Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Andagt: "Vi er hans Værk, skabte i Kristus Jesus kil gode Gerninger."

1 view
Skip to first unread message

Ole Madsen

unread,
Sep 20, 2022, 4:14:04 AM9/20/22
to
Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

August 11

Gry

11. August. I. Læs: Efes. 2, 1-10.
"Vi er hans Værk, skabte i Kristus Jesus kil gode Gerninger."

"Vi er hans Værk", siger Ordet om Herrens frelste. Frelsen er som en Nyskabelse. Men at skabe er jo at frembringe noget af intet. At vi af Naturen intet er, vidner "Apostelen om ved at se tilbage paa vor naturlige Tilstand, da vi var "døde ved Overtrædelser og Synder", aandeligt døde, det vil sige skilte fra Gud, som er Livet; da vi var underlagte ham, der hersker over Genstridighedsaanden, Djævelen, hvis Aandehær Ordet ser som en "Luftens Magt", som en Skare Rovfugle, der slaar ned paa deres Bytte fra Luften af; da vi vandrede "efter denne Verdens Tidsaand", "i vort Køds Begæringer." Djævelen, Verden og vort Kød holdt os i Døden, skilt fra Gud. Og det Trælle-aag fødtes vi under, vi var "af Natur Vredes Børn", fødtes med Arvesynd og Arveskyld, Jøder og Hedninger, alle tilhobe. Men saa kom Guds Barmhjertighed og store Kærlighed i Kristus og levendegjorde os med Kristus, nyskabte os ved Ordet i Daaben, oprejste os og gav os Borgerskab i Himlen, førte os ind under alle Naadens rige Forjættelser i Kristus Sandelig, vi er hans Værk, Guds er Gaven, af Naaden er vi frelste ved Tro; det er alle de helliges glade Bekendelse. Det var ikke vore Gerninger, der gjorde det. "Selv er jeg intet værd; hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær." Nej, ikke af Gerninger, men til gode Gernirger er vi frelste; ogsaa dem "beredte Gud forud, for at vi skulde vandre i dem."Alt er beredt, alt lagt til Rette. Naade over Naade! Tag imod det og pris din Gud! Det er at leve.

K. Ps. 481. J. M. 433. Hj. 3.
0 new messages