Liter forkortes med l eller L
Klaus Andersen
...men jeg husker tydeligt vores fysiklærer Brix indprente os at liter altid
skulle forkortes med Stort L - da dette ville modvirke eventuelle
misforståelser (1-et/l-liter).
Men hvad gør man i fysikens verden? ... og hvad er rigtigt og forkert ... og
hvis man kan benytte stort L i fysikkens verden - er det så også ok i feks.
teknikens verden?
Mvh
Klaus Andersen
Bertel Lund Hansen
>...men jeg husker tydeligt vores fysiklærer Brix indprente os at liter altid
>skulle forkortes med Stort L - da dette ville modvirke eventuelle
>misforståelser (1-et/l-liter).
Jeg har aldrig forkortet "liter" med stort l, og jeg har heller
ikke lært mine elever i matematik og fysik andet end det rigtige.
Jeg har heller aldrig set det forkortet med stort før.
>Men hvad gør man i fysikens verden?
Forkorter med lille.
> ... og hvad er rigtigt og forkert ...
Se ovenfor.
>og hvis man kan benytte stort L i fysikkens verden - er det så
>også ok i feks. teknikens verden?
Hvis det havde været korrekt med L i den ene verden, ville det
også have været korrekt i den anden. Ampere forkortes f.eks. med
stort.
Det er naturligvis rigtigt at 1 og l ligner hinanden en del, især
da med 'trykte' bogstaver.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Mikkel Møldrup-Lakjer
news:4mqe80d5hv8301it5...@news.stofanet.dk...
>
> Jeg har aldrig forkortet "liter" med stort l, og jeg har heller
> ikke lært mine elever i matematik og fysik andet end det rigtige.
> Jeg har heller aldrig set det forkortet med stort før.
Det har jeg. I folkeskolen lærte jeg også at forkorte liter med L. Ganske
sikkert for at undgå misforståelser mellem 10L og 101.
Mikkel
Peter Makholm
> ...men jeg husker tydeligt vores fysiklærer Brix indprente os at liter altid
> skulle forkortes med Stort L - da dette ville modvirke eventuelle
> misforståelser (1-et/l-liter).
Jeg tror det var min matematiklærer i gymnasiet der sagde at det altid
skulle med småt fordi enheden ikke var opkaldt efter franske
hr. Litre.
Men for at henvise til list mere autoritative kilder så siger NIST om
enheden liter: http://physics.nist.gov/cuu/Units/outside.html
The liter in Table 6 deserves comment. This unit and its symbol l
were adopted by the CIPM in 1879. The alternative symbol for the
liter, L, was adopted by the CGPM in 1979 in order to avoid the risk
of confusion between the letter l and the number 1. Thus, although
both l and L are internationally accepted symbols for the liter, to
avoid this risk the preferred symbol for use in the United States is
L. Neither a lowercase script letter l nor an uppercase script
letter L are approved symbols for the liter.
Personligt foretrækker jeg lille l.
--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | IBM bought Xenix from Microsoft instead of buying
http://hacking.dk | DOS?
Herluf Holdt, 3140
> Jeg har aldrig forkortet "liter" med stort l, og jeg har heller
> ikke lært mine elever i matematik og fysik andet end det
> rigtige. Jeg har heller aldrig set det forkortet med stort før.
Hvad gjorde du så, hvis du havde for vane at skrive med
versaler (blokbogstaver) på tavlen?
I min private verden, hvor alle notater, dosmersedler, m.m.
bliver skrevet med blokbogstaver, bliver "liter" skrevet "L".
Men jeg har jeg efterhånden vænnet mig til at lave et
mellemrum mellem tallet og bogstavet, så jeg behøver vel
ikke at skrive "L" mere.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Peter Loumann
>Jeg ved at der i retskrivningsordbogen står at liter forkortes l. -
Ja, det er det normale i almensproget.
>...men jeg husker tydeligt vores fysiklærer Brix indprente os at liter altid
>skulle forkortes med Stort L [...]
Det lærte jeg også i fysik og kemi (niv. B) - uden at det blev gjort
til nogfet vigtigt.
>Men hvad gør man i fysikens verden?
Nu er liter ikkke nogen SI-enhed. Jeg slog lige op i listen i
Politikens Visuelle Handbog: Naturvidenskab. Der står L
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Peter Loumann
>Hvis det havde været korrekt med L i den ene verden, ville det
>også have været korrekt i den anden. Ampere forkortes f.eks. med
>stort.
Personnavne brugt som enheder er vist med stort ...
Claus Tondering
> Personligt foretrækker jeg lille l.
Hvorfor? Når det nu er tilladt at bruger stort L, og når man ved at
bruge L undgår forvirring med tallet 1, hvorfor så holde fast i l? Der
findes jo også masser af andre enheder der forkortes med store
bogstaver (V, A, J, W).
--
Claus Tøndering
Peter Makholm
> Hvorfor? Når det nu er tilladt at bruger stort L, og når man ved at
> bruge L undgår forvirring med tallet 1, hvorfor så holde fast i l?
Fordi der med stort L er chance for at forveksle med et Q. Ærlig talt,
hvis man ikke kan se forskel på et l og et 1, så bør man skifte
skriftsnit.
> Der findes jo også masser af andre enheder der forkortes med store
> bogstaver (V, A, J, W).
Der er også masser af enheder med små bogstaver (m, kg, s), så det er
ikke noget argument.
--
Peter Makholm | Ladies and gentlemen, take my advice, pull down your
pe...@makholm.net | pants and slide on the ice
http://hacking.dk | -- Sidney Freedman
Uffe Holst
In an article of 21 Apr 2000 Mikkel Møldrup-Lakjer wrote:
> Det har jeg. I folkeskolen lærte jeg også at forkorte liter med L. Ganske
> sikkert for at undgå misforståelser mellem 10L og 101.
I stedet kunne de jo have lært dig at sætte et mellemrum ind mellem 10 og
l. Det bør der nemlig være.
--
Uffe Holst
Claus Tondering
> Fordi der med stort L er chance for at forveksle med et Q. Ærlig talt,
> hvis man ikke kan se forskel på et l og et 1, så bør man skifte
> skriftsnit.
Det overrasker mig at du kan forveksle L og Q, det har jeg godt nok
aldrig været ude for.
Med hensyn til at skifte skriftsnit, har du ganske ret, men det er man
ikke altid selv herre over. Jeg kommer ofte ud for at skulle levere
tekst til et dokument som en anden person skal formattere, og i de
tilfælde er jeg ikke selv herre over skriftsnittet; ja, mange firmaer
har direkte en politik om at benytte et bestemt skriftsnit, uanset
hvor uhensigtsmæssigt det er.
> > Der findes jo også masser af andre enheder der forkortes med store
> > bogstaver (V, A, J, W).
>
> Der er også masser af enheder med små bogstaver (m, kg, s), så det er
> ikke noget argument.
Det var ikke ment som et argument. Jeg ville blot på forhånd imødegå
en eventuel indvending der gik på at "liter" staves med lille l,
derfor bør det også forkortes med lille l. Hvis de ædle læsere af
denne gruppe ikke kunne drømme om at komme med en sådan indvending,
var min bemærkning overflødig.
--
Claus Tøndering
Per Rønne
> Peter Makholm <pe...@makholm.net> writes:
> > Personligt foretrækker jeg lille l.
>
> Hvorfor? Når det nu er tilladt at bruger stort L, og når man ved at
> bruge L undgår forvirring med tallet 1, hvorfor så holde fast i l?
Ikke at kunne kende forskel på 1 og l er vist noget der hører hjemme i
de gammeldags skrivemaskiners tid; i dag bruger vi vel alle datamater
[ja, lige nu har jeg hele seks sat op i mit intranet; den ældste, en LC
II, skal dog forære væk].
--
Per Erik Rønne
Peter Makholm
> > > Der findes jo også masser af andre enheder der forkortes med store
> > > bogstaver (V, A, J, W).
> >
> > Der er også masser af enheder med små bogstaver (m, kg, s), så det er
> > ikke noget argument.
>
> Det var ikke ment som et argument. Jeg ville blot på forhånd imødegå
> en eventuel indvending der gik på at "liter" staves med lille l,
> derfor bør det også forkortes med lille l.
Korrekt, Volt, Ampere, Joule og Watt er navne der staves med stort. Du
har derfor netop ikke imødegået den indvending.
--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | Tanenbaum had convinced Linus that his
http://hacking.dk | operating system really was obsolete
Claus Tondering
> Korrekt, Volt, Ampere, Joule og Watt er navne der staves med stort. Du
> har derfor netop ikke imødegået den indvending.
Nej, som enheder skal de alle staves med lille. Se selv i RO.
--
Claus Tøndering
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
> "Klaus Andersen" skrev:
>
> >Jeg ved at der i retskrivningsordbogen står at liter forkortes l. -
>
> Ja, det er det normale i almensproget.
>
> >...men jeg husker tydeligt vores fysiklærer Brix indprente os at liter
altid
> >skulle forkortes med Stort L [...]
>
> Det lærte jeg også i fysik og kemi (niv. B) - uden at det blev gjort
> til nogfet vigtigt.
>
> >Men hvad gør man i fysikens verden?
>
> Nu er liter ikkke nogen SI-enhed. Jeg slog lige op i listen i
> Politikens Visuelle Handbog: Naturvidenskab. Der står L
Hvis man i årevis har brugt l, fordi det er det man har lært,
og hvis det aldrig har medført nogen bommert eller misforståelse,
kan man vel roligt blive ved at skrive l - eller?
Men hvorfor har man i skriften lavet det lille l om til et ettal, hvis
man gerne vil undgå misforståelser?
Ruth
Mikkel Møldrup-Lakjer
news:a3.W3.yU2V9D...@post6.tele.dk...
>
> I stedet kunne de jo have lært dig at sætte et mellemrum ind mellem 10 og
> l. Det bør der nemlig være.
Nej, det mener jeg ikke: 10 vol t= 10V, 5 ampere = 5A.
Selv hvis du har ret, er dit argument ikke godt: Det er ikke altid let at
se, hvor der er mellemrum, ikke mindst kan det være svært i skoleelevers
håndskrift med "trykte bogstaver".
Mikkel
Mikkel Møldrup-Lakjer
news:87zn94v...@xyzzy.adsl.dk...
>
> Fordi der med stort L er chance for at forveksle med et Q. Ærlig talt,
> hvis man ikke kan se forskel på et l og et 1, så bør man skifte
> skriftsnit.
Det kommer måske bag på dig, at man i skolen stadig skriver (også) i hånden?
Mikkel
Brian Elmegaard
> Personligt foretrækker jeg lille l.
Det gør jeg også, men det nok fordi jeg har lært det sådan. Jeg har
indtryk at kemikere bruger L, mens fysikere og ikke-K-ingeniører
bruger l.
Det at man kan få problemer med at se forskel på 1 og l er jo kun et
spørgsmål om at skrive l med bue forneden. Det samme problem kan
opstå mellem 2 og z, t og +, 5 og s, mm, så det kan ikke være et
hovedargument for at vælge L frem for l.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
Peter Makholm
> Det kommer måske bag på dig, at man i skolen stadig skriver (også) i hånden?
Det gør det ikke, men i min håndskrift er der større forskel på 1 og l
end der er på min skærm.
--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
pe...@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |
Ole Andersen
> Peter Makholm <pe...@makholm.net> writes:
>>Korrekt, Volt, Ampere, Joule og Watt er navne der staves med stort. Du
>>har derfor netop ikke imødegået den indvending.
> Nej, som enheder skal de alle staves med lille.
Og forkortes med stort.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"I have no lid upon my head
But if I did
You could look inside and see what's on my mind"
- Dave Matthews Band, 'Let You Down'
Claus Tondering
> Det at man kan få problemer med at se forskel på 1 og l er jo kun et
> spørgsmål om at skrive l med bue forneden. Det samme problem kan
> opstå mellem 2 og z, t og +, 5 og s, mm, så det kan ikke være et
> hovedargument for at vælge L frem for l.
Ikke desto mindre tror jeg at det virkelig var hovedargumentet da det
blev tilladt at skrive L.
Du har ganske ret i at der kan forekomme andre misforståelser, men det
er vel ikke et argument for ikke at prøve at undgå misforståelser i de
tilfælde hvor de kan undgås. Selv om vi ikke kan løse alle problemer,
kan vi da godt prøve at løse nogle af dem, ikke?
--
Claus Tøndering
Mikkel Møldrup-Lakjer
> "Mikkel Møldrup-Lakjer" <mik...@FJERNfabel.dk> writes:
>
> > Det kommer måske bag på dig, at man i skolen stadig skriver (også) i
hånden?
>
> Det gør det ikke, men i min håndskrift er der større forskel på 1 og l
> end der er på min skærm.
I skolen lærte jeg at forkorte liter med enten L eller med et svungent l i
skråskrift . Begge skrivemåder forhindrer fejltagelser.
Mikkel
Uffe Holst
In an article of 21 Apr 2000 Brian Elmegaard wrote:
> > Personligt foretrækker jeg lille l.
>
> Det gør jeg også, men det nok fordi jeg har lært det sådan. Jeg har
> indtryk at kemikere bruger L, mens fysikere og ikke-K-ingeniører
> bruger l.
I min tid som kemiingeniørstuderende og tiden derefter har jeg altid
brugt l. Og det gjorde andre også.
Men ingen tvivl om, at L vinder frem i dag rundt omkring.
--
Uffe Holst
Bertel Lund Hansen
>Hvad gjorde du så, hvis du havde for vane at skrive med
>versaler (blokbogstaver) på tavlen?
Du mener hvad jeg ville have gjort? Ladt være. Som lærer må man
tillægge sig vaner der ikke gør indlæringen vanskelig for
ungerne. I skrivning på seminariet, som var (er?) et selvstændigt
fag, skulle vi lære at skrive trykbogstaver, formskrift,
skråskrift, versalskrift samt øve og forbedre vores brugsskrift.
Der var eksamen, med både en mundtlig og en praktisk del.
Bertel Lund Hansen
>Ikke at kunne kende forskel på 1 og l er vist noget der hører hjemme i
>de gammeldags skrivemaskiners tid;
Ikke forstået.
>i dag bruger vi vel alle datamater
Næ, jeg bruger nu en pc. Jeg har sandelig ikke råd til en
datamat. Og selv om jeg prøvede at designe tegnene anderledes,
kunne jeg næppe få 1 og l til at ligne hinanden mere end de gør i
min font hvis der altså *skulle* være forskel.
NJ
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>>Hvad gjorde du så, hvis du havde for vane at skrive med
>>versaler (blokbogstaver) på tavlen?
>
>Du mener hvad jeg ville have gjort? Ladt være. Som lærer må man
>tillægge sig vaner der ikke gør indlæringen vanskelig for
>ungerne. I skrivning på seminariet, som var (er?) et selvstændigt
>fag, skulle vi lære at skrive trykbogstaver, formskrift,
I dag er faget ikke engang obligatorisk - det er blot et kortere
varigt frivilligt kursus.
Jens Brix Christiansen
<mik...@FJERNfabel.dk> wrote:
>"Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:a3.W3.yU2V9D...@post6.tele.dk...
>>
>> I stedet kunne de jo have lært dig at sætte et mellemrum ind mellem 10 og
>> l. Det bør der nemlig være.
>
>Nej, det mener jeg ikke: 10 vol t= 10V, 5 ampere = 5A.
Den internationale standard som styrer den slags, foreskriver det
omtalte mellemrum. Læs evt. mere her:
Uffe Holst
In an article of 21 Apr 2000 Bertel Lund Hansen wrote:
> >Ikke at kunne kende forskel på 1 og l er vist noget der hører hjemme i
> >de gammeldags skrivemaskiners tid;
>
> Ikke forstået.
Var det ikke meget normalt, at skrivemaskiner i gamle dage ikke havde
et 1-tal og et nul. Sådan erindrer jeg i hvert fald min fars skrivemaskine.
I stedet brugte man henholdsvis l og O.
--
Uffe Holst
Uffe Holst
In an article of 21 Apr 2000 Jens Brix Christiansen wrote:
> >> I stedet kunne de jo have lært dig at sætte et mellemrum ind mellem 10 og
> >> l. Det bør der nemlig være.
> >
> >Nej, det mener jeg ikke: 10 vol t= 10V, 5 ampere = 5A.
>
> Den internationale standard som styrer den slags, foreskriver det
> omtalte mellemrum. Læs evt. mere her:
>
> http://www.unc.edu/~rowlett/units/symbol.html
Foreskriver Retskrivningsordbogen ikke samme? I hvert fald erindrer jeg,
at der tidligere er nævnt eksempler fra RO, hvor der er mellem et tal og
et efterfølgende %-tegn.
--
Uffe Holst
Henning Makholm
> Peter Makholm <pe...@makholm.net> writes:
> > Personligt foretrækker jeg lille l.
> Det gør jeg også, men det nok fordi jeg har lært det sådan.
aoL
--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."
Per Rønne
> >Nej, det mener jeg ikke: 10 vol t= 10V, 5 ampere = 5A.
>
> Den internationale standard som styrer den slags, foreskriver det
> omtalte mellemrum.
Foreskriver den internationale standard virkelig »vol t« :-).
--
Per Erik Rønne
Thomas S
>
> Var det ikke meget normalt, at skrivemaskiner i gamle dage ikke havde
> et 1-tal og et nul. Sådan erindrer jeg i hvert fald min fars skrivemaskine.
> I stedet brugte man henholdsvis l og O.
Vi har i hvert fald haft en sådan , altså uden 1 og 0, derhjemme. Jeg
ved ikke, hvor gammel den var, men den var da i hvert fald antik
allerede tilbage i 80'erne.
--
mvh
Thomas S
Bertel Lund Hansen
>Vi har i hvert fald haft en sådan , altså uden 1 og 0, derhjemme. Jeg
>ved ikke, hvor gammel den var, men den var da i hvert fald antik
>allerede tilbage i 80'erne.
Jeg købte en ny skrivemaskine i 69 eller 70. Den har hverken 1
eller 0.
Per Rønne
> In an article of 21 Apr 2000 Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > >Ikke at kunne kende forskel på 1 og l er vist noget der hører hjemme i
> > >de gammeldags skrivemaskiners tid;
> >
> > Ikke forstået.
>
> Var det ikke meget normalt, at skrivemaskiner i gamle dage ikke havde
> et 1-tal og et nul.
Netop :-).
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> >i dag bruger vi vel alle datamater
>
> Næ, jeg bruger nu en pc. Jeg har sandelig ikke råd til en
> datamat.
Alle PCere er datamater. En datamat er ikke nødvendigvis en PC.
»Datamat« er såmænd blot god gammel dansk standard for »computer«. Gør
det noget at en datalog en gang imellem bruger dette ord?
I øvrigt skriver jeg ikke dette indlæg på en PC - men på en Mac.
--
Per Erik Rønne
Bertel Lund Hansen
>> Var det ikke meget normalt, at skrivemaskiner i gamle dage ikke havde
>> et 1-tal og et nul.
>Netop :-).
Ihhh dog, det havde jeg godt nok *aldrig* gættet.
Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Hvorfor tror du at problemet er
væk?
Bertel Lund Hansen
>Alle PCere er datamater. En datamat er ikke nødvendigvis en PC.
Jeg er klar over at du har din helt personlige opfattelse af
mange ord, men jeg forstår ikke at du fremturer med den. Det
besværliggør kommunikationen.
>I øvrigt skriver jeg ikke dette indlæg på en PC - men på en Mac.
Hvordan kan du skrive på en regnfrakke?
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
>
> >> Var det ikke meget normalt, at skrivemaskiner i gamle dage ikke havde
> >> et 1-tal og et nul.
>
> >Netop :-).
>
> Ihhh dog, det havde jeg godt nok *aldrig* gættet.
>
> Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Hvorfor tror du at problemet er
> væk?
Er du alvorlig? Datamater skal naturligvis kunne kende forskel ...
--
Per Erik Rønne
Erik Olsen
> Jeg ved at der i retskrivningsordbogen står at liter forkortes l. -
>
> eventuelle misforståelser (1-et/l-liter).
>
> Men hvad gør man i fysikens verden? ... og hvad er rigtigt og forkert
> ... og hvis man kan benytte stort L i fysikkens verden - er det så
> også ok i feks. teknikens verden?
SI-grundenhedernes navne og forkortelser er med lille bogstav, undtagen
hvis grundenheden er afledt af et personnavn; i så fald er navn og
forkortelse med stort bogstav.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Erik Olsen
>
> Nej, det mener jeg ikke: 10 vol t= 10V, 5 ampere = 5A.
>
> Selv hvis du har ret, er dit argument ikke godt: Det er ikke altid
> let at se, hvor der er mellemrum, ikke mindst kan det være svært i
> skoleelevers håndskrift med "trykte bogstaver".
Såvel Volt som Ampere skrives med stort begyndelsesbogstav fordi de er
afledt af personnavne.
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
>
> >Alle PCere er datamater. En datamat er ikke nødvendigvis en PC.
> Jeg er klar over at du har din helt personlige opfattelse af
> mange ord, men jeg forstår ikke at du fremturer med den. Det
> besværliggør kommunikationen.
Politikens Store Ordbog:
datamat [da'taZma't] subst. -en, -er, -erne
1. = COMPUTER
:> dat/a+mat: data + -mat fork. af automat
===
Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder - et
ord der i øvrigt er »coined« af professor Peter Naur, Datalogisk
Institut ved Københavns Universitet.
> >I øvrigt skriver jeg ikke dette indlæg på en PC - men på en Mac.
> Hvordan kan du skrive på en regnfrakke?
Politikens Store Ordbog:
Mac
1. eng. Macintosh-computer pc fra det amerikanske computerfirma Apple
===
Traditionelt har man kun kaldet IBM-kompatible PCere, der kan køre DOS
og senere Windows, for netop - PCere.
Men det vidste du naturligvis godt.
Men da Uffe Holst svarede på et svar du gav mig, opdagede jeg at jeg er
røget ud af dit killfilter. Ellers havde jeg ikke kunnet se at du havde
svaret :-).
--
Per Erik Rønne
Henning Makholm
> Såvel Volt som Ampere skrives med stort begyndelsesbogstav fordi de er
> afledt af personnavne.
Enhedsnavnene skrives altid med lille begyndelsesbogstav, uanset om de
er afledt af personnavne.
--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."
Ole Andersen
> Per Rønne skrev:
>>Alle PCere er datamater. En datamat er ikke nødvendigvis en PC.
> Jeg er klar over at du har din helt personlige opfattelse af
> mange ord, men jeg forstår ikke at du fremturer med den. Det
> besværliggør kommunikationen.
Hvad personligt er der ved en datamat?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #32: Smart markets will find suppliers who speak their own
language. - Cluetrain Manifesto
Erik Olsen
>
> Men for at henvise til list mere autoritative kilder så siger NIST om
> enheden liter: http://physics.nist.gov/cuu/Units/outside.html
>
> The liter in Table 6 deserves comment. This unit and its symbol l
> were adopted by the CIPM in 1879. The alternative symbol for the
> liter, L, was adopted by the CGPM in 1979 in order to avoid the risk
> of confusion between the letter l and the number 1. Thus, although
> both l and L are internationally accepted symbols for the liter, to
> avoid this risk the preferred symbol for use in the United States is
> L. Neither a lowercase script letter l nor an uppercase script
> letter L are approved symbols for the liter.
>
> Personligt foretrækker jeg lille l.
Problemet hænger formentlig sammen med at man i USA (og muligvis også
UK) ofte skriver den forkortede måleenhed efter tallet uden mellemrum.
Om det er generelt, er jeg ikke klar over, men jeg har set det så mange
steder at det ikke kan være tilfældigt.
Henning Makholm
> > Men hvad gør man i fysikens verden? ... og hvad er rigtigt og forkert
> > ... og hvis man kan benytte stort L i fysikkens verden - er det så
> > også ok i feks. teknikens verden?
> SI-grundenhedernes navne og forkortelser er med lille bogstav, undtagen
> hvis grundenheden er afledt af et personnavn;
Liter er en udtrykkelig undtagelse fra reglen om at enheder skrives
med stort netop når de er afledt af personnavne. SI anerkender
specifikt at liter forkortes både l og L.
--
Henning Makholm "I, madam, am the Archchancellor!
And I happen to run this University!"
Erik Olsen
> Scripsit "Erik Olsen" <modelba...@hotmail.invalid>
>
>> Såvel Volt som Ampere skrives med stort begyndelsesbogstav fordi de
>> er afledt af personnavne.
>
> Enhedsnavnene skrives altid med lille begyndelsesbogstav, uanset om de
> er afledt af personnavne.
I så fald er det en forholdvis ny ændring. Kan du henvise til
dokumentation?
Erik Olsen
> Henning Makholm wrote:
>>
>> Enhedsnavnene skrives altid med lille begyndelsesbogstav, uanset om
>> de er afledt af personnavne.
>
> I så fald er det en forholdvis ny ændring. Kan du henvise til
> dokumentation?
Jeg har netop kontrolleret det, og du har ret forsåvidt angår coulomb,
joule, watt, ampere, volt, ohm, farad, newton, pascal, kelvin, hertz og
bel: Enhedsnavnene staves med lille, og forkortelsen med stort.
Men enhedsnavnene Tesla, Weber og Henry staves med stort, og
forkortelsen ligeså med stort. Pudsigt.
Erik Olsen
> Thomas S skrev:
>
>> Vi har i hvert fald haft en sådan , altså uden 1 og 0, derhjemme. Jeg
>> ved ikke, hvor gammel den var, men den var da i hvert fald antik
>> allerede tilbage i 80'erne.
>
> Jeg købte en ny skrivemaskine i 69 eller 70. Den har hverken 1
> eller 0.
Derfor måtte man bruge l for 1 og O for 0. Så vidt jeg husker var IBM
kuglehovedskrivemaskinerne med 1 og 0.
O-V R:nen
> Men enhedsnavnene Tesla, Weber og Henry staves med stort, og
> forkortelsen ligeså med stort. Pudsigt.
Kilde?
Torsten Poulin
> Men enhedsnavnene Tesla, Weber og Henry staves med stort, og
> forkortelsen ligeså med stort. Pudsigt.
De staves "tesla", "weber" og "henry" i min udgave af Weast:
"Handbook of Chemistry and Physics", 64th edition, 1983, s.
F-252. De stpr opfært under overskriften "Special names and
symbols for certain SI Derived units".
--
Torsten
Per Rønne
> Men enhedsnavnene Tesla, Weber og Henry staves med stort, og
> forkortelsen ligeså med stort. Pudsigt.
De er måske ikke så kendte? Personligt kan jeg kun huske Tesla.
Encyclopædia Britannica 2003 og Merriam-Webster's Collegiate Dictionary
staver dem i øvrigt med lille begyndelsesbogstav.
--
Per Erik Rønne
Erik Olsen
>
> Liter er en udtrykkelig undtagelse fra reglen om at enheder skrives
> med stort netop når de er afledt af personnavne. SI anerkender
> specifikt at liter forkortes både l og L.
Den håndbog jeg har ved hånden, medtager ikke liter i tabellen over
SI-enheder. I omsætningstabellen mellem gamle danske og metriske
rumfangsenheder står "liter", forkortet "l".
Erik Olsen
Pudsigt. "Tesla", "Weber" og "Henry" er fra "Maskinståbi" 6. udgave, 5.
oplag, 1986. En håndbog der godt kan indeholde fejl, så jeg vil ikke
lægge hovedet på blokken.
"Dubbel, Taschenbuch für den Maschinenbau", Bind II, 13. oplag, 1974 har
dem også med stort begyndelsesbogstav, og det gælder også alle øvrige
SI-enheder som er afledt af personnavne (Volt, Ampere etc.). Den plejer
at være særdeles pålidelig, men lidt gammeldags.
"CRC Handbook of Chemistry and Physics", 63rd edition, 1982-1983, side
F-256 har "tesla", "weber" og "henry" med lille.
Jeg checker yderligere i morgen.
Bertel Lund Hansen
>bel: Enhedsnavnene staves med lille, og forkortelsen med stort.
"Ampere" er med lille i RO55.
Bertel Lund Hansen
>> Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Hvorfor tror du at problemet er
>> væk?
>Er du alvorlig?
Ja.
>Datamater skal naturligvis kunne kende forskel ...
Gør de det korrekt hvis den der taster tegnene, ikke kan se
forskel?
Bertel Lund Hansen
>Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder -
Hvorfor er andre dataloger så ikke enige med dig?
>1. eng. Macintosh-computer pc fra det amerikanske computerfirma Apple
Jo, men jeg troede bare at du var i gang med at hive gamle
betydninger frem af dagligdags ord.
>Men da Uffe Holst svarede på et svar du gav mig, opdagede jeg at jeg er
>røget ud af dit killfilter.
Ja, jeg besluttede mig til at give dig en chance, og straks
fremturer du med noget af det der er er irriterende.
Per Rønne
> Henning Makholm wrote:
> >
> > Liter er en udtrykkelig undtagelse fra reglen om at enheder skrives
> > med stort netop når de er afledt af personnavne. SI anerkender
> > specifikt at liter forkortes både l og L.
>
> Den håndbog jeg har ved hånden, medtager ikke liter i tabellen over
> SI-enheder.
SI-enheden for rumfang er nemling m^3. Kubikmeter.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
>
> >> Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Hvorfor tror du at problemet er
> >> væk?
>
> >Er du alvorlig?
>
> Ja.
>
> >Datamater skal naturligvis kunne kende forskel ...
>
> Gør de det korrekt hvis den der taster tegnene, ikke kan se
> forskel?
Så længe han taster det korrekt, altså på de korrekte taster, ja. I
øvrigt /er/ der forskel, men forskellen er naturligvis afhængig af den
benyttede font.
Datamaten kigger dog kun på den numeriske kode, og her er 0 på 48
[decimalt], 1 på 49, O på 79 og l på 108. Det virker dog langt ude at
/du/ ikke skulle vide det.
http://www.asciitable.com/
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> >Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder -
> Hvorfor er andre dataloger så ikke enige med dig?
Og hvilke andre dataloger skulle det så være? En datamat betyder ganske
simpelt det samme som »computer« og »datamaskine«, og en persondatamat
[eller en personlig datamat] er så sådan en kun en enkelt benytter. Du
kan også finde former som mikrodatamat og minidatamat. De bruges bare
stort set ikke mere.
> >1. eng. Macintosh-computer pc fra det amerikanske computerfirma Apple
> Jo, men jeg troede bare at du var i gang med at hive gamle
> betydninger frem af dagligdags ord.
Alle brugere af Macintosh kalder dem blot - mac'er.
> >Men da Uffe Holst svarede på et svar du gav mig, opdagede jeg at jeg er
> >røget ud af dit killfilter.
> Ja, jeg besluttede mig til at give dig en chance, og straks
> fremturer du med noget af det der er er irriterende.
Som brugen af ordet »datamat«, som da jeg læste datalogi [færdig 1992]
var obligatorisk i dansksprogede rapporter, og som er ganske
veldefineret. Indtil de små legetøjsdatamater som Commodore 64 kom frem,
var ordet »datamat« blevet det helt dominerende. Men da teenagedrengene
fandt det engelske »computer« mere »cool«, kom det engelske ord frem
igen - og har nu stort set udryddet det langt bedre ord »datamat«.
Læg mærke til at ordet »computer« oprindelig betød det samme som en
»calculator«, nemlig en »beregner«. Altså et menneske der beregner
forskellige ting. Da man så fik mekaniske regnemaskiner, kaldte man dem
for »calculators«, mens det menneske der betjente dem fortsat kaldtes en
»computer«. Et ord der så er gået videre til elektronhjerner / datamater
/ datamaskiner.
Men sådanne maskiner foretager meget mere end at beregne ting. De er
/ikke/ blot avancerede regnemaskiner. De er også automater der generelt
behandler data. Data-automater, datamater.
--
Per Erik Rønne
Klaus Andersen
masse interresant viden om vdenskablige fokortelser + diverse links til
relvante hjemmesider.
Mange tak for hjælpen
Mvh
Klaus Andersen
Torsten Poulin
> SI-enheden for rumfang er nemling m^3. Kubikmeter.
CRC Handbook of Chemistry and Physics (64th ed., 1983) skriver i
en fodnote: "By decision of the Twelfth Conférence Générale des
Poids et Mesures in October 1964, the old definition of the liter
(1.000 028 dm^3) was rescinded. The word liter is now regarded
as a special name for the cubic decimeter. Neither the word
liter nor its symbol should be used to express results of high
precision. The alternative symbol L was recommended by CIPM to
CGPM in 1978."
--
Torsten
Henning Makholm
> Pudsigt. "Tesla", "Weber" og "Henry" er fra "Maskinståbi" 6. udgave, 5.
> oplag, 1986. En håndbog der godt kan indeholde fejl, så jeg vil ikke
> lægge hovedet på blokken.
Det mest autoritative er vel BIPM, og deres SI-brochure skriver
<http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter5/5-2.html>:
1. Roman (upright) type is used for the unit symbols. In general,
unit symbols are written in lower case, but, if the name of the
unit is derived from the proper name of a person, the first letter
of the symbol is a capital. When the name of a unit is spelled
out, it is always written in lower case, except when the name is
the first word of a sentence or is the name "degree Celsius".
Enhedsoversigten i samme brochure
<http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter2/2-2/2-2-2.html>
staver enhederne tesla, weber og henry med små bogstaver, lige som
alle de andre navngivne enheder.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
>
> > SI-enheden for rumfang er nemling m^3. Kubikmeter.
>
> CRC Handbook of Chemistry and Physics (64th ed., 1983) skriver i
> en fodnote: "By decision of the Twelfth Conférence Générale des
> Poids et Mesures in October 1964, the old definition of the liter
> (1.000 028 dm^3) was rescinded. The word liter is now regarded
> as a special name for the cubic decimeter.
Det er nu lidt af en nyhed for mig. Jeg har /altid/ regnet en liter som
værende nøjagtig én kubikdecimeter - det må jeg vel have lært i
folkeskolen.
Men det ændrer nu ikke ved at literen ikke er en SI-enhed. Her måles
rumfang i kubikmeter, tryk i pascal [N/m^2] og temperatur i kelvin.
Politikens Store Ordbog:
SI
1. det internationale system for måleenheder som er vedtaget i 1960, og
som er baseret på de syv grundenheder: meter, kilogram, sekund, ampere,
kelvin, mol og candela. Fork. for det Internationale Enhedssystem,
fransk Système International d'Unités. = SI-SYSTEMET ◊ SI-enhed
--
Per Erik Rønne
Uffe Holst
In an article of 21 Apr 2000 Erik Olsen wrote:
> "Dubbel, Taschenbuch für den Maschinenbau", Bind II, 13. oplag, 1974 har
> dem også med stort begyndelsesbogstav, og det gælder også alle øvrige
> SI-enheder som er afledt af personnavne (Volt, Ampere etc.). Den plejer
> at være særdeles pålidelig, men lidt gammeldags.
Men det er måske nærmere fordi alle navneord staves med stort på tysk ...
Det gør vi ikke i Danmark.
--
Uffe Holst
Brian Elmegaard
> aoL
?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> Per Rønne skrev:
>>> SI-enheden for rumfang er nemling m^3. Kubikmeter.
>> CRC Handbook of Chemistry and Physics (64th ed., 1983) skriver i
>> en fodnote: "By decision of the Twelfth Conférence Générale des
>> Poids et Mesures in October 1964, the old definition of the liter
>> (1.000 028 dm^3) was rescinded. The word liter is now regarded
>> as a special name for the cubic decimeter.
> Det er nu lidt af en nyhed for mig. Jeg har /altid/ regnet en
> liter som værende nøjagtig én kubikdecimeter - det må jeg vel
> have lært i folkeskolen.
> Men det ændrer nu ikke ved at literen ikke er en SI-enhed. Her
> måles rumfang i kubikmeter, tryk i pascal [N/m^2] og temperatur
> i kelvin.
Se fx det site Henning har refereret til. På
<http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter4/table6.html>
står liter opført under overskriften "Non-SI units accepted for
use with the International System". Hvis man følger linket i
fodnote (c), kan man læse "Resolution 6", som "declares that the
word 'litre' may be employed as a special name for the cubic
decimetre". Den er fra "The 12th Conférence Générale des Poids et
Mesures" som citatet fra gummibiblen også refererer til.
--
Torsten
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> writes:
> > aoL
> ?
AOL = "det synes jeg også at det som ham den anden sagde var rigtigt".
Kapitaliseringen var et forsøg på at lege med trådens emne: stort
eller lille L.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Jens Brix Christiansen
>Men det er måske nærmere fordi alle navneord staves med stort på tysk ...
>
>Det gør vi ikke i Danmark.
Øh, ikke forstået. Bruges der en særlig tysk retskrivning i Danmark,
en hvor navneord ikke skrives med stort? Jeg tror det næppe.
Deutsches Gymnasium i Aabenraa lærer da fx sine elever at skrive
navneord med stort på tysk.
Jens Brix Christiansen
per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) wrote:
>Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder - et
>ord der i øvrigt er »coined« af professor Peter Naur, Datalogisk
>Institut ved Københavns Universitet.
Det kan man diskutere. Peter Naur er jo gået af, så nu er han ikke
længere professor ved bemeldte institut, eller rettere, han er
professor emeritus. Og ordet blev dannet før 1. september 1969, hvor
han tiltrådte som professor i datalogi, i øvrigt før instituttet som
sådan blev oprettet.
Men jeg har nok fået skruet for højt op for pedantometeret her. Om
forladelse.
Jens Brix Christiansen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Per Rønne skrev:
>
>>Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder -
>
>Hvorfor er andre dataloger så ikke enige med dig?
Jeg er datalog, og jeg iler med at erklære mig enig med Per Rønne i
denne sag.
Uffe Holst
In an article of 22 Apr 2000 Jens Brix Christiansen wrote:
> >Men det er måske nærmere fordi alle navneord staves med stort på tysk ...
> >
> >Det gør vi ikke i Danmark.
>
> Øh, ikke forstået. Bruges der en særlig tysk retskrivning i Danmark,
> en hvor navneord ikke skrives med stort? Jeg tror det næppe.
> Deutsches Gymnasium i Aabenraa lærer da fx sine elever at skrive
> navneord med stort på tysk.
Nej, jeg taler ikke om tysk grammatik. Tråden handlede om, hvorvidt en
enhed som ampere skulle skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav.
I den forbindelse blev der frembragt en tysk kilde, der viste, at der
blev anvendt stort begyndelsesbogstav.
Jeg konstaterer blot, at det store begyndelsesbogstav nok skyldes, at
navneord skrives med stort i Tyskland - hvorimod vi i Danmark skriver
navneord med lille. Derfor vil en tysk kilde måske ikke være den
bedste at bruge i denne forbindelse, når vi snakker stort/lille
begyndelsesbogstav.
--
Uffe Holst
Per Rønne
> On Thu, 22 Apr 2004 18:10:55 +0200,
> per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) wrote:
> >Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder - et
> >ord der i øvrigt er »coined« af professor Peter Naur, Datalogisk
> >Institut ved Københavns Universitet.
> Det kan man diskutere. Peter Naur er jo gået af, så nu er han ikke
> længere professor ved bemeldte institut, eller rettere, han er
> professor emeritus.
»Professor« er i Danmark en titel man erhverver for livstid; altså ikke
noget med »fhv professor«. »Professor emeritus« er en uformel betegnelse
for en pensioneret professor; jeg har lagt mærke til at han når han
skriver forskellige steder, altid sørger for at der står »professor«
foran hans navn. Og når jeg en sjælden gang er inde på DIKU kan man
faktisk godt møde ham på instituttet; jeg ved dog ikke om det skyldes at
han har beholdt sit kontor, eller om han bare besøger sin gamle
arbejdsplads.
Jeg må i øvrigt tage et lille forbehold. Jeg ved ikke om det gælder de
nye, åremålsansatte professorer.
> Og ordet blev dannet før 1. september 1969, hvor han tiltrådte som
> professor i datalogi, i øvrigt før instituttet som sådan blev oprettet.
Ja, men det var alligevel ham der opfandt det. Han har i det hele taget
lagt en stor del af sit liv i at finde på danske betegnelser for de
engelsksprogede fagtermer.
> Men jeg har nok fået skruet for højt op for pedantometeret her. Om
> forladelse.
OK. Kan du i øvrigt huske Naurs navnkundige papir om hvordan en rapport
skrives? Men angivelse af margenernes størrelser mv.
På et tidspunkt på 1. del fik vi at vide af vore instruktorer, at Naur
havde lavet en skabelon. Han lagde skabelonen ned over studenternes
opgaver, og hvis han ikke kunne få mening ud af opgaverne, fordi han
ikke kunne læse det der stod længst til højre og venstre [det blev jo
skjult af skabelonen], så ville han dumpe studenterne ...
Instruktorerne fik det forhindret.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> > Det er nu lidt af en nyhed for mig. Jeg har /altid/ regnet en
> > liter som værende nøjagtig én kubikdecimeter - det må jeg vel
> > have lært i folkeskolen.
>
> > Men det ændrer nu ikke ved at literen ikke er en SI-enhed. Her
> > måles rumfang i kubikmeter, tryk i pascal [N/m^2] og temperatur
> > i kelvin.
>
> Se fx det site Henning har refereret til. På
> <http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter4/table6.html>
> står liter opført under overskriften "Non-SI units accepted for
> use with the International System". Hvis man følger linket i
> fodnote (c), kan man læse "Resolution 6", som "declares that the
> word 'litre' may be employed as a special name for the cubic
> decimetre". Den er fra "The 12th Conférence Générale des Poids et
> Mesures" som citatet fra gummibiblen også refererer til.
Jeg tror faktisk ikke at vi er ueninge. Literen forstået som en
kubikdecimeter er naturligvis knyttet til det man i gamle dage kaldte
mks [meter kilogram sekund] systemet, lige som det er knyttet til cgs
[centimeter gram sekund] systemet. Men strengt taget er det jo kun
mks[a...] der er SI.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
>Jeg konstaterer blot, at det store begyndelsesbogstav nok skyldes, at
>navneord skrives med stort i Tyskland - hvorimod vi i Danmark skriver
>navneord med lille.
Det er jeg naturligvis helt enig med dig i. Jeg var bare ude at ride
min antinationalistiske kæphest fordi du skrev "i Danmark" i stedet
for "på dansk". Derved trådte du, givetvis uden at ville det, i min
bog en lille smule på det tyske mindretals status som fuldgyldige
borgere i Danmark.
Nå, men nu har du jo gjort det igen, denne gang ved desuden at skrive
"i Tyskland".
Folk der er mindre antinationaliske end jeg er, vil sikkert mene at
jeg i denne forbindelse er overdrevet pedantisk. Det er der nok noget
om.
Bertel Lund Hansen
>Folk der er mindre antinationaliske end jeg er, vil sikkert mene at
>jeg i denne forbindelse er overdrevet pedantisk. Det er der nok noget
>om.
Jeg ved ikke om jeg er mere eller mindre antinationalisk end dig,
men jeg synes det er sundt at få prikket til den forenklede
tankegang at sprog og nation er ét. Jeg skrev selv på den måde
indtil du begyndte med din 'engelsktalende' kæphest.
Uffe Holst
In an article of 23 Apr 2000 Jens Brix Christiansen wrote:
> Folk der er mindre antinationaliske end jeg er, vil sikkert mene at
> jeg i denne forbindelse er overdrevet pedantisk. Det er der nok noget
> om.
Tjah, vi har vel alle vore kæpheste :)
--
Uffe Holst
Henning Makholm
> »Professor« er i Danmark en titel man erhverver for livstid;
Professor er en stillingsbetegnelsen ved de højere læreanstalter. Når
man ikke længere har stillingen, er man ikke længere professor.
> jeg har lagt mærke til at han når han skriver forskellige steder,
> altid sørger for at der står »professor« foran hans navn.
Ja, Naur er en vældig krukke. Han er imidlertid ikke nogen autoritet
hvad angår dansk sprog.
--
Henning Makholm "Khanivore is climbing out of its life-support pod."
Per Rønne
> Scripsit per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne)
>
> > »Professor« er i Danmark en titel man erhverver for livstid;
>
> Professor er en stillingsbetegnelsen ved de højere læreanstalter. Når
> man ikke længere har stillingen, er man ikke længere professor.
Det er altså mig bekendt tilfældet for alle andre stillingsbetegnelser
[som lektor] ved universiteterne, men netop ikke ved
professorbetegnelsen. Som er en titel der i Danmark kun kan erhverves af
danske statsborgere, og hvor den nyudnævnte professor skal ind til
audiens på Amalienborg, for at takke Dronningen for udnævnelsen.
Jeg tror at det var Neil Jones, der fik en professorstilling på DIKU.
Han havde ikke inden fået et dansk statsborgerskab, og fik det derfor i
første omgang midlertidigt - indtil han fik statsborgerskabet. Han
skulle derfor ind til audiens hele to gange.
Det er kun Carlsberg der har ret til at udnævne en enkelt professor,
ellers er titlen begrænset til universiteterne og andre højere
læreanstalter.
For en god ordens skyld: jeg har ikke umiddelbart kunnet finde noget om
det på nettet. Men min Salmonsen fra 1925 skriver:
*Professor*, i Oldtidens Rom Betegnelse for en offentlig foredragende
Lærer, særlig i Grammatik og Retorik. Siden c. 1600 er P.
Embedsbenævnelse for Universitetslærere dels i de ved Fundatsen
normerede Pladser (P. ordinarii), dels i de ekstraordinært oprettede
Pladser (P. extraordinarii) ell. i midlertidige Pladser, der lønnes med
et Honorar (Honorarpfofesser) (se Universiteter). I den nyere Tid er P.
også Embedstitel for Lærere ved andre højerer Læreanstalter og
Kunstanstalter (som Polyteknisk Læreanstalt, Farmaceutisk Læreanstalt,
Landbohøjskolen, Kunst- og Musikakademier). Endelig er P. ogsaa en blot
Titel, der af Regeringen tildeles mere fortjente ell. fremragende
Kunstnere, Forfattere, Lærere, Læger osv.
===
Eksempler på mænd der fik tildelt professortitlen som ren titel, og uden
løn og egentlig arbejdspligt, er Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen. I
nyere tid er foreteelsen genindført som »adjungeret professor«; lektor
Jens Martin Knudsen [pensioneret lektor på Københavns Institut, som har
fået lov at beholde sit kontor, og som stadig forsker] er blevet
adjungeret professor på Århus Universitet. Klaus Rifbjerg er blevet
adjungeret professor på Handelshøjskolen i København. De formodes at
holde en forelæsning om året.
> > jeg har lagt mærke til at han når han skriver forskellige steder,
> > altid sørger for at der står »professor« foran hans navn.
> Ja, Naur er en vældig krukke. Han er imidlertid ikke nogen autoritet
> hvad angår dansk sprog.
Naturligvis er han ikke nogen autoritet hvad angår dansk sprog.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) wrote:
>Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
>
>> Scripsit per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne)
>>
>> > »Professor« er i Danmark en titel man erhverver for livstid;
>>
>> Professor er en stillingsbetegnelsen ved de højere læreanstalter. Når
>> man ikke længere har stillingen, er man ikke længere professor.
>
>Det er altså mig bekendt tilfældet for alle andre stillingsbetegnelser
>[som lektor] ved universiteterne, men netop ikke ved
>professorbetegnelsen. Som er en titel der i Danmark kun kan erhverves af
>danske statsborgere, og hvor den nyudnævnte professor skal ind til
>audiens på Amalienborg, for at takke Dronningen for udnævnelsen.
Det er svært at tro på at kun danske statsborgere kan ansættes som
professorer. Sådan har det måske været engang, fx hvis professorer
var tjenestemænd. Men det er de jo netop ikke; der står ligefrem i
cirkulæret om tjenestemænd at professorstillinger ikke må være
tjenestemandsstillinger. Efter reglen om undtagelsen der bekræfter
reglen, tyder det på at professorstillinger faktisk har været
tjenestemandsstillinger tidligere. Nå, men jeg snakker for meget.
Jeg må skaffe et modeksempel.
Hvad med John Gallagher, som er professor i datalogi ved RUC? Han
stammer fra Irland, og han flyttede til Danmark fra England i
forbindelse med at han tiltrådte stillingen som professor. Han har
nok ikke dansk indfødsret. Jeg tager ham som modeksempel.
Og så er der det med at en professor "skal" i audiens hos dronningen.
Jeg har svært ved at tro på at det er mere end et tilbud og en
tradition; jeg kan ikke forestille mig at det er en
tjenesteforpligtelse. Men her har jeg svært ved at skaffe
dokumentation.
Anders Nygaard
> Korrekt, Volt, [...] er navne der staves med stort.
Volt er ikke et navn; enheden er opkaldt efter Allessandro Volta.
Anders.
Anders Nygaard
> Per Rønne skrev:
>
>>Som datalog ved jeg naturligvis godt hvad ordet »datamat« betyder -
>
> Hvorfor er andre dataloger så ikke enige med dig?
En noget forhastet observation.
Jer er datalog. Datamat er i min sprogbrug et noget forældet
udtryk der dækker alt fra Windows-pc'er til mainframes,
Cray til Commodore 64, Atari til Linux.
>>>>I øvrigt skriver jeg ikke dette indlæg på en PC - men på en Mac.
> > Traditionelt har man kun kaldet IBM-kompatible PCere,
> > der kan køre DOS og senere Windows, for netop - PCere.
Dine traditioner rækker ikke så langt tilbage. Før IBM lancerede
sin PC i 1982 var "personal computer" eller PC et helt generelt
udtryk, og i nogen tid efter var man stadig nødt til at sige
fx IBM-kompatibel PC, hvis det var det man mente.
Anders.
Per Rønne
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > Per Rønne skrev:
> >>>>I øvrigt skriver jeg ikke dette indlæg på en PC - men på en Mac.
> > > Traditionelt har man kun kaldet IBM-kompatible PCere,
> > > der kan køre DOS og senere Windows, for netop - PCere.
> Dine traditioner rækker ikke så langt tilbage. Før IBM lancerede
> sin PC i 1982 var "personal computer" eller PC et helt generelt
> udtryk, og i nogen tid efter var man stadig nødt til at sige
> fx IBM-kompatibel PC, hvis det var det man mente.
Det er jeg fuldstændigt klar over; jeg ønskede bare ikke at gøre mit
indlæg for langt.
Min første datamat var en Amstrad med kassettebåndoptager i tastaturet
og monokrom skærm [farveskærmen fik man ondt i øjnene af, hvis maskinen
skulle bruges seriøst med 80 tegn per linie].
http://en.wikipedia.org/wiki/Amstrad_CPC_464
Jeg forsynede den med to diskettedrev, som hver kunne klare en diskette
med 360 K på [dog kun den ene side ad gangen, så jeg kunne kun bruge 180
K på hvert drev]. Der var 64 K RAM, som jeg fordoblede til 128. Ved
hjælp af bankswitching flyttedes operativsystemet over i en del af den
udvidede RAM [32 K], mens den resterende del af den udvidede RAM brugtes
til printspooler [32 K]. Det gav 62 K til programafviklingen under
cp/m-80 [denne RAM havde et specielt navn, som jeg har glemt], hvilket
var absolut maksimum, og jeg kunne have eksempelvis udviklingssystemet
til Pascal mt+ liggende på a-drevet og projektet liggende på b-drevet
[og vende disketterne efter behov]. Udover pascal brugte jeg dBase II,
WordStar og SuperCalc regneark [+ forskelligt andet].
Dengang i 80erne defineredes en PC som en maskine med minimum 64 K RAM
og 360 K disketteplads, og der var altså tydeligt tale om en PC. Men
siden kom ordet PC altså til at stå for en IBM-kompatibel persondatamat,
og i modsætning til eksempelvis en Mac. I dag står ordet vel nærmest som
en Windows-maskine, blandt Mac-brugere hyppigt kaldt en - Windåse.
Og hvad kostede så en sådan maskine dengang? 30.000 kroner ;-(.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Det er svært at tro på at kun danske statsborgere kan ansættes som
> professorer. Sådan har det måske været engang, fx hvis professorer
> var tjenestemænd. Men det er de jo netop ikke; der står ligefrem i
> cirkulæret om tjenestemænd at professorstillinger ikke må være
> tjenestemandsstillinger. Efter reglen om undtagelsen der bekræfter
> reglen, tyder det på at professorstillinger faktisk har været
> tjenestemandsstillinger tidligere. Nå, men jeg snakker for meget.
> Jeg må skaffe et modeksempel.
>
> Hvad med John Gallagher, som er professor i datalogi ved RUC? Han
> stammer fra Irland, og han flyttede til Danmark fra England i
> forbindelse med at han tiltrådte stillingen som professor. Han har
> nok ikke dansk indfødsret. Jeg tager ham som modeksempel.
>
> Og så er der det med at en professor "skal" i audiens hos dronningen.
> Jeg har svært ved at tro på at det er mere end et tilbud og en
> tradition; jeg kan ikke forestille mig at det er en
> tjenesteforpligtelse. Men her har jeg svært ved at skaffe
> dokumentation.
Som nævnt kan jeg ikke finde noget skriftligt om det; det er blot noget
jeg »kan huske«. Men er det en titel, svarende til en ikke-arvelig
adelstitel, så er det vel meget naturligt at komme i audiens.
Neil Jones, og jeg mener at det var ham, fortalte mig på et tidspunkt at
han netop skulle ind til dronningen to gange, fordi han oprindelig ikke
var dansk statsborger. Han kunne derfor i første omgang kun blive
midlertidig professor, og efter at statsborgerskabet var kommet i hus,
blev han så rigtig professor. John Gallagher kan sagtens have opnået
dansk statsborgerskab siden; den eneste faste regel der eksisterer er jo
at statsborgerskabet gives af folketinget ved lov, noget der normalt
sker to gange om året - prinsesser undtaget.
Jeg var ikke klar over at professorer ikke længere skulle være
tjenestemænd. Og min viden [og jeg er klar over at man kan huske galt]
stammer altså fra 80erne - det kan være næsten 20 år gammel viden.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
per....@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) wrote:
>Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> wrote:
>Som nævnt kan jeg ikke finde noget skriftligt om det; det er blot noget
>jeg »kan huske«. Men er det en titel, svarende til en ikke-arvelig
>adelstitel, så er det vel meget naturligt at komme i audiens.
Jeg ved ikke om der nogen sinde har været ikke-arvelige adelstitler i
brug i Danmark, men det har der i hvert fald ikke været siden 1660.
Under alle omstændigheder er begrebet adelstitler afskaffet i Danmark.
Men folk der nedstammer fra den adel der engang var, er naturligvis
frit stillet hvis de vil holde liv i nogle titler af traditionelle
grunde; det er helt deres egen sag.
"Professor" er en stillingsbetegnelse. Som så mange andre
stillingsbetegnelser, fx politibetjent, er den nævnt i "Rangfølgen",
som er et protokollært skrift der styrer visse samkvemsregler i omgang
med den danske monark. Hoffet kan naturligvis udstede sådanne
skrifter som det passer det, men det er irrelevant for ansættelsen og
stillingen. Begrebet "titel", sådan som du bruger det her, er et
historisk fænomen. Offentligt ansatte bliver ikke tildelt "titler",
og de "titler" nogen alligevel går op i, har ingen betydning uden for
kredsen af dem der går op i dem.
> John Gallagher kan sagtens have opnået
>dansk statsborgerskab siden;
Det er usandsynligt. Han har boet i Danmark i mindre end to år, og
han er, så vidt jeg ved, irsk statsborger. Irske statsborgere skal
have boet her meget længere end to år for at kunne opnå indfødsret.
Jeg erindrer at det for nylig er blevet strammet til 9 år.
> den eneste faste regel der eksisterer er jo
>at statsborgerskabet gives af folketinget ved lov,
Det passer slet ikke. Det er det der står i grundloven, men der
findes masser af andre regler for hvilke betingelser man skal opfylde
for rent administrativt at komme i betragtning til et sådant
lovforslag.
Derudover kan visse personer erhverve dansk indfødsret administrativt
ved egen deklaration, uden at Folketinget bliver blandet ind i det.
> noget der normalt
>sker to gange om året - prinsesser undtaget.
Ja, Folketinget kan vælge at ignorere de sædvanlige administrative
bestemmelser og blot vedtage en lov.
Sebastjan in Malta
>
> [.....]
> løn og egentlig arbejdspligt, er Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen.
>
Oehlenschläger blev i 1810 af kongen udnævnt til professor i æstetik.
Stillingen havde stået ledig siden Rahbek havde trukket sig tilbage i
1799. Oehl. tog absolut sit embede alvorligt og var utvivlsomt en
ganske habil universitetslærer, om end hans indsats på dette felt ikke
har sat sig præg i litteraturhistorien.
http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=58
&p_fpkat_id=biog
Naturligvis fik H.C. Andersen, Chr. Winther, skuespilleren N.P.
Nielsen, Thomas Overskou m.fl. professortitlen uden at dette indebar
nogen universitetsgerning.
Sebastjan
Ole Andersen
> Under alle omstændigheder er begrebet adelstitler afskaffet i Danmark.
Sådan da.
De medfølgende pligter og rettigheder er fjernet, men titlerne er der
stadig.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
The religious community is essential, for alone our vision is too
narrow to see all that must be seen. Together, our vision widens and
strength is renewed. - Mark Morrison-Reed
Jeppe Stig Nielsen
>
> Det mest autoritative er vel BIPM,
Ja.
> og deres SI-brochure skriver
> <http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter5/5-2.html>:
>
> 1. Roman (upright) type is used for the unit symbols. In general,
> unit symbols are written in lower case, but, if the name of the
> unit is derived from the proper name of a person, the first letter
> of the symbol is a capital. When the name of a unit is spelled
> out, it is always written in lower case, except when the name is
> the first word of a sentence or is the name "degree Celsius".
Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jeppe Stig Nielsen
>
> Alle PCere er datamater.
Det bøjes således: en pc, pc'en, flere pc'er, alle pc'erne.
Byrial Jensen
> In an article of 21 Apr 2000 Jens Brix Christiansen wrote:
>
> > >> I stedet kunne de jo have lært dig at sætte et mellemrum ind mellem 10 og
> > >> l. Det bør der nemlig være.
> > >
> Foreskriver Retskrivningsordbogen ikke samme? I hvert fald erindrer jeg,
> at der tidligere er nævnt eksempler fra RO, hvor der er mellem et tal og
> et efterfølgende %-tegn.
Jo. Se § 18.2.
Henning Makholm
> Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
Det generer ikke mig, men hvor i RO finder du det? Jeg slog op både
under grad, grader, og celcius uden held - og kunne heller ikke finde
noget om enheder i retskrivningsreglernes afsnit om store og små
bogstaver.
Er det en nyhed i RO2001?
--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"
Henning Makholm
> Neil Jones, og jeg mener at det var ham, fortalte mig på et tidspunkt at
> han netop skulle ind til dronningen to gange, fordi han oprindelig ikke
> var dansk statsborger.
Det svarer ikke til hvad jeg har hørt ham fortælle. Ved en eller anden
lejlighed hvor vi underholdt en udenlandsk gæst fortalte han at han
syntes vældig godt om Margrethe, fordi han har mødt hende to gange -
én da han blev professor (?) og én da han fik ridderkors meget senere.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Stefan Holm
> Det generer ikke mig, men hvor i RO finder du det? Jeg slog op både
> under grad, grader, og celcius uden held
^
Prøv celsius i stedet.
--
Stefan Holm
"Når jeg ikke griner så meget, som jeg så gerne ville have gjort,
skyldes det, at jeg ikke morer mig."
Uffe Holst
In an article of 24 Apr 2000 Henning Makholm wrote:
> > Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
>
> Det generer ikke mig, men hvor i RO finder du det? Jeg slog op både
> under grad, grader, og celcius uden held
Så prøv at slå op under celsius i stedet.
--
Uffe Holst
Henning Makholm
Ah... Det er nok godt jeg plejer at holde mig til "°C".
--
Henning Makholm "There are two kinds of people: Those
who reduce their fellow human beings to an
arbitrary binary attribute, and those who don't."
Per Rønne
> Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
Traditionelt skriver vi det nu som eksempelvis 17°C. Hvorfor dog ændre
på det?
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Røn ne wrote:
> >
> > Alle PCere er datamater.
>
> Det bøjes således: en pc, pc'en, flere pc'er, alle pc'erne.
Hvis man vælger at følge RO, hvilket jeg ikke gør i alle tilfælde :-).
--
Per Erik Rønne
Byrial Jensen
> Scripsit Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk>
>
>>Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
>
Nej, det var en nyhed i RO1955 som er den første officielle
retskrivningsordbog hvor navneord generelt skrives med små
begyndelsesbogstaver. Derefter er det gentaget i RO1986, RO1996 og RO2001.
Byrial Jensen
Hvem i alverden er de "vi" som har den tradition?
Det er korrekt på dansk at skrive "17 °C" og "17° C", men ikke at skrive
"17°C", og sådan har det været siden RO1986. RO1955 har kun formen "17°
C". Den endnu tidligere Dansk Retskrivningsordbog har slet ingen
forkortede former af udtrykket.
Uffe Holst
In an article of 24 Apr 2000 Per Rønne wrote:
> > Men på dansk skrives »grader celsius« med lille c ifølge RO.
>
> Traditionelt skriver vi det nu som eksempelvis 17°C. Hvorfor dog ændre
> på det?
Min arbejdsgiver sig nu godt nok, at jeg skal skrive det 17 °C ...
--
Uffe Holst
Per Rønne
Kan forskellen skyldes at man tidligere ikke tog det så nøje med et
blanktegn eller ej [håndskrift]? Hvad er i øvrigt argumentet for at
anbringe et blanktegn der - det giver jo ikke noget ekstra.
--
Per Erik Rønne