Ord med flest konsonater i træk ?
Per
Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
angstskrig ?
Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8 konsonanter
i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
masse tilf�ldige.
mvh. Per
Herluf Holdt, 3140
Fra en tidligere tr�d: bratschstreng og borsjtjspr�jt.
(Sidstn�vnte er noget r�dbedesuppe).
--
Herluf :�)
Tom Wagner
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig
> 7 er: angstskrig ?
Ja. det plejer at blive n�vnt sammen med bratschstreng, som dog n�ppe er
lige s� hyppigt som angstskriget.
Hilsen Tom
Poul B
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
> angstskrig ?
Ja, hvis ordet skal st� i Retskrivningsordbogen.
> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8 konsonanter
> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>
> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
> masse tilf�ldige.
I en tidligere tr�d blev ordet "bratschschwung" foresl�et. Det kan s�
diskuteres, om det er et "rigtigt" ord.
--
Poul
Tom Wagner
> Fra en tidligere tr�d: bratschstreng og borsjtjspr�jt.
> (Sidstn�vnte er noget r�dbedesuppe).
Jeg troede, det stavedes borscht?
Hilsen Tom
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
Det troede jeg ogs�, men den er god nok if�lge RO.
Det ser ud til at RO vil have os til at bruge det samme
staveprincip som det vi bruger, n�r vi fordansker russiske
komponistnavne som fx Tjajkovskij og Stravinskij.
Der var et par ord mere med mange konsonanter:
kitschschnitzel og kitschschnauzer
De best�r begge af ord som er med i RO.
--
Herluf :�)
Wilstrup
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:4b6da44e$0$272$1472...@news.sunsite.dk...
Jeg forstod sp�rgsm�let som "danske" ord - ovenst�ende er jo tyske
fremmedord der n�ppe har vundet indpas i det danske sprog s�dan som fx
week-end har det.
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>>> bratschstreng
>>> borsjtjspr�jt
>>> kitschschnitzel
>>> kitschschnauzer
> Jeg forstod sp�rgsm�let som "danske" ord - ovenst�ende
> er jo tyske fremmedord der n�ppe har vundet indpas i det
> danske sprog s�dan som fx week-end har det.
Ja, du har helt ret. Nogle af ordene er ogs� lidt s�gte.
Men som n�vnt best�r de alle af orddele som st�r i
Retskrivningsordbogen. S� m� vi til at finde ud af om
fx "bratsch" har v�ret l�nge nok i dansk, og hvilket
�rstal der skal danne skillelinje.
--
Herluf :�)
Wilstrup
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:4b6daf75$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
Enig. Om 100 �r taler vi nok engelsk eller tysk som de "fornemmes sprog" og
dansk til vore hunde! :-(
Tom Wagner
> Men som n�vnt best�r de alle af orddele som st�r i
> Retskrivningsordbogen. S� m� vi til at finde ud af om
> fx "bratsch" har v�ret l�nge nok i dansk, og hvilket
> �rstal der skal danne skillelinje.
Jeg g�tter p�, at bratsch har v�ret i dansk i mindst 100 �r.
Hilsen Tom
Nikitta
eller set ordet f�r.
--
Kind Regards,
Nikitta
"If Elves are plural of Elvis the plot of eg. Lord of the Rings changes
quite drastically. Perhaps I should try to read it again with these new
glasses... " Rasmus B�g Hansen, AFDA
translat
> Jeg forstod spørgsmålet som "danske" ord - ovenstående er jo tyske
> fremmedord der næppe har vundet indpas i det danske sprog sådan som fx
> week-end har det.- Skjul tekst i anførselstegn -
Fra Wikipedia:
"Navnet (bratsch) kommer af viola da braccia (arm-viola) i modsætning
til viola da gamba (knæ-viola) og violino (lille viola).-"
Mvh
Bent
som ikke har forstand på musikteori eller -instrumenter
Stig Bang-Mortensen
> Tom Wagner wrote:
>> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>
>>> Men som n�vnt best�r de alle af orddele som st�r i
>>> Retskrivningsordbogen. S� m� vi til at finde ud af om
>>> fx "bratsch" har v�ret l�nge nok i dansk, og hvilket
>>> �rstal der skal danne skillelinje.
>>
>> Jeg g�tter p�, at bratsch har v�ret i dansk i mindst 100 �r.
>>
> Sp�rgsm�let er vel n�rmere hvor udbredt det er? Jeg har aldrig h�rt
> eller set ordet f�r.
Bratsch er almindelig kendt i musikerkredse. Det er ogs� de f�rreste som ved
hvad en nonius er, men det er almindeligt kendt i metalindustrien.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> Det er ogs� de f�rreste
> som ved hvad en nonius er, men det er almindeligt kendt i
> metalindustrien.
Er du sikker?
Nu om dage bruger vel de fleste m�lev�rkt�j med digital udl�sning, selv
jeg har overgivet mig. De er meget lettere for mine aldrende �jne at
afl�se.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen wrote:
>
>> som ved hvad en nonius er, men det er almindeligt kendt i
>> metalindustrien.
>
> Er du sikker?
>
> selv jeg har overgivet mig. De er meget lettere for mine aldrende
Jeg tror at der er lige s� mange i metalindustrien der ved hvad en nonius er
som der er musikere der ved hvad en bratsch er. Og lige s� mange uden for
som ikke kender nogen af delene.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Tom Wagner
> Fra Wikipedia:
> "Navnet (bratsch) kommer af viola da braccia (arm-viola) i mods�tning
> til viola da gamba (kn�-viola) og violino (lille viola).-"
Viola da gamba har nok snarere sit navn fra italiensk gamba, der ikke
betyder ben, men kn� (latin genu, fr. genou). S� vidt jeg ved, hedder kn�
ginocchia p� italiensk.
En violoncel(lo), cello, holdes mellem kn�ene, og navnet, der ikke har noget
med kn� at g�re, betyder vist lille violone, der er en violagamba, alts� en
bas, ogs� kendt som dobbelt bas eller kontrabas, tror jeg alts� nok, men jeg
lader mig gerne retlede af mere musik- og sprogkyndige!
Hilsen Tom
translat
> Bratsch er almindelig kendt i musikerkredse. Det er også de færreste som ved
> hvad en nonius er, men det er almindeligt kendt i metalindustrien.
Som udlært fra jernindustrien ved jeg, at det er skalasystemet på en
skydelære. Alle mine metalfaglige kollegaer forstår at bruge en
skydelære, men jeg er ikke sikker på, at de alle kender betegnelsen
nonius.
Mvh
Bent
Per Vadmand
Jeg vil nu nok p�st�, at ordet "bratsch" i h�jere grad indg�r i
almendannelsen end ordet "nonius". Bratschen forekommer - med navns
n�vnelse - fx p� de plancher med musikinstrumenter, der h�nger p� v�ggen i
hvert eneste musiklokale i Danmarks folke- og musikskoler.
Per V
--
L�s om "mit liv som fugl" p� bogguide her:
http://www.bogguide.dk/meninger.asp?_unr=1526340.
Tom Wagner
> ... men jeg lader mig gerne retlede af mere musik- og sprogkyndige!
Jeg kom lige i tanke om "den Spillemand snapped Fiolen fra V�g" og fandt
dette:
fidel, (af glda. fidle 'violin', fra mnty. videle, af mlat. vitula
'strengeinstrument'), fedel, f�llesbetegnelse for str�gne lutinstrumenter
(se strengeinstrumenter). Desuden er det navnet p� en bestemt
strengeinstrumenttype fra europ�isk middelalder. Af denne type udvikledes
bl.a. violinen.
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Musikinstrumenter_og_tilbeh%C3%B8r/fidel
Min latinske ordbog kender kun vitula som kalv, men Meyers fremmedordbog har
en l�ngere artikel:
Viola it. (gl. fr. vielle, viele, mht. videl(e), t, fiedel, sands. af l.
vitula, Kalv: vitulari, springe lystig som en Kalv, Navn paa �ldre
Strygeinstrumenter af forskellig St�rrelse ...
Der omtales bl.a en viola d'amore. Dette poetiske navn d�kker over "et
Instrument som en stor Viola, oprindelig med metalstrenge under 6-7
Tarmstrenge.
Aldrig l�ses mand af l�re!
Hilsen Tom
Tom Wagner
> Jeg vil nu nok p�st�, at ordet "bratsch" i h�jere grad indg�r i
> almendannelsen end ordet "nonius". Bratschen forekommer - med navns
> n�vnelse - fx p� de plancher med musikinstrumenter, der h�nger p�
> v�ggen i hvert eneste musiklokale i Danmarks folke- og musikskoler.
Jeg synes, at jeg "altid" har kendt ordet 'bratsch', mens jeg kun havde en
vag fornemmelse af betydningen af 'nonius'.
S�dan er det jo; ens ordforr�d afspejler ens alder, ens milj� osv.
Generationsforskellen bliver rigtig tydelig, n�r b�rn og b�rneb�rn fx taler
om musik, hvor jeg allerede var ved at forstene i 1960'erne, men det har jeg
forl�ngst v�nnet mig til.
Til geng�ld overraskes jeg meget tit over, at det, som jeg troede var almen
viden p� andre kulturelle omr�der, kun er f�lles for din og min generation.
Her i gruppen h�vdes det under tiden af b�de unge og gamle, at et bestemt
ord ikke findes, hvis man ikke lige kender det selv.
Hilsen Tom
Per Vadmand
fx k�rt i flere dage, og f�rst nu opdager jeg, at der st�r "konsonater" i
headeren!
Nikitta
Der er selvf�lgeligt ogs� fagudtryk; det havde jeg ikke t�nkt p�. Du har
ret.
Bertel Lund Hansen
> > Jeg g�tter p�, at bratsch har v�ret i dansk i mindst 100 �r.
> Sp�rgsm�let er vel n�rmere hvor udbredt det er? Jeg har aldrig h�rt
> eller set ordet f�r.
Det er en fejl ved din opdragelse eller din skoles undervisning.
En bratch er storebror til violinen. Den holdes ogs� under hagen.
N�ste st�rrelse er celloen og den st�rste bassen, men dem kender
du nok begge to. De st�r p� gulvet.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> En violoncel(lo), cello, holdes mellem kn�ene
Nja ... den st�r p� en lille sk�neplade p� gulvet hvor
metalspidsen hviler, men den st�r mellem benene. Om man presser
kne�ene imod siderne, ved jeg ikke.
> med kn� at g�re, betyder vist lille violone, der er en violagamba, alts� en
> bas, ogs� kendt som dobbelt bas eller kontrabas, tror jeg alts� nok, men jeg
> lader mig gerne retlede af mere musik- og sprogkyndige!
"Dobbelt bas" er en anglicisme. Den kaldes "kontrabas", "bas"
eller evt. "akustisk bas" afh�ngigt af sammenh�ngen.
Stig Bang-Mortensen
>
> Det er en fejl ved din opdragelse eller din skoles undervisning.
> En bratch er storebror til violinen.
Den bliver ogs� kaldt for en dieselgeige.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Per Vadmand
>
> "Dobbelt bas" er en anglicisme. Den kaldes "kontrabas", "bas"
> eller evt. "akustisk bas" afh�ngigt af sammenh�ngen.
Ligesom n�r folk overs�tter "contralto" med "kontraalt". Det betyder
simpelthen en altstemme.
Tom Wagner
> Tom Wagner skrev:
>> En violoncel(lo), cello, holdes mellem kn�ene
> Nja ... den st�r p� en lille sk�neplade p� gulvet hvor
> metalspidsen hviler, men den st�r mellem benene. Om man presser
> kne�ene imod siderne, ved jeg ikke.
Nu var det ordet gamba, jeg gik ud fra, og det har ikke noget med kn� at
g�re, men betyder ben, som jeg skrev..
At diskutere, om en cello holdes mellem benene eller kn�ene, er det rene
logomachi!
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> wrote in message
news:hkmcoa$pbh$1...@news.eternal-september.org...
> Viola da gamba har nok snarere sit navn fra italiensk gamba, der ikke
> betyder ben, men kn� (latin genu, fr. genou). S� vidt jeg ved, hedder kn�
> ginocchia p� italiensk.
Vil det sige det hedder begge dele?
Efter min gamle italienske ordbog betyder gamba overben eller l�r, mens
ginocchio er kn�.
Ital. gamba m� etymologisk svare til fransk jambe: ben (af vulg�rlatin
gamba) og jambon: skinke (overbenet).
Ital. ginocchio kommer af vulg�rlatin genuculum = (lille) kn�. I
vulg�rsproget brugtes ofte diminutiver uden egl. diminutiv betydning.
Det franske genou burde ikke hedde s�dan hvis det kom direkte af latinsk
genu. Det hed faktisk p� oldfransk genouil, der ogs� kommer fra genuculum.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
> > En bratch er storebror til violinen.
> Den bliver ogs� kaldt for en dieselgeige.
Det har jeg aldrig h�rt. Hvorfor?
Bertel Lund Hansen
> > Nja ... den st�r p� en lille sk�neplade p� gulvet hvor
> > metalspidsen hviler, men den st�r mellem benene. Om man presser
> > kne�ene imod siderne, ved jeg ikke.
> At diskutere, om en cello holdes mellem benene eller kn�ene, er det rene
> logomachi!
Det var ikke min mening. Den st�r p� gulvet. Om man presser noget
af underst�ngerne ind mod celloens sider, ved jeg ikke.
Det ser ud til at den hviler mod l�rene med kn�ene fri:
http://www.youtube.com/watch?v=IliwQImJrYE
Nikitta
> Nikitta skrev:
>
>>> Jeg g�tter p�, at bratsch har v�ret i dansk i mindst 100 �r.
>
>> Sp�rgsm�let er vel n�rmere hvor udbredt det er? Jeg har aldrig h�rt
>> eller set ordet f�r.
>
> Det er en fejl ved din opdragelse eller din skoles undervisning.
> En bratch er storebror til violinen. Den holdes ogs� under hagen.
> N�ste st�rrelse er celloen og den st�rste bassen, men dem kender
> du nok begge to. De st�r p� gulvet.
>
Tom Wagner
>> Viola da gamba har nok snarere sit navn fra italiensk gamba, der ikke
>> betyder ben, men kn� (latin genu, fr. genou). S� vidt jeg ved,
>> hedder kn� ginocchia p� italiensk.
> Vil det sige det hedder begge dele?
> Efter min gamle italienske ordbog betyder gamba overben eller l�r,
> mens ginocchio er kn�.
Du har naturligvis ret; jeg byttede om p� kn� og ben!
Hilsen Tom
Trond Engen
> En violoncel(lo), cello, holdes mellem kn�ene, og navnet, der ikke
> har noget med kn� at g�re, betyder vist lille violone, der er en
> violagamba, alts� en bas, ogs� kendt som dobbelt bas eller kontrabas,
> tror jeg alts� nok, men jeg lader mig gerne retlede af mere musik- og
> sprogkyndige!
Jeg er ingen av delene. Jeg ville bare skyte inn at man kan h�re
'fotfele' brukt sp�kefullt p� norsk. Men det fins ikke p� hele
v�rldsvida v�ven.
--
Trond Engen
Rune Jensen
> Hej !
>
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7
> er: angstskrig ?
Jeg t�nkte f�rst p� flandernsksproget, men den holder ikke. S� havnede
jeg p� en side, som foreslog gr�nlandsksproget i stedet. Ret oplagt.
> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8
> konsonanter i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
Nok fordi det ikke findes - hvis det skal v�re dansk. Er mit bud.
> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
> masse tilf�ldige.
Kender du nogle danske ord, som ender p� f.eks. rndskt eller lignende?
Det er da en begyndelse.
MVH
Rune Jensen
kjaer
Hvad er s� en Hardanger-fele?
Per Vadmand
En violinvariant brugt i norsk folkemusik, som ud over de ordin�re strenge
har et s�t ekstra resonansstrenge under gribebr�ttet, som man alts� ikke
stryger eller knipser, men som svinger med og giver overtoner til de
almindelige strenge.
Rune Jensen
> Per skrev:
>> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8
>> konsonanter i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>
> Nok fordi det ikke findes - hvis det skal v�re dansk. Er mit bud.
OK, jeg troede faktisk man kunne wildcard-s�ge p� Google, det ville have
gjort det nemmere.
MVH
Rune Jensen
Herluf Holdt, 3140
> Per skrev:
>
>> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k
>> nemlig 7 er: angstskrig ?
> Ja, hvis ordet skal st� i Retskrivningsordbogen.
>> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med
>> 8 konsonanter i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via
>> google.
>> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at
>> sammens�tte en masse tilf�ldige.
>
> I en tidligere tr�d blev ordet "bratschschwung" foresl�et. Det
> kan s� diskuteres, om det er et "rigtigt" ord.
I den tyske sproggruppe, for et �rs tid siden, var der en
tr�d om konsonantophobninger. Der foreslog jeg nogle af
de her n�vnte halvtyske ord. De blev ikke godkendt, da
de "spiller med handikap" forst�et p� den m�de at 'sch' kun
t�ller for �t bogstav. De var vist ikke kommet h�jere end
7 konsonanter i tr�k, med deres regler. Et eksempel var
"Herbststra�e".
--
Herluf :�)
Claus Skaarup (Arbejde)
> Tom Wagner skrev:
>> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
>>> Fra en tidligere tr�d: bratschstreng og borsjtjspr�jt.
>>> (Sidstn�vnte er noget r�dbedesuppe).
>>
>> Jeg troede, det stavedes borscht?
>
> Det troede jeg ogs�, men den er god nok if�lge RO.
> Det ser ud til at RO vil have os til at bruge det samme
> staveprincip som det vi bruger, n�r vi fordansker russiske
> komponistnavne som fx Tjajkovskij og Stravinskij.
>
Det staves "????" p� russisk og det kyrilliske bogstav "?" transkriberes
oftest "sjtj", s� den er vist s� t�t p� som den kan komme.
- og de tre andre bogstaver er vores "bor".
--
Mvh. Claus, der er i gang med at l�re russisk p� VUC og derfor m� forventes
at ville blande sig i alle tr�de, der bare drejer sig en lille smule om
russisk :-)
www.clask.dk
Jens Brix Christiansen
> Jeg vil nu nok p�st�, at ordet "bratsch" i h�jere grad indg�r i
> almendannelsen end ordet "nonius". Bratschen forekommer - med navns
> n�vnelse - fx p� de plancher med musikinstrumenter, der h�nger p� v�ggen i
> hvert eneste musiklokale i Danmarks folke- og musikskoler.
Jeg er m�ske et d�rligt eksempel: Jeg er ikke musiker, og jeg er aldrig
st�dt p� en nonius i metalindustrien, men jeg ved hvad begge dele er.
"Bratsch" er et af de ord jeg har m�ttet till�re som glose p� mit
modersm�l, for jeg l�rte f�rst om instrumentet i musiktimerne i skolen
mens jeg boede i USA som barn. Langt senere fik jeg den indsigt at en
bratsch er det samme som det jeg kendte som "a viola". "Nonius" l�rte
jeg om i gymnasiet, hvor jeg l�rte at m�le med en skydel�re i fysiktimerne.
--
Jens Brix Christiansen
Per Vadmand
Det ord havde jeg til geng�ld aldrig h�rt, f�r jeg s� det her i tr�den.
Per Vadmand
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Tom Wagner skrev:
>>> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>
>>>> Fra en tidligere tr�d: bratschstreng og borsjtjspr�jt.
>>>> (Sidstn�vnte er noget r�dbedesuppe).
>>>
>>> Jeg troede, det stavedes borscht?
>>
>> Det troede jeg ogs�, men den er god nok if�lge RO.
>> Det ser ud til at RO vil have os til at bruge det samme
>> staveprincip som det vi bruger, n�r vi fordansker russiske
>> komponistnavne som fx Tjajkovskij og Stravinskij.
>>
>
> Det staves "????" p� russisk og det kyrilliske bogstav "?"
> transkriberes oftest "sjtj", s� den er vist s� t�t p� som den kan
> komme. - og de tre andre bogstaver er vores "bor".
I �ldre - og tyske - translitterationer ser man det som "schtsch" - fx
staves en kendt russisk statsmand p� tysk "Chruschtschew", dvs 13 bogstaver
til et navn, der p� originalsproget har 6!
Trond Engen
> Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> "Nonius" l�rte jeg om i gymnasiet, hvor jeg l�rte at m�le med en
>> skydel�re i fysiktimerne.
>
> Det ord havde jeg til geng�ld aldrig h�rt, f�r jeg s� det her i tr�den.
'Fysiktimerne'.
--
Trond Engen
Jens Brix Christiansen
> I �ldre - og tyske - translitterationer ser man det som "schtsch" - fx
> staves en kendt russisk statsmand p� tysk "Chruschtschew", dvs 13 bogstaver
> til et navn, der p� originalsproget har 6!
Er det ikke mere s�dvanligt at skrive "Chruschtschow" p� tysk? Stadig 13
bogstaver, men den trykst�rke vokal kommer meget t�ttere p� den russiske
udtale. Og hvorfor mon man ikke bruger "Chruschtschoff"?
--
Jens Brix Christiansen
Herluf Holdt, 3140
> I �ldre - og tyske - translitterationer ser man det som
> "schtsch" - fx staves en kendt russisk statsmand p� tysk
> "Chruschtschew", dvs 13 bogstaver til et navn, der p�
> originalsproget har 6!
Ja, og i mit tyske Bielefelderkatalog har jeg altid sv�rt
ved at finde den russiske komponist og pianist Rodion
Schtschedrin. Udtalen l�rte Jens Brix C. mig i en tr�d
her i gruppen for 6-7 �r siden:
Du kan ogs�. T�nk p� "tj�re". Og t�nk p� "sj�l".
S�t sj-lyden foran "tj�re": "sjtj�re". Skift s� "re"
ud med "drin": "sjtj�drin".
--
Herluf :�)
Bertel Lund Hansen
> Per Vadmand skrev:
>
> > I �ldre - og tyske - translitterationer ser man det som "schtsch" - fx
> > staves en kendt russisk statsmand p� tysk "Chruschtschew", dvs 13 bogstaver
> > til et navn, der p� originalsproget har 6!
>
> Er det ikke mere s�dvanligt at skrive "Chruschtschow" p� tysk?
Wikipedia skriver: Nikita Sergejewitsch Chruschtschow, s� det er
vel rigtigt?
Hvad skriver vi egentlig p� dansk? Wikipedia skriver: Nikita
Khrusjtjov (uden mellemnavn), men hvorfor ikke bare "Krusjtjof"?
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen skrev:
>
>>> En bratch er storebror til violinen.
>
>> Den bliver ogs� kaldt for en dieselgeige.
>
> Det har jeg aldrig h�rt. Hvorfor?
Det er sandsynligvis et internt fag/slangudtryk. Jeg har h�rt det fra en
bekendt som spiller bratsch i Det kongelige Kapel. Den bliver kaldt det
fordi dieselmotorer til biler f�r i tiden var lidt st�rre og lidt klodsede.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Per Vadmand
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
>> Per Vadmand skrev:
>>
>>> I �ldre - og tyske - translitterationer ser man det som "schtsch" -
>>> fx staves en kendt russisk statsmand p� tysk "Chruschtschew", dvs
>>> 13 bogstaver til et navn, der p� originalsproget har 6!
>>
>> Er det ikke mere s�dvanligt at skrive "Chruschtschow" p� tysk?
>
> Wikipedia skriver: Nikita Sergejewitsch Chruschtschow, s� det er
> vel rigtigt?
>
> Hvad skriver vi egentlig p� dansk? Wikipedia skriver: Nikita
> Khrusjtjov (uden mellemnavn), men hvorfor ikke bare "Krusjtjof"?
udtalen. Den helt korrekte traslitteration ville nok v�re Hruscev med nogle
dimser over s'et og c'et, som jeg ikke kan lave. Evt Hrusc�v.
Per Vadmand
Bortset fra, at der ikke er noget t i lyden. Den russiske lyd svarer n�rmest
til det tyske mellemtunge-ch i "ich".
Per Vadmand
Gulvviolin er hyppigt brugt om kontrabas.
Claus Skaarup (Arbejde)
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Jens Brix Christiansen skrev:
>>
>>> Per Vadmand skrev:
>>>
>>>> fx staves en kendt russisk statsmand på tysk "Chruschtschew", dvs
>>>> 13 bogstaver til et navn, der på originalsproget har 6!
>>>
>>> Er det ikke mere sædvanligt at skrive "Chruschtschow" på tysk?
>>
>> Wikipedia skriver: Nikita Sergejewitsch Chruschtschow, så det er
>> vel rigtigt?
>>
>> Hvad skriver vi egentlig på dansk? Wikipedia skriver: Nikita
>> Khrusjtjov (uden mellemnavn), men hvorfor ikke bare "Krusjtjof"?
> udtalen. Den helt korrekte traslitteration ville nok være Hruscev med
> nogle dimser over s'et og c'et, som jeg ikke kan lave. Evt Hruscëv.
>
> Per V
Det lykkedes mig at finde den russiske artikel på Wikipedia:
http://ru.wikipedia.org/wiki/Хрущёв,_Никита_Сергеевич
Lad mig give et bud på en transkribering:
Rus. / bogstavlyd
Х: Ch (som i tysk "ich"
р: r
у: u
щ: sjtj
ё: jo (om det rim
в: v (som jo i sagens natur nok kommer tættere på et f)
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Claus Skaarup (Arbejde)
> ё: jo (om det rim
Hov! Her var jeg ved at tænker over, om "jo" rimer på "nå" eller "popo". Den
tanke fik jeg aldrig nedskrevet.
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Bertel Lund Hansen
> Information skrev i sin tid Hrustjof, hvad der nok kommer t�ttest p�
> udtalen. Den helt korrekte traslitteration ville nok v�re Hruscev med nogle
> dimser over s'et og c'et, som jeg ikke kan lave. Evt Hrusc�v.
Jeg er ikke interesseret i en 'korrekt' transskription som er
umulig med danske bogstaver.
Bertel Lund Hansen
> Lad mig give et bud p� en transkribering:
> Rus. / bogstavlyd
> ?: Ch (som i tysk "ich"
> ?: r
> ?: u
> ?: sjtj
> ?: jo (om det rim
> ?: v (som jo i sagens natur nok kommer t�ttere p� et f)
Okay. Men ich-lyden efterfulgt af r undrer mig. Jeg kan godt
producere den kombination, men det kr�ver omstilling efter ch.
Hvis jeg derimod bruger den tyske ach-lyd, glider den naturligt
sammen med r'et.
Jens Brix Christiansen
> Х: Ch (som i tysk "ich"
Snarere som i "bach".
> р: r
> у: u
> щ: sjtj
På russisk er t-bidraget vist forsvundet, så det nu udtales med en lang
sj-lyd (somme tider beskrevet som sjsj). På polsk udtales den
tilsvarende konsonant fortsat i retning af sjtj (og den skrives szcz).
> ё: jo (om det rim
Jeg mener det rimer på dansk "lo".
> в: v (som jo i sagens natur nok kommer tættere på et f)
Men det er jo nu blevet til en udtalevejledning, ikke til en diskussion
af den relevante transskription til dansk eller andre sprog.
--
Jens Brix Christiansen
Claus Skaarup (Arbejde)
> Claus Skaarup (Arbejde) skrev:
>
>
>> Rus. / bogstavlyd
>
>> ?: Ch (som i tysk "ich"
>> ?: r
>> ?: u
>> ?: sjtj
>> ?: jo (om det rim
>
> Okay. Men ich-lyden efterfulgt af r undrer mig. Jeg kan godt
> Hvis jeg derimod bruger den tyske ach-lyd, glider den naturligt
> sammen med r'et.
Jeg indrømmer også blankt, at jeg ikke er sikker på hvordan man skal gengive
udtalen. Russisk Х kommer nok tættest på spansk X, som vel nærmest er en
h-lyd med lidt mere "halslyd".
Er det det du mener med ach-lyden?
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Claus Skaarup (Arbejde)
> Claus Skaarup (Arbejde) skrev:
>
>> Х: Ch (som i tysk "ich"
>
> Snarere som i "bach".
Du har ret.
>
>> р: r
>> у: u
>> щ: sjtj
>
> På russisk er t-bidraget vist forsvundet, så det nu udtales med en
> lang sj-lyd (somme tider beskrevet som sjsj).
>
Det er vist rigtigt. Jeg har udtalt "Borsjsj" mange gange i år :-)
>> ё: jo (om det rim
>
> Jeg mener det rimer på dansk "lo".
>
>> в: v (som jo i sagens natur nok kommer tættere på et f)
>
> Men det er jo nu blevet til en udtalevejledning, ikke til en
> diskussion af den relevante transskription til dansk eller andre
> sprog.
Det er vel også et ok udgangspunkt, for en transkription?
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Bertel Lund Hansen
> Jeg indr�mmer ogs� blankt, at jeg ikke er sikker p� hvordan man skal gengive
> udtalen. Russisk ? kommer nok t�ttest p� spansk X, som vel n�rmest er en
> h-lyd med lidt mere "halslyd".
> Er det det du mener med ach-lyden?
Ja, pr�cis. Jeg bruger samme halslyd til tysk "ach" og spansk
"ge", og b�de min danske og min mexicanske spanskl�rer godkendte
det.
Den tyske Ich-lyde (uden i) er en helt anden. Den ligger langt
fremme i munden, aktiverer overhovedet ikke hverken halsen eller
stemmeb�ndene, og fremkommer ved at man lader luften str�mme hen
over tungen hvis midterparti presses let op mod ganen. Min
tyskl�rer forklarede os det i sin tid som den stille hv�selyd en
kat kan lave.
Jens Brix Christiansen
> Den tyske Ich-lyde (uden i) er en helt anden. Den ligger langt
> fremme i munden, aktiverer overhovedet ikke hverken halsen eller
> stemmeb�ndene,
Det er rigtigt, men den tyske ch-lyd i "ach" er ogs� ustemt.
--
Jens Brix Christiansen
Per Vadmand
Den f�rste hvislelyd i navnet er ganske rigtigt en ach-lyd, der skrives med
bogstacet X og bedst transskriberes med H eller Kh., mens lyden i midten er
en ich-lyd, som det ikke rigtigt er muligt at finde en ordentlig
transskription af. Selv ville jeg foresl� cs eller sc, da det ikke har nogen
�kvivalent i dansk, og man s� bare kan vedtage, at s�dan skriver man altys�
den lyd. At trykst�rkt -ev p� russisk udtales -of, er et andet dilemma, hvor
jeg synes, man skal tiln�rme sig lydskrift. Mit bud med g�ngse "danske
bogstaver ville alts� v�re Hrucsof eller m�ske Khruscof.
-of-problemet har vi i �vrigt ogs� med Gorbatjof. der p� engelsk
transskriberes Gorbachev. Om man i transskriptionen ogs� skal tage h�jde
for, at tryksvagt o bliver til a - alts� Garbatjof - kan diskuteres.
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Den tyske Ich-lyde (uden i) er en helt anden. Den ligger langt
>> fremme i munden, aktiverer overhovedet ikke hverken halsen
>> eller stemmeb�ndene, og fremkommer ved at man lader luften
>> str�mme hen over tungen hvis midterparti presses let op mod
>> ganen. Min tyskl�rer forklarede os det i sin tid som den
>> stille hv�selyd en kat kan lave.
>
> Den f�rste hvislelyd i navnet er ganske rigtigt en ach-lyd,
> der skrives med bogstacet X og bedst transskriberes med H
> eller Kh., mens lyden i midten er en ich-lyd, som det ikke
> rigtigt er muligt at finde en ordentlig transskription af.
I gruppens lydskrift er 'ch'-lyden i 'ich' [i�] skrevet med '�'
(alt/num/0231).
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf
--
Herluf :�)
Jens Brix Christiansen
> mens lyden i midten er
> en ich-lyd, som det ikke rigtigt er muligt at finde en ordentlig
> transskription af.
Den formes l�ngere fremme i munden end ich-lyden. Man kan sige at det er
den tyske sch-lyd og ich-lyden udtalt samtidig (ustemt palatiseret
postalveolar konsonant). Og det er vigtigt at den desuden er forl�nget.
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
> transskription af. Selv ville jeg foresl� cs eller sc, da det ikke har nogen
> �kvivalent i dansk,
Scooter, scanne, scart, scoop, scone, score, scrapbog, scratch,
screene ...
> -of-problemet har vi i �vrigt ogs� med Gorbatjof. der p� engelsk
> transskriberes Gorbachev. Om man i transskriptionen ogs� skal tage h�jde
> for, at tryksvagt o bliver til a - alts� Garbatjof - kan diskuteres.
Hvis stavningen skal svare til vores udtale, er der ikke noget at
diskutere. Det skal skrives med o.
Tom Wagner
> I gruppens lydskrift er 'ch'-lyden i 'ich' [i�] skrevet med '�'
> (alt/num/0231).
> http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf
Det dyre ord er en frikativ.
Hilsen Tom
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> transskription af. Selv ville jeg foresl� cs eller sc, da det ikke
>> har nogen �kvivalent i dansk,
>
> Scooter, scanne, scart, scoop, scone, score, scrapbog, scratch,
> screene ...
>
>> -of-problemet har vi i �vrigt ogs� med Gorbatjof. der p� engelsk
>> transskriberes Gorbachev. Om man i transskriptionen ogs� skal tage
>> h�jde for, at tryksvagt o bliver til a - alts� Garbatjof - kan
>> diskuteres.
>
> Hvis stavningen skal svare til vores udtale, er der ikke noget at
> diskutere. Det skal skrives med o.
Tja- det udtales vel med o, fordi det staves med o. Hvis man havde valgt fra
starten at transskribere det med a, var det blevet udtalt med a - og havde
v�ret lettere at genkende for en russer.
Men det er jo altid en smagssag.
Hvad jeg derimod ofte bliver irriteret over, er direke overtagelse af
engelsk transskription, s� Jeltsin bliver til Yeltsin eller Gorkij tik
Gorky.
Stig Bang-Mortensen
>(ustemt palatiseret postalveolar konsonant).
Bl�rer�v :-)
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Bertel Lund Hansen
> Hvad jeg derimod ofte bliver irriteret over, er direke overtagelse af
> engelsk transskription, s� Jeltsin bliver til Yeltsin eller Gorkij tik
> Gorky.
Jeg har et v�rre eksempel som jeg vist har berettet om f�r: P�
mit datamatikerhold l�rte vi om Plato og Zeno.
Poul B
> I den tyske sproggruppe, for et �rs tid siden, var der en
> tr�d om konsonantophobninger. Der foreslog jeg nogle af
> de her n�vnte halvtyske ord. De blev ikke godkendt, da
> de "spiller med handikap" forst�et p� den m�de at 'sch' kun
> t�ller for �t bogstav. De var vist ikke kommet h�jere end
> 7 konsonanter i tr�k, med deres regler.
I s� fald skulle "ng" i "angst" (lyden [N]) ogs� kun t�lle for �t bogstav?
--
Poul
Anders D. Nygaard
> Per Vadmand skrev:
>
>> Jeg vil nu nok p�st�, at ordet "bratsch" i h�jere grad indg�r i
>> almendannelsen end ordet "nonius". Bratschen forekommer - med navns
>> n�vnelse - fx p� de plancher med musikinstrumenter, der h�nger p�
>> v�ggen i hvert eneste musiklokale i Danmarks folke- og musikskoler.
>
> Jeg er m�ske et d�rligt eksempel: Jeg er ikke musiker, og jeg er aldrig
> st�dt p� en nonius i metalindustrien, men jeg ved hvad begge dele er.
> "Bratsch" er et af de ord jeg har m�ttet till�re som glose p� mit
> modersm�l, for jeg l�rte f�rst om instrumentet i musiktimerne i skolen
> mens jeg boede i USA som barn. Langt senere fik jeg den indsigt at en
> bratsch er det samme som det jeg kendte som "a viola". "Nonius" l�rte
> jeg om i gymnasiet, hvor jeg l�rte at m�le med en skydel�re i fysiktimerne.
Jeg er ligesom Jens hverken musiker eller tilknyttet metalindustrien,
men kender ogs� begge ord; "bratsch" har jeg 'altid' kendt, og "nonius"
l�rte jeg af min far da han l�rte mig at bruge en skydel�re.
Ikke desto mindre er jeg tilb�jelig til at v�re enig med Per i
at "bratsch" i h�jere grad indg�r i almendannelsen. Det underbygges
af at min kone kender "bratsch", men ikke "nonius".
Anders.
Anders D. Nygaard
> [...] At trykst�rkt -ev p� russisk udtales -of, er et andet dilemma,
Hvis citatet tidligere i tr�den skal tages for p�lydende,
er der ikke tale om -ev, men om -�v, hvor det kyrilliske �
udtales /jo(r)/, altid har tryk, og normalt transskriberes "jo"
Anders.
Erik Olsen
> Ikke desto mindre er jeg tilb�jelig til at v�re enig med Per i
> at "bratsch" i h�jere grad indg�r i almendannelsen. Det underbygges
> af at min kone kender "bratsch", men ikke "nonius".
Meget f� kvinder kender 'nonius'.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Per Vadmand
der i vesten nogen fvivl om, om han udtaltes Brezhnef eller Brezhn�f
Jens Brix Christiansen
> Tremaet i �v udelades ofte.
Det udelades vel n�rmest altid, undtagen n�r teksten er beregnet p�
fremmedsprogsindl�ring.
> Jeg husker, at da Brezhnev kom til magten, var
> der i vesten nogen fvivl om, om han udtaltes Brezhnef eller Brezhn�f
Ja, det husker jeg ogs�.
En af verdens bedste tennisspillere hedder Vera Zvonareva. Hendes
efternavn udtales (ca.) Zvana'rjova, men jeg har aldrig h�rt en engelsk-
eller dansksproget kommentator bruge o-lyd i n�stsidste stavelse, og det
sker tit at de l�gger trykket p� f�rste stavelse.
--
Jens Brix Christiansen
Per Vadmand
I gamle dage havde DR folk til at fastl�gge udtalen af udenlandske navne i
nyhedsudsendelser - ogs� sport - I dag virker det n�rmest til hvilken side
hver anden gang.
M�ske skulle vi til at g�re som italienerne, der konsekvent translittererer
navne efter udtalen (fx "Ciaikovski")
Anders D. Nygaard
> Anders D. Nygaard wrote:
>> On 09-02-2010 14:42, Per Vadmand wrote:
>>> [...] At trykst�rkt -ev p� russisk udtales -of, er et andet dilemma,
>>
>> Hvis citatet tidligere i tr�den skal tages for p�lydende,
>> er der ikke tale om -ev, men om -�v, hvor det kyrilliske �
>> udtales /jo(r)/, altid har tryk, og normalt transskriberes "jo"
>>
Det synes jeg lyder s�rt - e og � regnes mig bekendt for forskellige
bogstaver p� russisk; hhv. det sjette og det syvende i alfabetet.
Anders.
Jens Brix Christiansen
> Det synes jeg lyder s�rt - e og � regnes mig bekendt for forskellige
> bogstaver p� russisk; hhv. det sjette og det syvende i alfabetet.
Ja, men e og � er alligevel ikke helt forskellige bogstaver p� russisk.
For eksempel alfabetiseres de ens ved opslag i ordb�ger. �'s status er
ret godt beskrevet i Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Yo_%28Cyrillic%29#Russian
--
Jens Brix Christiansen
Per Vadmand
Og jeg har alts� set adskillige russiske tekster, hvor � ikke forekommer,
men det foruds�ttes bekendt, hvorn�r det udtales j� og hvorn�r j�.
Det er vel lidt ligesom accenten i alle og ide, som kan udelades, men letter
l�sningen, hvis den er der.
.
mela...@hersko.dk
> Hej !
>
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
> angstskrig ?
>
> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8 konsonanter
> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>
> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
> masse tilf�ldige.
>
> mvh. Per
Jan Kronsell
>>
>> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8
>> konsonanter
>> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>>
>> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
>> masse tilf�ldige.
>>
konsonanter i træk, men vil bare gøre opmærksom på, at "angstskrig" i sig
selv er et sammensat ord.
Jan
Martin Larsen
> Et lidt bedaget indlæg men alligevel. Jeg kender ikke et ord med otte
> konsonanter i træk, men vil bare gøre opmærksom på, at "angstskrig" i
> sig selv er et sammensat ord.
måde som i tråden om længste danske ord hvor man jo altid kan sætte et
ord mere på - selv om det måske ikke giver mening.
Mcwm
Martin Larsen
> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
> masse tilf�ldige."
Det gør ikke noget det er et sammensat ord som "angstskrig", det skal
blot være et ord der faktisk findes.
cesa...@kgs.dk
> Hej !
>
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
> angstskrig ?
>
> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>
> masse tilf�ldige.
>
tak det var en rigtig stor hjælp til mit skole arbejde tak per
Jesper Skou
> Hej !
> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
> angstskrig ?
> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8 konsonanter
> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
> masse tilf�ldige.
> mvh. Per
kan det nok kun være tyske schl o.s.v. der kunne starte med 4 konsonanter
som fortsættelse. Men det er jo så ikke et dansk ord.
Hilsen Jesper
Bertel Lund Hansen
> lørdag den 6. februar 2010 kl. 17.13.00 UTC+1 skrev Per:
>> Hej !
>> Er det korrekt at det danske ord med flest konsonanter i tr�k nemlig 7 er:
>> angstskrig ?
>> Kn�gten fortalte jf. sin l�rer, at der skulle v�re et ord med 8 konsonanter
>> i tr�k - jeg kan dog ikke finde dette via google.
>> Og det skal v�re et rigtigt ord - ikke noget med blot at sammens�tte en
>> masse tilf�ldige.
>> mvh. Per
> Hejsa. Jeg tror ikke der findes ord med flere konsonanter i træk.
årenes løb, og der er ikke kommet bedre forslag.
> Efter ngst kan det nok kun være tyske schl o.s.v. der kunne starte
> med 4 konsonanter som fortsættelse. Men det er jo så ikke et dansk ord.
ord egentlig kun er én sammensat konsonant.
--
Bertel, Denmark
db
ville være snyd, da sch egentligt er en enkelt lyd, russisk Ш.
--
Dieter Britz