Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Tempo 3

1 view
Skip to first unread message

Kim2000

unread,
Feb 9, 2009, 2:53:06 PM2/9/09
to
Så kom Tempo 3, der er med en Splint og Co historie, og lad os da for guds
skyld håbe de ikke gør det nummer igen. Det er et album udenfor albumserien
og det er godt nok ringe. Historien er hverken sjov eller spændende,
tegningerne er anstregende og dialogen har Per Vadmand sikkert moslet ganske
gevaldigt med for at få til bare virke 10% interessant (vi ved jo manden kan
det der med at tekste). I forhold til Franquin og Tome og Janrys Splint og
Co, så er det ren ynk.

Hvis det ikke var fordi jeg dels gerne ser Tempo serien få succes og dels at
jeg gerne vil have alle numrene, så havde det fået lov at stå på hylden. Om
6 uger kommer nr. 4 og det er med Clifton, han plejer at være sjov.

mvh
Kim


Per Vadmand

unread,
Feb 9, 2009, 5:19:10 PM2/9/09
to
Jeg er ganske uenig med dig om Splint-historien. Jeg synes, den er
forfriskende anderledes og har nogle sjove bipersoner, især de tre maorier,
der spiller på de romantiske vesterlændinges fordomme om naturfolk, men i
virkeligheden kun kender folklore fra "Ringenes Herre".
Jeg har altid nydt at se, hvad "fremmede" tegnere kan få ud af en serie
(som fx dengang Morris tegnede Blueberry).

Per V
--
Forbyd telefonspam!


0 new messages