Springe ihjel.
BJ
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Springe ihjel - er det et sarkastisk udtryk?
Det er sikkert en stave- eller sprogfejl for sprænge ihjel, hvilket i
sig selv er lidt eksotisk. Hvordan kommer det sarkastiske ind i
billedet?
BJ
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:df3b229c61i0e7ion...@4ax.com...
KLIP
>>Springe ihjel - er det et sarkastisk udtryk?
>
> Det er sikkert en stave- eller sprogfejl for sprænge ihjel, hvilket i
> sig selv er lidt eksotisk. Hvordan kommer det sarkastiske ind i
> billedet?
Det faldt i en fortælling omkring det 'at springe nogen i luften' som skulle
være humoristisk ment, så jeg gik ud fra 'springe ihjel', var sarkasme ifbm.
nogen kunne tro på, man vitterlig havde til hensigt at fuldbyrde
sprængningen.
Poul B
>>>Springe ihjel - er det et sarkastisk udtryk?
>>
>> Det er sikkert en stave- eller sprogfejl for sprćnge ihjel, hvilket i
>> sig selv er lidt eksotisk. Hvordan kommer det sarkastiske ind i
>> billedet?
>
> Det faldt i en fortćlling omkring det 'at springe nogen i luften'
Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
--
Poul
BJ
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:1n7k6jm1dtzs7$.1dkwuqmx75yaw$.dlg@40tude.net...
KLIP
>>>>Springe ihjel - er det et sarkastisk udtryk?
>>>
>>> Det er sikkert en stave- eller sprogfejl for sprænge ihjel, hvilket i
>>> sig selv er lidt eksotisk. Hvordan kommer det sarkastiske ind i
>>> billedet?
>>
>> Det faldt i en fortælling omkring det 'at springe nogen i luften'
>
> Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
Så må vi håbe Harakiri og Babuee Bladan forstår det.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
Så når jeg springer længdespring, så er "længdespring" ikke objekt?
Her er måske mere af samme skuffe: Danse foxtrot. Køre bil. Sove
middagssøvn.
Hvordan analyseres disse udtryk grammatisk? Spørgsmålet er ikke
retorisk ment!
Poul B
>>Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
>
> Så når jeg springer længdespring, så er "længdespring" ikke objekt?
Jeg udtrykte mig ikke klart nok. Jeg mente naturligvis springe i den
"eksplosive" betydning, idet jeg gik ud fra, at det var det, der blev
hentydet til i "springe nogen i luften".
--
Poul
Spamloes
Men det hedder nu 'sprænge'.
Poul B
>>>>Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
>>>
>>> Så når jeg springer længdespring, så er "længdespring" ikke objekt?
>>
>> Jeg udtrykte mig ikke klart nok. Jeg mente naturligvis springe i den
>> "eksplosive" betydning, idet jeg gik ud fra, at det var det, der blev
>> hentydet til i "springe nogen i luften".
>
> Men det hedder nu 'sprænge'.
Netop.
--
Poul
Tom Wagner
>>Men det er heller ikke korrekt, da "springe" kan ikke tage objekt.
> Så når jeg springer længdespring, så er "længdespring" ikke objekt?
> Her er måske mere af samme skuffe: Danse foxtrot. Køre bil. Sove
> middagssøvn.
> Hvordan analyseres disse udtryk grammatisk? Spørgsmålet er ikke
> retorisk ment!
Opdelingen i transitive og intransitive verber er ikke helt klar.
På fransk kan man fx sige "elle est sortie" (hun er gået), men man kan også
sige "elle a sorti la voiture" (hun har kørt bilen frem).
I sætningen 'drengen spiser æblet' er sagen klar, her indvirker subjektet
direkte på objektet. Transitive verber beskriver ofte en handling, der så at
sige overskrider subjektets grænse, når agenten handler.
Intransitive (uindvirkende) verber beskriver fx en tilstand (drengen sover).
I 'drengen danser foxtrot' er der ikke på samme måde en genstand, som agens
forholder sig til; 'foxtrot' beskriver snarere dansemåden og psykologisk får
jeg næsten en adverbialfornemmelse i mit sprogøre, men grammatisk set taler
man om objekt alligevel. Ppaul Didrichsen bruger betegnelsen "indre objekt",
fordi objektet så at sige er indlejret i/er en del af/udvider verbet.
Hilsen Tom
Peter Loumann
> Intransitive (uindvirkende) verber beskriver fx en tilstand (drengen sover).
Og: Drengen sover middagssøvn
> I 'drengen danser foxtrot' er der ikke på samme måde en genstand, som agens
> forholder sig til; 'foxtrot' beskriver snarere dansemåden og psykologisk får
> jeg næsten en adverbialfornemmelse i mit sprogøre,
Samme her
> men grammatisk set taler man om objekt alligevel.
Ja
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Thomas S
I princippet kunne man vel have valgt at forme det som "jeg
middagssover" og "jeg længdespringer" helt parallelt med "jeg
løbetræner".
--
mvh
Thomas S
Karin Trabolt
> I 'drengen danser foxtrot' er der ikke på samme måde en genstand,
> som agens forholder sig til; 'foxtrot' beskriver snarere dansemåden og
> psykologisk får jeg næsten en adverbialfornemmelse i mit sprogøre, men
> grammatisk set taler man om objekt alligevel.
Ja. Drengen danser en bestemt slags dans ligesom han kunne springe et
bestemt slags spring (længdespring) eller sove en bestemt slags søvn
(middagssøvn).
--
Karin Trabolt
Bertel Lund Hansen
> forholder sig til; 'foxtrot' beskriver snarere dansemåden og psykologisk får
> jeg næsten en adverbialfornemmelse i mit sprogøre,
Fin forklaring. Jeg tænke på om ikke man kunne sige´at det
'egentlig' bare er verbet "gøre" eller "lave" som man har
erstattet med et mere beskrivende verbum.
"Jeg laver længdespring", "Jeg gør foxtrot" - jf. eng. "Do the
locomotion".
Jens Brix Christiansen
>I princippet kunne man vel have valgt at forme det som "jeg
>middagssover" og "jeg længdespringer" helt parallelt med "jeg
>løbetræner".
Hvem er "man"?
"Jeg middagssover" er forkert dansk. "Jeg sover middagssøvn" er
rigtigt dansk. Det er sådan fordi det nu engang er blevet sådan. Der
er ikke nogen "man" der har valgt det.
Jeg synes derfor ikke det giver mening at sige "i princippet kunne man
vel have valgt ...".
Thomas S
Det jeg prøvede på at mene var, at man sådan set godt kunne have et
udsagnsord specifikt til hver af de øvelser, vi kvalificerer på den
måde. Vi kunne have "jeg højdespringer" og "jeg længdespringer"
parallelt med dannelser som "jeg styrketræner" og "jeg løbetræner".
Når vi skal skelne mellem at køre bil og køre cykel, kunne vi snildt
have to forskellige ord for, fx. "jeg chaufførerer" og "jeg cykler"
(nåja, det ene har vi så). Man kunne indvende, at "jeg cykler" og
"jeg kører cykel" ikke altid betyder helt det samme - fx er kun det
sidste et meningsfuldt svar på "hvad kører du?" Men det er sådan kun
fordi vi har det brede udsagnsord "køre", at det nogle gange kan være
nødvendigt at specificere køretøjets kaliber. Hvis vi havde et
køre-udsagnsord specifikt for hvert køretøj, ville det ikke være
nødvendigt at have det brede (det ville sikkert opstå næste gang, vi
fandt på et nyt køretøj og brugte et ord ved analogi fremfor at
danne et nyt, men det er lige meget for pointen).
Det giver - hvis jeg ellers har tænkt tanken til ende - ikke mening at
skrive de samme overvejelser når ord tager et "ægte objekt" (mit
begreb i mangel af bedre). Jeg kan i princippet spise hvad som helst,
tage hvad som helst eller håne hvad som helst. At skifte objektet ud
ændrer ikke handlingen.
Hvis jeg skulle lave en matematikanalogi, så er de "indre objekter" op
til uendelige i antal, men altid tællelige, mens "ægte objekter" er
uendelige i antal og tillige utællelige (man kan altid komme syltetøj
på). Vi kunne derfor gå igang med at lave udsagnsord til alle danse,
vi har: "Jeg foxtroter", "jeg stepper" (nogle gange har vi dem), "jeg
balleter" osv. og få et brugbart (men næppe praktisk) resultat, så
vi slipper for sige "jeg danser foxtrot" osv. Men vi ville hurtigt få
åndenød, hvis vi gik i gang med de situationer, hvor udsagnsordene
tager "ægte objekt": "Jeg bollerikarryer" og "Jeg
bollerikarrymedrosinerer" og "Jeg mintpastillerikarryer" skulle nok
vise os det håbløse i opgaven.
Det var næppe en tanke, det var værd at skrive så meget om, men det
var altså det jeg mente.
--
mvh
Thomas S
Simon Shine
> Thomas S wrote:
>
>>I princippet kunne man vel have valgt at forme det som "jeg
>>middagssover" og "jeg længdespringer" helt parallelt med "jeg
>>løbetræner".
>
> Hvem er "man"?
>
> "Jeg middagssover" er forkert dansk.
> "Jeg sover middagssøvn" er rigtigt dansk.
>
> Det er sådan fordi det nu engang er blevet sådan.
> Der er ikke nogen "man" der har valgt det.
Hvor dogmatisk. Man kan naturligvis sige lige hvad der passer en. Dansk
er kun dansk fordi folk har afveget fra hvad de snakkede foerhen -- det
vil de fleste mene, med mindre de er overbeviste om at Gud skabte dansk,
og derudover lukker oererne for sproglig udvikling.
Jeg vil til gengaeld mene at der er gode grunde til ikke at sige "Jeg
hurtigcykler" og "Jeg aebleskivespiser", dette vaerende at den egentlige
handling ikke er anderledes naar man henholdsvis cykler langsomt og
spiser risengroed, hvorimod man med loebetraening har en meget specifik
maade at traene paa der adskiller sig eksempelvis fra styrketraening.
Apropos soevn er det vist meget velkendt at powernappe (med eller uden
mellemrum), der er en bestemt teknik inden for soevn. :-)
> Jeg synes derfor ikke det giver mening at sige "i princippet kunne man
> vel have valgt ...".
I princippet forstaar folk nok udemaerket hvad man siger, selvom ens
maade at udtrykke udsagnsordet paa laegger op til en ret overfloedig
kategorisering.
--
Best regards,
Simon Shine <http://shine.eu.org> GPG Key ID: 0x7BAEDE28
Key fingerprint = 86FE E8A6 A980 CBF7 DC75 44F9 FF64 CCC4 7BAE DE28
Often imitated, never duplicated. Always outnumbered, never outgunned.
Remove the evil loopback in my address to properly send me private mail.
Bertel Lund Hansen
>> Det er sådan fordi det nu engang er blevet sådan.
>> Der er ikke nogen "man" der har valgt det.
> Hvor dogmatisk. Man kan naturligvis sige lige hvad der passer en. Dansk
> er kun dansk fordi folk har afveget fra hvad de snakkede foerhen
Hvorved adskiller den forklaring sig fra det du protesterer imod?
> Apropos soevn er det vist meget velkendt at powernappe (med eller uden
> mellemrum), der er en bestemt teknik inden for soevn. :-)
Det er ingen bestemt teknik. Det er faktisk karakteristisk for
søvn at man opgiver kontrollen. Fidusordet "powernappe" har bare
fortrængt udtrykket "at tage sig en (middags)lur". Det er nemlig
ikke fint nok til en afdelingsleder.
Thomas S
>
> Jeg vil til gengaeld mene at der er gode grunde til ikke at sige "Jeg
> hurtigcykler" og "Jeg aebleskivespiser", dette vaerende at den egentlige
> handling ikke er anderledes naar man henholdsvis cykler langsomt og
> spiser risengroed, hvorimod man med loebetraening har en meget specifik
> maade at traene paa der adskiller sig eksempelvis fra styrketraening.
Jeg kan se, at min tanke i det mindste er mulig at følge. Hvad man så
kan bruge det til, ved jeg ikke rigtig.
--
mvh
Thomas S
Jens Brix Christiansen
<si...@evil-loopback.shine.eu.org> wrote:
>Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> "Jeg middagssover" er forkert dansk.
>> "Jeg sover middagssøvn" er rigtigt dansk.
>>
>> Det er sådan fordi det nu engang er blevet sådan.
>> Der er ikke nogen "man" der har valgt det.
>
>Hvor dogmatisk. Man kan naturligvis sige lige hvad der passer en. Dansk
>er kun dansk fordi folk har afveget fra hvad de snakkede foerhen -- det
>vil de fleste mene, med mindre de er overbeviste om at Gud skabte dansk,
>og derudover lukker oererne for sproglig udvikling.
Jeg er helt enig i at sprolig udvikling sker når folk siger noget
andet end de sagde forud. Det var sådan set det jeg mente med "fordi
det nu engang er blevet sådan". Det var ikke min mening at give
udtryk for at det ikke kunne tænkes at blive anderledes i fremtiden.
Det kan det sagtens, og det bliver det også nok. Det er godt nok lidt
svært at forudsige hvad der bliver anderledes. Jeg er opmærksom på
fænomenet sproglig udvikling, og jeg forsøger på ingen måde at bekæmpe
det. Jeg er ked af at jeg har udtrykt mig sådan at jeg blev
misforstået.
Man kan naturligvis sige lige hvad der passer en. Det ændrer ikke ved
at noget af det man siger, er forkert dansk, mens andet af det man
siger, er rigtigt dansk. Det der er rigtigt nu, var det ikke
nødvendigvis tilforn, og der gives ej heller nogen garanti for at det
vil forblive rigtigt ret længe.
Ikke desto mindre er "jeg middagssover" forkert dansk. Forkert i
betydningen uidiomatisk, afvigende fra hvad folk siger, en nyskabelse
(ja - måske er det ikke engang en nyskabelse - det kan være det har
været rigtigt dansk engang).
Thomas S
>
> Ikke desto mindre er "jeg middagssover" forkert dansk.
Hvem har hævdet andet? Pointen var, at det kunne lade sig gøre at
have et udsagnsord for den handling som adskilte det fra andre
sovehandlinger.
--
mvh
Thomas S
Jens Brix Christiansen
Jeg tror ikke vi to er spor uenige. Jeg svarede Simon Shine. Jeg
troede han havde misforstået mig. Og jeg tror for resten heller ikke
jeg er uenig med ham.
Jeg synes dit tankeeksperiment er fint, og jeg kan sagtens forestille
mig en udvikling af dansk i den retning. Jeg kan også gætte på at det
nok ikke sker, men det er ligesom irrelevant.
Thomas S
>
> Jeg synes dit tankeeksperiment er fint, og jeg kan sagtens forestille
> mig en udvikling af dansk i den retning.
Ja, jeg tror da ikke på det sker. Men det var rigtigt nok irrelevant.
Det er bare en egenskab ved sitautioner, hvor udsagnsord tager "indre
objekter", der var forskellig fra, når de tager "ægte objekter".
That's all. Det var altså ikke et oplæg til en ny sprogpolitik.
--
mvh
Thomas