Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald øvrigt
for?
Er der iøvrigt andre lande der har symboler, som f.eks. England, Frankring
og USA?
> Tyskland har "ørnen" som "forbundsvåben" (som symboliserer magt).
>
> Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald øvrigt
> for?
Vi har tre løver i rigsvåbenet.
> Er der iøvrigt andre lande der har symboler, som f.eks. England, Frankring
> og USA?
Jeg forbinder også ørnen med USA.
> Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald øvrigt
> for?
De tre vildmænd? Eller det kristne kors, hvidt, på rød baggrund - som på
studenterhuerne?
Eller de tre kroner, som symboliserer Danmarks, Norges og Sveriges
kongekroner ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
> Har Danmark noget lignende symbol
Danmarks rigsvåben:
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_rigsv%C3%A5ben
> Er der iøvrigt andre lande der har symboler, som f.eks. England, Frankring
> og USA?
Find dem (og mange andre) her:
http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Coats_of_arms_by_country
John
> Tyskland har "ørnen" som "forbundsvåben" (som symboliserer magt).
> Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald øvrigt
> for?
Ikke mig bekendt. Vi har to stenaldermænd, nogle løver og nogle
hjerter i rigsvåbnet, men ingen af dem er specielle symbolder på
riget. Nationalfuglen er en svane - vedtaget for ikke så mange år
siden ved en afstemning.
> Er der iøvrigt andre lande der har symboler, som f.eks. England, Frankring
> og USA?
Canada har et ahornblad - et meget smukt symbol.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> De tre vildmænd?
Jeg ser kun to vildmænd.
--
Herluf :·)
- men der er tre løver.
> > Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald øvrigt
> > for?
> Ikke mig bekendt.
Så er det på tide du bli'r oplyst.
> Vi har to stenaldermænd, nogle løver og nogle hjerter i rigsvåbnet, men
> ingen af dem er specielle symbolder på riget.
Så er det temmelig sært at det hedder rigsvåbnet. Man skelner i dag mellem
det lille og det store rigsvåben. Begge er for så vidt symboler på riget,
førstnævnte især på staten hvorfor det også kaldes også statsvåbnet,
sidstnævnte også og især symbol på kongehuset hvorfor det også kaldes
kongevåbnet. "Nogle løver" kan præciseres til "tre løver" i det lille
rigsvåben, mens det store er mere kompliceret. De to stenaldermænd der
holder selve våbenskjoldet, findes kun i det store rigsvåben som sjældent
bruges. Det lille bruges meget. Det står ved alle grænseovergange, hænger
på alle ambassaders dør eller facade.
Det store rigsvåben eller kongevåbnet ændres ved tronskifter. Det lille
rigsvåben, tre løver omgivet af hjerter, kendes tilbage fra kong Knuds segl
ca. 1194. Det har siden fået en kongekrone tilføjet over det egentlige
våbenskjold, men er ellers ret uændret.
Hvorfor løver? Løven er, i konkurrence med ørnen, symbol på styrke og var
et meget yndet middelaldermotiv, mere eller mindre naturalistisk eftersom
europæiske kunstnere sikkert aldrig havde set en løve. Den tyske kejser
valgte ørnen. Den danske konge ville antagelig gerne markere uafhængighed
og valgte løverne. Somme har spekuleret i 1100-tallets alliance med den
saksiske hertug Henrik (der) Löwe der også brugte løven som skjoldmærke og
hvis slægt, Welferne, var konkurrenter til kejserkronen. Det vil jeg ikke
kloge mig på.
Hvorfor tre? Et populært tal? Danmark, Norge og Hertugdømmerne? Almindelig
inflation? Det vil jeg heller ikke kloge mig på.
Byen Berlin bruger lidt ekstraordinært en bjørn. Måske også et synbol på
styrke?
Litt.:
Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Bd. I
(2003), s. 53ff
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
> Så er det på tide du bli'r oplyst.
Ved "lignende" tænkte jeg på en enkelt genstand som straks får os
til at tænke på Danmark. Jeg ved da godt at rigsvåbnet er symbol
på riget.
Mange tak for jeres fine respons og svar!
> Ikke mig bekendt. Vi har to stenaldermænd, nogle løver og nogle
> hjerter i rigsvåbnet, men ingen af dem er specielle symbolder på
> riget.
Se Ingemann: "Holger Danskes Mærke". "Holger Danske". "Et Digt". 1837.
Især 2. strofe.
Hilsen Tom
> Se Ingemann: "Holger Danskes Mærke". "Holger Danske". "Et Digt". 1837.
> Især 2. strofe.
Den kender jeg skam udenad, men vil en ørn, en løve, et kors
eller et hjerte få dig til at tænke på Danmark?
Hvor finder du den tredje? Der er kun to på rigsvåbnet.
> Eller de tre kroner, som symboliserer Danmarks, Norges og Sveriges
> kongekroner ...
Det er Kalmarunionens symbol - som svenskerne vist har beholdt i deres
rigsvåben.
Per V
--
Nu er Hutlihuts nye cd snart ude i velassorterede pladebutikker! Årets
hadegave,
Fedtmule: "Har jeg tre løver? Det tror jeg ikke!" (Lykkelig den, der kan
huske den skønne historie, citatet stammer fra).
>
> Canada har et ahornblad - et meget smukt symbol.
Libanon har et cedertræ.
>
> Byen Berlin bruger lidt ekstraordinært en bjørn. Måske også et synbol
> på styrke?
Rusland symboliseres også ofte ved en bjørn.
> On Tue, 05 Feb 2008 19:21:02 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>
>>> Har Danmark noget lignende symbol - og hvad står det i givet fald
>>> øvrigt for?
>>
>> Ikke mig bekendt.
>
> Så er det på tide du bli'r oplyst.
>
>> Vi har to stenaldermænd, nogle løver og nogle hjerter i rigsvåbnet,
>> men ingen af dem er specielle symbolder på riget.
>
> Så er det temmelig sært at det hedder rigsvåbnet. Man skelner i dag
> mellem det lille og det store rigsvåben. Begge er for så vidt
> symboler på riget, førstnævnte især på staten hvorfor det også kaldes
> også statsvåbnet, sidstnævnte også og især symbol på kongehuset
> hvorfor det også kaldes kongevåbnet.
Jeg kan kanskje fylle ut med at et 'våpen' i denne sammenhengen er et
gjenkjennbart merke i form av et dekorert skjold. Vitenskapen om
utforming og katalogisering av slike merker heter 'heraldikk' og er en
gammel felleseuropeisk tradisjon. Det er knytta til samling og
organisering av hærstyrker. Vi kan tenke på herolden, kongens utroper,
og på sagaenes "merkesmann", den av kongens betrodde menn som bar merket
i slag så alle skulle vite hvor de skulle samle seg. Jeg har for meg at
dette i bunn og grunn er samme stilling. Skjoldmerker var personlige og
blei ført av konger og andre stormenn som hadde egne hæravdelinger. Når
noen adles gir kongen dem bl.a. rett til å føre våpenskjold, og det er
egentlig retten til å ha egne soldater i tjeneste.
Slektsvåpen gikk i arv, og de kunne bli hengende ved staten etter at ei
fyrsteslekt døde ut. Dermed fikk vi riksvåpen. Nymotens statsformer som
forbundsrepublikker er ikke "riker" og kaller det ikke for riksvåpen,
men f.eks. forbundsvåpen.
Nesten alle stater har våpen. Og jo yngre og fattigere statene er, jo
større og mer storslagent dekorert er skjoldet. Det er en billig måte å
kjøpe seg historie på.
> "Nogle løver" kan præciseres til "tre løver" i det lille rigsvåben,
> mens det store er mere kompliceret. De to stenaldermænd der holder
> selve våbenskjoldet, findes kun i det store rigsvåben som sjældent
> bruges. Det lille bruges meget. Det står ved alle grænseovergange,
> hænger på alle ambassaders dør eller facade.
>
> Det store rigsvåben eller kongevåbnet ændres ved tronskifter. Det
> lille rigsvåben, tre løver omgivet af hjerter, kendes tilbage fra
> kong Knuds segl ca. 1194. Det har siden fået en kongekrone tilføjet
> over det egentlige våbenskjold, men er ellers ret uændret.
>
> Hvorfor løver? Løven er, i konkurrence med ørnen, symbol på styrke
> og var et meget yndet middelaldermotiv, mere eller mindre
> naturalistisk eftersom europæiske kunstnere sikkert aldrig havde
> set en løve. Den tyske kejser valgte ørnen. Den danske konge ville
> antagelig gerne markere uafhængighed og valgte løverne. Somme har
> spekuleret i 1100-tallets alliance med den saksiske hertug Henrik
> (der) Löwe der også brugte løven som skjoldmærke og hvis slægt,
> Welferne, var konkurrenter til kejserkronen. Det vil jeg ikke kloge
> mig på.
Motivet på skjoldet kan bety mange ting. Ofte er det totemaktig
dyreidentifikasjon, som med den tyske ørna eller de danske, norske og
götske løvene. Andre ganger kan det være et enkelt ordspill på navnet.
Skikken med ordspill kan kanskje komme av en eldre motsatt skikk. Mange
gamle adelsslekter har navn etter motivet på skjoldet, og dermed fantes
koplinga mellom navn og skjoldmotiv. Men dyremotiv kan igjen ha
opprinnelse i tilnavn. Jeg veit ikke hvor Henrik Löwe passer inn her.
Norge har ei gyllen løve på rød bunn. Sverige har to riksvåpen. Det
enkleste kalles også Svea Rikes Vapen og er det kjente med tre gylne
kroner på blå bunn. Det andre våpenet er delt i fire med et gyllent
kors. To hjørner har Svea Rikes Vapen, de to andre har ei gul løve på
blå bunn, dv. Göta rikes våpen. Det spekuleres i om korset i våpenet ga
idéen til flagget.
> Hvorfor tre? Et populært tal? Danmark, Norge og Hertugdømmerne?
> Almindelig inflation? Det vil jeg heller ikke kloge mig på.
>
> Byen Berlin bruger lidt ekstraordinært en bjørn. Måske også et
> synbol på styrke?
Ordspill. Ber-lin. Byen jeg bor i har et par ski.
--
Trond Engen
- har alt, ikk'
>> Eller de tre kroner, som symboliserer Danmarks, Norges og
>> Sveriges kongekroner ...
> Det er Kalmarunionens symbol - som svenskerne vist har
> beholdt i deres rigsvåben.
SDE:
De tre kroner var egentlig Sveriges våben, men kom
til at symbolisere Kalmarunionens tre nordiske riger.
Efter unionsopløsningen førte Christian 3. fra 1546
de tre kroner som prætentionsvåben, og dansk-norske
konger markerede på denne måde en politisk vilje til
også at dominere Sverige. Brugen af trekronervåbenet
anfægtedes fra svensk side, især i 1500-t. [...]
--
Herluf :·)
> Når noen adles gir kongen dem bl.a. rett til å føre våpenskjold, og det
> er egentlig retten til å ha egne soldater i tjeneste.
Sandt. Og så syntes velstående bogere også at de sku' ha' ret til
våbenskjold, der så blev kaldt bomærker og foruden at gi' status også
tjente som reklame. Jeg har i al beskedenhed lavet et par sir med sådanne:
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/bartholomaeus/bartholomaeus1.html
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/matthias/matthias1.html
http://huse-i-naestved.dk/biblio/riddergade6/portbjaelke.htm
Det slår mig hvor meget lovgivning ca. 1500-1700 sigter på at kende forskel
på folk og matroser.
Købstæder syntes så også de sku' ha' status. Næstveds byvåben viste i sin
oprindelige udformning, kendt fra 1280, tilhøret til Sct. Peders kloster.
Fra slutningen af 1400-årene ville man ligeså gerne være kongelig by og
tilføjedede en krone. Den tog helt magten i 1800-tallet og formerede sig
til tre kroner, gule på blå grund, helt svensk.
http://huse-i-naestved.dk/vaaben/vaaben.html
Helt grassat gik det, da nye forstadskommuner sku' ha' våben.
> Nesten alle stater har våpen. Og jo yngre og fattigere statene er, jo
> større og mer storslagent dekorert er skjoldet. Det er en billig måte å
> kjøpe seg historie på.
Ja. Jf. en anden tråd om demokratisk republik, folkerepublik eller
humoristisk folkefolkerepublik.
> Motivet på skjoldet kan bety mange ting. Ofte er det totemaktig
> dyreidentifikasjon, som med den tyske ørna eller de danske, norske og
> götske løvene. Andre ganger kan det være et enkelt ordspill på navnet.
> Skikken med ordspill kan kanskje komme av en eldre motsatt skikk. Mange
> gamle adelsslekter har navn etter motivet på skjoldet, og dermed fantes
> koplinga mellom navn og skjoldmotiv. Men dyremotiv kan igjen ha
> opprinnelse i tilnavn.
Et par mere eller mindre indlysende eksempler her:
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/peter/peter1.html
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/andreas/andreas1.html
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/jakob_d_ae/jakob_d_ae1.html
http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostle/thomas/thomas1.html
>> Byen Berlin bruger lidt ekstraordinært en bjørn. Måske også et
>> synbol på styrke?
> Ordspill. Ber-lin.
Ja. Det er nok så enkelt.
> Byen jeg bor i har et par ski.
Skien?
>>> Byen Berlin bruger lidt ekstraordinært en bjørn. Måske også et
>>> synbol på styrke?
>> Ordspill. Ber-lin.
> Ja. Det er nok så enkelt.
Wikipedia:
The name Berlin, ... is of unknown origin, but may be related to the Old
Polabian stem berl-/birl- "swamp".
Berger,Dieter. Geographische Namen in Deutschland, Bibliographisches
Institut, 1999. ISBN 3-411-06252-5
Hilsen Tom
> SDE:
> De tre kroner var egentlig Sveriges våben, men kom
> til at symbolisere Kalmarunionens tre nordiske riger.
> Efter unionsopløsningen førte Christian 3. fra 1546
> de tre kroner som prætentionsvåben, og dansk-norske
> konger markerede på denne måde en politisk vilje til
> også at dominere Sverige. Brugen af trekronervåbenet
> anfægtedes fra svensk side, især i 1500-t. [...]
Det siges, at Chr.IV anbragte tre kroner over hinanden på Børsens tårn for
at drille svenskerne. Motivet er i øvrigt gentaget på Christiansborgs tårn,
men nok snarere for at efterligne Børsen.
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
> > SDE:
> > De tre kroner var egentlig Sveriges våben, men kom
> > til at symbolisere Kalmarunionens tre nordiske riger.
> > Efter unionsopløsningen førte Christian 3. fra 1546
> > de tre kroner som prætentionsvåben, og dansk-norske
> > konger markerede på denne måde en politisk vilje til
> > også at dominere Sverige. Brugen af trekronervåbenet
> > anfægtedes fra svensk side, især i 1500-t. [...]
>
> Det siges, at Chr.IV anbragte tre kroner over hinanden på Børsens tårn for
> at drille svenskerne. Motivet er i øvrigt gentaget på Christiansborgs tårn,
> men nok snarere for at efterligne Børsen.
»Trekroner« er et gammelt navn for store fartøjer i flåden, og i øvrigt
for et af forterne uden for Københavns havn.
<http://www.sns.dk/byer-byg/Netpub/trekroner/trekron.htm>
- og som en udsøgt hån mod danske studerende har man anbragt Roskilde
Universitetscenter på en utilgængelig pløjemark ved en interimistisk station
kaldet Trekroner.
> - og som en udsøgt hån mod danske studerende har man
> anbragt Roskilde Universitetscenter på en utilgængelig
> pløjemark ved en interimistisk station kaldet Trekroner.
Tror du ikke at navnet skyldes enelleranden kommunal aftale
om at grundstykket blev overdraget til formålet for symbolske
3 kr.?
--
Herluf :·)
> "Per Rønne" skrev:
>> De tre vildmænd?
>
> Jeg ser kun to vildmænd.
Den tredie er et spejlbillede ;-)
Hej -- Ib
>"Per Rønne" wrote:
>
>> Eller de tre kroner, som symboliserer Danmarks, Norges og Sveriges
>> kongekroner ...
>
>Det er Kalmarunionens symbol - som svenskerne vist har beholdt i deres
>rigsvåben.
De tre kroner findes også i Danmarks kongevåben, som der det der
tidligere (før ca. 1960) kaldtes det store rigsvåben. Det er aftalt
med Sverige i slutningen af middelalderen at det i den forbindelse
netop symboliserer Kalmarunionen (og altså ikke noget med at den
danske konge skulle have en slags ret til at regere over Sverige),
mens det i Sverige udgør det egentlige rigsvåben på linje med det
danske med 3 løver og 9 hjerter.
Det nuværende kongevåben blev til i 1972, hvor symbolerne for
venderne, goterne, Holsten, Stormarn, Delmenhorst, Ditmarsken og
Lauenborg måtte fjernes fordi disse af Frederik IX's titler ikke
kunne arves af en kvinde.
Vildmændene i kongevåbenet er ikke et dansk symbol som sådan. De
stammer fra Oldenborg
--
(indlægget slutter her)
>Den kender jeg skam udenad, men vil en ørn, en løve, et kors
>eller et hjerte få dig til at tænke på Danmark?
Ingen af dem set isoleret, men rigsvåbnet med tre løver og ni hjerter
får mig da til at tænke på Danmark, nogenlunde på samme måde som
Dannebrog gør.
--
(indlægget slutter her)
> - og som en udsøgt hån mod danske studerende har man anbragt Roskilde
> Universitetscenter på en utilgængelig pløjemark ved en interimistisk
> station kaldet Trekroner.
Det er vist længe siden, du har været der.
Måske som landmåler?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
England har John Bull og USA Uncle Sam.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Interimistisk? Hvordan det?
RUC er ikke anbragt ved trinbrættet, men trinbrættet er oprettet et årti
efter RUC, formodentligt primært aht. RUC. Trinbrættet er formodentligt
mindst lige så veludstyret som andre trinbrætter med tilsvarende
passagergrundlag.
/Lars
Lars Kongshøj wrote:
> Helge S skrev:
>> - og som en udsøgt hån mod danske studerende har man anbragt Roskilde
>> Universitetscenter på en utilgængelig pløjemark ved en interimistisk
>> station kaldet Trekroner.
>
> Interimistisk? Hvordan det?
Stationen er mangelfuldt udstyret og fremtræder som midlertidig
>
> RUC er ikke anbragt ved trinbrættet, men trinbrættet er oprettet et
> årti efter RUC, formodentligt primært aht. RUC. Trinbrættet er
> formodentligt mindst lige så veludstyret som andre trinbrætter med
> tilsvarende passagergrundlag.
16 år vil jeg tro. Det eneste trinbræt jeg kender er Egøje syd for Køge, og
der skal man både som påstigende og afstigende passager give tegn for at få
toget til at holde. På RUC er der næster 10.000 studerende og der er altid
masser af passagerer der stiger af og på. Det er nok derfor man ikke klader
stationen et trinbræt, skønt den fortjener ikke bedre.
Trinbrættet er ikke et trinbræt, men er forlængst blevet en vaskeægte
station.
I øvrigt tror jeg ikke at jeg har været omkring RUC siden jeg fik min
embedseksamen fra Københavns Universitet. 1992.
> Det nuværende kongevåben blev til i 1972, hvor symbolerne for
> venderne, goterne, Holsten, Stormarn, Delmenhorst, Ditmarsken og
> Lauenborg måtte fjernes fordi disse af Frederik IX's titler ikke
> kunne arves af en kvinde.
Goterne? Gotland.
Hvordan stemmer det med at Margrethe I fik Godtland med? Som Danmarks
husbond og frue.
Sådan har jeg nu aldrig hørt det.
Jeg erindrer at titlerne blev droppet, fordi de var helt ude af trit med
realiteterne.
Et eksempel: Venderne var dels uddøde, dels var det territorium hvor de
havde levet, i 1972 en del af det daværende DDR.
> "Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
> news:vbtiq3d61s7rj10vh...@4ax.com
>> Det nuværende kongevåben blev til i 1972, hvor symbolerne for
>> venderne, goterne, Holsten, Stormarn, Delmenhorst, Ditmarsken og
>> Lauenborg måtte fjernes fordi disse af Frederik IX's titler ikke
>> kunne arves af en kvinde.
> Sådan har jeg nu aldrig hørt det.
> Jeg erindrer at titlerne blev droppet, fordi de var helt ude af trit med
> realiteterne.
> Et eksempel: Venderne var dels uddøde, dels var det territorium hvor de
> havde levet, i 1972 en del af det daværende DDR.
Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Bd. I
(2003), s. 64:
"Ved sin tronbestigelse i 1972 valgte Margrethe 2. ikke at videreføre sine
forfædrers historiske titler: De Venders og Gothers samt Hertug til
Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. I stedet
for blev regentens titel slet og ret: Margrethe II Danmarks Dronning. Siden
1972 er der således ikke længere udtrykt territoriale krav gennem regentens
titel. Den bemærkelsesværdige ændring blev blev fulgt af en tilsvarende(*)
forenkling af kongevåbenet, som tidligere i vid udstrækning afspejlede
regentens titler. Ændringerne skyldes formentlig, at dronningen - eller
snarere dronningens rådgivere - har ment, at de områder, hvortil der ikke
havde været kvindelig arveret, burde udgå såvel af kongevåbnet som af
titulaturen."
*) Forfatteren erkender i det følgende at ændringen i våbnet ikke er ganske
tilsvarende, idet både Kalmarunionens tre kroner og de to slesvigske løver
er bibeholdt, hvilket evt. kunne tolkes son territoriale krav.
Og vi kan beklage at de gamle, dejligt svulstige titler er fjernet ...
> Og vi kan beklage at de gamle, dejligt svulstige titler er fjernet ...
Vi? Jeg er helt ligeglad.
Har du dokumentation for det?
FUT: dk.fritid.jernbaner
/Lars
Jeg tror bestemt ikke at den er midlertidig. Jeg tror ikke, at man har
ambitioner om at udstyre en station, der _primært_ benyttes som
pendlerstation i et begrænset tidsrum af døgnet, bedre.
>> RUC er ikke anbragt ved trinbrættet, men trinbrættet er oprettet et
>> årti efter RUC, formodentligt primært aht. RUC.
> 16 år vil jeg tro.
Ruc åbnede i følge wikipedia 1. september 1972. Så vidt jeg husker
åbnede Trekroner i slutningen af maj 1986. Så omkringt 14,6 år er mit
bedst bud.
> Det er nok derfor man
> ikke klader stationen et trinbræt, skønt den fortjener ikke bedre.
Jernbaneteknisk er den mig bekendt et trinbræt.
/Lars
> On Tue, 05 Feb 2008 21:23:06 +0100, Bertel Lund Hansen
> >Den kender jeg skam udenad, men vil en ørn, en løve, et kors
> >eller et hjerte få dig til at tænke på Danmark?
> Ingen af dem set isoleret, men rigsvåbnet med tre løver og ni hjerter
> får mig da til at tænke på Danmark, nogenlunde på samme måde som
> Dannebrog gør.
Det er nu ikke mit indtryk at rigsvåbnet er så kendt -- bl.a. er du
vist er første her, der nævner hjerterne. Det tyske forbundsvåben er
nok mere kendt, dels fordi det er så enkelt, dels fordi farverne er de
nationale (sort ørn med rødt næb og røde kløer på gylden bund).
Jens S. Larsen
> Det er nu ikke mit indtryk at rigsvåbnet er så kendt
Det lyder utroligt. Man kan ikke køre krydse en gænse til Danmark uden at
se det. Man kan ikke gå ind på en dansk ambassade eller politistation uden
at se det. Det der på forsiden af det danske pas.
> -- bl.a. er du vist er første her, der nævner hjerterne. Det tyske
> forbundsvåben er
Nej
<news:8ccwjnyg1amf$.1smijlx6...@40tude.net>
>On Wed, 6 Feb 2008 13:59:21 -0800 (PST), Jens S. Larsen wrote:
>
>> Det er nu ikke mit indtryk at rigsvåbnet er så kendt
>
>Det lyder utroligt. Man kan ikke køre krydse en gænse til Danmark uden at
>se det.
I hvert fald på de landeveje der går over landegrænsen fra Tyskland.
Den grænse til Danmark som jeg oftest krydser, er den på motorvejen på
Øresundsbroen. Der ser man det faktisk ikke. Man ser et EU-skilt med
teksten "Danmark".
Når man tager toget over Øresundsbroen, opdager man kun at man har
krydset en grænse ved at sproget i togets højttaler skifter.
Rigsvåbenet var på de gule enkroner man brugte i min barndom. Det var
der jeg først lærte det at kende. Det skiftede til kongevåbnet i 1960,
og mønter med kongevåbnet blev præget frem til 1989. Man kan
selvfølgelig være så ung at man ikke kender de mønter ...
--
(indlægget slutter her)
> Rigsvåbenet var på de gule enkroner man brugte i min barndom. Det var
> der jeg først lærte det at kende. Det skiftede til kongevåbnet i 1960,
> og mønter med kongevåbnet blev præget frem til 1989. Man kan
> selvfølgelig være så ung at man ikke kender de mønter ...
Ja - jeg er ikke sikker på om jeg havde kendt dem, hvis ikke jeg havde
samlet på mønter.
Nis
> Det lyder utroligt. Man kan ikke køre krydse en gænse til Danmark uden at
> se det. Man kan ikke gå ind på en dansk ambassade eller politistation uden
> at se det. Det der på forsiden af det danske pas.
Og på ti- og tyvekronersmønterne. (Det estiske rigsvåben er ellers næsten
identisk med det danske, bortset fra hjerterne og tilbehøret uden for
selve våbenskjoldet.)
En ørn var mit hjelmemærke,
på brynjen stod korsets tegn.
På skjold bar jeg løverne stærke
i hjerternes milde hegn.