Min restskrivningsordbog fra 1995 har ingen problemer med formen.
1. Mor (el. moder) -en, mødre
Mit eget gæt er, at formen har været gangbar lige så længe som man har
kunnet bruge "mor" for "moder".
Har jeg ret i det?
--
Martin
http://www.martinbak.dk
> En diskussion på nettet angriber journalister for at at bruge "moren" (om
> moderen) i en artikel.
> Det påstås at formen er ny og udtryk for sprogligt forfald.
> Min restskrivningsordbog fra 1995 har ingen problemer med formen.
"Moren" som bestemt form har været tilladt siden 1955 som jeg
læser RO55. ODS angiver ikke den bestemte form, og det gør DOF
heller ikke.
RO55 henviser til "moder" når man slår op på "mor". Der står:
moder el. mor no., -en, mødre
> Mit eget gæt er, at formen har været gangbar lige så længe som man har
> kunnet bruge "mor" for "moder".
> Har jeg ret i det?
Det tror jeg.
> En diskussion på nettet angriber journalister for at at
> bruge "moren" (om moderen) i en artikel.
> Det påstås at formen er ny og udtryk for sprogligt forfald.
Jeg ved godt at den bestemte form har været i orden
siden mindst 1955 som Bertel nævner. Men jeg indrømmer
at jeg er så snævertsynet at jeg guddødemig ikke fordrage
den form, når jeg fx ser den på skrift i en kriminalroman.
Nogle gange skal jeg læse en sætning flere gange,
for at finde ud af om der menes "en fare" eller "en fader".
To eksempler:
»... faren ved at der er et råddent trin på stigen ...«
»... moren ænser ikke faren ...«
--
Herluf :·)
Et typisk eksempel på, at det tilladte ikke altid er det rigtige.
Per V
--
De politikere, der har stemt for de nye strammede sprogkrav til
udlændinge, bør forpligtes til om tre måneder at demonstrere, at de har
lært flydende japansk eller finsk.
> Jeg ved godt at den bestemte form har været i orden
> siden mindst 1955 som Bertel nævner. Men jeg indrømmer
> at jeg er så snævertsynet at jeg guddødemig ikke fordrage
> den form, når jeg fx ser den på skrift i en kriminalroman.
Jeg ved ikke om det er snæversynet. Jeg må indrømme at selv om
jeg i princippet finder det logisk at acceptere de korte former,
så studser jeg alligevel når jeg ser dem, og jeg kvier mig ved at
bruge dem.
> To eksempler:
> »... faren ved at der er et råddent trin på stigen ...«
> »... moren ænser ikke faren ...«
De er gode. At forhindre den slags dobbeltlæsninger er nok
vigtigere end f.eks. at kunne skelne "ok" og "o.k.".
Foretrækker de pågældende så også "broderen" frem for "broren"?
Niels Peter
Jeg gør. Jeg kunne ikke drømme om at bruge den korte form
for "moderen", "faderen" og "broderen", og jeg bryder mig
ikke om det, når andre bruger dem i en tekst.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hold dit livs drømmeferie i Thailand:
http://rejse-til-thailand.dk
>> Foretrækker de pågældende så også "broderen" frem for "broren"?
> Jeg gør. Jeg kunne ikke drømme om at bruge den korte form
> for "moderen", "faderen" og "broderen", og jeg bryder mig
> ikke om det, når andre bruger dem i en tekst.
Jeg kommer lige i tanker om at udtalen af f.eks. "moderen" måske
ikke svarer til "moren". Jeg siger [moâ:n] hvilket antyder tre
stavelser.
Det er vel fair nok at foretrække "moderen" frem for "moren", men jeg
synes, man så skal være konsekvent i bestemt og ubestemt form.
Nedenstående er grimt:
Det er ikke let at være mor, for moderen står tit for alt det huslige.
--
Andreas
Vi brugte ikke formen "moren", da jeg var barn.
Vi brugte "mor", men brugte det ikke i bestemt form, men omformulerede.
Jeg tror først at "moren" (og "forælder") begyndte at vinde indpas sidst
i 80'erne
>> Har jeg ret i det?
> Det tror jeg.
Jeg tror at Martin er rethaverisk ;-)
Mvh. Lars
Ordet "moder" var ikke-eksisterende, da jeg var barn.
Bortset fra når vi talte med vor gammeldags dansklærer. Men selv hun var
ved at indse at ordet ikke længere eksisterede.
Mvh. Lars
> Ordet "moder" var ikke-eksisterende, da jeg var barn.
>
> Bortset fra når vi talte med vor gammeldags dansklærer. Men selv hun
> var ved at indse at ordet ikke længere eksisterede.
Det virker som et paradoks når du siger at ordet ikke eksisterede. Når
et ord bruges, eksisterer det.
Man kan sige at "moder" og "fader" er gammeldags; det var de allerede i
mine folkeskoleår (1960'erne). Det er også rigtigt at de bestemte former
ikke anvendtes så meget dengang.
Anvendelsen af de bestemte former øgedes efterhånden som de nyere
"moren" og "faren" blev mere almindelige. Om det skyldtes et øget behov
for de bestemte former, eller om de gammeldags "moderen" og "faderen"
fik folk til at undlade anvendelsen, har jeg ingen fornemmelse af.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://ekstrabladet.dk/112/article1544478.ece
Jeg klipper teksten ind her, i tilfælde af at de skulle rette artiklen:
Forsvarer: Moren elsker sine børn
I morgen begynder uhyrlig retssag om mishandling og vanrøgt af ni børn -
moderen nægter sig skyldig
--
Martin
http://www.martinbak.dk
--
Martin
http://www.martinbak.dk
> Nedenstående er grimt:
Ja.
> Det er ikke let at være mor, for moderen står tit for alt det huslige.
Det hedder:
Det er ikke let at være mor,
for hun står tit for alt det huslige.
--
Hun burde ellers som morsmålslærer følge med i udviklingen.
--
Andreas
> Vi brugte ikke formen "moren", da jeg var barn.
>
> Vi brugte "mor", men brugte det ikke i bestemt form, men omformulerede.
I min skoletid (gik i folkeskole i årene 1974-1984), lærte vi at det hed
"mor" i ubestemt form og "moderen" i bestemt form. Det samme med "far"
og "faderen".
Det er først indenfor de seneste 10_20 år, jeg har set "moren" og
"faren" anvendt i større omfang, så jeg gik ud fra at det var noget der
var kommet i f.eks. 1986 eller 1996.
Af samme grund har jeg så også taget det til mig, altså fordi jeg troede
at det var det korrekte i dag. Men jeg havde også mine forbehold på
grund af den dobbelte betydning af "faren".
Jeg *tror* kun at jeg har 2 stavelser i begge ord når jeg udtaler dem,
og ikke som hos Bertel noget der antyder at der kan være 3 stavelser i
"moren".
--
Philip - http://www.hitsurf.dk
mvh
Inge
Moren har gjort sin pligt. Moren kan gå.
--
Lisbet
> Moren har gjort sin pligt. Moren kan gå.
Og faren ligeså.
--
Poul
Er han ikke drevet over?
--
Herluf :·)