Hvorfor har mange danske etternavn ending på -rup
ntb
sottrup osv.
Mads Holmsgaard Eriksen
"ntb" <jos...@frisurf.no> skrev i en meddelelse :
> Hvorfor har så mange danske etternavn ending på -rup ? Brendrerup -
> sottrup osv.
>
Det er stednavne, i hvert fald for mange menneskers vedkommende. Brenderup
er en by et eller andet sted, det navn har så hæftet sig til personen som
vedkommendes mellem- eller efternavn.
Samme med -gaard, -sø osv... vil jeg tro.
Det er i hvert fald hvad jeg fik at vide i historieundervisningen.
Thomas Thorsen
> Hvorfor har så mange danske etternavn ending på -rup ?
> Brendrerup - sottrup osv.
Det er efternavne som oprindelig er stednavne på -rup. Sådanne stednavne
havde oprindelig endelsen -torp, dvs. udflytterby. På grundlag af
komplicerede lydforandringer blev de fleste danske stednavne på -torp
reduceret til -(s)trup eller -(e)rup.
TT
Poul Erik Jørgensen
> Det er stednavne, i hvert fald for mange menneskers vedkommende.
> Brenderup er en by et eller andet sted, det navn har så hæftet sig
> til personen som vedkommendes mellem- eller efternavn.
> Samme med -gaard, -sø osv... vil jeg tro.
Det er rigtigt. Danskerne (og de andre germansk-nordiske folkeslag) havde
oprindeligt såkaldte patronymer. Det vil sige, at en dansker ved navn Jens
Hansens børn til efternavn hed Jensen: Ole Jensen, Søren Jensen etc. Døtrene
hed tilsvarende Jensdatter: Oline Jensdatter, Sørine Jensdatter etc.
I 1800-tallet var der tydeligt meget lidt fantasi i drengenavne: De hed
næsten allesammen Jens, Hans, Niels, Søren o.l. Man fik altså et hav af
Jensen'er, Hansen'er etc. Det var tydeligt at folk også dengang fandt dette
upraktisk; for hvis et stort antal folk hed Jens Hansen eller Hans Jensen,
kunne det være svært at finde ud af hvem det var man talte om. Derfor fik
folk tilnavne: Jens Hansen nede ved dammen kaldte man Jens Dam; boede der en
anden Jens Hansen i kæret, blev han kaldt Jens Kjær. Jens Hansen der boede
på gården Søndergaard kom til at hedde Jens Søndergaard. Flyttede Jens
Hansen fra Brenderup til Kerteminde, kaldte man ham Jens Brenderup.
I kan selv fortsætte.
I øvrigt blev patronymien i Danmark afskaffet ved lov i 1828. Men som man
kan se på gamle gravsten, efterkom mange ikke loven.
Se
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Navnet_det_er_stadig_Jensen.html
Poul Erik Jørgensen
--
Remove MAIL from my email-address when replying.
Enlevez MAIL de mon adresse électronique pour me contacter.
Peter Loumann
<use...@thomasthorsen.dk> wrote:
> -torp, dvs. udflytterby. På grundlag af
>komplicerede lydforandringer blev de fleste danske stednavne på -torp
>reduceret til -(s)trup eller -(e)rup.
Skægt nok er der et større, ret afgrænset område i det nordlige
Westfalen, hvor rigtig mange landsbynavne har samme endelse. Ellers er
det vel blevet til -dorf på tysk.
--
hilsen pl
Orv! Her står, at krystalhealing øger livskvaliteten med 25%.
Ja. Det ved da enhver idiot.
Peter Ole Kvint
> Hvorfor har så mange danske etternavn ending på -rup ? Brendrerup -
> sottrup osv.
Fordi der er mange byer som ender på -rup, en forvanskning af Torp, som er
en mindre landsby, under ordenet en anden større landsby.
Poul Erik Jørgensen
> Det er stednavne, i hvert fald for mange menneskers vedkommende.
> Brenderup er en by et eller andet sted, det navn har så hæftet sig
> til personen som vedkommendes mellem- eller efternavn.
> Samme med -gaard, -sø osv... vil jeg tro.
Det er rigtigt. Danskerne (og de andre germansk-nordiske folkeslag) havde
oprindeligt såkaldte patronymer. Det vil sige, at en dansker ved navn Jens
Hansens sønner til efternavn hed Jensen: Ole Jensen, Søren Jensen etc.
Thomas Thorsen
> Skægt nok er der et større, ret afgrænset område i det nordlige
> Westfalen, hvor rigtig mange landsbynavne har samme endelse.
Der i hvert fald Ochtrup.
TT
Peter Loumann
<use...@thomasthorsen.dk> wrote:
>> Skægt nok er der et større, ret afgrænset område i det nordlige
>> Westfalen, hvor rigtig mange landsbynavne har samme endelse.
>Der i hvert fald Ochtrup.
Ja. Sporer jeg en vis mistro til mit "rigtig mange"? Det slog mig på
en af mine cykellangture, det var på vejen fra Wesel (ved Nedre Rhin)
til Nottuln (godt 50 km øst for Münster), nærmest Nottuln. Jeg har
forgæves ledt efter dokumentation, men både min turlog og det nr. af
Generalkarte er gået tabt. Mit grove Tysklandskort viser, foruden den
du nævner, kun Rorup og Hiltrup, Men mindst hveranden flække hed noget
med -rup eller -trup. Jeg mindes ikke at have mødte det andre steder i
Tyskland, som jeg ellers har gennemrejst / -cyklet i et ret tæt net.
Som sagt var det også ret afgrænset her, men massivt. Jeg forestiller
mig, at den lokale dialekt har haft en forskydning, der ligner den
danske. Vi er ret tæt ved Holland.
I øvrigt er den tyske variant -dorf(f) gået i personnavne ganske som
den danske.
Thomas Thorsen
> Ja. Sporer jeg en vis mistro til mit "rigtig mange"?
Næh - det var bare den eneste jeg lige kunne finde på et kort hvor der
ikke er plads til helt små byer.
TT
Herluf Holdt, 3140
> Skægt nok er der et større, ret afgrænset område i det nordlige
> Westfalen, hvor rigtig mange landsbynavne har samme endelse.
>> Der i hvert fald Ochtrup.
> Ja. Sporer jeg en vis mistro til mit "rigtig mange"? Det slog mig
> på en af mine cykellangture, [...]
Ja, det myldrer med -rup og -trup:
Darup, Hiltrup, Gittrup, Rorup, Hüttrup, Guntrup, Kenntrup ...
Og lidt længere sydvest for Münster myldrer det med -trop:
Bottrop, Castrop, Bentrop, Uentrop, Gartrop, Waltrop, Hattrop,
Katrop, Lanstrop ...
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som cyklede gennem mange af
"-tropbyerne" sommeren 1978.
Poul Erik Jørgensen
> Som sagt var det også ret afgrænset her, men massivt. Jeg forestiller
> mig, at den lokale dialekt har haft en forskydning, der ligner den
> danske. Vi er ret tæt ved Holland.
Området er rent nedertysk dialektalt set, dvs konsonantismen er den samme
som i nederlandsk. Det betyder, at germansk p er bevaret (som i engelsk i
øvrigt):
open - jf. højtysk offen
appel - jf højtysk Apfel
dorp- jf. højtysk dorf
drop/trop kontra oprindeligt dorp skyldes det man kalder metatese, bogstaver
der skifter plads.
Herluf Holdt er inde på en mulig regional fordeling af -trup kontra -trop.
Det lyder interessant og bør tjekkes.
u i -trup kan muligvis forklares som vokalafsvækkelse: Hiltrop > Hiltrep,
skrevet Hiltrup. Hvordan forklarer man det tilsvarende på dansk? (Kastrup,
Ejstrup etc.)
Der findes i det samme westfalske område også en række højtyske -dorf;
Bissendorf sydøst for Osnabrück ligger få kilometer fra et Voxtrup.
Disse -dorf byer er naturligvis blot "moderniseringer" hvor man er gået bort
fra de dialektale navne. Sådanne moderniseringer eller normaliseringer, hvor
ordformer kommer til at se pænt højtyske ud, kalder man på tysk
Verhochdeutschungen.
Peter Loumann
<J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote:
[nordlige Westfalen:]
>Området er rent nedertysk
Jep. Nederst en smagsprøve, godtnok lige et lille nummer sydligere,
Ruhrpott. Jeg kender selv det nære og nærtbeslægtede niederrheinisch
og holder meget af sætninger som
Gi mi mal dä Skrutrekker!
I du nit schwimm.
>Herluf Holdt er inde på en mulig regional fordeling af -trup kontra -trop.
>Det lyder interessant og bør tjekkes.
Ja. Jeg ser, du allerede har spurgt i vores tyske søstergruppe. God
idé!
>Verhochdeutschungen.
Fedt ord! Det kendte jeg ikke.
---citat---
Hörnse ma, ich muß Ihn jezz ma janz fix ne Jeschischte bei uns ausse
Nachbarschaft erzähle, da wern Sie sajen, datt is ja unglaublisch,
Frau Stratmann, aber passense auf ...
Kenn Sie den dusseligen Ewald Metzkowitz, der inne Laubenkollenie datt
erste Häusken links hat? Den kennse, der wa ja schomma verheiratet,
nä, mit Luise, jezz inne zweite Ehe isser mit Jertrud, un die kann
keine Kinder kriejen, aber ausse erste Ehe hat er drei, diesen einen
Sohn wo watt nicht mit stimmt, untie Tochter, die is son bißken son
Flittschen un ja auch schon jeschieden, nä, und wo der Järtner ma datt
Kind von jeraubt hat, wie et noch janz klein wa, aber dann hamset doch
jesund widderjekricht, un dann noch diesen ältesten Sohn, son janz
finnigen, der kommt ja auf Luise, aber jenau, denkt immer nur am Jeld.
Un Ewald hat vor einije Zeit ma'n Ausfluch jemacht im Jebirje un isser
jestürzt bei un lach da hilflos inne Büsche, nä, der Mann hat
draufjehen könn, Sie, aber Jertrud, nä, die hattat jespürt, datta watt
nich stimmt, un die is mitten inne Nacht los un war am Suchen,
obwohlse an dem Ahmt die seidene Bluse anhatte un ett war am Rechnen,
kannse auch abschreiben jezz, die Bluse, nä, ja un dann isse durchem
Jebirje un hat immer jerufen: "Ewald, Ewald, wo bisse?" Un watt soll
ich Ihn sajen, lassense mich jezz nich lüjen, die finten! Da wa aber
watt los, er hat sich dann auch schnell erholt, nä, un dan istie Luise
eines Tajes jekomm un in datt Gaatenhäuschen jezogen, müssense sich ma
vorstellen, aber später hatse von den Gatte von ihre Tochter, dem sein
Onkel hatse jeheiratet, der is inne Hochzeitsnacht schon jestorben un
sie wa alles am Erben, also mansche ham ja ma einmal Glück, aber ich
sach ja, der Deubel scheißt immer auffen großen Haufen, nä, wo schon
watt is, da kommt aunnoch watt dazu - wo warisch?
Ach ja, die hat den finnigen Sohn dann da mit inne Firma reinjenomm un
dann wolltense den Ewald ruineren, nä, auch so privat waanse immer rum
am Wühlen un ham Jertrud sein ersten Gatte aufjetrieben, die wa jo
schomma verheiratet jewesen un noch nich ma rischtich jeschieden, datt
kam jezz alle raus, un vorher hattese jahrelang son Krösken zu laufen
jehaubt mit ein Ingenjör, wode Gattin von verrückt jeworden is un im
Heim mußte, also da jehtet zu, sehense schon, nä. Un der Mann von
Luise un Ewald seine Tochter, der heiratet die Tochter von ein
Hausmeister, der aunnich janz sauber is, un jezz denken Sie
wahscheinz: mein Jott, warum erzählt uns Frau Stratmann sonne
bekloppte Jeschichte, von so dösige Leute, datt intressiert uns doch
alle jaa nich, so Verhältnisse jibtet doch jaa nich ...
Ach? Datt intressiertse nich? Datt jibtet nich? Sie machen mir ja
Spaß. Wenn ich Ihn datt erzähl, unte Leute heißen Metzkowitz un sind
aus Wanne-Eickel, dann intressiertse datt nich, aber wenn deselben
Leute mitte selben Schicksale Cärrington heißen un aus Denver sind,
wenn Luise eintlisch Alexis heiß un Jertrud Kristel un Ewald is Bläk,
dann findense datt doll un sitzen zu Million jeden Mittwochahmt vor de
Fernsehkiste un kucken sich datt an, nä ...
Ach, jehese doch weck, Sie!
---citat slut---
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt er inde på en mulig regional fordeling af -trup
> kontra -trop. Det lyder interessant og bør tjekkes.
Jeg har taget kortene frem igen for at se, om der var et
"system". Jeg er nået frem til et foreløbigt gæt:
Tilsyneladende er det bifloden "Lippe", der skiller -trup fra
-trop. I "Münsterland" nord for Lippe findes alle -trupnavnene
og syd for floden alle -tropnavnene.
Et par byer mere til listen: Antrup samt 2 gange Ondrup.
Lanstrop, Natrop og Frentrop. De fordeler sig på de 'rigtige'
sider af floden Lippe.
Poul Erik Jørgensen
> Tilsyneladende er det bifloden "Lippe", der skiller -trup fra
> -trop. I "Münsterland" nord for Lippe findes alle -trupnavnene
> og syd for floden alle -tropnavnene.
Ja, det må være grænsen. I øvrigt: Kommer man længere østpå, hvor der ikke
er meget Lippe tilbage, synes -trup/-trop navnene ikke at forekomme, men
alene -dorf.
PEJ
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt skrev:
>> Tilsyneladende er det bifloden "Lippe", der skiller -trup fra
>> -trop. I "Münsterland" nord for Lippe findes alle -trupnavnene
>> og syd for floden alle -tropnavnene.
> Ja, det må være grænsen. I øvrigt: Kommer man længere østpå,
> hvor der ikke er meget Lippe tilbage, synes -trup/-trop navnene
> ikke at forekomme, men alene -dorf.
Det er også rigtigt, men kun delvist. Der er jo lige 'minibjergkæden'
Teutoburger Wald/Lippischer Wald. Når du passerer den mod
nordøst, begynder *-rup*bynavnene igen (stadig i Westfalen),
f.eks. omkring Detmold.
Nis
> Hvorfor har så mange danske etternavn ending på -rup ? Brendrerup -
> sottrup osv.
>
>
fra landsbyen til byen og blev nødt til at antage et efternavn, andre er
kommet til da det blev nødvendigt at antage et fast efternavn ude på landet.
Nogle kan her have kaldt sig -rup fordi det var kendt og de syntes det lød
godt.
Hilsen Nis