Springer og sprænger
Jens Brix Christiansen
sag 305/2008):
"Selv om boopgørelsen må anses for rettidigt indsendt, er behørig
meddelelse først sendt til skifteretten med brev af 5. juli 2007.
Fristen for meddelelse om arveafkaldene var da sprunget, og der kan
derfor ikke tillægges arveafkaldene virkning ved beregningen af boafgift."
Det må være juridisk fagsprog at frister springer, hvor de i
dagligsproget snarere udløber eller overtrædes. Men det er ikke mit
ærinde. Her er et eksempel hvor man med nogen ret kan vælge frit mellem
"sprunget" og "sprængt".
--
Jens Brix Christiansen
Jens S. Larsen
> Her er et citat fra en kendelse fra Højesteret (H.K. 27. januar 2009 i
> sag 305/2008):
>
> "Selv om boopgørelsen må anses for rettidigt indsendt, er behørig
> meddelelse først sendt til skifteretten med brev af 5. juli 2007.
> Fristen for meddelelse om arveafkaldene var da sprunget, og der kan
> derfor ikke tillægges arveafkaldene virkning ved beregningen af boafgift."
>
> Det må være juridisk fagsprog at frister springer, hvor de i
> dagligsproget snarere udløber eller overtrædes.
Det lyder nu mere som jargon, synes jeg.
> Men det er ikke mit
> ærinde. Her er et eksempel hvor man med nogen ret kan vælge frit mellem
> "sprunget" og "sprængt".
Næh, normen kræver "sprængt" her -- hvor skulle fristen være sprunget
hen? Arveafkald springer (udløber/overtrædes) ikke af nogen indre
tilskyndelse.
Jens S. Larsen
Ulvir
news:bbb96828-aca6-4f62...@q16g2000yqg.googlegroups.com...
> hvor skulle fristen være sprunget hen?
Over gyldighedsdatoen, vel..
Jens Brix Christiansen
> Næh, normen kræver "sprængt" her -- hvor skulle fristen være sprunget
> hen?
Jeg forstår det som "springe" i betydningen "briste". Fristen er som en
snor der er spændt ud, og når den ikke holder længere, springer den. Den
behøver ikke at springe nogen steder hen.
Den kan også være sprængt. Så kræver det at nogen eller noget har
sprængt den, og at agensen er udeladt i sætningen.
--
Jens Brix Christiansen
Hans Poulsen
"Jens S. Larsen" <jens_s...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bbb96828-aca6-4f62...@q16g2000yqg.googlegroups.com...
Jens Brix Christiansen:
Jens S. Larsen
"Næh, normen kræver "sprængt" her --".
Hvilken norm der er tale om, tør jeg intet sige om, men i juridiske
lærebøger, afhandlinger, domme, forelæsninger etc. har jeg aldrig set eller
hørte andet end :"Fristen er sprunget" - og jeg skriver på baggrund af godt
50 års iagtagelser af fænomenet..
Hans Poulsen
1804
Erik Olsen
> Det må være juridisk fagsprog at frister springer, hvor de i
> dagligsproget snarere udløber eller overtrædes. Men det er ikke mit
> ærinde. Her er et eksempel hvor man med nogen ret kan vælge frit
> mellem "sprunget" og "sprængt".
Det er svært at forestille sig når man ikke kender normal (fag)sprogbrug
i sammenhængen. Det var måske ikke muligt at finde flere eksempler på
sprungne/sprængte frister?
Det er vel tænkeligt at der endog ved Højesteret findes usikre
sprogbrugere.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Poul E. Jørgensen
news:49e4d015$0$90264$1472...@news.sunsite.dk...
> Det er svært at forestille sig når man ikke kender normal (fag)sprogbrug i
> sammenhængen.
Jeg vil hellere sige, at dette "sprunget" står i pinligt modsætningsforhold
til det perfekte kancellisprog.
Det er og bliver en barnagtig fejl.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Peter Bjerre Rosa
> Jeg vil hellere sige, at dette "sprunget" står i pinligt
> modsætningsforhold til det perfekte kancellisprog.
> Det er og bliver en barnagtig fejl.
Vil det sige, at du ikke anerkender Jens Brix Christiansens argumentation?
(Eller er problemet for dig, at der overhovedet bruges springe/sprænge?)
En frist udløber jo helt af sig selv, hvis man ikke handler, og derfor synes
jeg, at det intransitive "sprunget" passer fint. Jeg har faktisk sværere ved
at få "sprængt" til at passe, for hvordan agerer man aktivt passivt?
--
Mvh. Peter
Poul E. Jørgensen
news:49e4d6fc$0$90270$1472...@news.sunsite.dk...
> Vil det sige, at du ikke anerkender Jens Brix Christiansens argumentation?
Ja, den er en konstruktion, uden hold i den sproglige virkelighed.
En frist kan ikke springe på dansk - hvilket også andre i gruppen
argumenterer for. Men du anerkender nok ikke deres argumentation.
Bertel Lund Hansen
> En frist kan ikke springe på dansk - hvilket også andre i gruppen
> argumenterer for. Men du anerkender nok ikke deres argumentation.
Hvis man strækker en elastik for langt, springer den.
Hvis man strækker en frist for langt, springer den.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul E. Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:q9n9u4hmv3ke2d1c0...@news.stofanet.dk...
> Hvis man strækker en frist for langt, springer den.
Nej, den gør da ej. Det er ikke dansk.
Erik Olsen
> Hvis man strækker en elastik for langt, springer den.
>
> Hvis man strækker en frist for langt, springer den.
Det var sgu en noget søgt analogi.
Peter Bjerre Rosa
>> Vil det sige, at du ikke anerkender Jens Brix Christiansens
>> argumentation?
>
> Ja, den er en konstruktion, uden hold i den sproglige virkelighed.
> En frist kan ikke springe på dansk
Så er jeg med. Du er irriteret over brugen af springe/sprænge. Men det var
jo ikke Jens Brix Christiansens ærinde.
> - hvilket også andre i gruppen argumenterer for. Men du anerkender nok
> ikke deres argumentation.
Jo, men jeg var mere interesseret i diskussionen om påstået valgfrihed
mellem springe og sprænge.
--
Mvh. Peter
Jens Brix Christiansen
> Jens Brix Christiansen wrote:
> Det er vel tænkeligt at der endog ved Højesteret findes usikre
> sprogbrugere.
Det er naturligvis tænkeligt, men det er vanskeligt at forestille sig at
kendelser fra Højesteret ikke bliver gjort til genstand for
omhyggelig granskning af flere personer inden de bliver offentliggjort.
Det er derfor ikke aktuelt at affærdige den konkrete konstruktion som
usikker sprogbrug.
--
Jens Brix Christiansen
Poul E. Jørgensen
news:49e58b2e$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Det er derfor ikke aktuelt at affærdige den konkrete konstruktion som
> usikker sprogbrug.
Du mangler endnu at argumentere for at brugen af springe er korrekt dansk.
Din private urokkelige autoritetstro er ikke argument nok.
Jens Brix Christiansen
> Du mangler endnu at argumentere for at brugen af springe er korrekt dansk.
Jeg prøvede at gøre det i går. Jeg skrev bl.a.:
"Jeg forstår det som "springe" i betydningen "briste". Fristen er som en
snor der er spændt ud, og når den ikke holder længere, springer den. Den
behøver ikke at springe nogen steder hen."
> Din private urokkelige autoritetstro er ikke argument nok.
Min autoritetstro går alene på at det er veletableret juridisk fagsprog
at sige at frister "er sprunget"; jeg mener ikke at udtrykket har
fodfæste i dagligsproget. Min argumentation går på at man - hvis man går
ind på overhovedet at bruge den metafor - både kan sige "er sprunget" og
"er sprængt" uden at komme på tværs af brugen af de to verber.
--
Jens Brix Christiansen
Jan Kronsell
Jeg konsulterede min juriske kontormakker i dag,. og han kunne berette at i
de mere end 35 år, han har praktiseret jura, er frister altid sprunget,
aldrig sprængt. Han havde desværre ikke en sproglig forklaring på fænomenet
.
Jan
Poul E. Jørgensen
news:49e5e35e$0$56792$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg konsulterede min juriske kontormakker i dag,. og han kunne berette at
> i de mere end 35 år, han har praktiseret jura, er frister altid sprunget,
> aldrig sprængt. Han havde desværre ikke en sproglig forklaring på
> fænomenet
Jens Brix havde så ret i at det nok var en art gruppesprog. Jeg kunne også
have fundet det selv, for google har masser af eksempler.
ODS synes ikke at kende den.
Der findes også enkelte "sprunget frist" og "sprungne frister".
Erik Olsen
Det var også derfor jeg efterlyste flere eksempler.
Jens S. Larsen
Det var det jeg tænkte, måtte være tilfældet. Kommentarerne her fra
folk med forstand på juridisk sprogbrug gør det klart at jeg tog fejl,
men det er nu noget underligt noget. Hvis der er en frist, så må der
være nogen der kan sprænge fristen ved at overskride den. At tale om
at fristen springer/brister i stedet for at den bliver sprunget/
overskredet er lige som at tage ansvaret fra den der er for sent på
den. Men det kan selvfølgelig være at Højesteret i den konkrete sag
vil undgå at beskylde nogen for at have forhalet noget.
Jens S. Larsen
Philip Nunnegaard
> Men det kan selvfølgelig være at Højesteret i den konkrete sag
> vil undgå at beskylde nogen for at have forhalet noget.
Mon ikke det er sådan det hænger sammen.
Det vigtige er måske ikke om man med vilje har overskredet en frist, men
at fristen er overskredet, bevidst fra den ene side eller ej.
--
Philip - http://chartbase.dk
Jens Brix Christiansen
> Jens S. Larsen skrev:
>
>> Men det kan selvfølgelig være at Højesteret i den konkrete sag
>> vil undgå at beskylde nogen for at have forhalet noget.
>
> Mon ikke det er sådan det hænger sammen.
Nej, det er ikke sådan det hænger sammen.
Højesterets kendelse stadfæster kendelserne fra de lavere instanser
(skifteretten og landsretten), som går ud på at arvingerne i boet har
forhalet indsendelsen af arveafkaldene. Der er ikke tale om at undgå at
beskylde arvingerne for det; der er tværtom tale om at landets højeste
domstol fastslår at det netop er det de har gjort.
--
Jens Brix Christiansen