"M. Hansen" skrev i meddelelsen
news:9ae150ae-01c1-4e5e...@googlegroups.com...
>
>On Wednesday, December 19, 2012 2:49:00 PM UTC+1, Thomas Widmann wrote:
>> On 18/12/2012 23:35, M. Hansen wrote:
>>
>> > On Tuesday, December 18, 2012 9:53:41 AM UTC+1, Jens Brix Christiansen
>> > wrote:
>> > Men det er fordi at hvis det er svært at tænke sig til på et
>> > fremmedsprog, så er det rart at kunne google de danske tilsvarende
>> > bøjninger...
>>
>>
>>
>> Men sådan virker sprog ikke! Du kan ikke bare tage en tekst, oversætte
>
>Jeg syntes da at det virker fint.
>
Det Thomas og andre advokerer for er blot dette at ikke alle betegnelser
findes på dansk, fordi det er grammatiske forhold der ikke anvendes på
dansk. Du har tidligere kunnet læse at begrebet "aspekt" ikke er noget man i
almindelighed kan oversætte til dansk udover at kalde det en synsvinkel,
hvorfor at oversætte begreber perfektiv ikke giver nogen mening på dansk.
Tilsvarende er der engelske betegnelser der hedder noget forskelligt
afhængigt af hvilken grammatikbog der er blevet benyttet.
Fx:
past continuous er en term der benyttes i stedet for progressive i mange
pædagogiske behandlinger i den engelske grammatik. The present continuous
benyttes i stedet for "present progressive" og past continuous
benyttes i stedet for past progressive etc.
For at få hold på begreberne er du nok nødt til at se dem i sammenhæng med
de sætninger de benyttes i, både hvad angår morfologi (bøjningslære) og
syntaks (sætningslære).
Jeg har tidligere forsøgt at få en forklaring på et begreb som unipersonelle
udtryk, som imidlertid ikke findes på dansk. Jeg har forsøgt at få
forklaring på begrebet "necessive sætninger" som heller ikke har sin
grammatiske pendant på dansk.
Sideløbende hermed er jeg blevet konfronteret med folk der mener at et
substantiv ikke kan stå i genitiv (syntaktisk analyse), men det er tilfældet
at det kan det, både på finsk og på russisk, så som du ser afhænger dit
spørgsmål af hvilket sprog du taler om, og om hvorvidt det giver mening at
oversætte de forskellige betegnelser til dansk, hvis der ikke findes noget
der ligner på sproget.
Jeg tror såmænd blot at det var det, de forskellige skribenter har forsøgt
at forklare dig.
Som magister i engelsk burde jeg fx have rimelig styr på grammatikken, men
det sker da at jeg støder på udtryk og begreber som jeg først skal se
udmøntet i praksis før jeg kan udtale mig nogenlunde om det, og det er ofte
sådan at jeg må slå visse ting op i grammatikbøger for at være sikker på at
forklaringen holder.
Der er fx store forskelle mellem dansk og engelsk når det gælder
progressive former idet der på engelsk i alle former af et verbum kan
vælges mellem simpel og progressiv form. Den progressive form dannes af
hjælpeverbet be plus -ingform. For at skelne mellem disse former kan man
sige at simpel form bruges om noget der altid gælder (det eviggyldige) eller
om noget der er en vane eller som gentages eller noget der er afsluttet.
fx: The sun rises in the east -Dette gælder altid.
My parents opened their shop at 9 every morning - noget der er en vane eller
gentages
I live in Edinburgh and work at a hospital - noget der gentages hvis man går
på arbejde hver dag på hospitalet.
He read the letter in silence - noget der er afsluttet.
Den progressive form bruges om noget der er igangværende på et bestemt
tidspunkt: I am writing an email just now. Eller: We were having dinner when
Nick came home.
Den bruges om noget der er midlertidigt: Dad is staying with friends in
Chicago at the moment.
Eller den bruges om noget der er uafsluttet: Adam was reading the letter
when Susan called.
Så som du ser nytter det ikke noget at man blot tager en tekst og
oversætter, for det er ikke sikkert at man får den samme mening ud af det på
det sprog man oversætter til.
Men lad mig forsøge endnu en gang at vise dig hvorfor man ikke blot kan tage
en sætning ord for ord og oversætte den dirkete.
Hvis vi tager en perfektumsform, så bruges den enten om verbalhandlinger der
er begyndt i fortiden og er fortsat indtil nu'et eller om fortidige
handlinger, der har et nutidigt resultat:
She has lived in this neighbourhood for 25 year (and she still lives here) -
I have copied the letter for you (and here is the copy).
Hvis vi sammenligner disse to eksempler med anvendelsen af præteritum
(imperfektum) om fortidige handlinger der er afsluttede:
She lived here when she was a child.
I copied the letter for you two hours ago.
På dansk bruges perfektum på samme måde som på engelsk, men på dansk bruges
perfektum undertiden også på samme måde som engelsk præteritum, altså om
fortidige handlinger, der er afsluttede. Disse former skal oversættes til
præteritum på engelsk:
Jeg har sendt materialet til dig i sidste uge. I sent the material to you
last week.
På dansk dannes perfektum (og pluskvamperfektum) enten med hjælpeverbet
'have' eller- specielt ved bevægelsesverber -med hjælpeverbet 'være'. På
engelsk dannes disse former kun ved hjælp af hjælpeverbet 'have'.
Han er taget afsted: he has already left.
Så selvom du altså ved at der er noget der hedder præteritum, perfektum og
pluskvamperfektum, så vil din oversættelse til dansk ikke gavne dig når du
skal oversætte tingene og derfor vil det heller ikke nytte noget at gøre det
ord for ord uden at tage hensyn til anvendelsen af dem.
Til slut: Hvordan vil du oversætte "jeg ser frem til at møde dig?" - hvor du
skal benytte ordet "forward to" i sætningen? Prøv -uden at få hjælp - at
skrive denne sætning på engelsk og se om det hjælper dig at kende til de
grammatiske begreber om om du uden videre kan oversætte dem ord for ord og
få den korrekte sætning ud af det.
Det er derfor der skrives tykke bøger om engelsk grammatik - netop fordi det
ikke er så enkelt at skrive en sætning alene ved hjælp af en ordbog og
ord-for -ord- oversættelsen.