ISBN- og ISSN-numre
Brian Bjørn
ISBN-numre består af fire tal: En landekode, en forlagskode, en
publikationskode og et kontrolciffer. Er der noget system i disse koder,
og hvad bruges kontrolcifret til ? Hvad er systemet i ISSN-numre ?
--
Venlig hilsen
Brian Bjørn
Stud.med., skolarstipendiat
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Henning Makholm
"Brian Bjørn" <bbj...@mdb.ku.dk> writes:
> ISBN-numre består af fire tal: En landekode, en forlagskode, en
> publikationskode og et kontrolciffer. Er der noget system i disse
> koder,
Der er et eller andet system, men det er frygtelig kompliceret - alt
efter hvad første ciffer i landekoden er har den forskellig længde,
og længden af landekoden afgør igen hvordan længden af forlagskode
beregnes - der er altid 10 cifre ialt, og bindestregerne er egentlig
redundante. Detaljerne har jeg ikke som paratviden.
> og hvad bruges kontrolcifret til ?
At sikre mod fejlindtastning.
Når ISBN'et (eftersom N står for Nummer, er det ret beset en pleonasme
at tale om et ISBN-nummer, eller hvad synes gruppen?) trykkes som
13-cifret EAN/UPC-stregkode (den der bl.a. bruges i kasseterminaler)
medtager man ikke ISBN-kontrolcifferet, idet der alligevel er et
kontrolciffer i EAN/UPC. Så er der 3 cifre til overs til at angive
pseudo-oprindelseslandet 978 som angiver at resten af koden er et
ISBN.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Brian Bjørn
Henning Makholm wrote:
> > og hvad bruges kontrolcifret til ?
>
> At sikre mod fejlindtastning.
Det havde jeg også gættet; men hvad er systemet ?
> Når ISBN'et (eftersom N står for Nummer, er det ret beset en pleonasme
> at tale om et ISBN-nummer, eller hvad synes gruppen?
Jo, det har du jo nok ret i !
Michael Florentin Nielsen
Brian Bjørn <bbj...@mdb.ku.dk> wrote:
> > > og hvad bruges kontrolcifret til ?
> > At sikre mod fejlindtastning.
>
> Det havde jeg også gættet; men hvad er systemet ?
Der var netop en artikel i Hovedområdet (fakultetsblad for
naturvidenskab eller sådan noget) om blandt andet kontrolcifrets
funktion i ISBN. Mit eksemplar er desværre brændt og borte, men vi kan
jo bede hr Makholm om, at hitte et næste gang han besøger DIKU's kantine
for at trække en cola eller hvad han nu drikker og oplyse os.
-mf
--
-mf = Michael Florentin Nielsen = flo...@post3.tele.dk
Peter Makholm
flo...@post3.tele.dk (Michael Florentin Nielsen) writes:
> Brian Bjørn <bbj...@mdb.ku.dk> wrote:
> > Det havde jeg også gættet; men hvad er systemet ?
>
> Der var netop en artikel i Hovedområdet (fakultetsblad for
> naturvidenskab eller sådan noget) om blandt andet kontrolcifrets
> funktion i ISBN. [...]
Da jeg ikke tror at Henning trækker nogen Cola i aften, har jeg
tilladt mig at hive mit exemplar frem. x[n] angiver det nte tal:
Et lovligt ISBN opfylder følgende ligning:
x[1]+2x[2]+3x[3]+4x[4]+5x[5]+6x[6]+7x[7]+8x[8]+9x[9]+10x[10] = 0 (mod 11)
Det vil sige at hvis det lange plus-stykke deles med 11, får man
resten 0.
Det 10. ciffer, der er checkciffer, kan skulle være 10, dette angives
med et X så man ikke har ISBNer af forskellige længde.
En vidre diskussion af virkemåden FUTtes til dk.videnskab.
--
Makholm d.y.
Jonas Kongslund
On 24 Feb 1998 19:41:08 +0100, Peter Makholm <bro...@diku.dk> wrote:
>x[1]+2x[2]+3x[3]+4x[4]+5x[5]+6x[6]+7x[7]+8x[8]+9x[9]+10x[10] = 0 (mod 11)
>
>Det vil sige at hvis det lange plus-stykke deles med 11, får man
>resten 0.
Er det ikke forkert at kalde det for et plus-stykke? Man plusser jo
ikke tallene sammen, men derimod adderer man dem. Plus er jo kun det
operatortegn der står imellem tallene.
[Det indlæg som jeg svarer på er relativt gammelt, hvilket skyldes at
jeg først på nuværende tidspunkt er begyndt at abonnere på
dk.kultur.sprog]
--
Med venlig hilsen
Jonas Kongslund
E-mail: jo...@kongslund.dk
Husk: matematik bliver kun simpel gennem abstraktion
Bertel Lund Hansen
Jonas Kongslund skrev:
>Er det ikke forkert at kalde det for et plus-stykke?
Nej. Hvis du går 30 år tilbage, ville ordet "plusstykke" blive
korrigeret. I dag er det et ganske normalt ord for et
additionsstykke. Du kan også høre ordet "at plusse" som verbum.
Det er alt for etableret til, at man længere kan kalde det en
fejl. De almindelige ord er "plusstykke", "minusstykke",
"gangestykke" og "dividerestykke/division" - svarende til "at
plusse", "at trække fra/minusse", "at gange", "at dividere".
Englænderne har samme fænomen, hvor verbet "to times" = "at
gange" stadig støder mangt et sprogøre, men det er helt
almindeligt i skolen i hvert fald.
>ikke tallene sammen, men derimod adderer man dem. Plus er jo kun det
>operatortegn der står imellem tallene.
Det er muligvis rigtigt, men det er lidt ligegyldigt. Analogien
er klar nok. Man har operationen "addition", hvortil hører
"addere" og et "additionstegn". Nu har vi så "plus", "at plusse"
og "et plus(tegn)".
"Plus" kommer for øvrigt (også) fra latin, (mere).
--
Venlig hilsen, Bertel
http://www.image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)
Jonas Kongslund
>Nej. Hvis du går 30 år tilbage, ville ordet "plusstykke" blive
>korrigeret. I dag er det et ganske normalt ord for et
>additionsstykke.
Inde på gym er det primært kun de ældre lærere som rynker på næsen,
når udtrykket "at plusse to tal" benyttes.
Så vidt jeg kan se, så er der sket følgende udviklingsmønster:
subtrahere --> minusse
addere --> plusse
multiplicere --> gange
dividere --> uforandret
Af disse nye udtryk, så er det kun udtrykket "at gange" som er
accepteret primært blandt de ældre lærere, hvilket jeg egentligt godt
kan forstå. Det lyder da ikke særligt elegant når man fx siger "jeg
plusser tallene sammen".
_Men_ det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag samt
tilvænning.
Bertel Lund Hansen
Jonas Kongslund skrev:
>Af disse nye udtryk, så er det kun udtrykket "at gange" som er
>accepteret primært blandt de ældre lærere, hvilket jeg egentligt godt
>kan forstå. Det lyder da ikke særligt elegant når man fx siger "jeg
>plusser tallene sammen".
Nej, men prøv at sammenligne med engelsk hvor (som jeg skrev) der
er sket *præcis* samme udvikling. Man tager et substantiv i
flertal (gange - times) og bruger som verbum. Og hvorfor er det
acceptabelt på dansk, men ikke på engelsk? Tilfældigvis har den
danske pluralis et e tilsidst så det ligner et almindeligt
verbum. Derfor støder det ikke. Det engelske s derimod går helt
på tværs af normale verber så det vil være længere om at slå
igennem.
>_Men_ det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag samt
>tilvænning.
Netop. "At minusse" vil nok hænge med røven i vandskorpen fordi
det lyder underligt, og "at trække fra" er mundret og matematisk
præcist. Ofte bliver "minusse" udtalt: "Så skal man bare minus'
5, så får man svaret". Det lyder lidt bedre, men er grammatisk
sært.
PS. Det hedder for øvrigt kun "Jeg plusser tallene". "Plusse" er
samme operation som "lægge sammen".
Paul Juhl
Jonas Kongslund wrote:
[snip]
>
> subtrahere --> minusse
> addere --> plusse
Da jeg gik i skole i fyrrerne sagde vi "trække fra" og "lægge sammen."
--
mvh Paul Juhl, Montreal
Jonas Kongslund
>PS. Det hedder for øvrigt kun "Jeg plusser tallene". "Plusse" er
>samme operation som "lægge sammen".
Dette var en pleonasme jeg ikke lige var opmærksom på.
Per Erik Rønne
Jonas Kongslund <jo...@NOSPAMkongslund.dk> wrote:
> On Sat, 02 May 1998 12:23:01 GMT, NOSPA...@image.dk (Bertel Lund
> Hansen) wrote:
>
> >PS. Det hedder for øvrigt kun "Jeg plusser tallene". "Plusse" er
> >samme operation som "lægge sammen".
> Dette var en pleonasme jeg ikke lige var opmærksom på.
At "plusse" må vist siges at være barnesprog. Man siger da normalt
"addere" [og tilsvarende "subtrahere" for den modsatte operation].
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage with pgp public key: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Per K. Nielsen
>At "plusse" må vist siges at være barnesprog. Man siger da normalt
>"addere" [og tilsvarende "subtrahere" for den modsatte operation].
Hvorfor bruge fremmedord, når det ikke er nødvendigt? Hvad er der
galt med "lægge sammen" og "trække fra"?
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.image.dk/~pnielsen/
Bertel Lund Hansen
Per K. Nielsen skrev:
>Hvorfor bruge fremmedord, når det ikke er nødvendigt?
Det er der heller ingen der gør. Jeg er vokset op med "lægge
sammen" og "trække fra" - også i gym.
>Hvad er der galt med "lægge sammen" og "trække fra"?
Ikke spor, de er ganske almindeligt brugte, men "plusse" er
mindst lige så almindeligt - i folkeskolen i hvert fald. Og lur
mig om ikke gymnasiet følger efter hvis ikke de allerede har
gjort det.
Jonas Kongslund
>At "plusse" må vist siges at være barnesprog. Man siger da normalt
>"addere" [og tilsvarende "subtrahere" for den modsatte operation].
Det er lige netop det man ikke gør. Tidligere har det været således,
men udviklingen i det danske sprog har medført denne uskik, som
tillader elever at bruge dette sprog.
Spørgsmålet er nu om man skal tillade denne sprogbrug eller prøve at
bekæmpe den. Hvis man vælger at bekæmpe den så har man sat sig selv på
en større opgave. Det forholder sig sådan at mange lærere er begyndt
at acceptere sprogbrugen - ellere rettere sagt: de ser igennem
fingrene med den. Så snart lærerne ikke protesterer når eleverne
bruger sådanne udtryk, da vil udviklingen være svær at vende.
--
Med venlig hilsen
Jonas Kongslund
E-mail: jo...@kongslund.dk
Lewis Carroll: What I tell you three times is true.
Bertel Lund Hansen
Jonas Kongslund skrev:
>Spørgsmålet er nu om man skal tillade denne sprogbrug eller prøve at
>bekæmpe den.
Den kamp blev tabt for 20 år siden, hvis den da nogensinde er
blevet udkæmpet.
>en større opgave. Det forholder sig sådan at mange lærere er begyndt
>at acceptere sprogbrugen
Danmarks samlede bestand af matematiklærere kunne naturligvis i
teorien [1] let for 20 år siden have besluttet og gennemført, at
"plusse" ikke skulle blive et accepteret ord. Men vi ville ikke
have kunnet få forældrenes accept af, at vi skulle skære ned på
pensum og sænke de faglige krav. En stor mængde af elevernes
ivrige forklaringer på deres matematiske spekulationer og
løsningsforslag skulle nemlig skæres af med hård hånd og
korrektionen: "Det hedder ADDERE, og ikke plusse". Det ville have
frataget hovedparten af dem lysten til at åbne munden. Den milde
form, at man blot selv konsekvent anvender ordet "addere" eller
udtrykket "lægge sammen" kan ikke dæmme op for elevernes
tilbøjelighed til at bruge det ord der falder dem naturligt.
[1] I *teorien*. Højst 1% af os kunne drømme om at investere
energi i et sådant projekt. I dag er procenten 0.
>fingrene med den. Så snart lærerne ikke protesterer når eleverne
>bruger sådanne udtryk, da vil udviklingen være svær at vende.
Hvorfor skulle vi dog det?
Jeg kan da fortælle, at en af mine klassekammerater i gymnasiet
en gang oppe ved tavlen var i gang med et bevis omkring grupper
og en funktion, der blev betegnet med o (en lille ring). Hun
sagde ordret: "Så boller vi lige en gang", hvorefter der blev et
længere ophold i gennemgangen.
Jonas Kongslund
>Hvorfor skulle vi dog det?
Jeg mener det er en grim sprogfejl, som skingrer i mine ører.
Henning Brodersen
>>Hvorfor skulle vi dog det?
>Jeg mener det er en grim sprogfejl, som skingrer i mine ører.
Det problem må du nok lære at leve med ;-)
Jeg synes det hjælper lidt mod min "misundelse" overfor englænderne, der i meget højere grad kan bøje deres sprog til praktisk brug.
MVH Henning
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen <NOSPA...@image.dk> wrote in article
<354cfca...@news.image.dk>...
> Englænderne har samme fænomen, hvor verbet "to times" = "at
> gange" stadig støder mangt et sprogøre, men det er helt
> almindeligt i skolen i hvert fald.
Det ville sandelig støde *mit* sprogøre, men jeg har aldrig hørt nogen her
i Canada bruge en form af "to times" for multiply, så jeg spurgte nogle
unge mennesker her i nabolaget. De sagde de havde heller aldrig hørt det.
"It sounds stupid," sagde en af dem. Nu bor jeg ude pa landet (syd for
Montreal), så det er muligt at dette sprogbrug bare ikke er kommet herud.
Man siger selvfølgelig "2 times 2 equals 4" osv, og man taler om "the 2
times table" og endda "the times tables."
Jeg er ikke i tvivl om at "to times" bliver brugt i England (og måske andre
steder), men jeg har altså aldrig hørt det. Og jeg kan ikke se hvordan man
skal så bøje det. "He times it, he timesed it ... the numbers have been
timesed"? Hvis jeg hørte nogen sige "please time that by 2" i stedet for
"multiply by 2," ville jeg tro det havde noget at gøre med hvor hurtigt man
kunne et eller andet eller måske en underlig måde at sige "gør the det
dobbelt så hurtigt."
Og hårene ville sta op på min nakke hvis jeg hørte nogen sige "please times
that by 2" ... aargh! Good thing I'm not a school teacher.
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl skrev:
>Jeg er ikke i tvivl om at "to times" bliver brugt i England
Hvis ikke det var i alt.usage.english så har det været i en
engelsksproget gruppe om undervisning jeg læste det, så jeg regner
det for pålideligt.
>Og hårene ville sta op på min nakke hvis jeg hørte nogen sige "please times
>that by 2" ... aargh!
No, it's not pretty.
Henning Makholm
jo...@NOSPAMkongslund.dk (Jonas Kongslund) writes:
> Så vidt jeg kan se, så er der sket følgende udviklingsmønster:
>
> subtrahere --> minusse
> addere --> plusse
> multiplicere --> gange
> dividere --> uforandret
Tjah, og i mellemtiden er det gode mundrette udtryk at trække fra, at
lægge sammen, at [[hvad skal der egentlig stå her?]] og at dele gået
så meget af brug at du slet ikke tager dem med i din oversigt og jeg
ikke kan huske hvad multiplikation hedder på godt dansk.