Willy på eventyr
Sverre Eugen Olsen
Hei.
Willy på eventyr
Er det noen som kjenner til denne tegneserien, om dette er alle
historiene som er tegnet? Er det noen som har dem og ønsker og
selge!?
--------------------
Titel Skrevet af
Tegnet af Udgivet Forlag
Sider
Willy paa eventyr med SM3 Harry Nielsen Harry Nielsen
1942 Carl Aller 32
Willy og Yzan Harry Nielsen Harry
Nielsen 1943 Carl Aller 32
Willy i ørkenen Harry Nielsen Harry
Nielsen 1944 Carl Aller 32
Willy paa vingerne Harry Nielsen Harry
Nielsen 1944 Carl Aller 32
Willy paa skattejagt Harry Nielsen Harry
Nielsen 1946 Carl Aller 32
Willy på eventyr: Rumpiraterne Aage Grauballe Tage Andersen
1966 Carl Allers etablissement 68
Hilsen
Sverre
Lasse Hillerøe Petersen
(Sverre Eugen Olsen) wrote:
>Hei.
>
>
>Willy på eventyr
>
>Er det noen som kjenner til denne tegneserien, om dette er alle
>historiene som er tegnet? Er det noen som har dem og ønsker og
>selge!?
Jup, kender den godt, jeg læste en af dem (i hæfteform) som barn. (Den gik
også som føljeton i Familie-Journalen, sammen med Bamse og Dukkelise,
Prins Valiant, Tarzan mm. Min farmor holdt F-J, og jeg slugte dem når jeg
var på besøg; det var den gang der også var artikler af mere
teknisk-populærvidenskabelig art i F-J.)
Jeg gad i grunden vide hvor det hæfte blev af; det må ligge hos mine
forældre et sted, med mindre en af mine ældre brødre var dets retmæssige
ejer og har overtaget det. Det må nok have været den sidst udgivne
historie. Jeg erindrer bl.a. at der forekommer en helikoptertype som
minder forbløffende om Boeings Vertol-107 model, det virker usandsynligt
at det skulle kunne forekomme i en tegneserie fra 1940'erne. :-)
I øvrigt er det iflg min gamle komiklex fra 85 korrekt at det er alle de
historier der er; udgivet af Carl Allers Etablissement i
C.A.B./C.A.E.-hæfter, som udkom i perioden 1941-1971. Blandt andre
udgivelser i den serie kan nævnes Prins Valiant, første gang i 1942. Mon
ikke det er første gang den serie blev udgivet på dansk?
-Lasse
Børge Rasmussen
Sverre Eugen Olsen skrev bl.a.:
[ Willy på eventyr
Er det noen som kjenner til denne tegneserien, om dette er alle
historiene som er tegnet?
[]
Willy på eventyr: Rumpiraterne Aage Grauballe Tage Andersen
1966 Carl Allers etablissement 68 ]
Med Aage Grauballe som (med-)forfatter tegnede Tage Andersen Willy på
Eventyr fra # 11 1956 til # 28 1977, og af denne store produktion foreligger
kun en lille bid i albumform ( Rumpiraten ). Resten må findes i Familie
Journalen.
For de historisk interesserede og hardcore Willy-fans er her et uddrag af en
artikel bragt i "KULØRTE SIDER" # 42 maj 1982 og skrevet af Jørgen Frølund,
som hermed sendes en venlig hilsen, hvor han end måtte befinde sig.
Artiklens illustrationer må I desværre tænke jer til:
"I Familie Journalen nummer 28 - 11. juli 1977, stod der i rubrikken: Fra
Thule til Gedser på side 30, denne triste meddelelse: Der står en sætning på
side 82, som ganske givet vil gøre en masse af vore læsere kede af det. Den
står under "Willy på eventyr" og lyder i al sin triste korthed: Fortsættes
ikke.
Det var unægtelig barske ord for enhver tegneserieelsker, der generation
efter generation havde fulgt Willy, Jonna og onkel Hans på deres eventyr,
til lands, til vands og i luften.
Men det var slut. Tage Andersen, der tegnede serien ville ikke mere. Større
og mere kunstneriske opgaver vinkede forude, og skulle han opnå at få sligt
gjort, måtte han droppe Willy.
Familie Journalen skrev ganske vist, at nu var tiden inde til - i bedste
fald - en pause. Men hvem ved, måske bliver det et "på gensyn" og ikke et
definitivt farvel.
Det blev et farvel til Willy på eventyr. Den 18. april 1981 døde Tage
Andersen efter lang tids sygdom.
Det ligeså triste skete, da chefredaktør Aage Grauballe den 29. september
1981 også døde. Også her efter en smertefuld og uhelbredelig sygdom.
[]
På disse sider skal der fortælles om dem, og den serie der førtes videre,
efter den gamle Willy-serie, der begyndte i Familie Journalen i nummer 13 -
1923. Den hed ikke Willy på eventyr da den startede, men Mellem Sydhavets
Pirater.
I Willys bedstemors stue begyndte eventyret. Serien var engelsk. Den 15. maj
1920 dukkede den op i England og blev alle årene en af de mest populære
spændingsserier. Derovre hed den: Rob the Rover og blev tegnet af Walter
Booth.
Familie Journalen, der var begyndt at udkomme i 1877, havde mange
tegneserier. Størsteparten af dem engelske. Og i 1923 dukkede altså Willy
op. Den havde gennem årene herhjemme adskillige titler, inden den i 1929
lagde sig fast på den titel der blev dens varemærke, om man ellers kan sige
så.
Det var udpræget flyver-serie med mange herlige og spændende maskiner, som
læserne fulgte uge efter uge. Og engelske eksteriøre så det battede. Fra
fjerne lande med Willy i spidsbukser og ridestøvler. Emperiet ikke sandt. Og
engelsk gentlemand til fingerspidserne. Kolonitid med stil. Og nok kunne
Willy slå en proper næve, men heller sjældent ret meget mere.
I nummer 25 - 22. juni 1937 dukkede Jonna op, og hun og onkel Hans forblev
faste bestanddele i serien hele dens levetid. I nær sagt alle de øvrige
afsnit af serien havde skiftende piger forsødet Willys oplevelser. Fra nu af
blev det Jonna. På engelsk hed hun Joan.
I samme nummer dukkede også professor Seymours secret submareplane, the
Flying Fish op, der på dansk kom til at hedde S.M. 3. Og hvad den maskine
ikke kunne og måtte igennem, grænser til det utroligste. Vi der var drenge
og sandsynligvis også piger, i 30erne, slugte begærligt beretningen om
Willys kamp med snedige pirater, der ustandselig var på jagt efter S.M. 3.
maskinens ædlere motordele, så de selv kunne producere denne.
Dette var eventyr, men det var 2. verdenskrig ikke, der som bekendt blev en
realitet den 3. september 1939. Dette betød restriktioner, også hvad papir
angik, og det kom til at betyde at serien blev standset i det engelske blad
Puck den 25. maj 1940.
I Danmark stoppede serien i nummer 29 - 15. juli 1941. Gode råd blev dyre,
for Willy på eventyr havde opnået så stor popularitet, at den var blevet en
del af Familie Journalen.
Men dette lå ingenlunde på den lade side. Allerede i det efterfølgende
nummer den 22. juli, havde man en Willy klar til afløsning. Tegneren var
amerikansk. Han hed Lyman Young. Man kendte hans streg fra serien Bob og
Frank i Hjemmet. Serien han tegnede var egentlig en reporterdetektiv serie,
men i det afsnit man begyndte med i Familie Journalen var udpræget et
handlingsforløb, der foregik med og i fly, som således smagte lidt af Willy
på eventyr.
Man gjorde kort proces og kaldte serien Willy Harper. Jonna blev til Brynn,
for en pige var der selvsagt.
Seriens helt og hovedperson hed Curley Harper ovre i Amerika og var begyndt
1935. Altså keine Hexerei, Willy var hjemme.
Men alligevel, det var nu ikke den gamle Willy læserne kendte, uanset hvor
spændende end handlingen var.
Det var Familie Journalen også godt klar over og i nummer 41 - 7. oktober
1941, genopstod Willy på eventyr, oven i købet over to hele sider midt i
bladet, som en start og optakt til 6 års følgeskab i den danske tegner Harry
Nielsens streg.
Han havde i en årrække tegnet illustrationer til mange af bladets andre
noveller og fortællinger, og selv om hans streg ikke helt lignede Walter
Booths, så var den alligevel mere Willy, end den amerikanske Harper, som
derefter kom til at hedde Harper og Brynn og kom ned i en halv side, uden
farver.
Familie Journalen havde håbet når krigen var slut at kunne modtage den gamle
kendte og ærke engelske Willy igen men serien var til ende da den sluttede i
maj 1940, om end den ikke, dengang fik en direkte afslutning, idet man blot
lukkede Puck og så ikke mere. Handlingsforløbet blev således aldrig
fuldendt.
Egentligt pudsigt, for da Tage Andersen ophørte sin udgave af Willy, lod han
også denne slutte, uden at læserne fik en slutning, som man havde forventet
efter optakten.
Harry Nielsen kom til at tegne Willy til nummer 38 - 1947. Det skal lige
nævnes, at Harry Nielsen omtegnede, på et tidspunkt, i den periode han
tegnede, det handlingsforløb, der begyndte Willy, altså Mellem Sydhavets
Pirater 1923, i moderne version.
Men atter havde Familie Journalen en "ny" Willy at kunne fortsætte med i det
efterfølgende nummer. Man kaldte den slet og ret Willy, med undertitlen: På
sydhavsekspedition. Denne undertitel forsvandt dog hurtigt
Serien var selvsagt en flyverserie, og fremragende tegnet af amerikaneren
Frank Robins, der havde begyndt den i 1944 i Amerika under navnet Johnny
Hazard. Den er senere dukket op i det danske Agent X9, under sit rigtige
navn.
Serien er spændende og en eventyrserie. Den kom til at fortsætte i Familie
Journalen i 8 år, og sluttede i nummer 52 - 1955.
Så kom der en pause i Familie Journalen, hvor der ingen Willy var. Den
amerikanske, uanset hvor spændende den end havde været, var ikke den gamle
Willy på eventyr.
Men den 6. marts 1956 stod der en spændende efterlysning i Familie
Journalen: S M 4 EFTERSØGES. Denne flyvende tallerken er forsvundet - og er
sidst set observeret på vej mod Sydamerika i svimlende fart. Ombord er
Willy, Jonna og onkel Hans. Og tegningen af denne SM 4 var kuglerund.
Garvede Willy fans gned øjnene en ekstra gang: Willy på eventyr. Læste man
rigtig. Var det muligt at gode gamle Willy vendte tilbage. Vi måtte væbne os
med tålmodighed til næste tirsdag, mens man glædede sig om end med frygt for
at det hele var en fejltagelse. En trykfejl.
Men det var det ikke. I nummer 11 13. marts - 1956, var Willy på eventyr
genopstået, parat til nye eventyr. Og tegnerens streg var næsten til
forveksling som Walter Booths tegninger af Willy. Men modsat tidligere var
serien kun trykt på en halv side. Ovenover Willy var Bamse og Dukke Lise,
som Harry Nielsen nu tegnede, og gjorde indtil 1980 hvor han var 80 år.
Men hvem var tegneren der kunne genskabe Willy på eventyr med en sådan
lighed med den gamle serie fra 20erne?
Desværre er det meget sjældent avisstrips eller tegneserier i ugeblade har
angivelser af forfatter og tegner, herhjemme. Mit indtryk bliver, at
udeladelsen skyldes at de betragter tegneserier som et nødvendigt onde, der
nu en gang hører med i en avis eller ugeblad, men så heller ikke mere.
Heller ikke her var der nogen oplysninger om dette. Nåh ja, nede i sidste
billede i højre side, stod der Andy. Men hvem var han -? Amerikaner? Men
begejstringen var så stor, over at Willy var dukket op, at vi ikke tænkte
mere over hvem der tegnede serien.
Det var et spændende afsnit om et glemt Maya-folk, hvor der var frit slag
for fantasien og spændingen. Afsnittet kørte over 13 uger, og fortsatte
herefter uge efter uge indtil serien sluttede i 1977.
Der gik mange år, inden læserne anede, at der bag dette kunstnernavn var en
dansk tegner: Tage Andersen.
Han er født i Skjødstrup på Mols, og lysten til at tegne har fulgt ham siden
hans barndom. Især tegnede han træer, svampe, land- og vandskaber, der
senere skulle blive spændende bestanddele i Willy, som mareridts landskaber
på fjerne kloder.
Efter 2nden verdenskrig, da grænserne igen blev åbne og verden føltes ny,tog
Tage Andersen på langfart. Han blev bartender på ØKs Fiona i 5 år. Men det
blev ikke ved bartenderiet alene. Tegnelysten blomstrede under de mange nye
indtryk, ligesom han skrev om sine mange rejser til forskellige blade.
1950 gik han i land og blev bl.a. knyttet til det nu hedengangne dagblad
Dagens Nyheder som tegner. I avisens søndagstillæg blev det til mange
spændende tegninger til science-fictions forfatteren Niels E. Nielsens
noveller der blev trykt der.
Med kreativ fantasi fortolkede han denne forfatters fremtidsvisioner, og
lagde ubevidst her, grunden til Willy på eventyr.
Familie Journalens daværende redaktør Mogens Aller bemærkede dette, og så
mulighederne i hans streg.
Længe varede det derfor ikke, før han kontaktede Tage Andersen, da læserne
savnede den gode gamle "Willy" fra tyverne og trediverne.
Tage Andersen aflagde besøg hos Allers, men fra at tegne illustrationer til
noveller, og så tegne tegneserie, der i 50erne blev gjort underlødigt af
lærere og bibliotekarer, var der et spring.
Han svarede blankt nej.
Mogens Aller forsøgte igen, men Tage Andersen afslog atter. Han havde i
mellemtiden talt med tegnerkolleger, der alle frarådede ham det. Han ville
blive slave af et sådant arbejde som en tegneserie er. At skulle levere en
ugentlig episode.
Men alle gode gange er tre, tænkte Mogens Aller. Og han fik ret. Det tilbud
Tage Andersen nu fik, var af en sådan størrelsesorden, at det fristede.
Fra drengetiden kendte han Willy på eventyr. Men at han skulle komme til at
tegne denne serie havde han aldrig drømt om.
Han vendte og drejede mulighederne, der både smigrede ham og udfordrede hans
skaberevne og fantasi. Så sagde han ja, og Mogens Aller åndede lettet op.
Willy var hjemme.
1 april 1974 havde jeg lejlighed til at besøge Tage Andersen. Det blev til
adskillige besøg, ligesom han nåede at besøge mig i Esbjerg.
Spændende at opleve stedet hvor han sendte Willy, Jonna og onkel Hans ud på
deres eventyr. Jeg kom ind på, hvorfor han ikke lod Willycentret ligge i
Danmark, nu da serien jo var dansk. Han svarede: Jamen Frølund, det er jo
som med en dansk kriminalroman, ingen vil tro på historien hvis morderen
hedder Nielsen eller Jensen, vel. Det samme med Willy. Hvem tror du vil
acceptere at Willycentret ligger i Lyngby.
Og deri må jeg nok give ham ret.
Men tegningerne skulle have en tekst.
Der var Mogens Aller heldig igen. Samme år begyndte en ung journalist Aage
Grauballe på Familie Journalen.
Han er født i Hammel i Jylland i 1924, samme år som Tage Andersen. De var
således begge 32 år.
Aage Grauballe havde bl.a. været journalist på Associated Press og senere
Ekstra Bladet. Han fik skrevet nogle spændende ungdomsfortællinger til
Familie Journalen om en frisk fyr som Willy, der hed Chris, mens Tage
Andersen illustrerede.
To bøger med titlerne: Det frække kup og Pyromanmysteriet udkom på
bogforlaget Wangel i 1960.
Aage Grauballe og Tage Andersen kom således til at arbejde sammen fra
starten, idet Grauballe blev sat til at skrive historierne til Willy.
Vi skrev 1956. Teknikken udviklede sig med rivende fart. S.M.-3 var
forlængst endt på museum.
S.M.-4 måtte altså være et endnu mere avanceret teknisk vidunder end sin
forgænger. Endnu længere inde i fremtiden end tiden i 50erne.
Tage Andersen og Aage Grauballe skrev historie idet S.M.-4 blev tegnet
kuglerund. At den blev det, skyldes den kendsgerning, at et kugleformet
legeme har den største bevægelsesfrihed, og derfor sandsynligst kan bevæge
sig på den fantastiske måde som S.M.-4 skal gøre.
De kom foran russerne, der først i 1957 fik sendt Sputnik ud i rummet, -
ligeså kuglerund.
De generationer, der har læst Willy gennem årene, ved, at der i serien ikke
forekommer situationer, hvor Willy dræber mennesker. Han har alle dage været
en sand gentleman, parat til at hjælpe, og fair over for sine modstandere.
Ideerne til eventyrene skrev således Aage Grauballe. De mødtes over et spil
billard hos Tage Andersen. Der skrev de synopsis som til en film, og efter
denne tegnede Tage Andersen handlingsforløbet, der almindeligvis bestod af
et ugentligt afsnit på 6-7 billeder.
Personligt forestillede jeg mig, at Aage Grauballe ganske enkelt sendte Tage
Andersen historien som et manuskript, og så tegnede Tage Andersen ud fra
dette.
Det skal der såmænd nok være de serietegnere der gør, sagde han til mig, men
du kan nok se, at hvis jeg modtager et handlingsforløb, hvor der står, at
der skal være et træ midt i billedet, og jeg så bedst kan tænke mig, via min
visuelle vision, at dette træ bør være i venstre side, ja så kommer det ikke
til at harmonere så godt under tegningen af afsnittet.
Derfor mødes vi og planlægger. Det er både spændende og afslappende og
ganske fornøjeligt, for Willys eventyr er fornøjelige, samtidig med at de er
spændende.
Når jeg har tegnet den planche, sendes denne ind til Allers, som
nedfotograferer denne i den størrelse den skal have i bladet. Og derinde
skriver Aage Grauballe så teksten, efter den plads der er til denne under
hvert billede. Willy har jo aldrig gjort brug af talebobler, som mange
serier i dag benytter.
At tegne sådan en planche tager mig mellem 3-4 dage. Til SM 4 lod jeg lave
en rund kugle skåret ud i træ. Det er meget svært at tegne en rund genstand
i de forskellige stillinger SM 4 kommer ud for i himmelrummet.
På et tidspunkt i begyndelsen stod skuespilleren Preben Kås model for mig,
til Willy.
Jeg starter med blyant og derefter tegner jeg disse op med pensel.
I de senere år har min kone Elisabeth Taul været mig behjælpelig, når jeg
ikke rigtig kunne finde den rigtige bevægelse hos personerne. Så måtte hun
indtage den stilling, mens jeg tegnede, så den fik den action, situationen
krævede.
Efter nogel år syntes Elisabeth, at jeg godt kunne droppe ridestøvlerne,
Willy altid optrådte i. Det gjorde jeg så, ligesom Willy kom i jakke og
benklæder, når han var nede på jorden, hvor handlingsforløbet, trods alle
flyveturene, også foregik.
Elisabeth sørgede også for, at jeg var opmærksom på Jonnas frisure, så den
var nogenlunde i forhold til moden. Det begyndte med hestehale i 50erne, og
endte med kort krøllet frisure i 70erne. Kjolelængden var også intakt serien
igennem.
Da jeg besøgte Tage Andersen, foreslog jeg ham at lade Jonna optræde i
hot-pants. Han må have syntes om ideen, for i nummer 40- 30. september kunne
læserne opleve Jonna i hot-pants og ærmeløs klædelig åbenstående bluse.
Tage Andersen fandt også efter få års forløb sin egen stil at tegne Willy i,
uden at den af den grund afveg fra sit engelske forbillede.
Der er mange unge, der, når de ser tegninger af Willy uden at kunne se
seriens navn udbryder: Det er da Jens Lyn. Jeg opfatter dette som en
kompliment til Tage Andersen, idet jeg syntes, at hans streg i årenes løb
nærmede sig mere og mere Alex Raymonds, som tegnede Jens Lyn og ikke mindst
Rip Kirby.
Alex Raymond omkom ved en bilulykke i 1956, samme år som Tage Andersen
begyndte på Willy.
I de sidste år eksperimenterede Tage Andersen også med opdelingen af
tegningerne i serien. Billederne fik lov til at gribe ind i hinanden. Holdt
således ikke de vanlige størrelser. Dette gav mere liv i afsnittet og større
billeder, med endnu mere action i handlingen." (citat slut)
SM4 - 4ever!
Børge Rasmussen