månefaser og kvarternavne

[Herluf Holdt, 3140]

Hej i d.k.s.

Jeg har problemer med at forstå logikken i benævnelserne
for de fire månefaser i diverse kalendere og almanakker.

På et almindeligt tårnur markeres timens fire kvarter med
kvarterslag og timeslag. Når det første kvarter *er gået*
lyder ét slag, når andet kvarter er gået lyder to slag, osv.

Men når månen har *fuldført* sit første kvarter i tiltagende
fase efter nymåne, hedder det (ifølge almanakken) halvmåne
- 'første kvarter' og når den *påbegynder* sit fjerde kvarter
i aftagende fase efter fuldmåne, hedder det 'sidste kvarter'.

Jeg kan ikke se logikken. Jeg mener at de fire faser burde
hedde 1., 2., 3. og sidste (eller 4.) kvarter. Altså at det
er forkert at sige 'første kvarter' om den fase, månen er
i lige nu. Den er begyndt på sit 2. kvarter.

--
Herluf :·)

[kjaer]

Herluf Holdt, 3140 typed:

> Hej i d.k.s.
>
> Jeg har problemer med at forstå logikken i benævnelserne
> for de fire månefaser i diverse kalendere og almanakker.
>

Efter nymåne kommer første kvarter, så er der fuldmåne, og derefter sidste
kvarter, og så nymåne igen. osv osv

[Henry Vest]

kjaer wrote:

> Efter nymåne kommer første kvarter, så er der fuldmåne, og derefter sidste
> kvarter, og så nymåne igen. osv osv

Vil det sige første og sidste kvarter er tids/punkter/ og ikke tids/rum/?

--
Henry Vest

[Karsten Madsen]

>> Efter nymåne kommer første kvarter, så er der fuldmåne, og derefter
>> sidste
>> kvarter, og så nymåne igen. osv osv
> Vil det sige første og sidste kvarter er tids/punkter/ og ikke tids/rum/?

Korrekt både fuld- og nymåne samt første og sidste kvarter er veldefinerede
tidspunkter og ikke tidsrum.

Eks.
næste fuldmåne er eksempelvis d. 21. februar 2008 kl. 04.30,
næste sidste kvarter er d. 29. februar 2008 kl. 03.13,
næste nymåne er d. 7.marts 2008 kl. 18.14 osv...
(UTC + 1)

4 kvarter altså en cykel kaldes også en lunation. 235 lunationer kaldes en
metonsk periode, da faserne af månen vil gentages med to timers nøjagtighed
samme dag samme måned.

PS. De mest berømte nymåner er hvor jorden, månen og solen står på linie og
hvor månens skyggeside (ikke bagside) kan ses fra jorden, da den jo dækker
solen. Også kaldet en solformørkelse.

/karsten

[Jens Brix Christiansen]

On Fri, 15 Feb 2008 21:22:31 +0100, Henry Vest
<henry_ve...@get2net.dk> wrote:

>Vil det sige første og sidste kvarter er tids/punkter/ og ikke tids/rum/?

Javist. Ligesom fuldmåne og nymåne. Man taler også om "halvmåne"; det
er det samme som "kvarter".

Man har også månefaserne ny og næ. De er tidsrum. Næ er den halve
måned fra fuldmåne til nymåne.
--
(indlægget slutter her)

[Karsten Madsen]

>> Vil det sige første og sidste kvarter er tids/punkter/ og ikke tids/rum/?
> Korrekt både fuld- og nymåne samt første og sidste kvarter er
> veldefinerede tidspunkter og ikke tidsrum.

Skylder vel at sige at perioderne deles op i to faser en tiltagende (fra ny
til fuld) og en aftagende (fra fuld til ny) hvori hhv. første og sidste
kvarterer befinder sig.

Månens faser regnes i øvrigt fra nymåne, hvilket giver første og sidste
kvarter.

/karsten

[kjaer]

Henry Vest typed:

Både nymåne og fuldmåne kan jo ikke vare i 7 dage, som et kvarter ville være
hvis man deler præcis. Hvis man deler perioden i fire, så får man vel fire
kvarter, som desværre ikke er lige lange. Hvor er grænsen mellem nymåne og
første kvarter?
Jeg tror inddelingen er fra før pedanteriet blev opfundet.

[Herluf Holdt, 3140]

Karsten Madsen skrev:

> PS. De mest berømte nymåner er hvor jorden, månen og solen
> står på linie og hvor månens skyggeside (ikke bagside) kan ses
> fra jorden, da den jo dækker solen. Også kaldet en solformørkelse.

Og på torsdag, meget tidligt om morgenen, indtræffer det modsatte,
nemlig en total måneformørkelse (ved fuldmåne).

--
Herluf :·)