Til JydskeVestkysten-læsere kan oplyses, at samme spørgsmål er pr.
dags dato blevet sendt til deres sprog-specialist - og d.v.s. at de
måske bringer et svar næste onsdag...
Mvh, Claus Nielsen
---
e-mail: c...@post6.tele.dk
homepage: http://home6.inet.tele.dk/cnn
Claus Nielsen wrote:
> Findes der en metode til at afgøre, om et ord tilhører fælleskøn eller
> intetkøn? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor har man så overhovedet
> fælleskøn og intetkøn, og er det i så tilfælde blot de hurtige/første
> der får ret? Jeg tænker i den henseende bl.a. på nye ord - hedder det
> f.eks. en eller et e-mail?
Jeg ville uden videre sige en e-mail, men jeg ville komme i tvivl når
nogen spurgte (som nu).
Der findes helt sikkert ikke en metode, men måske findes der
tommelfingerregler for visse ord ligesom på tysk.
Det er vist heller ikke sådan at hvis et låneord er han/hunkøn på f.eks.
tysk, så bliver det fælleskøn på dansk, eller at hankøn på tysk bliver
til hankøn på fransk etc.
Jeg tror der er tale om en fornemmelsessag. Men der er vist en tendens
til at fælleskøn er ved at vinde, dvs. at nye ord næsten pr. automatik
bliver fælleskøn. (Eller tager jeg fejl? Bliver de næsten pr. automatik
intetkøn?). Anyway, noget der støder mig er når man taler om "ET site",
altså ET World Wide Web Site. MIN fornemmelse dikterer at det skal hedde
EN site.
Jeg kan huske at jeg læste at en konservativ fransk politiker gjorde et
værre postyr fordi nogle socialister konsekvent sagde "LA ecu". Penge
kunne ikke være hunkøn, mente han.
"Den danske sprog er en svær en at trykke sig ud i".
--
Mike L. Griebel
http://www.geocities.com/Athens/8201/
>Jeg ville uden videre sige en e-mail, men jeg ville komme i tvivl når
>nogen spurgte (som nu).
RO giver svar på mange tvivlsspørgsmål. Det hedder en e-mail.
>Jeg tror der er tale om en fornemmelsessag. Men der er vist en tendens
>til at fælleskøn er ved at vinde, dvs. at nye ord næsten pr. automatik
>bliver fælleskøn.
Det tror jeg, du har ret i. Det er også min fornemmelse. Det går
endda så vidt, at jeg af og til skal tage mig selv i at skrive
"den" langt nede i en forklaring om et program.
>intetkøn?). Anyway, noget der støder mig er når man taler om "ET site",
>altså ET World Wide Web Site. MIN fornemmelse dikterer at det skal hedde
>EN site.
Dansk Sprognævn vil ikke træffe afgørelse endnu. En afstemning
her i gruppen gav ligelig fordeling mellen en og et. En del
argumenter/fornemmelser gik på "en side" og "et sted".
>værre postyr fordi nogle socialister konsekvent sagde "LA ecu".
Det er også helt utænkeligt. Det hedder "l'ecu" uanset kønnet.
(men jeg forstod godt din pointe).
--
Venlig hilsen, Bertel
Pil ikke ved min adresse.
>Men der er vist en tendens
>>til at fælleskøn er ved at vinde, dvs. at nye ord næsten pr. automatik
>>bliver fælleskøn.
>
>Det tror jeg, du har ret i. Det er også min fornemmelse.
Mon ikke det er "de fæle jyders" skyld? De har jo aldrig skelnet
aligevel.
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.image.dk/~pnielsen/
>On Thu, 02 Apr 1998 07:06:57 GMT, ber...@iname.com (Bertel Lund
>Hansen) wrote:
>>Men der er vist en tendens
>>>til at fælleskøn er ved at vinde, dvs. at nye ord næsten pr. automatik
>>>bliver fælleskøn.
>>
>>Det tror jeg, du har ret i. Det er også min fornemmelse.
>Mon ikke det er "de fæle jyders" skyld? De har jo aldrig skelnet
>aligevel.
Det er da vist en gemen ukorrekthed, jeg citerer kækt fra hukommelsen
(fra nudansk ordbog om dialekter):
Sønderjyder bruger den, det (i deres tilfælde æ/ æn eller noget i den
stil) som betegnende for det type og den ting.
Østjyder bruger den rigsdanske måde, mens
alle andre jydske dialekter har tre køn.
--
Have you ever heard of
GDansk Kosteslik!
Peter Frandsen can be located!
>Sønderjyder bruger den, det (i deres tilfælde æ/ æn eller noget i den
>stil) som betegnende for det type og den ting.
>Østjyder bruger den rigsdanske måde, mens
>alle andre jydske dialekter har tre køn.
Okay, så siger vi det.
Jeg synes bare ikke jeg kan få det helt til at stemme i mit
hoved... men det er også ved at være længe siden jeg har været i
Jylland.
> Claus Nielsen wrote:
>
> > Findes der en metode til at afgøre, om et ord tilhører fælleskøn eller
> > intetkøn? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor har man så overhovedet
> > fælleskøn og intetkøn, og er det i så tilfælde blot de hurtige/første
> > der får ret? Jeg tænker i den henseende bl.a. på nye ord - hedder det
> > f.eks. en eller et e-mail?
(klip)
Anyway, noget der støder mig er når man taler om "ET site",
> altså ET World Wide Web Site. MIN fornemmelse dikterer at det skal hedde
> EN site.
(klip)
> --
> Mike L. Griebel
> http://www.geocities.com/Athens/8201/
Eksemplerne er jo låneord fra engelsk - hvor (grammatisk) køn ikke
forekommer.
Min hypotese ville være, at ordene (kollektivt) ubevidst oversættes til
dansk, hvorefter man naturligt benytter kønnet fra det danske ord, in
casu *en* post/*et* sted. Simpelt, ikk' ??
--
med venlig hilsen,
Hans
>>Sønderjyder bruger den, det (i deres tilfælde æ/ æn eller noget i den
>>stil) som betegnende for det type og den ting.
>>Østjyder bruger den rigsdanske måde, mens
>>alle andre jydske dialekter har tre køn.
Hmmmm!!!!! Den kilde er *meget* upræcis. At sige at alle jydske
dialekter pånær østjydsk og sønderjydsk har 3 køn er en utilgivelig
upræcished. Jeg bor på Mors, i Jyllands hjerte, og jeg har aldrig i mine
dage hørt en jydsk dialekt med 3 køn. Jeg læse engang, at visse
dialekter havde 3 køn, men jeg har altid troet, at det var bornholmsk
eller en eller anden øhavsdialekt - midt-vestjydsk er det i hvert fald
ikke SVJV.
>Okay, så siger vi det.
>Jeg synes bare ikke jeg kan få det helt til at stemme i mit
>hoved... men det er også ved at være længe siden jeg har været i
>Jylland.
Sjællændere er fulde af fordomme ang. jydsk. (OK, ok, så er jeg også
fuld af fordomme overfor københavnsk, men det er en anden sag).
F.eks. vil jeg selv mene, at jeg snakker ganske almindelig dansk - godt
nok med et par dialektale træk, men ikke nær så langt fra rigsdansk som
f.eks. (lav)københavnsk.
--
Rasmus Underbjerg Pinnerup aka }{obbes (ICQ UIN="4070320")
hob...@post1.tele.dk - http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere divinum =-=-=-=-=-=-=-=
>
>Sjællændere er fulde af fordomme ang. jydsk.
På trods af mine udtalelser de seneste par dage, vil jeg nu gerne
holdes udenfor din fordomme om sjællænderes fordomme. Jeg er halv
jyde (Viborg), og har ofte været i Jylland (Jegindø, Silkeborg,
Århus). Jeg har også haft den fornøjelse at aftjene værnepligt
med en bunke jyder (Livgarden), og føler derfor at jeg er rimelig
fordomsfri.
Tja, jo. En sandhed med undtagelser. Som det flere gang længere nede i
tråden er blevet pointeret, så er vest- og nordjysk (i dette tilfælde
nord for Limfjorden, Himmerland er speciel (på mange måder, fx kommer
jeg derfra) i hvert fald dialekter, der kun anvender ét køn. Det gøres
på den "engelske" måde med forskrivelse, enten "a" eller "æ".
Himmerland, Øst- og Sønderjylland bruger den rigsdanske metode med to
køn (nogle dog stadig med forskrivelse), mens Kronjylland og dele af
Mols og Djursland (i disses gamle dialekter) brugte tre køn.
--
Jes A. Bengtsson
Det er ikke nødvendigvis et tegn på intelligens at kunne bruge et
stemmejern som skruetrækker...
>In <3524497...@news.image.dk> pnie...@image.dk (Per K. Nielsen) writes:
>>Mon ikke det er "de fæle jyders" skyld? De har jo aldrig skelnet
>>aligevel.
>Det er da vist en gemen ukorrekthed, jeg citerer kækt fra hukommelsen
>(fra nudansk ordbog om dialekter):
>Sønderjyder bruger den, det (i deres tilfælde æ/ æn eller noget i den
>stil) som betegnende for det type og den ting.
>Østjyder bruger den rigsdanske måde, mens
>alle andre jydske dialekter har tre køn.
I Politikens Sproghistorie er der et kort over bestemt artikel og
substantivers køn, som jeg vil prøve at beskrive her.
Grænsen mellem foranstillet og efterhængt artikel går fra Bulbjerg tværs
over Thy, øst om Fur, gennem Hvalpsund og Hjarbæk Fjord, og videre mod
sydøst (med et par sving) til den når kysten ved Horsens Fjord. Den går
øst om Horsens men vest om Alrø, og fortsætter ned gennem Lillebælt og
øst om Als.
Kortet er opdelt i tre områder for substantivers køn.
På øerne er der tre køn, omend der kun er få spor af de tre køn i
Sjællandsk. Dette område omfatter alle øer øst for Jylland, der er med
på kortet, undtagen Alrø, Als, og Ærø, der alle har rigsdanske køn.
Desuden Vendsyssel og den østlige halvdel af Djursland.
I Vestjylland er der det system, der ofte omtales om et etkønssystem. Det
er dog ikke helt rigtigt. Tællelige ord er fælleskøn (den bil, den hus)
mens utællelige er intetkøn (det jern, det mælk).
I Øst- og Sønderjylland er der to køn som på rigsdansk.
Vestjylland er en trekant der omfatter det meste af vestkysten og strækker
sig helt ud til østkysten. Nordgrænsen er den same som grænsen for
foranstillet artikel, men Vestjylland når ikke helt ud til Horsens Fjord.
Omkring Skanderborg (der er ikke afsat byer på kortet, så det er lidt vanskeligt)
drejer grænsen skarpt mod syd. Den går lige vest om Horsens,
men når kysten ved Vejle, der lige netop er med i det vestjyske område.
Grænsen rører også lige Kolding. Jeg kan ikke af kortet se, hvilket
område Kolding hører til. Derefter slår den bue mod vest, og når ud til
kysten ud for sydspidsen af Rømø. Rømø selv hører til Sønderjylland,
mens Fanø og Mandø hører til Vestjylland.
Bemærk altså at Horsens hører til Sønderjylland, Vejle til Vestjylland,
Ærø til Østjylland, og Grenå til øerne.
Klaus O K
>Hmmmm!!!!! Den kilde er *meget* upræcis. At sige at alle jydske
>dialekter pånær østjydsk og sønderjydsk har 3 køn er en utilgivelig
>upræcished. Jeg bor på Mors, i Jyllands hjerte, og jeg har aldrig i mine
>dage hørt en jydsk dialekt med 3 køn. Jeg læse engang, at visse
>dialekter havde 3 køn, men jeg har altid troet, at det var bornholmsk
>eller en eller anden øhavsdialekt - midt-vestjydsk er det i hvert fald
>ikke SVJV.
Igår så jeg et indslag i fjernsynet med en yngre mand i Vendsyssel,
landmand, som erklærede at vendelbomål havde tre køn og at det derfor
var mere avanceret end 'rigsdansk' - han talte naturligvis selv
vendelbomål og kaldte sig i øvrigt tosproget.
Hilsen Lisbeth
>Igår så jeg et indslag i fjernsynet med en yngre mand i Vendsyssel,
>landmand, som erklærede at vendelbomål havde tre køn og at det derfor
>var mere avanceret end 'rigsdansk'
Ligegyldigt hvad du spørger en vendelbo om, så er hans egen
løsning mere avanceret/bedre end andres.
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
<3534389f...@news.image.dk>...
>Mike L. Griebel skrev:
>
>
>RO giver svar på mange tvivlsspørgsmål. Det hedder en e-mail.
>
En enkel banalitet er så, at kønnet retter sig efter sidste ord
i sammensætninger -d.v.s. en mail, altså en e-mail
En sommer, men et hus - bliver i sammensætninger til et
sommerhus.
Med venlig hilsen - Best Wishes
Arne H. Wilstrup
> Jeg læse engang, at visse dialekter havde 3 køn, men jeg har altid troet,
> at det var bornholmsk
Det har bornholmsk i hvert fald - men åbenbart også en række andre
dialekter. På bornholmsk bøjes tillægsord i øvrigt også efter køn, så
hun er "go", mens han er "goer" og det er "gott"...
--
Jesper Juellund Jensen
E-mail: j...@post5.tele.dk
Web: home5.inet.tele.dk/jjj
Jesper Juellund Jensen skrev i meddelelsen
<1d6ybja.13j...@ppp123.kbh.tele.dk>...
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hob...@post1.tele.dk> wrote:
>
>> Jeg læse engang, at visse dialekter havde 3 køn, men jeg har
altid troet,
>> at det var bornholmsk
>
>Det har bornholmsk i hvert fald - men åbenbart også en række
andre
>dialekter. På bornholmsk bøjes tillægsord i øvrigt også efter
køn, så
>hun er "go", mens han er "goer" og det er "gott"...
>
Ordet konen hedder på bornholmsk "kunin" - så det er altså også
et andet køn. Dansk er i øvrigt et af de eneste sprog i verden,
hvor der forekommer tre forskellige kønsbetegnelser for samme
ord inden for samme sprog, har en sprogforsker forklaret mig en
gang. Men måske har jeg misforstået hans udsagn? Det lyder i
hvert fald tilforladeligt.
Ups ;-)
MVH Henning
> >værre postyr fordi nogle socialister konsekvent sagde "LA ecu".
>
> Det er også helt utænkeligt. Det hedder "l'ecu" uanset kønnet.
> (men jeg forstod godt din pointe).
Min 'Oxford Hachette Dictionary' siger:
"écu / eky / nom masculin
1 lexical note: L'argent et les monnaies
finance (unité monétaire de la CEE) ecu;
2 (en numismatique) crown;
3 (bouclier) shield;
4 Hérald escutcheon."
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Og jeg ved stadig ikke hvordan nye ord "kønsbestemmes" - det er
tilsyneladende totalt ligegyldigt om jeg f.eks. skriver en mor, et
mor, eller et barn, en barn!? Hvis vi spiller uden regler, så kan man
jo gøre som man vil... Uden en-eller-anden form for
(tommelfinger)regel, så har vi jo rent kaos!?
Nogen der har et... en bud? :)
PS: Intet bud fra JydskeVestkysten i denne uge.
>Hmm, det er jo meget godt alt sammen... Men der er ingen der har bare
>den mindste forklaring!? Hvis en og et bare er levn fra tidernes
>morgen, hvorfor har man så ikke i løbet af historien afskaffet det?
Det har man også. I begyndelsen var de tre køn, hankøn, hunkøn og
intetkøn. Så sagde Gud ... nå nej, så slog man (i Skandinavien)
hankøn og hunkøn sammen til fælleskøn [1], og min spådom er, at
inden alt for lang tid har vi kun fælleskøn tilbage.
>Og jeg ved stadig ikke hvordan nye ord "kønsbestemmes"
Det er der vist heller ikke andre, der ved, men lydlige og
betydningsmæssige associationer spiller ind. Det kunne vi se
under diskussionen af "site", hvor der blev argumenteret med "et
sted" (betydning) og "en side" (lyd, til dels betydning).
>tilsyneladende totalt ligegyldigt om jeg f.eks. skriver en mor, et
>mor, eller et barn, en barn!?
Ja. Det grammatiske køn er ikke betydningsbærende ved ret mange
ord. Dog findes både "en lyd" og "et lyd", som er forskelllige
ting. "En lyd" er velkendt, "et lyd" er et mindre kendt begreb,
men det er et element i sproglige lyde (mere ved jeg ikke). Er
der andre eksempler på, at kønnet er afgørende ("bog"?).
>jo gøre som man vil... Uden en-eller-anden form for
>(tommelfinger)regel, så har vi jo rent kaos!?
Synes du, engelsk er kaotisk? Der er kun ét køn.
[1] Er det enestående, at netop de to køn slås sammen?
--
Venlig hilsen, Bertel
> Ja. Det grammatiske køn er ikke betydningsbærende ved ret mange
> ord. Dog findes både "en lyd" og "et lyd", som er forskelllige
> ting. "En lyd" er velkendt, "et lyd" er et mindre kendt begreb,
> men det er et element i sproglige lyde (mere ved jeg ikke). Er
> der andre eksempler på, at kønnet er afgørende ("bog"?).
Jeg kommer i tanke om et ord, der har skiftet køn.
Før 1660 havde vi et 'Rigens Råd'. Rige i fælleskøn.
I dag ville vi sige 'Rigets Råd' [eller snarere: rigsrådet]. Rige i
intetkøn.
Visse ord har forskelligt køn efter den talendes profession.
Fx hedder det normalt "et cirkus", men artisterne selv insisterer
på "en"! Ligesådan "et katalog" - bibliotekarer insisterer på
"en katalog".
> Jeg kommer i tanke om et ord, der har skiftet køn.
>
> Før 1660 havde vi et 'Rigens Råd'. Rige i fælleskøn.
>
> I dag ville vi sige 'Rigets Råd' [eller snarere: rigsrådet]. Rige i
> intetkøn.
Det behøver ikke være fordi det har skiftet køn. Tag fx
"havet - havets", det hed på ældre dansk "havet - havsens"
med genitiv-s på både "hav" og bestemthedsendelse, og
alternation t/n.
--
Jens S. Larsen * <"http://dorit.ihi.ku.dk/~steng/index">
Bog er fælleskøn både som læsestof og frugt, men RO giver to andre
eksempler i § 20.3:
jalousi -en (skinsyge)
jalousi -et (skærm)
vår -en (forår)
vår -et (overtræk til dyner og puder)
>[Hankøn og hunkøn er slået sammen til fælleskøn]
>[1] Er det enestående, at netop de to køn slås sammen?
Nej, det samme er sket i hollandsk så vidt jeg ved.
Men det er vel sikkert at "sted" har skiftet køn fra "en sted" til
"et sted", da den gamle form er bevaret i udtrykket "i steden for".
Og der kan vel være mange ord som har skiftet køn uden at skiftet
har efterladt sig spor i nudansk.
> >[Hankøn og hunkøn er slået sammen til fælleskøn]
> >[1] Er det enestående, at netop de to køn slås sammen?
>
> Nej, det samme er sket i hollandsk så vidt jeg ved.
I hollandsk? Jeg troede at hollandsk var et [neder]tysk dialekt, med de
normale tre køn.
Per Erik Rønne wrote:
> Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote:
>
> > >[Hankøn og hunkøn er slået sammen til fælleskøn]
> > >[1] Er det enestående, at netop de to køn slås sammen?
> >
> > Nej, det samme er sket i hollandsk så vidt jeg ved.
>
> I hollandsk? Jeg troede at hollandsk var et [neder]tysk dialekt, med de
> normale tre køn.
>
Der korrekt, at det samme er sket med hollandsk og flamsk.
Faktisk har ordene (med undtagelse af diminutiver) næsten altid samme køn
på dansk og
hollandsk, hvilket ikke er tilfældet med dansk og svensk
Børge
> Jeg kommer i tanke om et ord, der har skiftet køn.
>
> Før 1660 havde vi et 'Rigens Råd'. Rige i fælleskøn.
>
> I dag ville vi sige 'Rigets Råd' [eller snarere: rigsrådet]. Rige i
> intetkøn.
Det likner heller på en eldre bestemt genitivsform singularis.
Denne genitivsendinga finner vi helst for maskulinum og neutrum. På
norsk kan følgende formuleringer tenkes (med en poetisk klang
kanskje): (n) "landsens folk", "husens folk", "havsens botn", "denne
årsens tid", "livsens ende"; (m) "heimsens ende", "på mannsens trøst"
og andre. Fordi genitivskasusen er tapt, kan orda godt oppfattes som
adjektiv.
Det er likevel ikke så uvanlig at ord skifter kjønn, noen ord kan til
og med ha flere kjønn. I norsk f.eks. "gardinet" eller "gardina"
(eller "gardinen" for den saks skyld). Noen ord kan ha ulik betydning
i ulike kjønn, f.eks. "råd" som i maskulinum betyr "rådsmedlem"
("statsråden"), i femininum "utveg", "hjelp" ("det blir nok ei råd")
og "økonomisk evne" ("ha god råd"), i neutrum "forsamling", "nemnd"
("språkrådet") og "plan" ("gi råd").
--
Steinar Midtskogen, stud.scient.; http://www.stud.ifi.uio.no/~steinarm/
"Mm" inquit "velim scire quomodo nomen cuiusdam plicae mutare possim."
Perii... Manedum, hic est dies mercedis, annon? Bono ergo animo sum.
"-Scribenda tibi sunt 'rm' et nomen plicae." "Gratias!" "-Libenter." --BOFH
>[Per Erik Rønne]
>> Jeg kommer i tanke om et ord, der har skiftet køn.
>>
>> Før 1660 havde vi et 'Rigens Råd'. Rige i fælleskøn.
>>
>> I dag ville vi sige 'Rigets Råd' [eller snarere: rigsrådet]. Rige i
>> intetkøn.
>Det likner heller på en eldre bestemt genitivsform singularis.
>Denne genitivsendinga finner vi helst for maskulinum og neutrum. På
>norsk kan følgende formuleringer tenkes (med en poetisk klang
>kanskje): (n) "landsens folk", "husens folk", "havsens botn", "denne
>årsens tid", "livsens ende"; (m) "heimsens ende", "på mannsens trøst"
>og andre. Fordi genitivskasusen er tapt, kan orda godt oppfattes som
>adjektiv.
Vi har havsens bund, al landsens ulykker, livsens ondskab. De er alle
meget gammeldags, og bruges kun i faste vendinger.
Klaus O K
>Ja. Det grammatiske køn er ikke betydningsbærende ved ret mange
>ord. Dog findes både "en lyd" og "et lyd", som er forskelllige
>ting. "En lyd" er velkendt, "et lyd" er et mindre kendt begreb,
>men det er et element i sproglige lyde (mere ved jeg ikke). Er
>der andre eksempler på, at kønnet er afgørende ("bog"?).
Frø
Der er sikkert andre eksempler, men jeg tror da ikke at "lyd" er et af dem. Du
tænker sikkert på at vi i normaldansk taler om "lyde" mens fonetikerne har
valgt at tale om forskellige "lyd" (flertal). Jeg undrer mig godt nok over
hvorfor...
Et andet irriterende fagudtryk (IMHO :) er "male", der blandt kunstmalere i
kort tillægsform hedder "malt", ikke "malet" -- "jeg har malt det billede
der". Men det er vist ved at være for gammeldags, så efterhånden siger alle
"malet".
Er det bare mig der får brækfornemmelser over den slags? Det værste er når
overkorrekte sprogbrugere korrigerer mig og siger jeg ikke må sige "lyde" og
"malet". Det er jo ikke fordi jeg ikke kan, jeg synes bare det virker krukket.
Der er da ikke noget vundet ved at skelne mellem "malt" og "malet" -- hvis
formålet var at skelne mellem to former for produktion med maling og evt.
pensel kunne man jo lige så godt opfinde et helt nyt ord (f.eks. "kunstmale");
så ville der ikke bare skelnes i førnutid, men i alle tider.
Hvad jeg virkelig ville sige var: Aaaarghhh, de skulle lære at tale ordentligt
dansk, skulle de, dvs. som jeg gør... (hæ hæ)
-----== Posted via Deja News, The Leader in Internet Discussion ==-----
http://www.dejanews.com/ Now offering spam-free web-based newsreading
>Vi har havsens bund, ...
og "hav" er intetkøn.
--
Venlig hilsen, Bertel
> Et andet irriterende fagudtryk (IMHO :) er "male", der blandt kunstmalere i
> kort tillægsform hedder "malt", ikke "malet" -- "jeg har malt det billede
> der". Men det er vist ved at være for gammeldags, så efterhånden siger alle
> "malet".
Uregelmæssige bøjninger har normalt deres rod i [nu forældede] gamle
bøjninger - ikke ganske sjældent i kasus der er udgået på det pågældende
sprog. Der har været tale om faste udtryk - eller om udtryk inden for et
særligt udbredt erhverv som landbruget var for nogle generationer siden.
Det kan i hvert fald ikke være tilfældet med ordet 'malt' i stedet for
'malet'. Der er ikke blot tale om krukkeri, der er tale om at ville
understrege forskellen mellem det fine, 'malt', og den beskidte arbejder
der blot 'maler'. Snobberi sat i sprogligt system.
> Er det bare mig der får brækfornemmelser over den slags?
Næh -
>tænker sikkert på at vi i normaldansk taler om "lyde" mens fonetikerne har
>valgt at tale om forskellige "lyd" (flertal). Jeg undrer mig godt nok over
>hvorfor...
Det er to temmelig forskellige ting. Derfor.
>Et andet irriterende fagudtryk (IMHO :) er "male", der blandt kunstmalere i
>kort tillægsform hedder "malt", ikke "malet" -- "jeg har malt det billede
>der". Men det er vist ved at være for gammeldags, så efterhånden siger alle
>"malet".
>Er det bare mig der får brækfornemmelser over den slags?
Ligefrem brækfornemmelser har jeg nu ikke prøvet at få. Det kan
lyde lidt underligt for en lægmand, men når det er udbredt blandt
fagfolk, kan vi andre bare tage til efterretning, at sådan
fungerer sproget mest praktisk i *den* sammenhæng. Det får ikke
mig til at ændre mit dagligsprog.
Lignende fænomener har du med "en brille" og "en buks", som er
uundværlige udtryk for optikere/ekviperingshandlere.
>Det værste er når overkorrekte sprogbrugere korrigerer mig og siger jeg ikke må sige "lyde" og
>"malet". Det er jo ikke fordi jeg ikke kan, jeg synes bare det virker krukket.
Det er forkert at korrigere dagligsprog med henvisning til
fagsprog. Det er vi enige om. Hvis du blander dig i en debat med
fagfolk er sagen (måske) en anden.
>Der er da ikke noget vundet ved at skelne mellem "malt" og "malet" -- hvis
>formålet var at skelne mellem to former for produktion med maling og evt.
>pensel kunne man jo lige så godt opfinde et helt nyt ord (f.eks. "kunstmale");
>så ville der ikke bare skelnes i førnutid, men i alle tider.
Lad du roligt folk selv finde ud af, hvad de har brug for af
gloser.
>Hvad jeg virkelig ville sige var: Aaaarghhh, de skulle lære at tale ordentligt
>dansk, skulle de, dvs. som jeg gør... (hæ hæ)
Der er mange slags ordentligt dansk.
--
Venlig hilsen, Bertel
Ændret tryk:
Militæret er et af de værste arnesteder for voldtægt af det danske sprog
og nok et af de steder, man kan klare sig med det mindste ordforråd (som
adskiller sig ret betragteligt fra det almindelige sprogbrug, her nævnes
i flæng "at koge" (=at sove), "at buffe" (=at sove) og "det er modtaget"
(=jeg har hørt, hvad du har sagt (også i talesprog))). Inden jeg bliver
flamet i småstykker, så har jeg altså *frivilligt* tegnet en
rådighedskontrakt med forsvaret og nyder mine øvelser.
Ud over at have specialord som alle andre faggrupper, har man også
anderledes betoning af nogle ord. Konstabel udtales normalt med tryk på
anden stavelse, men i mili gøres det gerne på første.
Artilleri udtales normalt med tryk på sidste stavelse, men i mili gøres
det gerne på første.
Det samme gør sig gældende for økonomer. Der er visse helt grundlæggende
ting ved økonomiske overvejelser, man skal gøre sig klart. Man skal ikke
kikke på den direkte omkostning (alt. indtægt), men på
alternativomkostningen. Her er det gængst inden for (i hvert fald
civil-) økonomverdenen at lægge trykket på TIV og ikke på TER.
Skelnen mellem brug af s ved sammenstillinger eller ej:
Jurister (og den slags sørgelige mennesker) har to ord for
sammenstillingen af "ret" og "lig", nemlig retlig og retslig. Retlig
værende omhandlende noget juridisk i al almindelighed og retslig værende
omhandlende domstolene.