/Lars
> Nogen som ved hvor udtrykket Amar halshug stammer fra?
Jeg har aldrig hørt det i lige den form, men forklaringen er vistnok, at
officielle henrettelser ved halshugning engang var henlagt til Amager.
Hilsen Tom
> Nogen som ved hvor udtrykket Amar halshug stammer fra?
Et vildt gæt: fra Amager.
Jeg tror at det er en ed.
Man sværger at man taler sandt.
Ellers står man til halshugning på Amager.
I gamle dage var det på Amager at visse
københavnere blev ført til skarpretteren.
> Jeg tror at det er en ed.
> Man sværger at man taler sandt.
> Ellers står man til halshugning på Amager.
> I gamle dage var det på Amager at visse
> københavnere blev ført til skarpretteren.
Tak for det..
/Lars
> Nogen som ved hvor udtrykket Amar halshug stammer fra?
"Amager halshug" har jeg først lært som voksen, men "amager" er
en besværgelse der er kendt over det ganske land. Jeg kender ikke
oprindelsen, og ODS er nede.
> "Amager halshug" har jeg først lært som voksen, men "amager" er
> en besværgelse der er kendt over det ganske land.
Ikke her. Jeg har altid kun kendt det som "Amager halshug". Det andet må
være en forkortelse.
ML-78
>> "Amager halshug" har jeg først lært som voksen, men "amager" er
>> en besværgelse der er kendt over det ganske land.
> Ikke her. Jeg har altid kun kendt det som "Amager halshug". Det andet må
> være en forkortelse.
Tja ... "Amager halshug" er vel også en forkortelse.
Versionen med "Amager" ledsat af en karakteristisk gestus som en kniv, der
skærer halsen over, er også en forkortelse.
Når man har brug for at bedyre, at man taler sandt, er det jo lidt
omstændeligt at sige: "Måtte jeg blive ført til skarpretteren på Amager, om
disse mine ord ikke er sandheden, hele sandheden og kun sandheden!"
Hilsen Tom
> ... ledsat af en karakteristisk gestus
'Ledsat* er naturligvis en forkortelse for 'ledsaget'.
Hilsen Tom
> > Ikke her. Jeg har altid kun kendt det som "Amager halshug". Det
andet må
> > være en forkortelse.
>
> Tja ... "Amager halshug" er vel også en forkortelse.
Jeg vil betegne det som et fast udtryk i stil med så mange andre, og at
"Amager" er en forkortelse af det faste udtryk.
> Når man har brug for at bedyre, at man taler sandt, er det jo lidt
> omstændeligt at sige: "Måtte jeg blive ført til skarpretteren på
Amager, om
> disse mine ord ikke er sandheden, hele sandheden og kun sandheden!"
Det har næppe heller været brugt som et fast udtryk.
ML-78
> Et vildt gæt: fra Amager.
http://www.bibliotek.taarnby.dk/lks/gd_pdf/10_identitet_p.pdf
Lokalhistorisk Samling i Tårnby skriver om udtrykket i deres månedsblad
'Glemmer du nr. 10 - November 2005':
"Ama'r
Udtrykket "Ama`r" er en ed, der understreger at man taler sandt og
efterfølges ofte af en bevægelse med håndkanten hen foran halsen.
Det skyldes, at Københavns officielle rettersted blev flyttet ud på Amager
Fælled på den tidligere svenske Skanse i 1806.
W. Schorn beskriver en henrettelse her: "Vi, der nu befandt os tæt inde ved
foden af skafottet, spejdede længe efter delikventen, (red. lovovertræderen)
da endelig en ganske ung fyr på nogle og tyve år, iført trøje og sort
voksdugskasket, kommer gående med raske skridt, uagtet hænderne er lænkede
korslagte over brystet; han er omgivet af en cordon (Red. Kæde) af vægtere,
der iført deres embedsdragt og bærende deres morgenstjerner, slå kreds om
trappen, som fører op til skafottet, medens forbryderen i et par spring står
deroppe og ærbødigt blotter hovedet for de autoriteter, der nu med præsten i
spidsen taler det allersidste ord til ham... et øjeblik efter har han lagt
sig til tilrette på skråbrættet foran blokken, og skarpretteren iført sin
sølvbræmmede hue, har med de hvidbehandskede hænder hentet øksen frem af den
kasse i hvilken den hidtil er holdt skjult, og fører nu det sikre hug". Fire
slaver lagde derefter liget og det afhuggede hoved ned i en kiste og bar den
væk. Den døde blev senere begravet i en uindviet grav.
Den sidste henrettelse her fandt sted i 1850´erne. Det vil sige blot 50 år
og alligevel affødte retterstedet udtrykket "Ama´r", der stadig eksisterer."
Hilsen Tom
>> Et vildt gæt: fra Amager.
> http://www.bibliotek.taarnby.dk/lks/gd_pdf/10_identitet_p.pdf
> Lokalhistorisk Samling i Tårnby skriver om udtrykket i deres
> månedsblad 'Glemmer du nr. 10 - November 2005':
Tak for historien.
Jeg studser bare lidt over stavemåden "delikventen",
men jeg kløjes også tit selv i de dersens fremmedord.
--
:·) - »Hvad vil du være i dit næste liv?«
- »Jeg vil være isenkrammer på en planet,
hvor "Isen" er det almindeligste pigenavn.«
> Jeg studser bare lidt over stavemåden "delikventen",
> men jeg kløjes også tit selv i de dersens fremmedord.
Jeg rettede det først, men fortrød, da det jo var et ordret citat, jeg
klippe/klistrede.
HilsenTom
> Jeg vil betegne det som et fast udtryk i stil med så mange andre, og at
> "Amager" er en forkortelse af det faste udtryk.
Når jeg aldrig har hørt andet end "amager", kan jeg ikke opfatte
det som en 'direkte' forkortelse, på samme måde som "sgu" ikke er
en 'direkte' forkortelse. Forkortelsen er sket for så lang tid
siden at det er blevet til selvstændige ord (dér hvor udtrykket
ikke er "amager halshug").
Jeg har vidst fra barnsben af hvad "sgu" kom af, men først for
nogle år siden fundet ud af at "amager" også er en kortform.
>> Nogen som ved hvor udtrykket Amar halshug stammer fra?
>
> "Amager halshug" har jeg først lært som voksen, men "amager" er
> en besværgelse der er kendt over det ganske land. Jeg kender ikke
> oprindelsen, og ODS er nede.
Så må vi jo ty til andre opslagsværker. Vogel-Jørgensen kender kun den
korte form "*Amager!* - som en art edelig bekræftelse anvendt i daglig
tale, samtidig med at højre hånd føres vandret hen over struben, som om man
ville skære halsen over. - Skal stamme fra, at i ældre tider halshuggedes
forbrydere på Amager Fælled. På tryk findes den vistnok meget ældre vending
først (ifølge ODS) i Carl Møllers /Paa Farten/ 215; 1884."
--
Poul
I min barndom i 1930rne mindes jeg kun at have hørt og brugt det ene ord
*Amager* med den dertil hørende håndbevægelse og det være sig i by og på
landet - dvs København og Nordsjælland.
Sven
>> "Amager halshug" har jeg først lært som voksen, men "amager" er
>> en besværgelse der er kendt over det ganske land.
> Ikke her. Jeg har altid kun kendt det som "Amager halshug".
Det har jeg også kun. Så vidt jeg husker, er vi fra nogenlunde samme årgang.
> Det andet må være en forkortelse.
Det behøver det nu ikke være.
--
Mvh. Peter
Jeg er vist lige en enkelt årgang yngre, men mener at kunne huske, at
jeg lærte "amager halshug" i et afsnit af børne-tv-serien "Hulubulu -
Lotte, hvor er du henne?" som kørte (midt i firserne?). Scenen er en
fodboldkamp, hvor de besværger et væddemål med "amager halshug" -
men vores helte får naturligvis hjælp af den usynlige pige med
navle-aktivatoren. Jeg må dog tage visse forbehold, da dette er et
obskurt minde fra dengang, jeg var ret lille, og som jeg ikke lige har
mulighed for at tjekke. Den slags kan let vise sig at være en
sammenblanding af mere end et minde.
--
mvh
Thomas S