Er der nogen som kan udlægge og forklare disse vers ?
> Halvfjerds uger er fastsat
> for dit folk og for din hellige by,
[ klip ]
> Er der nogen som kan udlægge og forklare disse vers ?
Starter år 457 f.v.t. og slutter år 34 e.v.t.
En nærmere redegørelse vil komme engang i løbet af i morgen.
--
Med venlig hilsen
Andreas Falck
Der har en artikel om Bibelsk dåb på sin hjemmeside
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-025.htm
"Det evige Evangelium" - http://come.to/Andreas.Falck
Den sidste uge er delt op i to dele på hver 3,5 år og så er der igen
uenighed om hvad der sker mht bortrykkelsen, nogen mener at den sker i i
starten af de syv år, andre siger midt i, og andre igen mener at vi skal
hele trængslen igennem. Jeg mener dog der er gennerel enighed om at
tusindårsriget kommer efter at Jesus er kommet igen.
Der er mange tolkninger og bud på disse ting, man må bare studere bibelen og
bede herren hjælpe en til at se sandheden.
Rigtigt
>
> Den sidste uge er delt op i to dele på hver 3,5 år og så er der igen
> uenighed om hvad der sker mht bortrykkelsen, nogen mener at den sker i i
> starten af de syv år, andre siger midt i, og andre igen mener at vi skal
> hele trængslen igennem. Jeg mener dog der er gennerel enighed om at
> tusindårsriget kommer efter at Jesus er kommet igen.
Læs Joh Åb 3.12 i grundsproget, der står at Gud vil bortrykke os før alt det
som skal ske
Ole
[ klip - om de 70 åruger i Dan 9, 24-27]
> Er der nogen som kan udlægge og forklare disse vers ?
Som lovet vil jeg her komme med en nærmere forklaring omkring de 70
åruger der her er nævnt i Dan 9, 24-27:
Medens Daniel sandsynligvis stadig tænkte over og overvejede det syn
han havde fået nogle få år tidligere, og som der er berettet om i det
8. kapitel, havde Medio-Persien erobret Babylon. Daniel studerede
profetierne om Judas fangenskab. Han vidste at fangenskabet skulle
vare 70 år, og at disse måtte være ved at være udløbet. Daniel
spekulerede på om de 2300 dage der var nævnt i det foregående syn,
skulle have noget at gøre med Israelitternes tilbagevenden til
Palæstina og genopbygningen af Helligdommen der.
Daniel studerede, ventede og bad i flere måneder. Tre uger tilbragte
han i faste og bøn om syndstilgivelse. Han bad også om tilgivelse for
sit folk, for at de kunne komme tilbage til Jerusalem. Gud sendte
derpå engelen Gabriel til Daniel igen og sagde: "Straks du begyndte at
bede, udgik et ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; ... så
mærk dig ordet og agt på åbenbaringen", Dan. 9, 23.
Synet, der er berettet i det 8. kapitel, bestod af 4 dele:
1) Vædderen
2) Gedebukken
3) Det lille horn, som voksede sig kæmpe stort
4) De 2300 dage
Engelen havde tidligere (i det 8. kapitel) forklaret Daniel
betydningen af vædderen, gedebukken og det lille horn. Det var kun de
2300 dage, som Daniel endnu ikke havde forstået betydningen af eller
fået en forklaring på. Gabriel begyndte nu sin forklaring og udlægning
med at nævnte de "halvfjerds åruger", - altså noget der har med tid at
gøre.
I profetisk tid betyder "dage" tit og ofte år. Gabriel sagde til
Daniel, at "halvfjerds åruger er fastsat (eller tilmålt, bestemt eller
afskåret) over dit folk. På denne måde henledte Gabriel opmærksomheden
på de to tidsafsnit af de 2300 år (Dan. 8, 14), nemlig de halvfjerds
åruger og det resterende tidsafsnit. Dernæst går Gabriel over til at
tale om de halvfjerds åruger.
"Halvfjerds åruger er fastsat (tilmålt) over dit folk og din hellige
by", Dan. 9, 24a. Daniels folk var israelitterne, og hans hellige by
var Jerusalem. Gud fortalte Daniel, at jøderne var tildelt halvfjerds
åruger. Disse halvfjerds åruger er det samme som 490 profetiske dage
eller 490 bogstavelige år.
Hvorfor skulle jøderne tildeles 490 år? Hvad ville der ske i denne
periode? - Det var det, Gabriel var kommet for at fortælle.
BEGIVENHEDER I DE 70 ÅRUGER
Først blev israelitterne givet 70 åruger eller 490 år, som skulle være
deres prøvetid. Enten ville Israel omvende sig, ellers ville de blive
forkastet som Guds udvalgte folk. Overtrædelsen ville være fuldt. Det
skete, da Kristus blev korsfæstet. Hans død gjorde en ende på
offertjenesten. Hans død ville også skaffe soning, for gennem den kan
menneskets synder tilgives, og det kan blive forligt med Gud. Dernæst
skulle Kristi fuldkomne liv bringe evig retfærdighed. Endelig skulle
en højhellig helligdom blive salvet, indviet eller taget i brug,
hvilket hentyder til en ganske særlig begivenhed i den himmelske
helligdom.
PERIODENS BEGYNDELSESTIDSPUNKT
Engelen fortalte Daniel, hvordan han kunne vide, hvornår de 2300 dage
(år) og de halvfjerds åruger (490 år) ville begynde. "Og du skal vide
og forstå: Fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse
udgik, indtil Mesias, Fyrsten, skal der gå syv uger og 62 uger, og det
skal genopbygges med torver og gader i en tid med trængsler. Men efter
de 62 uger skal Mesias bortryddes uden efterfølger", Dan. 9, 25-26a,
American Standard Version.
Da Daniel levede, lå Jerusalem i ruiner. Tre forskellige konger
udsendte dekreter om, at Jerusalem skulle genopbygges. Det var Kyros,
Darius og Artaxerxes. Først da Artaxerxes udsendte sin befaling i sit
7. regeringsår, byggede folket murene og gjorde arbejdet færdigt. Hans
befaling om at genopbygge Jerusalem og genindføre den israelitiske
stat med retsvæsen o.s.v. udgik i efteråret år 457 f.v.t.
Gabriel sagde, at fra den tid hvor befalingen om at genopbygge
Jerusalem udgik (år 457 f.v.t.), "indtil Mesias, Fyrsten, skal der gå
syv uger og 62 uger, og det skal genopbygges", Dan. 9, 25. Syv og 62
uger giver 69 uger hvilket er 483 dage eller år. Hvis vi regner 483 år
frem fra år 457 f.v.t., når vi til efteråret år 27 e.v.t Det var i
dette år at Jesus blev døbt. Det er Jesus engelen Gabriel taler om,
for Jesus er Mesias, se Joh. 1, 41. Da Jesus blev døbt, dalede
Helligånden ned over ham og salvede ham. Denne begivenhed betegnede
indledningen til Jesu arbejde som Mesias. Nøjagtig som profetien havde
forudsagt, fremstod Mesias, Fyrsten, ved slutningen af de 69 uger. De
fleste historikere anerkender også dette årstal, og derved kan vi være
sikker på at det er det korrekte årstal.
Inden for den 490 år lange periode skulle Jeruslem genrejses og
genopbygges. Dette gik i opfyldelse ved afslutningen af de 7 uger (49
år) i året 408 f.v.t., præcist som nævnt af engelen Gabriel. Bibelen
fortæller: "De byggede og fuldførte værket efter Israels Guds bud og
efter Kyros' og Darius' og perserkongen Artaxerxes befaling, Ezra 6,
14b.
DEN SIDSTE AF DE 70 ÅRUGER
Gabriel fortsatte: "Men efter de 62 uger skal Mesias bortryddes uden
efterfølger", Dan. 9, 26. Jesus blev "bortryddet" da han blev
korsfæstet. Han blev ikke korsfæstet for sig selv, men for os. De
næste vers fortæller os, hvornår dette skete: "Og pagten skal
stadfæstes for de mange i én uge, og i midten af ugen skal slagtoffer
og afgrødeoffer ophøre", Dan. 9, 27a. Dette hentyder igen til
korsfæstelsen. Korsfæstelsen var den begivenhed, som fik slagtoffer og
afgrødeoffer til at ophøre. Jesu korsfæstelse fandt sted midt i ugen,
3½ år efter han begyndte sin gerning som Mesias.
Midten af ugen finder vi ved at lægge 3½ år til det tidspunkt hvor
Jesus startede sin Mesias-gerning, nemlig i efteråret år 27e.v.t.
Lægger vi 3½ år til dette årstal kommer vi frem til foråret år 31
e.v.t. Jesus blev korsfæstet om foråret år 31 e.v.t., præcist som
profetien havde forudsagt dette. Efter Jesu korsfæstelse virkede
apostlene især og specielt for jøderne for at give dem endnu en
anledning til at tage imod Jesus. Tre og et halvt år efter Jesu
korsfæstelse blev de de kristne stærkt forfulgt under ledelse af bl.a.
Saulus (som senere fik navnet Paulus), og det var sandsynligvis på
dette tidspunkt at Stefanus blev stenet, og de fleste af de kristne
måtte forlade Jerusalem. De begyndte mere og mere at forkynde for
hedningerne. Kort tid efter at Stefanus var blevet stenet, blev Paulus
omvendt. Han blev i særlig grad hedningenes apostel. De halvfjerds
åruger (de 490 år) var til ende. Jøderne havde forkastet evangeliet,
og dette blev nu givet til hedningerne. Hver eneste del af profetien
om de 70 åruger var nu helt og fuldt opfyldt, - intet stod tilbage og
manglede nogen opfyldelse, der var ikke nogen løse ender eller
detaljer der ikke var opfyldt.
Udlægningen af de 70 åruger fremhæver følgende begivenheder og årstal:
1) år 457 f.v.t. - Artaxerxes udsteder befaling om at genopbygge
Jerusalem, - de 70 åruger begynder.
2) år 408 f.v.t. - Jerusalems genopbyggelse tilendebragt, - de første
syv uger slutter.
3) år 27 e.v.t. - Jesus døbes og salves med Helligånden, - de næste
62 uger slutter, der er nu gået 69 uger.
4) år 31 e.v.t. - Jesus korsfæstet, midt i uge 70.
5) år 34 e.v.t. - Evangeliet går til hedninger, uge 70 slutter.
De 70 åruger slutter nøjagtig 490 år efter at de begyndte.
Jeg kan ikke se at der skulle være grundlag i Bibelens tekst for at
den sidste uge skal skares fra og ud af sin helhed og sammenhæng og
først få sin opfyldelse i "de sidste dage" i forbindelse med den store
trængsel.
En skematisk oversigt over de 70 åruger kan ses på min hjemmeside
under dette link:
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/70aaruger.htm
Et godt stykke Andreas!
Må jeg stille et par spørgsmål eller tre?
1) Hvorfor vælger du ud af de tre mulige, Artaxerxes i 457 f.kr.? Kunne et
af de to andre ikke være lige så sandsynlige eller mere?
2) ...og er der egentlig ikke 4 dekreter?
3) Hvordan er regnestykket for de 69 åruger (483 år) frem til år 27?
4) Hvorfor har de 2300 dage og nætter samme starttidspunkt som de 70 åruger?
Hvor er koblingen?
5) Hvornår ender de 2300 dage og nætter?
6) Og er der noget specielt med denne dag, hvor de 2300 dage (år) ender?
7) Jeg har hørt sætningen, at "i år 34 var de 490 af de 2300 år gået,
hvorfor der så manglede 1810 år". Hvis dette er en og samme ting, hvorfor
adskiller Daniel dem så ved at bruge forskellige benævnelser på dem "dage og
nætter" og "åruger"?
> Jeg kan ikke se at der skulle være grundlag i Bibelens tekst for at
> den sidste uge skal skares fra og ud af sin helhed og sammenhæng og
> først få sin opfyldelse i "de sidste dage" i forbindelse med den store
> trængsel.
Det kunne vi selvfølgelig også diskutere. Men din fremlægning er så
interessant, at vi måske skulle starte med den
Mr. D
Simon Griis
> > Som lovet vil jeg her komme med en nærmere forklaring
> > omkring de 70 åruger der her er nævnt i Dan 9, 24-27:
>
> Et godt stykke Andreas!
>
> Må jeg stille et par spørgsmål eller tre?
Jamen det må du da gerne ;-)
Og jeg skal så forsøge bedst mulig at give et svar.
> 1) Hvorfor vælger du ud af de tre mulige, Artaxerxes i 457 f.kr.?
> Kunne et af de to andre ikke være lige så sandsynlige eller mere?
>
> 2) ...og er der egentlig ikke 4 dekreter?
Nej, for når vi gennemgår de forskellige dekreter (og ja, der ER
faktisk 4 ialt) er det kun det der udstedes i Artaxerxes 7.
regeringsår (år 457 f.v.t.) der opfylder profetiens fulde krav.
Lad os se lidt på alle 4 dekreter:
1) Kyros' dekret år 536 f.v.t
2) Darius' dekret år 519 f.v.t
3) Artaxerxes dekret i hans 7. regerinsår år 457 f.v.t
4) Artaxerxes dekret i hans 20. regerinsår år 444 f.v.t
De to første kan relativt hurtigt lades ude af betragtning, idet de
end ikke når frem til tidspunktet for vor tidsregnings begyndelse, og
der er heller ingen begivenheder i det historiske forløb der passer
med den samlede tidsperiodes underindeling i mindre på hinanden
følgende tidsangivelser. Og sidst men ikke mindst: de to første
dekreter handler primært og stort set udelukkende om genopbygning af
Templet og genoprettelse af tempeltjenesten. Disse to indeholder stort
set intet om genoprettelsen af den jødiske "stat" eller deres
samfundsorden. Der er jo tale om at /genrejse/ og /genopbygge/
*Jerusalem* og IKKE kun templet.
Tilbage har vi de to af Artaxerxes udstedte dekreter henholdsvis i
hans 7. og i hans 20. regeringsår, hvile er år 457 f.v.t og 444 f.v.t.
Og hvilke en af disse to passer så bedst med profetiens konkrete
ordlyd?
Dette kunne der skrives hele bøger om, men lad os nøjes med en noget
kortere version:
Først en gennemgang af 457-dekretet:
I året 457 f.v.t. lod en persiske hersker Artaxerxes den Langhårede
ved Esra befale, at israelitterne måtte drage op til Jerusalem, Esra
selv og så mange af hans folk der havde lyst til at drage med.
Samtidig med dekretet stilledes kongens skatkammer til Esra's
uindskrænkede rådighed, så der kunne skaffes materialer, udstyr, dyr
og remedier og hvad der ellers skulle bruges, til genindførelse og
endelig genoprettelse af tempeltjenesten og til udsmykning af og
færdiggørelse af tempelbyggeriet.
Dekretet bemyndigede endvidere Esra til at udstede LOVE, indsætte
ØVRIGHEDSPERSONER, og DOMMERE, straffe forbrydere, og det endda med
dødsstraf. Med andre ord, - dekretet genoprettede den israelittiske
stat med en hel samfundsorden, såvel med borgelige love som
"kirkelige" love.
Dernæst en kort gennemgang af 444-dekretet:
Tretten år efter 457-dekretets udstedelse, i kongens 20. regeringsår i
år 444 f.v.t. ansøgte Nehemias kongen om at få tilladelse til at drage
op til Jerusalem. Dette fik han lov til, - men der er intet bevis for
at denne rejsetilladelse blev givet skriftligt. Den angik Nehemias
alene, for der står intet i beretningen om at hele folket fik
rejsetilladelse. Det forudsattes i den af kongen givne rejsetilladelse
at Nehemias skulle vente tilbage til kongens tjeneste efter endt
mission.
Nehemias fik nogle anbefalingsskrivelser med til landshøvdingerne
"hinsides floden", iflg. hvilke disse skulle hjælpe ham med rejsen til
Judæa, og endvidere havde han en befaling med til opsynsmandens for
kongens skove, at han skulle have leveret tømmer til bjælker m.v.
Ved sin ankomst til Jerusalem fandt han de øverste og præsterne og
folket allerede værende igang med arbejdet at genopbygge Jerusalem.
Disse arbejdede jo naturligvis også med genopbygningsarbejdet iflg.
det dekret Esra havde fået 13 år tidligere. Med andre ord: Nehemias
fuldførte det arbejde Esra var begyndt på 13 år tidligere.
---
Den til Nehemias givne tilladelse til at rejse til Jerusalem kan vel
næppe kaldes et "dekret", da det var nødvendigt iflg. persisk lov, at
et sådant dekret skulle nedfældes skriftligt og undertegnes af kongen.
Et sådant dekret fik Esra, men vi har ingen oplysninger om at Nehemias
fik et sådant dokument. Skulle man indvende at Nehemias dog havde
skrivelser med til diverse persiske myndighedspersoner, er der til
dette blot at svare, at der jo så ikke ville være tale om ET dekret
men EN RÆKKE dekreter.
Årsagen til at Nehenias ville drage op til Jerusalem var at han havde
hørt rygter om at Jerusalem mure og porte lå i ruiner. Det at
Nebukadnezar 144 år tidligere havde ødelagt Jerusalem kunne vel næppe
være en overraskelse for Nehemias.
Nehemias får ikke bemyndigelse til noget som Esra i forvejen ikke
havde fået bemyndigelse til. Der tilføjes altså intet nyt vedr.
"dekretet/erne" til Nehemias. Endvidere var de beføjelser Esra fik
langt mere omfattende og vidtrækkende end de bemyndigelser der blev
tilsagt Nehemias.
Hvis man regner fra Nehemias' dekret år 444 f.v.t. er der intet i
profetiens tidsangivelser der kommer til at passe med noget som helst.
Hverken de 7 uger eller de 7+62 uger.
---
Vi kan altså konkludere, at den eneste af de 4 dekreter, der kan passe
med profetien og dens tidsangivelser er Esra-dekretet udstedt af kong
Artaxerxes i hans 7. regeringsår i året 457 f.v.t. Den passer både
hvad angår form og indhold, endvidere kan det rent historisk
dokumenteres at tidsangivelserne passer nøjagtigt og præcist.
> 3) Hvordan er regnestykket for de 69 åruger (483 år) frem til år 27?
Det er vist på den skitse som du kan se ved at klikke
på nedenstående link:
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/70aaruger.htm
> 4) Hvorfor har de 2300 dage og nætter samme starttidspunkt
> som de 70 åruger? Hvor er koblingen?
Hov, - du ville stille et par spørgsmål eller 3, husker du nok. Og du
stillede faktisk 7 (er der forresten ikke noget med at 7-tallet regnes
for fuldkommenhedens tal i numerologien?).
Men never mind. Jeg skal give et kort svar på disse sidste 4 spørgsmål
også, men ser gene, for overskuelighedens skyld, at debat om de 2300
dage udskilles i en særskilt tråd.
Nå, men til dit spørgsmål vedr. "koblingen" mellem de 70 åruger og de
2300 dage.
Dette skrev jeg faktisk en lille smule om i mit oprindelige indlæg.
Hvis du nøje gennemgår Daniels beretning om synet i det 8. kapitel,
vil du finde ud af, som jeg skrev, at beretningen faktisk kan deles op
i 4 hovedelementer, hvoraf faktisk kun de tre bliver forklaret for
Daniel af engelen Gabriel.
Jeg skrev således i begyndelsen af mit oprindelige indlæg:
<citat start/>
>Synet, der er berettet i det 8. kapitel, bestod af 4 dele:
>1) Vædderen
>2) Gedebukken
>3) Det lille horn, som voksede sig kæmpe stort
>4) De 2300 dage
>
>Engelen havde tidligere (i det 8. kapitel) forklaret Daniel
>betydningen af vædderen, gedebukken og det lille horn.
>Det var kun de 2300 dage, som Daniel endnu ikke havde
>forstået betydningen af eller fået en forklaring på
<citat slut/>
Som jeg skrev, så var der kun ÉT af de fire elementer Daniel ikke får
nogen forklaring på, og derfor siger Daniel også i slutningen af det
8. kapitel: "Jeg var rædselsslagen over synet og forstod det ikke",
Dan. 8,27. Hvad var det han ikke forstod? Det med tiden, for det var
ikke blevet forkalret for ham.
Derefter, 7 år senere, er han stadig bekymret, og han er i stadig
studie af Skrifterne (bl. Jeremias' Bog, Dan. 9,2) og under inderlig
bøn til Gud, stærkt bekymret for sit folk, israelitternes, fremtidige
skæbne. Og han er stærkt optaget af "tids-spørgsmålet (Dan. 9,2: han
havde lagt mærke til Jeremias forudsigelse af de 70 års fangenskab),
og han grundede vel over om de 2300 dage, som han ikke havde forstået
betydningen af, havde noget med de 70 år at gøre og fangenskabets
afslutning.
Gabriel, som han tidligere havde set i SYNET (synet i det 8. kapitel
kan det vel kun være) kom hastigt flyvende hen til Daniel (Dan. 9,21)
og han er nu kommet for at give Daniel indsigt (i det han ikke endnu
havde forstået). Gabriel siger til ham: "Straks du begyndte at bede
(den bøn der indleder kap. 9), udgik der et ord, og jeg er kommet for
at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig ordet og agt
på åbenbaringen!".
Herefter går Gabriel over til at udlægge og fortælle Daniel det han
ikke forstod og det som bekymrede ham gennem alle disse ord. Gabriel
indleder nu med at sige: "70 åruger er afskåret [som man skærer skiver
af en spegepølse] over dit folk og din hellige by". Der hvor den
danske oversættelse bruger ordet "fastsat" bruges et hebraisk udtryk
der betyder "skåret ud af [noget større]" eller "blive mærket af [fra
noget større]". hvis denne periode er "skåret ud af" eller "afmærket
ud af" en større tidssammenhæng, hvad kan det så være andet end de
2300 dage, som Daniel indtil da endnu ikke havde fået forklaret, og
hvis betydning lå ham så stærkt på sinde, at han endog "lå syg hen en
tid lang" inden han igen "stod op og udførte" hans "gerning i kongens
tjeneste", Dan. 8,27. Endvidere passer det hele fint tidsmæssigt
sammen, idet 70-åruge perioden passer som fod i hose med 2300-dage
perioden.
> 5) Hvornår ender de 2300 dage og nætter?
Dette fremgår jo så af begyndelsestidspunktet.
> 6) Og er der noget specielt med denne dag,
> hvor de 2300 dage (år) ender?
Ja, det er der da, men lad os ved en senere lejlighed vende tilbage
til dette i en særskilt tråd, når vi er blevet færdige med de 70
åruger.
> 7) Jeg har hørt sætningen, at "i år 34 var de 490 af
> de 2300 år gået, hvorfor der så manglede 1810 år".
> Hvis dette er en og samme ting, hvorfor adskiller
> Daniel dem så ved at bruge forskellige benævnelser
> på dem "dage og nætter" og "åruger"?
Daniel taler heller ikke om "dage og nætter" men bruger udtrykket
"aftner morgner", altså samme udtryk som der bruges i forbindelse med
skabelsesberetningen (1. Mos. 1, 5. 8. 13. 19. 23. 31.). Der er altså
tale om 2300 dage. Om disse dage så skal regnes som "profetisk tid" er
så en anden diskution, som er lidt for lang at tage i denne tråd.
Tja, hvorfor bruger Daniel forskellige udtryk til at benævne
tidsperioder med? Men det gjorde han altså. Han brugte ordet "tider"
(Dan. 4,16; 7,25; 12,7), "Morgener-aftner" (Dan. 8,14), "dage" (Dan.
12,11-12). Endvidere bruges der også forskellige måder at angive
tidsperioder på i Åbenbaringen, der brus bl.a. 1260 dage, 42 måneder
og 3 1/2 tid. Dette er vel et element i den apokalyptiske sprogbrug
der anvendes i både Daniels Bog i Åbenbaringen.
> > Jeg kan ikke se at der skulle være grundlag i Bibelens tekst
> > for at den sidste uge skal skares fra og ud af sin helhed og
> > sammenhæng og først få sin opfyldelse i "de sidste dage" i
> > forbindelse med den store trængsel.
>
> Det kunne vi selvfølgelig også diskutere. Men din
> fremlægning er så interessant, at vi måske skulle
> starte med den
Ja, lad os det. Så kan vi eventuelt vende tilbage til det andet ved en
anden lejlighed og i en anden tråd. Men jeg tror det er godt at
koncentrere os om et spørgsmål ad gangen.
Derfor foreslår jeg også at videre drøftelse omkring de 2300 dage
gennems lidt og føres i en særskilt tråd.
Egentlig er det Bibelens tidsregning du spør om, når du ber om å få en
forklaring av Dan. 9:24-27. Alle Bibelens tall som til sammen utgjør
Bibelens tidsregning, henger nøye sammen og utgjør en helhet. Det betyr at
også tallene i Det nye testamente hører med i helheten sammen med de 70
ukene. Jeg vil si det så sterkt at alle som forklarer Dan. 9:24-27 uten å
være i stand til å vise hvordan alle tidsregningens basistall fra GT og NT
utfyller og underbygger hverandre, har mislykkes. Jeg har lest noen av de
svarene som du har fått, og jeg vil si at de holder ikke mål, for de mangler
nettopp helheten og den troverdigheten som helheten gir. Som
forklaringsbruddstykker kan de se troverdige ut for en som ikke har satt seg
inn i saken, men hvis Guds ord og de tall som hører til Bibelens tidsregning
vurderes i sin helhet, vil de falle sammen som uholdbare menneskelige
tankebygninger (2 Kor. 10:5). Slike bør vi forkaste og i stedet holde oss
tett til hva Guds ord selv forklarer.
Når du leser Åpenbaringen, må du ikke lese den som en vanlig bok, med bare
én begynnelse og én slutt. Åpenbaringen består av flere "bøker" i form av
f.eks. basuner og segl, hver med sin egen begynnelse og slutt. Ved å
sammenligne de 7 basunene (Åp. 8:6) med de 7 seglene (Åp.6:1), vil du se at
det kommer et opphold etter både 6. segl og 6. basun. Før 7. segl nevnes i
Åp. 8:1, komme hele Åp. 7 som tillegg til 6. segl. Tillegget forklarer
innholdet av 6. segl på en ny og utfyllende måte. Det samme skjer med
basunene: Før 7. basun nevnes i Åp. 11:15, kommer hele Åp. 10 og Åp. 11:1-14
som utfyllende tillegg til 6. basun (Åp. 9:13-21). Åpenbaringen viser oss
dessuten at NT er inndelt i 3 ve-rop, og videre at 1. ve-rop innehar 5
basuner (Åp. 9:12-13), mens 2. ve-rop og 3. ve-rop innehar henholdsvis 6. og
7. basun (Åp. 11:14-15). Dette var kort om Åpenbaringens bok og dens
sammensetning, så nå kan vi se på tidsregningen i boken.
I Åp.13 leser vi om et fælt dyr som stiger opp av havet og fører krig imot
de hellige, og seirer over dem. Dette dyret får et herredømme som varer i
"42 måneder" (Åp. 13:5), dvs. 1260 år. Dette er én av periodene i NT. En
annen periode omtales i Åp. 12:6, også den på 1260 år. Den betegnes som
"tusen to hundre og seksti dager". Den tredje og siste perioden som nevnes i
NT, er også på 1260 år ("en tid og tider og en halv tid"), og den nevnes i
Åp. 12:14. Av dette kan vi fastslå at følgende perioder fins i NT: 1260 +
1260 + 1260 år. Uten å gå nærmere inn på det nå, vil jeg bare si at den
første perioden på 1260 år er Antikrists tid, den andre er Guds kirkes tid i
hedningeverdenen, og den tredej perioden er Guds kirkes tid i Israel (Åp.
12:14: "sitt sted"). De to siste periodene utgjør til sammen det såkalte
tusenårige rike.Da kan vi gå tilbake og se på Daniels 70 uker.
Du siterer fra Dan. 9:24-27, og jeg vil bemerke at den oversettelsen du har
brukt ikke er særlig bra. En del av sitatet ditt lyder slik: "Du skal vide
og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der
kommer en salvet fyrste, er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget
med torve og gader." Jeg kan referere til den hebraiske grunnteksten (f.eks.
The Interliner NIV, Hebrew-English Old Testament, John R. Kohlenberger III,
ISBN 0-310-40200-x), og der står følgende: "shavuim shivah WEshavuim shishim
ushnayim", dvs. syvere syv OG syvere seksti og to. Det er følgelig feil å
skille 7 uker og 62 uker med punktum, for ukene hører sammen. Da er den
feilen korrigert, håper jeg.
Ordet om å gjenoppbygge Jerusalem gikk ut i år 454 f.Kr. (ref. The Companion
Bible), og ifølge engelens ord skulle disse 70 uker begynne å løpe fra den
tid. 70 uker omregnet i år etter den profetiske beregning, som har år for
dag (Esek. 4:6), blir 490 år. Denne perioden på 490 år hadde Herren tilmålt
jødefolket. Vår tidsregning har ikke noe år 0, så den begynner med år 1. Det
betyr at det er to år fra begynnelsen av år 2 f.Kr. til slutten av år 2
e.Kr. År 454 f.Kr., som jeg regner 490 år fra, begynner følgelig fra 455
f.Kr. Etter denne beregning begynner Daniels 70 uker i år 454 f.Kr. og ender
i år 36 e.Kr. Denne ene uken som Dan. 9:27 taler om, er de siste 7 år av
Israels tilmålte 490 år, så denne såkalte årsuken begynte i år 29 e.Kr. og
endte i år 36 e.Kr. Jesus, som var den salvede, ble drept i midten av den
siste årsuken (uke av år), dvs. i år 33 e.Kr. Ved sin offerdød gjorde Jesus
pakten fast for alle som har trodd og tror, og ved samme død ble slaktoffer
og matoffer gjort overflødige. Ødeleggeren som omtales er i historisk mening
romerne, som skulle komme og ødelegge Jerusalem. Selv om jødene hadde
korsfestet og drept Messias, var deres tilmålte tid enda ikke omme. Den gikk
ut i år 36 e.Kr., og fra da av begynner tidsregningen for Det nye
testamentes tid. Jødenes tid gikk ut og Herren forlot dem, slik vi ser av
Ap.g. 13:45-46. Det nye testamentes folk lever ikke i jødedommen eller etter
dens regler, for det skjedde en omskiftelse av loven (Heb. 7:12), dvs. av
hele Guds ord. I historisk mening gjaldt Det gamle testamentes profetier for
jødefolket, nå gjelder de i såkalt åndelig mening for Det nye testamentes
Guds folk. Derfor har 9:27 også en åndelig mening, som forutsier at også den
apostoliske nytestamentlige kirke skal korsfeste Herren ved sitt frafall fra
Ham. Det bekreftes av slike bibelsteder som Joh. 9:4 og Åp. 13:7. Daniels
syn om de 2300 aftener og morgener, som ifølge Dan. 8:26 sikter til en fjern
fremtid (dvs. fra Daniels tid), gjelder også dette store og forferdelige
frafall i den nytestamentlige kirke. Det kan jeg forklare senere. At den
apostoliske kirke skulle falle fra sannheten, forteller apostelen Paulus i 2
Tess. 2:3. Hva er så uken i Dan. 9:27 i åndelig mening, dvs. for Det nye
testamentes tid? Det lettest forståelige svaret jeg kan gi deg umiddelbart,
er å finne i et skrift som heter 4. Esra på norsk og 2 Esra (eller Esdras)
på engelsk. Det er et apokryfisk bok som jeg holder for å være "innblest av
Gud" (2 Tim. 3.16). Jeg siterer fra Esdras 7:26-30: "Det kommer en tid,"
fortsatte engelen, "da de tegn jeg har fortalt deg om, skal komme til syne.
Da skal bruden og byen vise seg. Landet som nå er skjult, vil bli åpenbart.
Alle som er blitt frelst fra de trengsler jeg har forutsagt, skal få se mine
store gjerninger. Da skal Jesus, min Sønn, bli åpenbart, sammen med dem som
er hos ham. I FIRE HUNDRE ÅR SKAL HAN BRINGE GLEDE TIL DEM SOM ER TILBAKE.
Når disse årene er til ende, skal Messias, min Sønn, dø sammen med alle
mennesker som lever. Da skal verden vende tilbake til den opprinnelige
taushet i SJU DAGER, som var i begynnelsen, og ingen skal overleve." Her
hører vi at frafallets tid, som ifølge Åp. 13:5 er 1260 år ("to og firti
dager"), kalles for "syv dager", dvs. en UKE. Her ligger svaret, for når
1260 år er en uke i åndelig mening av Dan. 9:27, da opphører "slaktoffer og
matoffer" i midten av denne uken. Det betyr at på grunn av frafall kan ikke
Jesu forsoningsdød lenger gjelde for dem som faller fra, dvs. når frafallet
er fullkomment midt i uken. Midt i uken på 1260 år er 630 år, men disse år
må regnes fra år 36 e.kr., da tiden for Det nye testamentes folk begynner.
Vi ser at 36 e.kr. + 630 år gir oss år 666 e.Kr. Hermed har vi også regnet
ut Dyrets tall i Åp. 13:18. Av denne utregningen vil du forstå at Det nye
testamentes tid, som begynner i år 36 e.Kr. (tidsregningsmessig, ikke
forsoningsmessig), består av følgende årsperioder: 630 + 1260 + 1260 + 1260.
I Esdras ble det sagt av engelen at Kristus skulle gi Guds folk glede i 400
år. Denne perioden svarer omtrent til den tiden det tok for den romerske
pavekirken å tilvende seg all makt over kristenheten, selv om de kirkene som
motstod pavens primatkrav i øst bestod inntil de gikk under for Islam
omkring. 666. Disse kirkene var i Efesos, Antiokia, Aleksandria og Carthago,
og de holdt til i tre av romerrikets provinser: Asia, Oriens og Africa. Slik
ble i åndelig mening "tre horn" rykket opp for det lille horns skyld, som
var pavekirken (Dan. 7:8).
Kjære venn, jeg håper du forstår disse ting som jeg forklarer, for de er
viktige for dem som vil orientere seg i tiden. Guds ord er et kart over
tiden og et lys for vår fot, så vi kan se hvor vi trår, og vi må trå varlig.
Vennlig hilsen
Guds vitne etter Åp. 11:3
Rolf Olsen
Og jeg kan så tilføje, at der nu på min hjemmeside ligger et par
artikler om netop Daniels Bog med hovedvægten lagt på profetierne i
kapitlerne 2, 7, 8 og 9.
- - - - -
"Mr. D" <s-g...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:8msfpv$9bk$1...@news.inet.tele.dk...
> Andreas Falck <Andrea...@get2net.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:pagk5.136$Y4....@news.get2net.dk...
> > "aurora borealis" <mari...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:8mp5pd$qgq$1...@news.inet.tele.dk...
> > Som lovet vil jeg her komme med en nærmere forklaring
> > omkring de 70 åruger der her er nævnt i Dan 9, 24-27:
>
>Synet, der er berettet i det 8. kapitel, bestod af 4 dele:
>1) Vædderen
>2) Gedebukken
>3) Det lille horn, som voksede sig kæmpe stort
>4) De 2300 dage
>
>Engelen havde tidligere (i det 8. kapitel) forklaret Daniel
>betydningen af vædderen, gedebukken og det lille horn.
>Det var kun de 2300 dage, som Daniel endnu ikke havde
> > Jeg kan ikke se at der skulle være grundlag i Bibelens tekst
> > for at den sidste uge skal skares fra og ud af sin helhed og
> > sammenhæng og først få sin opfyldelse i "de sidste dage" i
> > forbindelse med den store trængsel.
>
> Det kunne vi selvfølgelig også diskutere. Men din
> fremlægning er så interessant, at vi måske skulle
> starte med den
Ja, lad os det. Så kan vi eventuelt vende tilbage til det andet ved en
anden lejlighed og i en anden tråd. Men jeg tror det er godt at
koncentrere os om et spørgsmål ad gangen.
Derfor foreslår jeg også at videre drøftelse omkring de 2300 dage
gennems lidt og føres i en særskilt tråd.
--
> Som lovet til Simon genposter jeg her mit indlæg igen - håber ikke at
> din kvindelige mekanik-side også denne gang får det hele til at
> forsvinde ud på de evige i-netmarker ;-)
Nå ja, det var den. Her var jo egentlig ikke nogen debat. Jeg stillede blot
nogle spørgsmål i forhold til dit ellers ret gode indlæg. Jeg skal se på det
Mr. D
Simon Griis
Jamen det jo da være rart (dansk udgave af ordet, ikke den norske) at
vide om dette skulle have afstedkommet yderligere spørgsmål!
--
Med venlig hilsen
Andreas Falck
Der har en artikel om Profetierne i Daniels Bog på sin hjemmeside
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-045.htm