OSS dk.kultur.sprog
Peter Brandt Nielsen
Posting-Frequency: every 3 weeks
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL I DK.KULTUR.SPROG
Udgave pr. 12. maj 2004.
Dette er en samling af ofte stillede spørgsmål med tilhørende svar
i dk.kultur.sprog. Det er forsøgt at give svar som der er en vis
enighed om i diskussionsgruppen, men svarene er altid givet ud fra
forfatternes personlige synsvinkler.
Alle er velkomne til at bidrage med rettelser og nye svar. Indholdet
kan diskuteres i dk.kultur.sprog, mens konkrete ønsker om ændringer
bør sendes direkte til vedligeholderen.
Både web- og usenetudgave vedligeholdes af Peter Brandt Nielsen.
Usenetudgaven udsendes hver tredje uge til dk.kultur.sprog og
news.answers. Webudgaven kan findes på følgende adresse:
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/.
Don't speak Danish? Read the English introduction found below.
Bidragydere:
Byrial Jensen (BJ) <byrial(a)image.dk>
Bertel Lund Hansen (BLH) <nospam(a)lundhansen.dk>
Esther Selig (ES) <selig(a)mail.tele.dk>
Henning Makholm (HM) <henning(a)makholm.net>
Jens Brix Christiansen (JBC) <jens(a)alesia.dk>
Thomas Thorsen (TT) <usenet(a)thomasthorsen.dk>
Peter Brandt Nielsen (PBN) <peterbrandtnielsen(a)hotmail.com>
INDHOLD
Generelle spørgsmål
- Hvad er gruppen beregnet til? (BJ)
- Må man også snakke om andre sprog end dansk? (BJ)
- Hvilke ordbøger henvises der til i gruppen? (BJ, PBN)
- Hvilken lydskrift anvendes i gruppen? (PBN) (Ændret 2004-05-12)
- Hvad er Fiduso? (PBN)
- Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen? (BJ)
- Hvad er en sætning? (BJ)
- Hvor kan jeg automatisk få oversat tekst fra et sprog til et
andet? (PBN)
- What is dk.kultur.sprog and how can I use it? (PBN)
Spørgsmål om dansk: kommaer
- Hvilke slags kommaer findes der? (BJ)
- Hvilken slags komma bør jeg bruge? (BJ)
- Hvilken slags komma er brugt i denne OSS? (BJ)
- Hvordan bruges det nye komma? (BJ)
Spørgsmål om dansk: stedord m.v.
- Hvad er forskellen på "som" og "der" i relativsætninger? (BJ)
- Hvad er forskellen på "nogen" og "nogle"? (BJ)
- Hedder det "dem" eller "de"? (BJ)
- Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"? (BJ)
Spørgsmål om dansk: forskelligt
- Nogle forkortelser skrives med småt, andre med stort.
Hvordan er reglerne? (PBN)
- Hedder det "ad" eller "af"? (BLH)
- Hedder det "og" eller "at"? (HM)
- Hedder det "i sommer" eller "i sommers"? (JBC)
- Hedder det "i" eller "på" Grønland? (TT)
- Hvad er det længste danske ord? (PBN)
- Hvad er et pendulord? (ES, PBN)
GENERELLE SPØRGSMÅL
Hvad er gruppen beregnet til?
Gruppen blev oprettet i starten af 1997 med følgende fundats
(http://usenet.dk/cgi/grupper.pl?gruppe=dk.kultur.sprog&id=0167):
Formålet med gruppen er diskussion af sprog. Dette omfatter:
- Alle aspekter af det danske sprog. Fx sprogrigtighed,
sprogrøgt, god og dårlig stil, dialekter, sociolekter,
udvikling, historie, grammatik, fonetik, semantik.
- Andre sprog og deres relationer til dansk. Fx
sprogundervisning, fremmedsprog, sprogenes påvirkning af
hinanden, internationale sprog, kunstsprog.
- Dansk og international sprogpolitik. Fx lovgivning vedr. sprog,
valg af sprog i internationale organisationer som EU og FN.
- Oversættersoftware, grammatikmoduler til tekstbehandlere etc.
Gruppens debatter skal føres på et sagligt plan. Specielt må man
ikke sammenblande argumenter mod indholdet af en meddebattørs
artikel med kritik af sprogbrug eller lignende.
Citater af sprogbrug må aldrig bruges til at nedgøre den eller de
citerede personer.
Må man også snakke om andre sprog end dansk?
Ja, alle sprog er velkomne emner. Dog kun sprog i den normale
betydning af ordet. Diskussion af matematiske og datalogiske sprog,
herunder programmeringssprog, henvises til dk.videnskab- og
dk.edb-hierarkierne.
"dk"-leddet i gruppenavnet betyder at det er en dansk diskussions-
gruppe hvor de fleste indlæg er på dansk, men siger altså ikke noget
om hvilke sprog der skal diskuteres.
Diskussion vedrørende klassiske sprog (latin mv.) bør dog
principielt ske i undergruppen dk.kultur.sprog.klassisk. Den gruppe
er dog desværre i praksis død hvorfor diskussion om klassiske sprog
alligevel accepteres i dk.kultur.sprog. Jeg vil dog gerne opfordre
til at disse diskussioner forsøges flyttet til den rigtige gruppe.
Hvilke ordbøger henvises der til i gruppen?
- Retskrivningsordbogen (RO): Retskrivningsordbogen udgives af
Dansk Sprognævn. Den definerer hvad der er korrekt dansk. Regn
med at der refereres til den nyeste udgave fra 2001 medmindre
andet er nævnt. Andre udgaver er fra 1955, 1986 og 1996.
Internetudgaven på http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet kan
bruges til søgning i bogens alfabetiske del, men indeholder ikke
de medfølgende retskrivningsregler.
- Nudansk Ordbog (NDO): Populær ordbog med ordforklaringer fra
Politikens forlag. Der er mange forskellige udgaver.
- Den Danske Netordbog (NO): Nudansk opslagsværk på internettet:
http://netordbog.asb.dk/, udarbejdet af Center for Leksikografi
i Århus. Inkluderer ordklasse- og bøjningsoplysninger,
sammensætninger, faste udtryk m.v.
- Otto Kalkar: Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog
(1300-1700) blev udgivet 1881-1907 i 5 bind, hvoraf fire er
tilgængelige på internettet: http://www.hist.uib.no/kalkar/.
- Ordbog over det Danske Sprog (ODS): Den største danske ordbog
som findes. Den blev udgivet i årene 1918 - 1955 og kan købes i 28
bind plus fem supplementsbind fra Gyldendal. Den dækker det
danske sprog i perioden ca. 1700-1955.
- Den Danske Ordbog: Ny seksbinds ordbog over nutidsdansk fra
1955 til i dag, som udgives af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab i 2002-2003. Dens tekstkorpus kan downloades:
http://www.dsl.dk/.
- Dansk Ordbog for Folket (DOF): Udgivet i to bind i 1907 og 1914.
- Svenska Akademiens ordbok (SAOB): Stor ordbog over det
svenske sprog fra 1500-tallet til i dag. Størstedelen er
tilgængelig på internettet: http://g3.spraakdata.gu.se/saob/.
- Den Store Danske Encyklopædi (SDE): Danmarks nye national-
leksikon, Gyldendal.
- Bevingede Ord: Ordbog over faste udtryk og talemåder skrevet af
T. Vogel-Jørgensen og udgivet af Gad.
- Håndbog i nudansk (HiN): Populær håndbog om grammatik og
praktisk sprogbrug fra Politikens Forlag.
- Nye ord: Pia Jarvads bog om nye ord i det danske sprog fra 1955
og fremefter, udgivet af Gyldendal.
- Merriam-Webster: Merriam-Websters Collegiate Dictionary, som er
tilgængelig på internettet: http://www.m-w.com/.
Hvilken lydskrift anvendes i gruppen?
Der findes mange forskellige lydskriftstandarder, og der har således
været anvendt forskellige måder at angive udtaler på i gruppen.
Siden maj 2002 kan vi pege på et bestemt system, som med fordel kan
anvendes som fælles standard. Systemet er udarbejdet af Thomas
Thorsen og diskuteret i gruppen. En oversigt kan findes her:
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html.
Hvad er Fiduso?
Fiduso er en sprogforening, som i 1999 blev dannet af skribenter i
dk.kultur.sprog. Fiduso og dens hjemmeside (http://fiduso.dk)
fokuserede fra starten på orddelingsfejl og fejl med apostrof i
genitiver, men har siden udvidet sit område. Der har været
forskellige udlægninger af, hvad navneforkortelsen står for, men
den gældende er "Folkefronten af Intelligente Danskere for
Udbredelse af Sproglig Omhu". Sommetider er der diskussioner om
fidusoanliggender i dk.kultur.sprog.
Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen?
De fleste grammatiske betegnelser findes i 2 former på dansk:
- Som latinske fremmedord: substantiv, verbum, nominativ,
præsens, pronomen etc.
- Som helt fordanskede ord: navneord, udsagnsord, nævnefald,
nutid, stedord osv.
De latinske former har den fordel at være internationale og ligne
de tilsvarende former på mange andre, især europæiske sprog. De
fordanskede ord er til gengæld nemmere at lære og huske da de er
opbygget af danske ord og begreber.
Men det giver praktiske problemer at have 2 sæt ord i brug for de
samme begreber fordi det:
- giver ekstra arbejde at lære begge former eller
- manglende forståelse hvis man kun kender én af formerne og
støder på den modsatte form.
For at komme forvirringen til livs har Dansk Sprognævn i samarbejde
med Dansklærerforeningen udgivet et hæfte, Grammatisk talt, med
deres anbefalinger af hvilke betegnelser der bør bruges.
(Dansk Sprognævn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige
betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansklærer-
foreningen 1996. Dansk Sprognævns skrifter 24, samt
http://www.dsn.dk/gramtalt.htm).
De latinske former har overvægt blandt anbefalingerne, deriblandt
alle de latinske ord fra eksemplet ovenfor. Dette har også betydet
en drastisk ændring af terminologien i RO fra 1986 til 1996.
Hvor der i denne OSS er brugt en anden form end den af Sprog-
nævnet anbefalede, nævnes normalt også den anbefalede form i
parentes.
Hvad er en sætning?
En sætning er en grundlæggende enhed i tekster. Den består normalt
af et udsagnsled (verbal), et grundled (subjekt) og et antal andre
led.
Man skelner imellem:
- ledsætninger som indgår som et led i en anden sætning, og
- helsætninger som står alene.
Det er tit vigtigt at kunne se hvilken sætningstype der er tale om
for fx at kunne sætte grammatisk baserede kommaer korrekt.
På nogle sprog (heriblandt dansk) er de to slags sætninger opbygget
forskelligt idet der er forskellige krav til rækkefølgen af de
enkelte sætningsled. Dette kan - af indfødte talere af sproget -
bruges som en hjælp til sætningsanalysen.
Her er et eksempel:
[1] Hvis du kender ham, skal du sige til.
[2] Du skal sige til hvis du kender ham.
Der er i begge tilfælde en helsætning som indeholder en ledsætning
("hvis du kender ham") som et adverbialled.
Nogle vil måske efter at fundet de 2 sætningers udsagnsled ("kender"
og "skal") være i tvivl om hvilket af dem som tilhører ledsætningen.
Så kan man udnytte et implicit kendskab til de danske
ledstillingsregler ved at indskyde et "ikke" i begge sætninger:
[1a] Hvis du ikke kender ham, skal du ikke sige til.
[2a] Du skal ikke sige til hvis du ikke kender ham.
Det gælder nemlig på dansk (men med enkelte undtagelser!) at
centrale adverbialer (og herunder altid "ikke") kommer efter
udsagnsleddet i helsætninger, men før udsagnsleddet i ledsætninger.
Derved kan man se at "hvis du kender ham" i begge tilfælde er
ledsætningen, hvorfor der skal være komma efter "de nye kommaregler"
i eksempel 1, men ikke i eksempel 2.
Hvor kan jeg automatisk få oversat tekst fra et sprog til et andet?
Mange steder på internettet kan man finde automatiske oversætter-
værktøjer, der mener at kunne oversætte tekst fra et sprog til et
andet, f.eks. Altavista Babelfish. Disse kan være nyttige værktøjer,
hvis man blot har brug for at forstå det grundlæggende indhold af
en tekst, men ofte er resultatet af maskinarbejdet både komisk og
svært forståeligt. Til større oversættelsesopgaver erstatter de
automatiske værktøjer derfor ikke den professionelle hjælp fra en
oversætter.
What is dk.kultur.sprog and how can I use it?
Dk.kultur.sprog is a Usenet newsgroup concerned with the topic of
language. Everyone is invited to join in the discussions and any
language-related topic is welcome.
Located in the Danish dk.* hierarchy, the group is naturally
dominated by messages in Danish, and the Danish language is one
of the main areas of interest of the group. However, contributions
and questions in other languages are welcome and will usually be
answered if understood, and discussions about foreign and
international languages are equally on-topic.
This document is a FAQ - a list of frequently asked questions in
the newsgroup. OSS is the Danish translation of FAQ: Ofte stillede
spørgsmål.
Standard Usenet and dk.* hierarchy rules and netiquette apply.
SPØRGSMÅL OM DANSK: KOMMAER
Hvilke slags kommaer findes der?
Indtil 1996 var der 2 sideordnede officielle kommasystemer:
grammatisk komma og pausekomma. Dette blev lavet om i 2. udgave
af Retskrivningsordbogen (RO) i 1996. Den indførte nemlig et nyt
kommasystem, det nye komma, som i så lige høj grad som det
traditionelle grammatiske komma er baseret på en grammatisk analyse
af teksten. Dansk Sprognævn anbefaler at man følger de nye komma-
regler, men det er stadigvæk korrekt retskrivning at bruge det
traditionelle grammatiske komma som Sprognævnet nu blot kalder det
traditionelle komma. Pausekommaet er derimod ikke længere
korrekt dansk retskrivning.
Den væsentligste forskel på de 3 systemer er i praksis hvordan der
sættes kommaer i forbindelser med ledsætninger:
- Det traditionelle komma alias grammatisk komma: Der er normal
komma både før og efter ledsætninger.
- Det nye komma: Der er komma efter, men ikke før, ledsætninger.
- Pausekomma: Der er kun i særlige tilfælde kommaer ved
ledsætninger.
Hvilken slags komma bør jeg bruge?
Det har ikke nogen særlig betydning. Mit råd er: Kig på de
forskellige muligheder, vælg et kommasystem som du har det godt
med, og forsøg at bruge det nogenlunde konsekvent. Jeg har valgt
det nye komma.
Sprognævnet anbefaler som sagt i forrige svar det nye komma, men
at de heller ikke opfatter kommateringen som særlig vigtig, ses af
dette afsnit fra RO (§ 45):
"Konsekvent placerede kommaer er en støtte for læseren, men har
sjældent afgørende betydning for forståelsen. Kommareglerne skal
ikke opfattes som ufravigelige krav og påbud, men først og
fremmest som en række råd og anbefalinger som det er hensigts-
mæssigt at følge."
Hvilken slags komma er brugt i denne OSS?
Ikke nogen bestemt slags. Svarene er skrevet med den slags kommaer
som de enkelte forfattere foretrækker.
Hvordan bruges det nye komma?
De nye kommaregler bygger, ligesom de traditionelle kommaregler,
på en grammatisk analyse med sætningen - med grundled (subjekt)
og udsagnsled (verbal) - som det grundlæggende. Man skal altså
kunne "sætte kryds og bolle", men også andre ting har betydning.
Her er et resume af reglerne i RO (§ 46 - 54).
1. Opremsningskomma (§ 46): der sættes komma mellem side-
ordnede led som ikke forbundet med bindeord (konjunktion):
[1] Mine børn hedder Peter, Trine, Hans og Grete.
2. Komma foran men (§ 37): Der skal være komma (eller et andet
tegn, fx semikolon) foran "men":
[2] Bogen er kort, men god.
3. Selvstændige sætningsdele (§ 48): Ord og sætningsdele som
står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen,
afgrænses med kommaer:
[3] Peter, nu kommer du vel ikke, endnu engang, for sent i
morgen, vel?
4. Tydeliggørelse (§ 50): Man kan eventuelt sætte komma for at
tydeliggøre meningen:
[4] Han sov, lidt før middagen.
[5] Han sov lidt, før middagen.
5. Helsætninger (§ 51): Der sættes komma imellem helsætninger
hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
[6] Han kom for sent, og jeg kom for tidligt.
6. Ledsætninger (§ 52 - 53): Der sættes som hovedregel komma
efter, men ikke før ledsætninger:
[7] Den som kommer først til mølle, får først malet.
[8] Jeg elsker at se på fuglene som kommer til foderbrættet
jeg har sat op.
Reglerne 1) til 5) er fælles for de nye og de traditionelle komma-
regler, mens der efter de traditionelle kommaregler også skal komma
foran en ledsætning:
[9] Den, som kommer først til mølle, får først malet.
[10] Jeg elsker at se på fuglene, som kommer til foderbrættet,
jeg har sat op.
SPØRGSMÅL OM DANSK: STEDORD M.V.
Hvad er forskellen på "som" og "der" i relativsætninger?
"Som" er et bindeord (konjunktion) som kan bruges eller udelades
efter behag:
[1] Hende som jeg elsker, kommer i aften.
[2] Hende jeg elsker, kommer i aften.
Men når "som" udgør grundleddet (subjektet) i relativsætningen, skal
der altid indsættes et "der" som betegnes som et formelt grundled,
i stedet for et udeladt "som":
[3] Hende som elsker mig, kommer i aften.
[4] Hende der elsker mig, kommer i aften.
Hvad er forskellen på "nogen" og "nogle"?
Noget (masseord), nogle (flertal) betegner er vis ubestemt mængde
af noget. Det svarer til det engelske "some":
[5] Husk at smøre noget solkrem på huden.
[6] Jeg så nogle børn cykle forbi.
Nogen (ental fælleskøn, og flertal), noget (ental intetkøn) betegner
en ikke tom mængde af noget og er således det modsatte af "ingen"/-
"intet". Det svarer til engelske "any". Denne form af ordet bruges
normalt kun i spørgende, nægtende eller betingede sætninger:
[7] Fik Danmark nogen mål i fodboldkampen imod Brasilien?
[8] Jeg har ikke set noget barn i dag.
[9] Jeg har ikke set nogen børn i dag.
[10] Jeg ville købe mig en ny cykel hvis jeg havde nogen penge.
Hedder det "dem" eller "de"?
Mange er i tvivl om hvornår de skal bruge de såkaldte nominativ-
former af de personlige stedord (personlige pronomener):
jeg, du, hun, han, den, det, vi, I, de
og hvornår akkusativformerne:
mig, dig, hende, ham, den, det, os, jer, dem.
Usikkerheden skyldes at der er to konkurrerende og indbyrdes
modstridende normer at tage hensyn til:
- Norm 1: Nominativformerne bruges til grundled (subjekt), mens
akkusativformerne bruges i alle andre tilfælde.
- Norm 2: Nominativformerne bruges til grundled hvor stedordet
ikke nødvendigvis er trykstærkt, mens akkusativformen bruges
til obligatorisk trykstærke grundled, samt alle andre led.
Norm 1 er den oprindelige og bedst kendte, men norm 2 har lige så
stille vundet indpas i sprogbrugen igennem mange år, og ender nok
med at blive den dominerende.
Det som giver problemer, er især:
a. Grundled hvor et stedord efterfølges af en apposition eller
et adled som fx en relativsætning:
[11] Ham roden derhenne går nu.
[12] Hende med det røde hår ser godt ud.
[13] Dem som elsker solskin, har noget at glæde sig til.
Se også eksemplerne 1-4.
b. I rudimentære ledsætninger efter sammenligningsbindeordene
"end" og "som":
[14] Jeg har andre behov end dig.
[15] Jeg er lige så høj som hende.
Bemærk at eksempel 14 nu er tvetydigt, hvad det ikke altid
har været!
c. Grundled med "og":
[16] Min kone og mig går tit i biografen.
Norm 2 er nu dominerede i tilfældene a) og b), men med store
variationer afhængig af sprogbrugeren, sætningstypen og situationen.
Norm 2 er ikke alment accepteret i tilfælde c).
I nogle tilfælde bruges nominativformerne hvor man skulle forvente
akkusativformer:
[17] Det glæder min kone og jeg at I kunne komme.
[18] Det her er svært at forklare, også for vi der kan stoffet.
Eksempler som disse opstår som hyperkorrektioner hvor den talende
retter sig selv for at undgå fejl, men netop derved kommer til at
lave fejl!
Men sætninger som nr. 19 anses for helt korrekt:
[19] Læreren roste de af børnene som kunne lektien.
Jeg vil gætte på at det i sådanne tilfælde skyldes afsmitning fra:
[20] Læreren roste de børn som kunne lektien.
Her er "de" ikke et stedord (pronomen), men det bestemte
kendeord (artikel), og derfor indiskutabelt.
Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"?
Hovedreglen er at "sin" bruges til at referere til grundleddet
(subjektet) i den aktuelle sætning hvis dette står i ental
(singularis), og "hendes", "hans", "dens", "dets" eller "deres"
bruges i alle andre tilfælde.
[21] Manden tog sin hat. (Mandens hat)
[22] Manden tog hans hat. (En andens hat)
[23] Træerne taber deres blade hvert efterår. ("Træerne" er
grundled, men står i flertal (pluralis). Derfor "deres").
"Sin" skal referere til hele grundleddet, en del af det er ikke nok:
[24] Manden og hans familie kommer på besøg i dag.
[25] Peter og børnene besøger hans familie i Vejle.
"Sin" kan normalt ikke referere "ud af" sin sætning:
[26] Konen så at manden tog sin hat. (Altid mandens hat,
aldrig konens).
Men nogle konstruktioner - især hvis de udtrykker en form for
handling - som formelt set ikke er sætninger, kan i denne
forbindelse blive betragtet som en slags skjulte sætninger. I
sådanne tilfælde kan formuleringen som regel let ændres så den
skjulte sætning kommer frem som en rigtig sætning.
Der kan fx være tale om infinitiv-konstruktioner:
[27] Han bad sekretæren bede sin kone om at ringe til sin mand.
Her er der skjulte sætninger på flere niveauer:
[27.1] Sekretæren skal bede ??? kone om at ringe til ??? mand.
[27.2] Konen skal ringe til ??? mand.
Derfor kan "sin kone" i eksempel 27 både betyde "hans kone"
(referere til grundleddet i [27]) og "sekretærens kone" (referere
til grundleddet i [27.1] . Og "sin mand" kan både betyde "hans mand"
(referere til grundleddet i [27], "sekretærens mand" (referere til
grundleddet i [27.1]) og "sin kones mand" (referere til grundleddet
i [27.2]).
Her er et andet eksempel på en skjult sætning med "sin":
[28] En Nat så hun [...] Havkongen med sin Krone paa hovedet.
(Fra H.C. Andersen: Den lille Havfrue).
[28.1] Havkongen har sin krone på hovedet.
SPØRGSMÅL OM DANSK: FORSKELLIGT
Nogle forkortelser skrives med småt, andre med stort.
Hvordan er reglerne?
Initialforkortelser, der er proprier (egennavne), skrives som
hovedregel med store bogstaver: EU, DSB, B.T., NATO. I de tilfælde,
hvor forkortelsen kan udtales som et ord i stedet for hvert bogstav
for sig, kan man også nøjes med stort begyndelsesbogstav: Nato.
De mest almindelige af de initialforkortelser, der er appellativer
(fællesnavne), skrives efter Retskrivningsordbogens regler med små
bogstaver: cd, wc, pc, aids. Mange andre appellative forkortelser
skrives med stort: ATP, MF, BNP, H.M. Dronning Margrethe.
Endvidere skrives de fleste forkortelser, som har punktum, og som
ikke er proprier, med små bogstaver: f.eks., bl.a., osv., hr.
Hedder det "ad" eller "af"?
Det kan være svært at skelne mellem "ad" og "af" fordi de to ord
som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydnings-
forskel, og derfor er det nødvendigt at kunne skelne på skrift.
Problemet er dog ikke så stort som det i første omgang kan se ud
til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste
situationer:
Hvis man bevæger sig væk fra noget som man har befundet sig i/på,
hedder det "af". Hvis man bevæger sig langs med, gennem eller i
retning mod noget, hedder det "ad". Man kan også tænke på at "af"
ofte har noget med "fra" at gøre (bemærk f'erne), mens "ad" har
noget med "via" at gøre.
[1] Han gik først op ad stigen og så ned ad stigen igen.
[2] Han kurede ad nedløbsrøret. (Op og ned via
stigen/nedløbsrøret)
[3] Hun faldt ned af (fra) stigen.
[4] Han kravlede op af (fra) hullet.
[5] Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten)
[6] Han kom ud ad (gennem) porten.
[7] Drengen løb hen ad vejen.
[8] Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen.
[9] Han tissede op ad et hegn.
[10] Hun kravlede opad for at komme op af hullet.
Ordene kan naturligvis også bruges i en sammenhæng med overført
betydning, men det følger samme mønster:
[11] Det går ad (mod) helvede til.
[12] Du lærer det hen ad vejen.
[13] Du må se at komme ud af (fra) din krise.
Eksempler med næsten ens sætninger:
[14] Hans hoved stak ud af (fra) vinduet.
[15] Hans stak hovedet ud ad vinduet.
[16] Toget kørte af sporet. (Ulykke!)
[17] Toget kørte (hen)ad sporet. (Alt ok!)
Der er andre tilfælde hvor det ikke er svært at skelne.
Fra-betydningen af "af" er tydelig i de følgende eksempler:
[18] Han delte gladeligt ud af sin viden.
[19] Han tog af naboens æbler.
"Ad" og "af" bruges også når man beskriver nogle følelses-
reaktioner. Man bruger kun "af" når det beskriver årsagen:
[20] Han græd af glæde.
[21] Hun skummede af raseri.
Før 1986 hed det kun "ad" når man beskrev målet for følelserne:
[22] Hun grinede skånselsløst ad ham.
[23] Han hvæsede til gengæld ad hende.
I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags
sætninger. Det hænger sammen med at der ikke er noget skarpt skel
mellem målet og årsagen.
[24] Hun lo ad/af hundens spilopper.
[25] Jeg kunne ikke lade være med at le ad/af ham.
En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog,
og som altså er ophævet i 1986:
[26] Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var
åndssvage)
[27] Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var
morsomme)
Hedder det "og" eller "at"?
Først en kort oversigt over beslægtede konstruktioner, hvor
skellet mellem "at" og "og" er aktuelt:
1. Jeg vil ud å spille skak. Jeg ville ud å spille skak.
2. Jeg tager ud å spiller skak. Jeg tog ud å spillede skak.
2a. Jeg tager ud å spille skak. Jeg tog ud å spille skak.
3. Jeg er ude å spille skak. Jeg var ude å spille skak.
4. Jeg sidder å spiller skak. Jeg sad å spillede skak.
Eller mere systematisk:
Formelt verbal Retningsadverbium Semantisk verbal
----------------------------------------------------------------
1. modalverbum kort form infinitiv
2. "rejseverbum" kort form samme bøjning som det formelle
2a. "rejseverbum" kort form infinitiv
3. kopula lang form infinitiv
4. "tilstandsverbum" intet samme bøjning som det formelle
Noter:
(2a) lyder gammeldags for mig - jeg mistænker den for hovedsagelig
at overleve som skriftlig form, mens mange der skriver (2a), har
(2) i deres talesprog.
(4) er ikke så nært beslægtet med de tre første som disse er
indbyrdes, men jeg fornemmer alligevel en lighed.
Nuvel, spørgsmålet er så: Hvordan skal man stave "å" i de
forskellige former? Der er vist ikke tvivl om at den konservative
norm, som man ikke kan gå i vandet ved at følge, er
Brug "at" i konstruktionerne (1), (2a) og (3) hvor det semantiske
verbal står i infinitiv, og "og" i konstruktionerne (2) og (4)
hvor det semantiske verbal udviser kongruens med det formelle.
Det fører til at der i visse situationer selv efter den konservative
norm skal skrives "og" før infinitiv, memlig når hele molevitten i
konstruktion (2) og (4) er i infinitiv:
[28] Det er sjovt at tage ud og spille skak.
[29] Han ville tage ud og spille skak.
[30] Man bliver træt af at sidde og spille skak i timevis.
I de første to situationer kan man også forsvare "at":
[31] Det er sjovt at tage ud at spille skak.
[32] Han ville tage ud at spille skak.
ved at bruge konstruktion (2a). Men man bør nok sørge for at være
konsekvent i valget mellem (2) og (2a) indenfor samme tekst, så
"tage ud at spille skak" duer ikke sammen med "tog ud og spillede
skak".
Slut på vejledning til den forvirrede men forsigtigt anlagte
sprogbruger. Nu kommer der et langt mere kontroversielt spørgsmål:
Der er en klar tendens blandt "i øvrigt sikre sprogbrugere" til at
skrive "og" også i de former hvor den konservative norm vil have
"at". Er der en god grund til at fastholde den konservative norm,
og derfor aktivt bekæmpe bevægelsen mod "og"?
Jeg vil formode at folk der bevidst foretrækker konkstruktion (2a)
frem for (2), også naturligt vil bruge den konservative norm og
skrive "at" der. Det er der vistnok ingen der vil forbyde dem, så
det der er uenighed om, er kun konstruktionerne (1) og (3) - bør
det være tilladeligt at skrive "og" i dem?
Det almindeligste argument mod "og" i (1) og (3) er at det ikke
stemmer med den rolle "og" i øvrigt har i skriftsproget. Argumentet
siger at "og"s rolle er at forbinde helheder "af samme slags" så den
samlede helhed "X og Y" indgår i syntaksen på samme måde som en
enkelt helhed af den pågældende "slags". Den rolle opfylder "og"
tydeligvis ikke i "jeg vil ud og spille skak" hhv "jeg er ude og
spille skak", så disse ordforbindelser må være forkerte. Eftersom
den eneste anden måde at stave "å" på er "at", og eftersom "at"
godt kan stå foran en infinitiv, må "at" være det rigtigte.
Argumentet har den tilsyneladende styrke at det kan forklare
hvorfor "og" er godt nok i (2) og (4): "tager ud" og "sidder" er
begge to ting af samme slags som "spiller skak". Derfor er det fint
at bruge "og" i disse sammenhænge. Efter min mening er det dog kun
på et ret formelt plan at den analyse virker - det *føles* ikke
som om at "tager ud" er sideordnet med "spiller skak", heller ikke
selv om man foreslår at konstruktionen analyseres som en
konstatering af at de to ting simpelthen sker i rækkefølge.
Men det vigtigste modargument mod standardargumentet er at man på
ganske tilsvarende vis kan argumentere for at "at" i (1) og (3) ikke
stemmer med den rolle "at" har i skriftsproget. Hov, hvad er nu det
for noget? Har vi ikke alle lært i skolen at "at" er det man kan
sætte foran en infinitiv?
Jo, men det er ikke hele historien om "at". Hvis man tager et frisk
blik på "at"s funktion i sproget, kan man anlægge følgende analyse:
"At" forekommer i to forskellige former. Den ene ("dass" på tysk;
"(the fact) that" på engelsk) udtales [a] og indleder en bisætning
med et subjekt og tidsbøjet verbum. (Dette "at" kan eller skal i
visse sammenhænge underforstås efter temmelig subtile regler der
udviser betydelig variation sprogbrugerne imellem, og som i øvrigt
er ubetydlige nok til at de kan sætte gemytterne i næsten lige så
store svinginger som kommaregler kan. Popquiz: Skal eller kan "at"
udelades efter "efter"? Efter "fordi"?).
Den anden form ("zu" på tysk, "to" eller "-ing" på engelsk) står
foran en infinitiv, som efter behov kan udbygges med yderligere
sætningsled indtil man har en bisætning hvor dog subjektet mangler
og verbalet står i infinitiv. Sådanne ufuldstændige bisætninger
tæller ikke som ledsætninger i dansk kommasætning, men de gør på
tysk (hvilket er nok så praktisk i betragtning af at "zu" følger
med verbet helt ned i bunden af bisætningen, så der bliver brug
for en måde at markere dens start).
Hvad er fællesnævneren for de to former af "at"? Det er at "at" er
en *substantiverende partikel*. Begge former tager en (evt.
ufuldstændig eller rudimentær) bisætning og forvandler den fra et
selvstændigt udsagn til noget der kan indgå i en større sætning på
en plads der ellers systematisk skulle udfyldes med noget
"navneordsagtigt". Fx kan en at-konstruktion virke som
subjekt: [33] At spille skak i dagevis bevirker træthed.
[34] At regeringen alligevel overlevede, er dagens store
nyhed.
objekt: [35] Jeg kan ikke fordrage at spille skak med begyndere.
[36] Politiken skriver at regeringen næppe vil overleve
ugen ud.
styrelse: [37] Der er skrevet tykke bøger om at spille skak.
[38] Må jeg minde om at regeringen stadig har
parlamentarisk flertal?
[39] Efter at vinden er taget af, har situationen
bedret sig.
Et af de eneste steder i sproget hvor "at+blablabla" *ikke* indgår
i en sammenhæng hvor det kan analyseres med en substantivistisk
rolle, er netop i de "ud å se"-konstruktionerne (1), (2a) og (3).
Man kan ikke sætte en anden slags substantivistisk led i stedet og
stadig have en meningsfuld sætning:
[40] *Jeg vil ud en skakturnering.
[41] *Han er ude en skakturnering.
Dette kan naturligvis ikke tages til indtægt for at "at" i disse
situationer er *forkert* -- det er jo fuldstændig utvivlsomt at det
er og længe har været accepteret at bruge "at" her, og så må enhvert
forsøg på sproglig systematik vige for virkeligheden. Men det viser
at *både* "at" og "og" i disse situationer vil være systembrud.
Derfor kan man ikke afvise "og" alene fordi det er et systembrud.
Personligt konkluderer jeg udfra disse argumenter at bevægelsen mod
"og" i alle konstruktionerne (1)-(4) formentlig er uundgåelig og at
den hverken vil skade sprogets kommunikationsbærende funktion eller
dets indre systematik - tværtimod vil den systematiske sammenhæng
blive styrket fordi "å" i alle konstruktionerne staves ens. Derfor
mener jeg at man ikke bør at modsætte sig denne udvikling.
Andre har naturligvis ret til at konkludere anderledes udfra de
givne forhold. Bemærk endvidere at der ikke er enighed i gruppen om
identifikationen af "at"s formelle funktion som substantiverende
partikel.
Hedder det "i sommer" eller "i sommers"?
Det er ukorrekt at skrive "i sommers"; man skal skrive "i sommer".
Der er mange der siger det alligevel, så en måde at beskrive graden
af korrekthed på, er at det kun lige akkurat er ukorrekt.
Dansk er en jungle hvad det angår. På denne liste er de ifølge
Retskrivningsordbogen ukorrekte former markeret med stjerne:
*i gårs
i forgårs
i aftes
*i nats
i morges
i formiddags
i middags
i eftermiddags
i torsdags
*i vinters
*i sommers
*i fjors
*i forårs
*i efterårs
S-formerne skyldes en gammel kasusendelse efter præpositionien "i"
og kan derfor beskrives som originalformer, hvoraf nogle siden er
blevet dømt ukorrekte i dansk.
Hedder det "i" eller "på" Grønland?
Hovedreglen er, at øer og øgrupper som er selvstændige eller har
en vis selvstyrende status, har 'i', mens øvrige øer og øgrupper i
almindelighed har 'på'. Hovedreglen kan imidlertid ikke anvendes
konsekvent, og i mange tilfælde kan både 'i' og 'på' bruges idet
ønavnet kan associeres med både 'det at være en ø eller øgruppe' og
'det at være en administrativ enhed'.
I overensstemmelse med hovedreglen hævdes ofte at brug af 'på' i
stedet for 'i' kan virke fornærmende. Dette er formodentlig korrekt
i tilfældet Grønland. I Grønland anvendes næsten udelukkende
'i Grønland', mens begge former ses i Danmark. Anderledes kan 'på'
nok ikke i samme omfang genere islændingene, idet man på islandsk
siger 'á Íslandi'. Omvendt bruger vi på dansk næsten altid 'på
Færøerne' selvom det på færøsk hedder 'í Føroyum'. Sprognævnet
anser både 'i' og 'på' i forbindelse med Grønland og Island for
korrekte.
Østater og øgrupper hvis navn står i flertal, har normalt 'på':
'på Færøerne', 'på Maldiverne', 'på Marshalløerne', 'på
Salomonøerne', 'på Seychellerne' - dog ses ofte 'i Filippinerne'.
Ved en del østater bruges langt oftest 'på', selv om 'i' ikke kan
anses for ukorrekt: 'på Malta', 'på Cypern', 'på Madagascar',
'på Jamaica', 'på Mauritius', 'på Barbados', 'på Bahamas'.
Enkelte gange anvendes på og i omtrent lige ofte: 'på/i Cuba',
'på/i Grenada', 'på/i Sri Lanka', 'på/i Tonga', 'på/i Vanuatu'.
Ved Taiwan er 'i' hyppigst, men 'på' forekommer ikke sjældent. Det
hedder oftest 'i Irland' uanset om der tales om øen eller staten.
'På Haiti' er ligeså hyppig som 'i Haiti', selv om Haiti kun udgør
en del af en ø. 'På New Zealand' kan bruges selv om New Zealand
har to hovedøer, omend 'i New Zealand' er hyppigst.
Østater og øgrupper som ved deres navn fremstår som stater, har
ofte kun 'i': 'i Mikronesien', 'i Indonesien'.
Der er mange lokale ejendommeligheder: Man kan kun bo
'i Nordsjælland' eller 'på Midtsjælland'. Derimod er der frit
valg mellem at have hjemme 'i Sydsjælland' eller 'på Sydsjælland'.
Hvad er det længste danske ord?
Det giver ikke mening at tale om et ord, der skulle være længere end
alle andre. Man kan som regel sammensætte "det længste ord" med
et andet ord og dermed danne et nyt, længere ord. Det længste ord i
Retskrivningsordbogen er "undervisningsdifferentiering" (28
bogstaver). Et eksempel på et langt ord, der angiveligt er anvendt
til andet formål end at finde på lange ord, er:
"speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode" (51).
Hvad er et pendulord?
Et pendulord er et ord, som optræder med to eller flere forskellige
betydninger på samme tid i sproget. Her falder det ind under
betegnelsen "homonymer" (ord med samme form, men forskellig
betydning). Der vil ofte være tale om ord, der oprindelig har haft
én betydning, som dele af befolkningen så stadig opfatter som den
korrekte, og betydningerne vil ofte være modsatrettede.
Pendulordet er også karakteriseret ved at brugeren kun kender og
anvender ordet i en af betydningerne - hvorfor ordet kan give
anledninger til misforståelser brugere imellem. Heraf opstår pendul-
effekten - ordet svinger frem og tilbage mellem to betydninger på
samme tid - og den ene betydning udelukker den anden betydning.
Ordet kan ikke "være to steder på en gang".
Et pendulord kendes også ved, at man ikke eller kun med
vanskelighed kan gætte sig til ud fra konteksten, hvilken betydning
ordet bruges i. Her adskiller pendulordet sig fra andre homonymer
(fx "må" og "må", hvor betydningen "have lov til" eller "være nødt
til" vil fremgå tydeligt af konteksten).
Udover "pendulord" er udtrykkene "skizonym", "antagonym",
"kontronym" og "dobbeltord" også blevet anvendt om fænomenet.
Hverken terminologi eller definition ligger helt fast.
OSS'ens liste over pendulord er ikke inkluderet i usenetudgaven
på grund af dens længde. Læs i stedet webudgaven:
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/dansk.html#pendul
Jonathan Pallini
"Peter Brandt Nielsen" <peterbran...@hotmail.com> wrote in message
news:dk/sprog_11...@rtfm.mit.edu...
> Archive-name: dk/sprog
> Posting-Frequency: every 3 weeks
>
>
> Udgave pr. 12. maj 2004.
>
> i dk.kultur.sprog. Det er forsogt at give svar som der er en vis
> enighed om i diskussionsgruppen, men svarene er altid givet ud fra
> forfatternes personlige synsvinkler.
>
> Alle er velkomne til at bidrage med rettelser og nye svar. Indholdet
> bor sendes direkte til vedligeholderen.
>
> Bade web- og usenetudgave vedligeholdes af Peter Brandt Nielsen.
> Usenetudgaven udsendes hver tredje uge til dk.kultur.sprog og
> http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/.
>
> Don't speak Danish? Read the English introduction found below.
>
> Bidragydere:
> Byrial Jensen (BJ) <byrial(a)image.dk>
> Bertel Lund Hansen (BLH) <nospam(a)lundhansen.dk>
> Esther Selig (ES) <selig(a)mail.tele.dk>
> Henning Makholm (HM) <henning(a)makholm.net>
> Jens Brix Christiansen (JBC) <jens(a)alesia.dk>
> Thomas Thorsen (TT) <usenet(a)thomasthorsen.dk>
> Peter Brandt Nielsen (PBN) <peterbrandtnielsen(a)hotmail.com>
>
> INDHOLD
>
> - Hvad er gruppen beregnet til? (BJ)
> - Hvilke ordboger henvises der til i gruppen? (BJ, PBN)
> - Hvilken lydskrift anvendes i gruppen? (PBN) (Andret 2004-05-12)
> - Hvad er Fiduso? (PBN)
> - Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen? (BJ)
> - Hvor kan jeg automatisk fa oversat tekst fra et sprog til et
> andet? (PBN)
> - What is dk.kultur.sprog and how can I use it? (PBN)
>
> - Hvilke slags kommaer findes der? (BJ)
> - Hvilken slags komma er brugt i denne OSS? (BJ)
> - Hvordan bruges det nye komma? (BJ)
>
> - Hvad er forskellen pa "som" og "der" i relativsatninger? (BJ)
> - Hvad er forskellen pa "nogen" og "nogle"? (BJ)
> - Hedder det "dem" eller "de"? (BJ)
> - Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"? (BJ)
>
> - Nogle forkortelser skrives med smat, andre med stort.
> Hvordan er reglerne? (PBN)
> - Hedder det "ad" eller "af"? (BLH)
> - Hedder det "og" eller "at"? (HM)
> - Hedder det "i sommer" eller "i sommers"? (JBC)
> - Hvad er det langste danske ord? (PBN)
> - Hvad er et pendulord? (ES, PBN)
>
>
> Hvad er gruppen beregnet til?
> (http://usenet.dk/cgi/grupper.pl?gruppe=dk.kultur.sprog&id=0167):
>
> Formalet med gruppen er diskussion af sprog. Dette omfatter:
> - Alle aspekter af det danske sprog. Fx sprogrigtighed,
> udvikling, historie, grammatik, fonetik, semantik.
> - Andre sprog og deres relationer til dansk. Fx
> hinanden, internationale sprog, kunstsprog.
> - Dansk og international sprogpolitik. Fx lovgivning vedr. sprog,
> valg af sprog i internationale organisationer som EU og FN.
>
> Gruppens debatter skal fores pa et sagligt plan. Specielt ma man
> ikke sammenblande argumenter mod indholdet af en meddebattors
> artikel med kritik af sprogbrug eller lignende.
>
> citerede personer.
>
> Ma man ogsa snakke om andre sprog end dansk?
> Ja, alle sprog er velkomne emner. Dog kun sprog i den normale
> betydning af ordet. Diskussion af matematiske og datalogiske sprog,
> herunder programmeringssprog, henvises til dk.videnskab- og
> dk.edb-hierarkierne.
>
> "dk"-leddet i gruppenavnet betyder at det er en dansk diskussions-
> om hvilke sprog der skal diskuteres.
>
> principielt ske i undergruppen dk.kultur.sprog.klassisk. Den gruppe
> alligevel accepteres i dk.kultur.sprog. Jeg vil dog gerne opfordre
>
> Hvilke ordboger henvises der til i gruppen?
> - Retskrivningsordbogen (RO): Retskrivningsordbogen udgives af
> med at der refereres til den nyeste udgave fra 2001 medmindre
> Internetudgaven pa http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet kan
> bruges til sogning i bogens alfabetiske del, men indeholder ikke
> de medfolgende retskrivningsregler.
> - Nudansk Ordbog (NDO): Popular ordbog med ordforklaringer fra
> Politikens forlag. Der er mange forskellige udgaver.
> sammensatninger, faste udtryk m.v.
> - Otto Kalkar: Otto Kalkars Ordbog til det aldre danske sprog
> (1300-1700) blev udgivet 1881-1907 i 5 bind, hvoraf fire er
> - Ordbog over det Danske Sprog (ODS): Den storste danske ordbog
> som findes. Den blev udgivet i arene 1918 - 1955 og kan kobes i 28
> bind plus fem supplementsbind fra Gyldendal. Den dakker det
> danske sprog i perioden ca. 1700-1955.
> - Den Danske Ordbog: Ny seksbinds ordbog over nutidsdansk fra
> 1955 til i dag, som udgives af Det Danske Sprog- og
> Litteraturselskab i 2002-2003. Dens tekstkorpus kan downloades:
> http://www.dsl.dk/.
> - Dansk Ordbog for Folket (DOF): Udgivet i to bind i 1907 og 1914.
> - Svenska Akademiens ordbok (SAOB): Stor ordbog over det
> tilgangelig pa internettet: http://g3.spraakdata.gu.se/saob/.
> - Den Store Danske Encyklopadi (SDE): Danmarks nye national-
> leksikon, Gyldendal.
> - Bevingede Ord: Ordbog over faste udtryk og talemader skrevet af
> T. Vogel-Jorgensen og udgivet af Gad.
> - Handbog i nudansk (HiN): Popular handbog om grammatik og
> praktisk sprogbrug fra Politikens Forlag.
> - Nye ord: Pia Jarvads bog om nye ord i det danske sprog fra 1955
> og fremefter, udgivet af Gyldendal.
> - Merriam-Webster: Merriam-Websters Collegiate Dictionary, som er
>
> Hvilken lydskrift anvendes i gruppen?
> varet anvendt forskellige mader at angive udtaler pa i gruppen.
> Siden maj 2002 kan vi pege pa et bestemt system, som med fordel kan
> anvendes som falles standard. Systemet er udarbejdet af Thomas
> Thorsen og diskuteret i gruppen. En oversigt kan findes her:
> http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html.
>
> Hvad er Fiduso?
> Fiduso er en sprogforening, som i 1999 blev dannet af skribenter i
> dk.kultur.sprog. Fiduso og dens hjemmeside (http://fiduso.dk)
> genitiver, men har siden udvidet sit omrade. Der har varet
> forskellige udlagninger af, hvad navneforkortelsen star for, men
> den galdende er "Folkefronten af Intelligente Danskere for
> Udbredelse af Sproglig Omhu". Sommetider er der diskussioner om
> fidusoanliggender i dk.kultur.sprog.
>
> Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen?
> - Som latinske fremmedord: substantiv, verbum, nominativ,
> - Som helt fordanskede ord: navneord, udsagnsord, navnefald,
> nutid, stedord osv.
>
> De latinske former har den fordel at vare internationale og ligne
> de tilsvarende former pa mange andre, isar europaiske sprog. De
> fordanskede ord er til gengald nemmere at lare og huske da de er
> opbygget af danske ord og begreber.
>
> samme begreber fordi det:
> - giver ekstra arbejde at lare begge former eller
> - manglende forstaelse hvis man kun kender en af formerne og
> stoder pa den modsatte form.
>
> For at komme forvirringen til livs har Dansk Sprognavn i samarbejde
> med Dansklarerforeningen udgivet et hafte, Grammatisk talt, med
> deres anbefalinger af hvilke betegnelser der bor bruges.
> (Dansk Sprognavn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige
> betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansklarer-
> foreningen 1996. Dansk Sprognavns skrifter 24, samt
> http://www.dsn.dk/gramtalt.htm).
>
> De latinske former har overvagt blandt anbefalingerne, deriblandt
> alle de latinske ord fra eksemplet ovenfor. Dette har ogsa betydet
> en drastisk andring af terminologien i RO fra 1986 til 1996.
> Hvor der i denne OSS er brugt en anden form end den af Sprog-
> parentes.
>
> Hvad er en satning?
> En satning er en grundlaggende enhed i tekster. Den bestar normalt
> af et udsagnsled (verbal), et grundled (subjekt) og et antal andre
> led.
>
> Man skelner imellem:
> - helsatninger som star alene.
>
> Det er tit vigtigt at kunne se hvilken satningstype der er tale om
> for fx at kunne satte grammatisk baserede kommaer korrekt.
>
> Pa nogle sprog (heriblandt dansk) er de to slags satninger opbygget
> forskelligt idet der er forskellige krav til rakkefolgen af de
> enkelte satningsled. Dette kan - af indfodte talere af sproget -
> bruges som en hjalp til satningsanalysen.
>
> Her er et eksempel:
> [1] Hvis du kender ham, skal du sige til.
> [2] Du skal sige til hvis du kender ham.
>
> ("hvis du kender ham") som et adverbialled.
>
> og "skal") vare i tvivl om hvilket af dem som tilhorer ledsatningen.
> Sa kan man udnytte et implicit kendskab til de danske
> ledstillingsregler ved at indskyde et "ikke" i begge satninger:
>
> [1a] Hvis du ikke kender ham, skal du ikke sige til.
> [2a] Du skal ikke sige til hvis du ikke kender ham.
>
> centrale adverbialer (og herunder altid "ikke") kommer efter
> Derved kan man se at "hvis du kender ham" i begge tilfalde er
> ledsatningen, hvorfor der skal vare komma efter "de nye kommaregler"
> i eksempel 1, men ikke i eksempel 2.
>
> Mange steder pa internettet kan man finde automatiske oversatter-
> varktojer, der mener at kunne oversatte tekst fra et sprog til et
> andet, f.eks. Altavista Babelfish. Disse kan vare nyttige varktojer,
> hvis man blot har brug for at forsta det grundlaggende indhold af
> en tekst, men ofte er resultatet af maskinarbejdet bade komisk og
> svart forstaeligt. Til storre oversattelsesopgaver erstatter de
> automatiske varktojer derfor ikke den professionelle hjalp fra en
> oversatter.
>
> What is dk.kultur.sprog and how can I use it?
> Dk.kultur.sprog is a Usenet newsgroup concerned with the topic of
> language. Everyone is invited to join in the discussions and any
> language-related topic is welcome.
>
> Located in the Danish dk.* hierarchy, the group is naturally
> dominated by messages in Danish, and the Danish language is one
> of the main areas of interest of the group. However, contributions
> and questions in other languages are welcome and will usually be
> answered if understood, and discussions about foreign and
> international languages are equally on-topic.
>
> This document is a FAQ - a list of frequently asked questions in
> the newsgroup. OSS is the Danish translation of FAQ: Ofte stillede
>
> Standard Usenet and dk.* hierarchy rules and netiquette apply.
>
>
> Hvilke slags kommaer findes der?
> Indtil 1996 var der 2 sideordnede officielle kommasystemer:
> grammatisk komma og pausekomma. Dette blev lavet om i 2. udgave
> kommasystem, det nye komma, som i sa lige hoj grad som det
> traditionelle grammatiske komma er baseret pa en grammatisk analyse
> af teksten. Dansk Sprognavn anbefaler at man folger de nye komma-
> regler, men det er stadigvak korrekt retskrivning at bruge det
> traditionelle grammatiske komma som Sprognavnet nu blot kalder det
> traditionelle komma. Pausekommaet er derimod ikke langere
> korrekt dansk retskrivning.
>
> Den vasentligste forskel pa de 3 systemer er i praksis hvordan der
> sattes kommaer i forbindelser med ledsatninger:
> - Det traditionelle komma alias grammatisk komma: Der er normal
> - Det nye komma: Der er komma efter, men ikke for, ledsatninger.
> - Pausekomma: Der er kun i sarlige tilfalde kommaer ved
> ledsatninger.
>
> Hvilken slags komma bor jeg bruge?
> Det har ikke nogen sarlig betydning. Mit rad er: Kig pa de
> forskellige muligheder, valg et kommasystem som du har det godt
> med, og forsog at bruge det nogenlunde konsekvent. Jeg har valgt
> det nye komma.
>
> Sprognavnet anbefaler som sagt i forrige svar det nye komma, men
> at de heller ikke opfatter kommateringen som sarlig vigtig, ses af
> dette afsnit fra RO (§ 45):
> sjaldent afgorende betydning for forstaelsen. Kommareglerne skal
> ikke opfattes som ufravigelige krav og pabud, men forst og
> fremmest som en rakke rad og anbefalinger som det er hensigts-
> massigt at folge."
>
> Hvilken slags komma er brugt i denne OSS?
> Ikke nogen bestemt slags. Svarene er skrevet med den slags kommaer
>
> Hvordan bruges det nye komma?
> De nye kommaregler bygger, ligesom de traditionelle kommaregler,
> og udsagnsled (verbal) - som det grundlaggende. Man skal altsa
> kunne "satte kryds og bolle", men ogsa andre ting har betydning.
>
> Her er et resume af reglerne i RO (§ 46 - 54).
> ordnede led som ikke forbundet med bindeord (konjunktion):
>
> 2. Komma foran men (§ 37): Der skal vare komma (eller et andet
> tegn, fx semikolon) foran "men":
> [2] Bogen er kort, men god.
>
> star med en vis selvstandighed, ofte ligesom uden for satningen,
> afgranses med kommaer:
> [3] Peter, nu kommer du vel ikke, endnu engang, for sent i
> morgen, vel?
>
> tydeliggore meningen:
> [4] Han sov, lidt for middagen.
> [5] Han sov lidt, for middagen.
>
> 5. Helsatninger (§ 51): Der sattes komma imellem helsatninger
> hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
> [6] Han kom for sent, og jeg kom for tidligt.
>
> efter, men ikke for ledsatninger:
> [7] Den som kommer forst til molle, far forst malet.
> [8] Jeg elsker at se pa fuglene som kommer til foderbrattet
> jeg har sat op.
>
> Reglerne 1) til 5) er falles for de nye og de traditionelle komma-
> regler, mens der efter de traditionelle kommaregler ogsa skal komma
> foran en ledsatning:
> [9] Den, som kommer forst til molle, far forst malet.
> [10] Jeg elsker at se pa fuglene, som kommer til foderbrattet,
> jeg har sat op.
>
> SPORGSMAL OM DANSK: STEDORD M.V.
>
> Hvad er forskellen pa "som" og "der" i relativsatninger?
> "Som" er et bindeord (konjunktion) som kan bruges eller udelades
> efter behag:
> [1] Hende som jeg elsker, kommer i aften.
> [2] Hende jeg elsker, kommer i aften.
>
> der altid indsattes et "der" som betegnes som et formelt grundled,
> i stedet for et udeladt "som":
> [3] Hende som elsker mig, kommer i aften.
> [4] Hende der elsker mig, kommer i aften.
>
> Noget (masseord), nogle (flertal) betegner er vis ubestemt mangde
> af noget. Det svarer til det engelske "some":
> [6] Jeg sa nogle born cykle forbi.
>
> Nogen (ental falleskon, og flertal), noget (ental intetkon) betegner
> en ikke tom mangde af noget og er saledes det modsatte af "ingen"/-
> "intet". Det svarer til engelske "any". Denne form af ordet bruges
> [7] Fik Danmark nogen mal i fodboldkampen imod Brasilien?
> [8] Jeg har ikke set noget barn i dag.
> [10] Jeg ville kobe mig en ny cykel hvis jeg havde nogen penge.
>
> Hedder det "dem" eller "de"?
> former af de personlige stedord (personlige pronomener):
>
> jeg, du, hun, han, den, det, vi, I, de
>
>
> mig, dig, hende, ham, den, det, os, jer, dem.
>
> Usikkerheden skyldes at der er to konkurrerende og indbyrdes
> modstridende normer at tage hensyn til:
>
> - Norm 1: Nominativformerne bruges til grundled (subjekt), mens
> - Norm 2: Nominativformerne bruges til grundled hvor stedordet
> til obligatorisk trykstarke grundled, samt alle andre led.
>
> Norm 1 er den oprindelige og bedst kendte, men norm 2 har lige sa
> stille vundet indpas i sprogbrugen igennem mange ar, og ender nok
> med at blive den dominerende.
>
> a. Grundled hvor et stedord efterfolges af en apposition eller
> et adled som fx en relativsatning:
> [11] Ham roden derhenne gar nu.
> [12] Hende med det rode har ser godt ud.
> [13] Dem som elsker solskin, har noget at glade sig til.
> Se ogsa eksemplerne 1-4.
>
> b. I rudimentare ledsatninger efter sammenligningsbindeordene
> "end" og "som":
> [14] Jeg har andre behov end dig.
> Bemark at eksempel 14 nu er tvetydigt, hvad det ikke altid
> har varet!
>
> c. Grundled med "og":
> [16] Min kone og mig gar tit i biografen.
>
> Norm 2 er nu dominerede i tilfaldene a) og b), men med store
> variationer afhangig af sprogbrugeren, satningstypen og situationen.
> Norm 2 er ikke alment accepteret i tilfalde c).
>
> I nogle tilfalde bruges nominativformerne hvor man skulle forvente
> akkusativformer:
> [17] Det glader min kone og jeg at I kunne komme.
> [18] Det her er svart at forklare, ogsa for vi der kan stoffet.
>
> Eksempler som disse opstar som hyperkorrektioner hvor den talende
> retter sig selv for at undga fejl, men netop derved kommer til at
> lave fejl!
>
> Men satninger som nr. 19 anses for helt korrekt:
> [19] Lareren roste de af bornene som kunne lektien.
>
> Jeg vil gatte pa at det i sadanne tilfalde skyldes afsmitning fra:
> [20] Lareren roste de born som kunne lektien.
>
> Her er "de" ikke et stedord (pronomen), men det bestemte
> kendeord (artikel), og derfor indiskutabelt.
>
> Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"?
> Hovedreglen er at "sin" bruges til at referere til grundleddet
> (singularis), og "hendes", "hans", "dens", "dets" eller "deres"
>
> [21] Manden tog sin hat. (Mandens hat)
> [22] Manden tog hans hat. (En andens hat)
> grundled, men star i flertal (pluralis). Derfor "deres").
>
> "Sin" skal referere til hele grundleddet, en del af det er ikke nok:
> [25] Peter og bornene besoger hans familie i Vejle.
>
> "Sin" kan normalt ikke referere "ud af" sin satning:
> [26] Konen sa at manden tog sin hat. (Altid mandens hat,
> aldrig konens).
>
> Men nogle konstruktioner - isar hvis de udtrykker en form for
> handling - som formelt set ikke er satninger, kan i denne
> forbindelse blive betragtet som en slags skjulte satninger. I
> sadanne tilfalde kan formuleringen som regel let andres sa den
> skjulte satning kommer frem som en rigtig satning.
>
> Der kan fx vare tale om infinitiv-konstruktioner:
> [27] Han bad sekretaren bede sin kone om at ringe til sin mand.
>
> Her er der skjulte satninger pa flere niveauer:
> [27.1] Sekretaren skal bede ??? kone om at ringe til ??? mand.
> [27.2] Konen skal ringe til ??? mand.
>
> (referere til grundleddet i [27]) og "sekretarens kone" (referere
> til grundleddet i [27.1] . Og "sin mand" kan bade betyde "hans mand"
> (referere til grundleddet i [27], "sekretarens mand" (referere til
> grundleddet i [27.1]) og "sin kones mand" (referere til grundleddet
> i [27.2]).
>
> [28] En Nat sa hun [...] Havkongen med sin Krone paa hovedet.
> (Fra H.C. Andersen: Den lille Havfrue).
>
> SPORGSMAL OM DANSK: FORSKELLIGT
>
> Nogle forkortelser skrives med smat, andre med stort.
> Hvordan er reglerne?
> Initialforkortelser, der er proprier (egennavne), skrives som
> hvor forkortelsen kan udtales som et ord i stedet for hvert bogstav
>
> De mest almindelige af de initialforkortelser, der er appellativer
> bogstaver: cd, wc, pc, aids. Mange andre appellative forkortelser
> skrives med stort: ATP, MF, BNP, H.M. Dronning Margrethe.
> Endvidere skrives de fleste forkortelser, som har punktum, og som
>
> Hedder det "ad" eller "af"?
> som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydnings-
> Problemet er dog ikke sa stort som det i forste omgang kan se ud
> til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste
> situationer:
>
> hedder det "af". Hvis man bevager sig langs med, gennem eller i
> retning mod noget, hedder det "ad". Man kan ogsa tanke pa at "af"
> ofte har noget med "fra" at gore (bemark f'erne), mens "ad" har
> noget med "via" at gore.
>
> [1] Han gik forst op ad stigen og sa ned ad stigen igen.
> [2] Han kurede ad nedlobsroret. (Op og ned via
> stigen/nedlobsroret)
> [3] Hun faldt ned af (fra) stigen.
> [4] Han kravlede op af (fra) hullet.
> [5] Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten)
> [6] Han kom ud ad (gennem) porten.
> [8] Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen.
> [9] Han tissede op ad et hegn.
> [10] Hun kravlede opad for at komme op af hullet.
>
> betydning, men det folger samme monster:
>
> [11] Det gar ad (mod) helvede til.
> [12] Du larer det hen ad vejen.
> [13] Du ma se at komme ud af (fra) din krise.
>
> Eksempler med nasten ens satninger:
>
> [14] Hans hoved stak ud af (fra) vinduet.
> [15] Hans stak hovedet ud ad vinduet.
>
> [17] Toget korte (hen)ad sporet. (Alt ok!)
>
> Der er andre tilfalde hvor det ikke er svart at skelne.
> Fra-betydningen af "af" er tydelig i de folgende eksempler:
>
> [18] Han delte gladeligt ud af sin viden.
>
> "Ad" og "af" bruges ogsa nar man beskriver nogle folelses-
> reaktioner. Man bruger kun "af" nar det beskriver arsagen:
>
> [20] Han grad af glade.
> [21] Hun skummede af raseri.
>
>
> [22] Hun grinede skanselslost ad ham.
> [23] Han hvasede til gengald ad hende.
>
> I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags
> mellem malet og arsagen.
>
> [24] Hun lo ad/af hundens spilopper.
>
> En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog,
>
> [26] Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var
> [27] Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var
> morsomme)
>
> Hedder det "og" eller "at"?
> skellet mellem "at" og "og" er aktuelt:
>
> 2. Jeg tager ud a spiller skak. Jeg tog ud a spillede skak.
> 2a. Jeg tager ud a spille skak. Jeg tog ud a spille skak.
> 3. Jeg er ude a spille skak. Jeg var ude a spille skak.
> 4. Jeg sidder a spiller skak. Jeg sad a spillede skak.
>
> Eller mere systematisk:
>
> Formelt verbal Retningsadverbium Semantisk verbal
> ----------------------------------------------------------------
> 1. modalverbum kort form infinitiv
formelle
> 2a. "rejseverbum" kort form infinitiv
> 3. kopula lang form infinitiv
formelle
>
> Noter:
> (2a) lyder gammeldags for mig - jeg mistanker den for hovedsagelig
> at overleve som skriftlig form, mens mange der skriver (2a), har
> (2) i deres talesprog.
> indbyrdes, men jeg fornemmer alligevel en lighed.
>
> forskellige former? Der er vist ikke tvivl om at den konservative
>
> Brug "at" i konstruktionerne (1), (2a) og (3) hvor det semantiske
> hvor det semantiske verbal udviser kongruens med det formelle.
>
> norm skal skrives "og" for infinitiv, memlig nar hele molevitten i
> konstruktion (2) og (4) er i infinitiv:
>
> [28] Det er sjovt at tage ud og spille skak.
> [29] Han ville tage ud og spille skak.
>
> I de forste to situationer kan man ogsa forsvare "at":
>
> [31] Det er sjovt at tage ud at spille skak.
> [32] Han ville tage ud at spille skak.
>
> konsekvent i valget mellem (2) og (2a) indenfor samme tekst, sa
> "tage ud at spille skak" duer ikke sammen med "tog ud og spillede
> skak".
>
> sprogbruger. Nu kommer der et langt mere kontroversielt sporgsmal:
> Der er en klar tendens blandt "i ovrigt sikre sprogbrugere" til at
> skrive "og" ogsa i de former hvor den konservative norm vil have
> "at". Er der en god grund til at fastholde den konservative norm,
>
> Jeg vil formode at folk der bevidst foretrakker konkstruktion (2a)
> frem for (2), ogsa naturligt vil bruge den konservative norm og
> skrive "at" der. Det er der vistnok ingen der vil forbyde dem, sa
> det der er uenighed om, er kun konstruktionerne (1) og (3) - bor
> det vare tilladeligt at skrive "og" i dem?
>
> Det almindeligste argument mod "og" i (1) og (3) er at det ikke
> siger at "og"s rolle er at forbinde helheder "af samme slags" sa den
> samlede helhed "X og Y" indgar i syntaksen pa samme made som en
> enkelt helhed af den pagaldende "slags". Den rolle opfylder "og"
> tydeligvis ikke i "jeg vil ud og spille skak" hhv "jeg er ude og
> den eneste anden made at stave "a" pa er "at", og eftersom "at"
> godt kan sta foran en infinitiv, ma "at" vare det rigtigte.
>
> Argumentet har den tilsyneladende styrke at det kan forklare
> hvorfor "og" er godt nok i (2) og (4): "tager ud" og "sidder" er
> begge to ting af samme slags som "spiller skak". Derfor er det fint
> pa et ret formelt plan at den analyse virker - det *foles* ikke
> som om at "tager ud" er sideordnet med "spiller skak", heller ikke
> konstatering af at de to ting simpelthen sker i rakkefolge.
>
> Men det vigtigste modargument mod standardargumentet er at man pa
> ganske tilsvarende vis kan argumentere for at "at" i (1) og (3) ikke
> stemmer med den rolle "at" har i skriftsproget. Hov, hvad er nu det
> satte foran en infinitiv?
>
> Jo, men det er ikke hele historien om "at". Hvis man tager et frisk
>
> "At" forekommer i to forskellige former. Den ene ("dass" pa tysk;
> "(the fact) that" pa engelsk) udtales [a] og indleder en bisatning
> med et subjekt og tidsbojet verbum. (Dette "at" kan eller skal i
> visse sammenhange underforstas efter temmelig subtile regler der
> udviser betydelig variation sprogbrugerne imellem, og som i ovrigt
> er ubetydlige nok til at de kan satte gemytterne i nasten lige sa
> store svinginger som kommaregler kan. Popquiz: Skal eller kan "at"
> udelades efter "efter"? Efter "fordi"?).
>
> foran en infinitiv, som efter behov kan udbygges med yderligere
> og verbalet star i infinitiv. Sadanne ufuldstandige bisatninger
> taller ikke som ledsatninger i dansk kommasatning, men de gor pa
> tysk (hvilket er nok sa praktisk i betragtning af at "zu" folger
> med verbet helt ned i bunden af bisatningen, sa der bliver brug
> for en made at markere dens start).
>
> Hvad er fallesnavneren for de to former af "at"? Det er at "at" er
> en *substantiverende partikel*. Begge former tager en (evt.
> selvstandigt udsagn til noget der kan indga i en storre satning pa
> en plads der ellers systematisk skulle udfyldes med noget
> "navneordsagtigt". Fx kan en at-konstruktion virke som
>
> [34] At regeringen alligevel overlevede, er dagens store
> nyhed.
> objekt: [35] Jeg kan ikke fordrage at spille skak med begyndere.
> ugen ud.
> styrelse: [37] Der er skrevet tykke boger om at spille skak.
> [38] Ma jeg minde om at regeringen stadig har
> parlamentarisk flertal?
> [39] Efter at vinden er taget af, har situationen
> bedret sig.
>
> i en sammenhang hvor det kan analyseres med en substantivistisk
> rolle, er netop i de "ud a se"-konstruktionerne (1), (2a) og (3).
> Man kan ikke satte en anden slags substantivistisk led i stedet og
> stadig have en meningsfuld satning:
>
> [40] *Jeg vil ud en skakturnering.
> [41] *Han er ude en skakturnering.
>
> situationer er *forkert* -- det er jo fuldstandig utvivlsomt at det
> er og lange har varet accepteret at bruge "at" her, og sa ma enhvert
> forsog pa sproglig systematik vige for virkeligheden. Men det viser
> at *bade* "at" og "og" i disse situationer vil vare systembrud.
> Derfor kan man ikke afvise "og" alene fordi det er et systembrud.
>
> "og" i alle konstruktionerne (1)-(4) formentlig er uundgaelig og at
> den hverken vil skade sprogets kommunikationsbarende funktion eller
> dets indre systematik - tvartimod vil den systematiske sammenhang
> blive styrket fordi "a" i alle konstruktionerne staves ens. Derfor
> mener jeg at man ikke bor at modsatte sig denne udvikling.
>
> Andre har naturligvis ret til at konkludere anderledes udfra de
> identifikationen af "at"s formelle funktion som substantiverende
> partikel.
>
> Hedder det "i sommer" eller "i sommers"?
> Det er ukorrekt at skrive "i sommers"; man skal skrive "i sommer".
> af korrekthed pa, er at det kun lige akkurat er ukorrekt.
>
> Dansk er en jungle hvad det angar. Pa denne liste er de ifolge
> Retskrivningsordbogen ukorrekte former markeret med stjerne:
>
> i forgars
> i aftes
> *i nats
> i morges
> i formiddags
> i middags
> i eftermiddags
> i torsdags
> *i vinters
> *i sommers
> *i fjors
> *i efterars
>
> S-formerne skyldes en gammel kasusendelse efter prapositionien "i"
> og kan derfor beskrives som originalformer, hvoraf nogle siden er
>
> Hedder det "i" eller "pa" Gronland?
> Hovedreglen er, at oer og ogrupper som er selvstandige eller har
> en vis selvstyrende status, har 'i', mens ovrige oer og ogrupper i
> almindelighed har 'pa'. Hovedreglen kan imidlertid ikke anvendes
> konsekvent, og i mange tilfalde kan bade 'i' og 'pa' bruges idet
> onavnet kan associeres med bade 'det at vare en o eller ogruppe' og
> 'det at vare en administrativ enhed'.
>
> I overensstemmelse med hovedreglen havdes ofte at brug af 'pa' i
> stedet for 'i' kan virke fornarmende. Dette er formodentlig korrekt
> i tilfaldet Gronland. I Gronland anvendes nasten udelukkende
> 'i Gronland', mens begge former ses i Danmark. Anderledes kan 'pa'
> nok ikke i samme omfang genere islandingene, idet man pa islandsk
> siger 'a Islandi'. Omvendt bruger vi pa dansk nasten altid 'pa
> Faroerne' selvom det pa farosk hedder 'i Foroyum'. Sprognavnet
> anser bade 'i' og 'pa' i forbindelse med Gronland og Island for
> korrekte.
>
> Ostater og ogrupper hvis navn star i flertal, har normalt 'pa':
> 'pa Faroerne', 'pa Maldiverne', 'pa Marshalloerne', 'pa
> Salomonoerne', 'pa Seychellerne' - dog ses ofte 'i Filippinerne'.
> Ved en del ostater bruges langt oftest 'pa', selv om 'i' ikke kan
> anses for ukorrekt: 'pa Malta', 'pa Cypern', 'pa Madagascar',
> 'pa Jamaica', 'pa Mauritius', 'pa Barbados', 'pa Bahamas'.
>
> Enkelte gange anvendes pa og i omtrent lige ofte: 'pa/i Cuba',
> 'pa/i Grenada', 'pa/i Sri Lanka', 'pa/i Tonga', 'pa/i Vanuatu'.
> Ved Taiwan er 'i' hyppigst, men 'pa' forekommer ikke sjaldent. Det
> hedder oftest 'i Irland' uanset om der tales om oen eller staten.
>
> 'Pa Haiti' er ligesa hyppig som 'i Haiti', selv om Haiti kun udgor
> en del af en o. 'Pa New Zealand' kan bruges selv om New Zealand
> har to hovedoer, omend 'i New Zealand' er hyppigst.
>
> Ostater og ogrupper som ved deres navn fremstar som stater, har
> ofte kun 'i': 'i Mikronesien', 'i Indonesien'.
>
> Der er mange lokale ejendommeligheder: Man kan kun bo
> valg mellem at have hjemme 'i Sydsjalland' eller 'pa Sydsjalland'.
>
> Hvad er det langste danske ord?
> Det giver ikke mening at tale om et ord, der skulle vare langere end
> alle andre. Man kan som regel sammensatte "det langste ord" med
> et andet ord og dermed danne et nyt, langere ord. Det langste ord i
> Retskrivningsordbogen er "undervisningsdifferentiering" (28
> bogstaver). Et eksempel pa et langt ord, der angiveligt er anvendt
> til andet formal end at finde pa lange ord, er:
> "speciallagepraksisplanlagningsstabiliseringsperiode" (51).
>
> Hvad er et pendulord?
> Et pendulord er et ord, som optrader med to eller flere forskellige
> betydninger pa samme tid i sproget. Her falder det ind under
> betegnelsen "homonymer" (ord med samme form, men forskellig
> en betydning, som dele af befolkningen sa stadig opfatter som den
> korrekte, og betydningerne vil ofte vare modsatrettede.
>
> Pendulordet er ogsa karakteriseret ved at brugeren kun kender og
> anvender ordet i en af betydningerne - hvorfor ordet kan give
> effekten - ordet svinger frem og tilbage mellem to betydninger pa
> samme tid - og den ene betydning udelukker den anden betydning.
>
> Et pendulord kendes ogsa ved, at man ikke eller kun med
> vanskelighed kan gatte sig til ud fra konteksten, hvilken betydning
> ordet bruges i. Her adskiller pendulordet sig fra andre homonymer
> til" vil fremga tydeligt af konteksten).
>
> Udover "pendulord" er udtrykkene "skizonym", "antagonym",
> Hverken terminologi eller definition ligger helt fast.
>
> OSS'ens liste over pendulord er ikke inkluderet i usenetudgaven
> http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/dansk.html#pendul
>
----== Posted via Newsfeeds.Com - Unlimited-Uncensored-Secure Usenet News==----
http://www.newsfeeds.com The #1 Newsgroup Service in the World! 120,000+ Newsgroups
----= East and West-Coast Server Farms - Total Privacy via Encryption =----