Lunker?
0cr
I et referat står der:
Nordlig ende af stien - lunker.
Det er en offentlig sti, hvad menes der mon med "lunker"?
cr
Poul Erik Jørgensen
news:ead73$424b18b6$3e3d8c4f$17...@nf4.news-service.com
> Nordlig ende af stien - lunker.
> Det er en offentlig sti, hvad menes der mon med "lunker"?
En lunke er en fordybning, dannet et sted der burde være fladt. Så når der
er lunker i stien, er det fordybninger man formentlig vil jævne ud.
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
0cr
> "0cr" <oz4...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ead73$424b18b6$3e3d8c4f$17...@nf4.news-service.com
>> Nordlig ende af stien - lunker.
>> Det er en offentlig sti, hvad menes der mon med "lunker"?
>
> En lunke er en fordybning, dannet et sted der burde være fladt. Så når der
> er lunker i stien, er det fordybninger man formentlig vil jævne ud.
>
> PEJ
Ok
takker.
Og så er det heller ikke lyv, der er nogle der er dybe nok til at fange
elefanter i.
mvh
cr
Villum Sejersen
>>> Nordlig ende af stien - lunker.
>>>Det er en offentlig sti, hvad menes der mon med "lunker"?
>>En lunke er en fordybning, dannet et sted der burde være fladt. Så når der
>>er lunker i stien, er det fordybninger man formentlig vil jævne ud.
>
> Og så er det heller ikke lyv, der er nogle der er dybe nok til at fange
> elefanter i.
>
Så er det nu nok ikke lunker mere, men huller, medmindre de er meget
store i areal. Lunker er flade; en vandpyt er en lunke med vand i.
Også gulve kan have lunker, som skal rettes op inden man lægger
gulvbelægning.
--
med venlig hilsen Villum Sejersen
Bjarte Runderheim
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i melding
news:CWE2e.108237$Vf.41...@news000.worldonline.dk...
> > Det er en offentlig sti, hvad menes der mon med "lunker"?
>
> En lunke er en fordybning, dannet et sted der burde være fladt. Så når der
> er lunker i stien, er det fordybninger man formentlig vil jævne ud.
Kan ordet være en fordanskning av ordet "lakune" (no.)
eller "lacuna" (eng.)?
Bjarte
David T. Metz
> Kan ordet være en fordanskning av ordet "lakune" (no.)
"En fordanskning af norsk" - findes det?
Nå, i hvert fald har vi det gode danske ord "lakune", mon ikke "lakune"
er en fornorskning af det?
David
Herluf Holdt, 3140
> Bjarte Runderheim wrote:
Det danske ord 'lakune' kommer fra latin ifølge min fremmedordbog.
Og ifølge netordbogen er substantivet 'lunke' et håndværkerudtryk,
som jeg ikke kendte før denne tråd. Selve fænomenet kendte jeg
godt, og har altid bare kaldt det fordybninger.
Hvad hedder det så, hvis "lunken" (ujævnheden) går opad i stedet
for nedad?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
0cr
> David T. Metz skrev:
>> Bjarte Runderheim wrote:
>
>>> Kan ordet være en fordanskning av ordet "lakune" (no.)
>
>> "En fordanskning af norsk" - findes det?
>
>> Nå, i hvert fald har vi det gode danske ord "lakune", mon ikke
>> "lakune" er en fornorskning af det?
>
> Det danske ord 'lakune' kommer fra latin ifølge min fremmedordbog.
>
> Og ifølge netordbogen er substantivet 'lunke' et håndværkerudtryk,
> som jeg ikke kendte før denne tråd. Selve fænomenet kendte jeg
> godt, og har altid bare kaldt det fordybninger.
>
> Hvad hedder det så, hvis "lunken" (ujævnheden) går opad i stedet
> for nedad?
>
Farthæmmende bump ;-)
Poul Erik Jørgensen
news:y4N2e.4310$4c.5...@juliett.dax.net
> Kan ordet være en fordanskning av ordet "lakune" (no.)
> eller "lacuna" (eng.)?
Nej. "en lunke" har ikke noget med latinsk lacuna at gøre - selv om det
kunne se fristende ud.
"lunke" er låneord fra tysk.
Bjarte Runderheim
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i melding
news:424bb67d$0$179$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Såvidt meg bekjent er det masser av ord som flyter språkimellom
hele tiden, så fornorskninger av dansk og fordanskninger av norsk
forekommer nok i stor grad.
Ellers var det ikke min mening å nasjonalisere ordet "lakune", som
selvsagt ikke er verken dansk eller norsk i utgangspunktet, men
"god gammel" latin; forøvrig samme ord som i "lake" (eng.)
og i "lagune" (no. og da.).
Bjarte
Bertel Lund Hansen
>Såvidt meg bekjent er det masser av ord som flyter språkimellom
>hele tiden, så fornorskninger av dansk og fordanskninger av norsk
>forekommer nok i stor grad.
Hvori består en fordanskning af et norsk ord?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Thomas Widmann
> Bjarte Runderheim skrev:
>
>>Såvidt meg bekjent er det masser av ord som flyter språkimellom
>>hele tiden, så fornorskninger av dansk og fordanskninger av norsk
>>forekommer nok i stor grad.
>
> Hvori består en fordanskning af et norsk ord?
Ski, li, løjpe?
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>>Nå, i hvert fald har vi det gode danske ord "lakune", mon ikke
>>"lakune" er en fornorskning af det?
>
> Det danske ord 'lakune' kommer fra latin ifølge min fremmedordbog.
Ja, det er vel lidt uinteressant i sammenhængen?
David
David T. Metz
>>Hvori består en fordanskning af et norsk ord?
>
>
> Ski, li, løjpe?
Økseskaft?
David
Trond Engen
> Ski, li, løjpe?
Tja; ski og li er lånt inn, men uten at noe er forandra. Er det
fordansking bare de bøyes på dansk? Kan endringa i skrivemåte for
diftongen /øy/ telle som fordansking? Og fra "-nn" til "-nd" i
"ombudsmand"? Fins det opprinnelig norske ord som har blitt kraftigere
tilpassa dansk, f. eks. ved at "-nad" eller "-ing" har blitt til "-ning"?
--
Trond Engen
Sløv men interessert
Bertel Lund Hansen
> Nordlig ende af stien - lunker.
Pludselig slår det mig at jeg godt kender ordet. Der er en bugt
ved Tåsinge der hedder "Lunkebugten". Det har vi altid moret os
over i min familie, men vi omdøbte den ret hurtigt til
"Lugtebunken" af indlysende årsager.
Vandet i bugten er ret lavt et langt stykke ud. Måske er det
derfor at udskiftningen og dermed rensningen er ringe.
Bertel Lund Hansen
>> Hvori består en fordanskning af et norsk ord?
>Ski, li, løjpe?
Det besvarer ikke mit spørgsmål. Jeg forstår ikke begrebet
"fordanskning".
Er "computer" fordansket? Er "tempo"? "Pizza"?
Herluf Holdt, 3140
> 0cr skrev:
>> Nordlig ende af stien - lunker.
> Pludselig slår det mig at jeg godt kender ordet. Der er en bugt
> ved Tåsinge der hedder "Lunkebugten".
Stednavneordbogen:
*Lunkebugt* 1690 Loncke wig. Forleddet det oprindelige
navn på bugten, /glda./ ¤Lunki, dannet til verbet lunke
'løbe langsomt', efterleddet bugt >, der har erstattet
det ældre, hjemlige vig >, er en tydeliggørende tilføjelse
>. "Bugten Lunki".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- i København er der en bæverding ved navn "Lumskebugten"
kvaerulant
Ombudsmand er da oprindeligt et dansk ord. Og hed da vistnok oprindeligt
Ombudsmand på norsk.
Ole Andersen
> Ombudsmand er da oprindeligt et dansk ord. Og hed da vistnok oprindeligt
> Ombudsmand på norsk.
Dansk er vel så meget sagt. Ordet lader til at findes i oldnordisk, og
ombudsmandsinstitutionen er en svensk opfindelse.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #56: These two conversations want to talk to each other. They
are speaking the same language. They recognize each other's voices.
- Cluetrain Manifesto
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" <skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen skrev:
> > 0cr skrev:
> >> Nordlig ende af stien - lunker.
>
> > Pludselig slår det mig at jeg godt kender ordet. Der er en bugt
> > ved Tåsinge der hedder "Lunkebugten".
>
> Stednavneordbogen:
> *Lunkebugt* 1690 Loncke wig. Forleddet det oprindelige
> navn på bugten, /glda./ ¤Lunki, dannet til verbet lunke
> 'løbe langsomt', ...
Nå, det passer måske med Bellmann, Fredmanns sång nr. 21, "Så lunker vi
så småningom".
Ruth
Trond Engen
> Dansk er vel så meget sagt. Ordet lader til at findes i oldnordisk, og
> ombudsmandsinstitutionen er en svensk opfindelse.
Ja, så sannelig. Jeg var sikker på at jeg hadde lært på skolen at ordet
er norsk, og at budskapet om den norske sivilombudsmannen hadde
inspirert alle folkeslag og gjort ordet kjent i verden. Den læreboka må
ha fått mye ut av forekomsten i gammelnorsk.
Poul Erik Jørgensen
news:4T83e.4575$SL4....@news4.e.nsc.no
> Ja, så sannelig. Jeg var sikker på at jeg hadde lært på skolen at
> ordet er norsk, og at budskapet om den norske sivilombudsmannen hadde
> inspirert alle folkeslag og gjort ordet kjent i verden. Den læreboka
> må ha fått mye ut av forekomsten i gammelnorsk.
I gammelnorsk og gammeldansk var ombudsmanden kongens repræsentant i fx et
herred.
Det var ombudsmanden der bl. a. sørgede for inddrivelse af skatter, for at
tage nævninger i ed o.l.
Andre myndigheder kunne også have en ombudsmand, fx omtales i Jyske Lov en
biskoppelig ombudsmand
Den middelalderlige ombudsmandsinstitution har altså ikke noget med den
moderne at gøre.
Poul Erik Jørgensen
Rune Zedeler
> Den middelalderlige ombudsmandsinstitution har altså ikke noget med den
> moderne at gøre.
Ok.
Hvordan kan det så være, at ombudsmand hedder ombudsman på engelsk?
-Rune
Bjarte Runderheim
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i melding
news:astp411f9r3n6vp1d...@news.stofanet.dk...
> Det besvarer ikke mit spørgsmål. Jeg forstår ikke begrebet
> "fordanskning".
>
> Er "computer" fordansket? Er "tempo"? "Pizza"?
La det ikke stå på et ord: Det later til at dere dansker har en
noe lavere terskel for "forståelse", og en noe større glede av
å hevde deres individuelle språkforståelse enn jeg er vant til
på norske news. (Da ser jeg bort fra de vanlige psykisk utfordrete).
Hva med "assimilert i dansk" i steden for "fordanskning?
Ellers ville jeg gjerne vite hvordan dere dansker ville foretrekke
å ha det hetende, så skal jeg nok tilpasse meg, skal dere se.
Bjarte
Poul Erik Jørgensen
news:424d7d06$0$22676$ba62...@nntp04.dk.telia.net
> Poul Erik Jørgensen skrev:
>> Den middelalderlige ombudsmandsinstitution har altså ikke noget med
>> den moderne at gøre.
> Hvordan kan det så være, at ombudsmand hedder ombudsman på engelsk?
Man har overtaget ombudsmandsinstitutionen og ordet fra Skandinavien.
Jeg mener at institutionen i den moderne betydning opstod i Sverige - men
det ved andre sikkert mere præcist noget om.
Peter Loumann
>Man har overtaget ombudsmandsinstitutionen og ordet fra Skandinavien.
>Jeg mener at institutionen i den moderne betydning opstod i Sverige - men
>det ved andre sikkert mere præcist noget om.
Njahr - sådan husker jeg det også, men jeg har ikke lige fakta
præsent. Gyldendals leksikon, bd. 7 af 10, 1977 giver os ret:
"lov 203 af 11.6.1954 [...] efter svensk mønster" [...] Norge og New
Zealand (begge fra 1962) og Storbritanien (1967)"
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
David T. Metz
> La det ikke stå på et ord: Det later til at dere dansker har en
> noe lavere terskel for "forståelse", og en noe større glede av
> å hevde deres individuelle språkforståelse enn jeg er vant til
> på norske news.
Du bør nok også se det som udslag af (dansk?) humor indimellem. For mit
eget vedkommende var det i hvert fald fordi du skrev om fordanskning
(assimilering etc.) af "lakune (no)". Det virkede som en temmelig
forrykt hypotese på mig at dansk skulle være gået omvejen om ad norsk
for at indlåne (assimilere etc.) det ord - og det fik jeg bare lyst til
at lave sjov med.
Og så fik det mig til at tænke på en typisk dansk (og svensk?) fordom om
nordmænd (og -kvinder), der måske bedst udtrykkes i denne gamle, vandede
vittighed:
To fiskere mødes på kajen og taler om dagens fangst:
- Nå, hvad fiskede du så?
- Rejer.
- Fangede du nogen?
- Ja, det kan du tro. Jeg fangede tre ton danske rejer og en enkelt
norsk reje.
- En norsk? Hvordan kan du vide den var norsk?
- Jo, da vi lossede fangsten ombord faldt den ud på dækket, hvor den lå
og slog sig på brystet og råbte: "Jeg er en hummer! Jeg er en hummer!".
> så skal jeg nok tilpasse meg,
Jamen vi skal da nok assimilere dig.
David
Esben I.
> Hvad hedder det så, hvis "lunken" (ujævnheden) går opad i stedet
> for nedad?
En bule
mvh
Esben I.
tidl. brolægger
Jens Brix Christiansen
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Nå, det passer måske med Bellmann, Fredmanns sång nr. 21, "Så lunker vi
>så småningom".
Den association fik jeg også.
For god ordens skyld: "lunkar". Og i originalteksten havde man
stadig talbøjning af verberne, så der hedder det ligefrem "Så lunka vi
så småningom".
Bjarte Runderheim
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i melding
> > La det ikke stå på et ord: Det later til at dere dansker har en
> > noe lavere terskel for "forståelse", og en noe større glede av
> > å hevde deres individuelle språkforståelse enn jeg er vant til
> > på norske news.
>
> Du bør nok også se det som udslag af (dansk?) humor indimellem. For mit
> eget vedkommende var det i hvert fald fordi du skrev om fordanskning
> (assimilering etc.) af "lakune (no)". Det virkede som en temmelig
> forrykt hypotese på mig at dansk skulle være gået omvejen om ad norsk
> for at indlåne (assimilere etc.) det ord - og det fik jeg bare lyst til
> at lave sjov med.
Ovenfor i tråden er det allerede gitt eksempler på norske ord som er
fordansket eller assimilert i dansk.
Å se denne problemstillingen som "forrykt" må da bero på en
misforståelse heller enn humor?
> Og så fik det mig til at tænke på en typisk dansk (og svensk?) fordom om
> nordmænd (og -kvinder), der måske bedst udtrykkes i denne gamle, vandede
> vittighed:
>
> To fiskere mødes på kajen og taler om dagens fangst:
> - Nå, hvad fiskede du så?
> - Rejer.
> - Fangede du nogen?
> - Ja, det kan du tro. Jeg fangede tre ton danske rejer og en enkelt
> norsk reje.
> - En norsk? Hvordan kan du vide den var norsk?
> - Jo, da vi lossede fangsten ombord faldt den ud på dækket, hvor den lå
> og slog sig på brystet og råbte: "Jeg er en hummer! Jeg er en hummer!".
Nå, men det _var_ den antakelig også!
At dansker ikke er i stand til å se storheten i det norske er selvsagt
beroende på at dere fortsatt lever i en slags middelaldersk tro på
at verden ligger for deres føtter, i stedet for det som antakelig er
et nyere faktum, at dere er en av europas dørmatter.
Med humoristisk hilsen,
Bjarte
Bertel Lund Hansen
>Hva med "assimilert i dansk" i steden for "fordanskning?
Problemet er opstået fordi vi snakker om norsk indflydelse på det
danske sprog. "Fordansket", "indlånt" eller "assimileret"
forekommer lidt komiske når det er ord som vi bare overtager
direkte og bruger. Vi har f.eks. ikke hverken fordansket, indlånt
eller assimileret "på sigt". Vi er bare begyndt at sige sådan
fordi mange har hørt det på svensk.
Derimod kan man tale om at fordanske "pizza" fordi vi har lavet
en dansk bøjning af det italienske ord. Det hedder "pizzaer" i
flertal og ikke "pizze".
>Ellers ville jeg gjerne vite hvordan dere dansker ville foretrekke
>å ha det hetende, så skal jeg nok tilpasse meg, skal dere se.
Jeg vil tro at "indlånt" er neutralt, mens "assimileret" kun
bruges om ord der er inkorporerede i dansk. "Fordansket" må
betyde at der er sket ændringer med ordet eller dets bøjning.
Ruth Nielsen
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen"
wrote:
> >Nå, det passer måske med Bellmann, Fredmanns sång nr. 21, "Så lunker
vi
> >så småningom".
> Den association fik jeg også.
> For god ordens skyld: "lunkar". Og i originalteksten havde man
> stadig talbøjning af verberne, så der hedder det ligefrem "Så lunka vi
> så småningom".
Er det samme bøjning, når man siger "nu gå vi" og "vi äro"?
Ruth
Jens Brix Christiansen
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>> For god ordens skyld: "lunkar". Og i originalteksten havde man
>> stadig talbøjning af verberne, så der hedder det ligefrem "Så lunka vi
>> så småningom".
>
>Er det samme bøjning, når man siger "nu gå vi" og "vi äro"?
Det er samme bøjning i den forstand at det er flertalsformer. De
svarer direkte til de lige så forældede danske former "nu gå vi" og
"vi ere".
Det er forskellige bøjninger i den forstand at "att lunka" er svagt
bøjet: lunkar, lunkade, lunkat. "Att gå" og "att vara" er jo slet
ikke svagt bøjede: gå går gick gått; vara är var varit.
David T. Metz
> Ovenfor i tråden er det allerede gitt eksempler på norske ord som er
> fordansket eller assimilert i dansk.
Ingen af dem var mig bekendt ord med latinske rødder?
> Å se denne problemstillingen som "forrykt" må da bero på en
> misforståelse heller enn humor?
Alt er relativt, som folk plejer at fejlcitere Einstein for.
David
Ruth Nielsen
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen"
>
> >> For god ordens skyld: "lunkar". Og i originalteksten havde man
> >> stadig talbøjning af verberne, så der hedder det ligefrem "Så lunka
vi
> >> så småningom".
> >
> >Er det samme bøjning, når man siger "nu gå vi" og "vi äro"?
>
> Det er samme bøjning i den forstand at det er flertalsformer. De
> svarer direkte til de lige så forældede danske former "nu gå vi" og
> "vi ere".
>
> Det er forskellige bøjninger i den forstand at "att lunka" er svagt
> bøjet: lunkar, lunkade, lunkat. "Att gå" og "att vara" er jo slet
> ikke svagt bøjede: gå går gick gått; vara är var varit.
Ja de ligner jo de danske, alligevel kunne jeg godt være lidt i tvivl om
hvordan man staver det danske 'er' på svensk. Min veninde som i mange år
har boet i gøteborgområdet kan - i hvert fald når hun skulle skælde et
af børnene ud - udtale ordet som et meget distinkt 'e'. F.eks. " Jamen
hvad 'Ee' det, du har gjort?"
Men et helt andet spørgsmål: Kan "lunkar" på nogen måde have fælles
oprindelse med "lunter" ?
Ruth
Poul Erik Jørgensen
news:42515cbd$0$67261$157c...@dreader2.cybercity.dk
> Men et helt andet spørgsmål: Kan "lunkar" på nogen måde have fælles
> oprindelse med "lunter" ?
Det "bør" de i princippet ikke kunne have.
Stammen er for forskellig: lunk- versus lunt-
Hvis de to ord skulle hænge sammen med andre ord, kunne det være i varianter
i vokalerne (link - lank - lunk, lint - lant - lunt eller lignende).
Et opslag på siden http://g3.spraakdata.gu.se/saob/ viset, at svensk lunka
er beslægtet med svensk linka, der betyder at småhalte.
Prøv på samme side at slå lunta op.
Jens Brix Christiansen
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>alligevel kunne jeg godt være lidt i tvivl om
>hvordan man staver det danske 'er' på svensk. Min veninde som i mange år
>har boet i gøteborgområdet kan - i hvert fald når hun skulle skælde et
>af børnene ud - udtale ordet som et meget distinkt 'e'. F.eks. " Jamen
>hvad 'Ee' det, du har gjort?"
Ja, det staves som sagt "är", men det udtales netop som du antyder.
Nå, ja, så måske ikke i de sydsvenske dialekter, men klart sådan i
hele det (efter svensk standard) tæt befolkede område der findes langs
jernbanen Göteborg - Stockholm - Sundsvall.
Trond Engen
> Ja, det staves som sagt "är", men det udtales netop som du antyder.
> Nå, ja, så måske ikke i de sydsvenske dialekter, men klart sådan i
> hele det (efter svensk standard) tæt befolkede område der findes langs
> jernbanen Göteborg - Stockholm - Sundsvall.
Og i hele det ikke fullt så tett befolka området langs skipsleia
Kristiansand - Tromsø - Kirkenes.
Ruth Nielsen
"Trond Engen" skrev i en meddelelse
Det er da egentlig sjovt at egnssprog kan 'trækkes' langs rejseruter.
Men det er måske for meget ligefrem at tale om egnssprog.
Ruth