Lejekaserne
Jørgen Grandt
om ordet mon kunne forstås i dag af folk under 50. Så jeg slog
det op i RO 2001 og i NDOmE 2001. Ingen af stederne var det med,
og så var det jo nok fuldkommen yt.
Men nej. DDO 2004 har ordet med, så helt dødt er det altså ikke.
Underligt med sådan en forskel imellem opslagsværkerne - ikke?
--
Jørgen Grandt
Karin Trabolt
> Jeg ville bruge 'lejekaserne' i en webtekst, men blev så i tvivl
> om ordet mon kunne forstås i dag af folk under 50. Så jeg slog
> det op i RO 2001 og i NDOmE 2001. Ingen af stederne var det med,
> og så var det jo nok fuldkommen yt.
'Lejekaserne' har aldrig været med i RO, som altid har haft et begrænset
antal af sammensætninger.
--
Karin Trabolt
Peter Brandt Nielsen
DDO er jo ret omfangsrig (seks bind), så det er måske naturligt, at den
har ord med, som de andre ikke har.
Jeg vidste ikke, hvad ordet betød.
--
Peter Brandt Nielsen
Andreas Andersen
> Jeg vidste ikke, hvad ordet betød.
Samme her.
--
Andreas
Poul E. Jørgensen
news:4ddc9e80$0$311$1472...@news.sunsite.dk...
> Den 25-05-2011 07:49, Peter Brandt Nielsen skrev:
>> Jeg vidste ikke, hvad ordet betød.
>
> Samme her.
Hvis man beskæftiger sig med industrialiseringen i Europa - og dermed i DK -
i slutningen af det 19. årh. og i 20. årh.s første årtier, kan man ikke
undgå at støde på ordet.
Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lejekaserne
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Jens Brix Christiansen
Helt udgået er det nok ikke. Der er 24 forekomster i Korpus 2007, og det
findes da også i DDO. Men Jørgen har nok ret i at det er på vej ud, så
en anden nedsættende betegnelse for udlejningsejendom kunne måske være
på sin plads.
--
Jens Brix Christiansen
Lars Kongshøj
Jeg vil beskrive ordet som ikke-gangbart. Jeg gætter på at det har en
minimal udbredelse blandt folk, der har boet som unge i en af landets
fire største byer i 1970'erne. Korriger mig meget gerne hvis jeg tager fejl.
Mvh. Lars
Nikitta
> "Andreas Andersen" <andre...@gmail.com> wrote in message
> news:4ddc9e80$0$311$1472...@news.sunsite.dk...
>> Den 25-05-2011 07:49, Peter Brandt Nielsen skrev:
>>> Jeg vidste ikke, hvad ordet betød.
>>
>> Samme her.
>
> Hvis man beskæftiger sig med industrialiseringen i Europa - og dermed i
> DK - i slutningen af det 19. årh. og i 20. årh.s første årtier, kan man
> ikke undgå at støde på ordet.
> Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lejekaserne
>
antaget at det var et militært udtryk.
--
Kind Regards,
Nikitta
"I'd rather see a buttock or two than a gunshot wound at any time."
bobharvey URS.
Carsten Stage
news:4ddcb946$0$306$1472...@news.sunsite.dk...
> Jeg vil beskrive ordet som ikke-gangbart. Jeg gætter på at det har en
> minimal udbredelse blandt folk, der har boet som unge i en af landets fire
> største byer i 1970'erne. Korriger mig meget gerne hvis jeg tager fejl.
Er årgang '57 og har ikke noget problem med ordet. Kendte det og ville ikke
undre mig over at se det brugt i en nutidig tekst.
Oplever udtrykket "ghetto" brugt i mere eller mindre samme betydning.
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
Lars Kongshøj
> "Lars Kongshøj" <lars_k...@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4ddcb946$0$306$1472...@news.sunsite.dk...
>
>> Jeg vil beskrive ordet som ikke-gangbart. Jeg gætter på at det har en
>> minimal udbredelse blandt folk, der har boet som unge i en af landets
>> fire største byer i 1970'erne. Korriger mig meget gerne hvis jeg tager
>> fejl.
>
> Er årgang '57 og har ikke noget problem med ordet. Kendte det og ville
> ikke undre mig over at se det brugt i en nutidig tekst.
Jeg vil stadig beskrive ordet som ikke-gangbart. Du kan ikke gå ind på
et tilfældigt københavnsk gymnasium, og forvente at ordet forstås.
Og jeg tror at chancen for at finde folk, der forstår ordet er mindre i
provinsen.
> Oplever udtrykket "ghetto" brugt i mere eller mindre samme betydning.
Er der ikke en nuanceforskel?
Mvh. Lars
Bertel Lund Hansen
> Er årgang '57 og har ikke noget problem med ordet. Kendte det og ville ikke
> undre mig over at se det brugt i en nutidig tekst.
Jeg er årgang 48 og havde glemt ordet - endda glemt hvad det
betød. Men jeg kunne godt huske at jeg havde kendt det, da jeg så
det.
> Oplever udtrykket "ghetto" brugt i mere eller mindre samme betydning.
Jeg overvejede at foreslå alternativet "ghetto" som en joke.
Betydningen er ikke den samme, men ordet bruges nok om de samme
bygninger som tidligere kaldtes "lejekaserner".
I Horsens har vi et etagebyggeri (Axelborg) der for mange år
siden var et balladeområde (det var ikke indvandrere) med politi
næsten hver aften. Det kunne man kalde lejekaserner.
For en del år siden brugte kommunen mange penge og andre
ressourcer på at forbedre området, og bygningerne fik helt ny
facade (til alle sider). Det blev helt forandret. Jeg formoder at
det stadig er et plusområde, men jeg ved det ikke konkret. Jeg
ved at man gjorde noget tilsvarende i Vollsmose (Odense).
Den slags kan være med til at gøre "lejekaserne" overflødigt.
Bertel Lund Hansen
> Og jeg tror at chancen for at finde folk, der forstår ordet er mindre i
> provinsen.
Det er der nok ikke belæg for at tro. Alt for højt etagebyggeri
findes mange steder uden for København.
> Er der ikke en nuanceforskel?
"Nuance" kan ikke gøre det. "Lejekaserne" brug(t)es i sympati med
dem der bor der (fordi de ikke har andre muligheder). Parallelt
dermed fandtes også ordet "bolighaj" som ikke bruges nær så meget
mere (dog 29'900 træffere). Det er nok den politiske holdning der
har ændret sig.
"Ghetto" udtrykker et nedsættende syn på beboerne.
Bertel Lund Hansen
> Tak for det. Jeg vidste heller ikke hvad det betød og har indtil nu
> antaget at det var et militært udtryk.
"Kaserne" er selvfølgelig hentet fra militæret hvor soldaterne
stuves sammen så billigt som muligt i store bygninger. Deraf
boligbetydningen.
Stig Bang-Mortensen
>> Tak for det. Jeg vidste heller ikke hvad det betød og har indtil nu
> antaget at det var et militært udtryk.
Vesterbro og Nørrebro i København er fyldt med dem. De fleste er så med
tiden blevet til ejerlejigheder eller andelslejligheder, så udtrykket i den
forstand ikke længere giver mening. Det ændrer dog ikke på at bygningerne
står der endnu.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Tom Wagner
>> Tak for det. Jeg vidste heller ikke hvad det betød og har indtil nu
>> antaget at det var et militært udtryk.
> "Kaserne" er selvfølgelig hentet fra militæret hvor soldaterne
> stuves sammen så billigt som muligt i store bygninger. Deraf
> boligbetydningen.
Ja, militærbetydningen er den oprindelige, men etymologisk er der lidt
forskellige forklaringer.
Munksgaards Fremmedordbog: fransk caserne af latin quaterni, fire ad
gangen, egl. om rum til en fæstnings fire nattevagter.
Dette støttes af Bloch og Warburgs fransk etymologisk ordbog, der bl.a.
nævner, at caserne er kendt fra 1540 med betydningen: lille rum på
volden eller i befæstningen til brug for vagtsoldater og 1640: lille
værelse til garnisonssoldater. Senere (Louis XIV) bruges ordet om store
bygninger til garnisonen. Provencalsk cazerna (egl. gruppe på fire
personer) (Latin quaterna > pop.latin quaderna).
Andre medinddrager betydningen hus:
NDO har: kas+er/n/e < fransk caserne < blandet af latin casa 'hus' og
caverna 'hule, grotte'.
Meyer: Kaserne, fr. af it. caserma, af casa d’arme, Vaabenhus
Gyldendals røde henviser til opslag om præpositionen ’hos’, der har en
svagtryksform, hus, hvis egentlige betydning er ’i en eller andens hus’.
Samme betydningsudvikling kendes fra fr. chez ’hos’ af latin casa, hus,
hytte’ jf. freo. kaserne.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
> Ja, militærbetydningen er den oprindelige, men etymologisk er der lidt
> forskellige forklaringer.
Tak for de forklaringer. De er interessante.
> Meyer: Kaserne, fr. af it. caserma, af casa d’arme, Vaabenhus
Er det det der ligge bag ordet "kasemat"? ODS nævner "casa", men
siger at andet led er af uvis oprindelse.
Carsten Stage
news:4ddcf5f3$0$36571$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Vesterbro og Nørrebro i København er fyldt med dem.
- og så glemmer du omegnskommunerne, hvor der er endnu flere. Tilmed er det
i vid udstrækning stadig lejeboliger.
Tom Wagner
>> Meyer: Kaserne, fr. af it. caserma, af casa d’arme, Vaabenhus
> Er det det der ligge bag ordet "kasemat"? ODS nævner "casa", men
> siger at andet led er af uvis oprindelse.
Jeg ved det ikke, men NDO er enig med Store Danske Encyklopædi:
kasemat, (via fr. fra ital. casamatta, måske af gr. chasmata, plur. af
chasma 'svælg, kløft'), velbeskyttet, ofte hvælvet rum til magasinering
af våben og ammunition i en fæstnings laveste del; under belejring o.l.
tillige ofte opholdssted for besætningen.
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
Området mellem Vesterbro og Nørrebro, dvs. Frederiksberg, har også
masser af dem.
--
Jens Brix Christiansen
Stig Bang-Mortensen
Frederiksberg lige der er også Vesterbro. Indtil 1978 (ca.) var det også
postdistrikt Vesterbro indtil Falkoner Alle. I dag Frederiksberg C.
Skiftet kom da Stæhr-Johansen stoppede som borgmester og John Winther tog
over. Den første boede i 2000 F, den anden på Bülows Vej som var 1830
København V. Det kunne man jo ikke have.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jørgen Grandt
> - og så glemmer du omegnskommunerne, hvor der er endnu flere.
> Tilmed er det i vid udstrækning stadig lejeboliger.
Jeg tror, 'man' normalt opfatter lejekaserner som store
beboelsesejendomme med 10-50 opgange i hver stok eller karré, med
lejligheder op 5. sal, bygget 1890-1930 i rødbrune mursten. Og
ikke moderne tiders grå betonbyggeri - ofte kaldet ghettoer, hvis
de er store og støjende nok - i hverken storbyer eller
omegnskommuner.
--
Jørgen Grandt
Bertel Lund Hansen
> Jeg tror, 'man' normalt opfatter lejekaserner som store
> beboelsesejendomme med 10-50 opgange i hver stok eller karré, med
> lejligheder op 5. sal, bygget 1890-1930 i rødbrune mursten. Og
> ikke moderne tiders grå betonbyggeri - ofte kaldet ghettoer, hvis
> de er store og støjende nok - i hverken storbyer eller
> omegnskommuner.
Nu må jeg jo nydefinere min opfattelse af ordet fordi jeg som
sagt havde glemt det, men jeg vil mene at etagebyggeri med mere
end 5 etager (hvilket i praksis automatisk også svarer til mange
opgange) kvalificerer til betegnelsen "lejekaserne" uanset
byggestil og tidspunkt.
Der findes et monster i Århus (nær Langelandsgade), og der findes
Gellerupplanen, men ellers har de været gode til at holde
etagetallet under 5 og lægge blokkene adskilt i åbne, grønne
områder. Min storesøster boede i mange år i Nyringen, og min
ældste datter boede nogle år i Åbyhøjgården. Begge har de kun
positivt at sige om områderne.
Tom Wagner
> Jeg tror, 'man' normalt opfatter lejekaserner som store
> beboelsesejendomme med 10-50 opgange i hver stok eller karré, med
> lejligheder op 5. sal, bygget 1890-1930 i rødbrune mursten. Og
> ikke moderne tiders grå betonbyggeri - ofte kaldet ghettoer, hvis
> de er store og støjende nok - i hverken storbyer eller
> omegnskommuner.
Sådan bruger jeg også ordet, men jeg inkluderer dele af
spekulationsbyggeriet med de mange baggårde fra første halvdel af
1800-tallet (før voldene faldt).
Brokvarterernes lejekaserner (især Nørrebro) er skildret både poetisk og
social-realistisk af maleren Folmer Bendtsen, hvis billeder, jeg holder
meget af.
Hilsen Tom
Peter Brandt Nielsen
> I Horsens har vi et etagebyggeri (Axelborg) der for mange år
> siden var et balladeområde (det var ikke indvandrere) med politi
> næsten hver aften. Det kunne man kalde lejekaserner.
>
> For en del år siden brugte kommunen mange penge og andre
> ressourcer på at forbedre området, og bygningerne fik helt ny
> facade (til alle sider). Det blev helt forandret. Jeg formoder at
> det stadig er et plusområde, men jeg ved det ikke konkret. Jeg
> ved at man gjorde noget tilsvarende i Vollsmose (Odense).
Plusområde?
--
Peter Brandt Nielsen
Andreas Andersen
> Nu må jeg jo nydefinere min opfattelse af ordet fordi jeg som
> sagt havde glemt det, men jeg vil mene at etagebyggeri med mere
> end 5 etager (hvilket i praksis automatisk også svarer til mange
> opgange) kvalificerer til betegnelsen "lejekaserne" uanset
> byggestil og tidspunkt.
>
> Der findes et monster i Århus (nær Langelandsgade), og der findes
> Gellerupplanen, men ellers har de været gode til at holde
> etagetallet under 5 og lægge blokkene adskilt i åbne, grønne
> områder. Min storesøster boede i mange år i Nyringen, og min
> ældste datter boede nogle år i Åbyhøjgården. Begge har de kun
> positivt at sige om områderne.
Den fedeste Aarhus-lejlighed, jeg har været i, er på 16. etage i
KPMG-bygningen bag banegården. Udsigten er af en anden verden, og
indretningen er ikke ligefrem billig. De øverste etager i højhusene på
Marselis Boulevard er vist også ret eftertragtede.
Men jeg er enig, jeg kævler bare. Jeg bor på 3. sal i et almennyttigt
byggeri ved Empire Bio på Nørrebro. Det må vist være en lejekaserne, og
den har en interessant beboersammensætning, idet København giver
personer med arbejde i København skommune fortrinsret til almennyttige
lejligheder for at forhindre ghettoisering (ellers er der vist 10 års
venteliste). Lækker lejlighed der deler gård med en andelsboligforening,
hvor de har 90 kvadratmeter andelsbolig til salg for 1700000,- og 5000,-
om måneden i faste udgifter. Jeg giver en smule mere for samme størrelse
lejlighed i ca. samme stand, men som lejebolig med vist 18000,- i
depositum, og jeg kendte ingen der kendte nogen. Det siger noget om,
hvad folk vil gøre for ikke at bo i samme opgang som de vederstyggelige
indvandrere.
--
Andreas
Andreas Andersen
> Den fedeste Aarhus-lejlighed, jeg har været i, er på 16. etage i
> KPMG-bygningen bag banegården. Udsigten er af en anden verden
Øv, "af den anden verden" - det er jeg blevet rettet for en gang før
herinde.
--
Andreas
Jens Brix Christiansen
> Frederiksberg lige der er også Vesterbro. Indtil 1978 (ca.) var det også
> postdistrikt Vesterbro indtil Falkoner Alle. I dag Frederiksberg C.
Skiftet skete i 1986, og det var datidens regering, ikke kommunen, der
var initiativtager. Der skete mange tilsvarende ændringer af
postadresserne i Storkøbenhavn ved samme lejlighed. Den ansvarlige
minister var Arne Melchior. Jeg flyttede selv til 1820 København V i
1983, og jeg husker ret præcist skiftet til 1820 Frederiksberg C.
> Skiftet kom da Stæhr-Johansen stoppede som borgmester og John Winther tog
> over.
Skiftet skete faktisk efter at John Winther havde været borgmester i 8
år. Han havde i øvrigt posten i 22 år.
> Den første boede i 2000 F, den anden på Bülows Vej som var 1830
> København V.
John Winther bor stadig henne på Bülowsvej. Postnummeret er 1870.
--
Jens Brix Christiansen
Johansen
> Hvis man beskæftiger sig med industrialiseringen i Europa - og dermed
> i DK - i slutningen af det 19. årh. og i 20. årh.s første årtier, kan
> man ikke undgå at støde på ordet.
> Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lejekaserne
Det bruges vel ikke i fagbøger?
/Johansen
Carsten Stage
news:4ddd391d$0$313$1472...@news.sunsite.dk...
> Plusområde?
Den fangede jeg heller ikke...
Stig Bang-Mortensen
Det var da tæt på efter hukommelsen. Jeg ved godt at årsagen var en anden,
men mig bekendt var det eneste der skiftede at København V blev til
Frederiksberg C for alle vesterbropostnumre i Frederiksberg kommune.. Hvad
skete der mere end denne ændring?
Jeg har selv boet i kvarteret 1915 og 1905 fra 1960 til 1996 (spøjs sætning
når jeg ser den på tryk).
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jørgen Grandt
> Brokvarterernes lejekaserner (især Nørrebro) er skildret både
> poetisk og social-realistisk af maleren Folmer Bendtsen, hvis
> billeder, jeg holder meget af.
Det gør jeg også! Kender du hans enorme havnemaleri som prydede
endevæggen i Radiohusets kantine?
--
Jørgen Grandt
Bertel Lund Hansen
>> For en del år siden brugte kommunen mange penge og andre
>> ressourcer på at forbedre området, og bygningerne fik helt ny
>> facade (til alle sider). Det blev helt forandret. Jeg formoder at
>> det stadig er et plusområde, men jeg ved det ikke konkret. Jeg
>> ved at man gjorde noget tilsvarende i Vollsmose (Odense).
> Plusområde?
Så "et plusgodt område" da.
(et rart område - et plusord er et positivt ord)
Bertel Lund Hansen
>> Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lejekaserne
> Det bruges vel ikke i fagbøger?
Så sent som i dag hørte jeg ordet brugt i en tv-udsendelse hvor
speaket var fra nutiden, men billederne var fra vist omkring
1920-30. Jeg har glemt både kanal og titel.
Herluf Holdt, 3140
> Hvis man beskæftiger sig med industrialiseringen i Europa - og
> dermed i DK - i slutningen af det 19. årh. og i 20. årh.s
> første årtier, kan man ikke undgå at støde på ordet.
> Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lejekaserne
Hvor der lægges vægt på "mange smålejligheder":
Leje-kaserne, en. (ty. mietkaserne; jf. Kaserne 2) nedsæt.
betegnelse for beboelsesejendom med mange smaalejligheder, der
lejes ud. Brandes.XI.231. Esm.I.173.
fra ODS bind 12, 1931
En type lejligheder jeg husker fra baggårde på Nørrebro
kaldtes "korridorlejligheder". Jeg tror nok at de fleste er
bortsaneret, da denne type var rene brandfælder. Der
var en lang korridor midt i husets længderetning, og små
lejligheder på begge sider af korridoren.
http://da.wikipedia.org/wiki/Korridorlejlighed
Jeg husker ikke, hvordan det var med bad og toilet i den
type lejligheder, men der har vel bare været toilet i gården.
--
Herluf :·)
Philip Nunnegaard
> Jeg vidste ikke, hvad ordet betød.
Jeg kendte det godt, men det har aldrig rigtigt indgået i mit aktive
ordforråd.
Jeg forestillede mig ellers primært gamle boligkarréer fra før krigen.
Altså ikke al etagebyggeri med lejeboliger, men specifikt karréerne med
baggårde og hele svineriet. Og så forestillede jeg mig primært ejerne
var privatpersoner, evt. bolighajer.
Og "bolighaj" indgår stadig i mit aktive ordforråd.
--
Philip
Tom Wagner
>> Brokvarterernes lejekaserner (især Nørrebro) er skildret både
>> poetisk og social-realistisk af maleren Folmer Bendtsen, hvis
>> billeder, jeg holder meget af.
> Det gør jeg også! Kender du hans enorme havnemaleri som prydede
> endevæggen i Radiohusets kantine?
Ja!
Vi er vildt OT, undskyld, men jeg kan ikke lade være, for minderne
overvælder en gammel mand:
Som dreng kom jeg rigtig meget i Radiohuset (medvirkede jævnligt i
børneudsendelser og hørespil) netop omkring den tid, det blev malet.
Hilsen Tom
PS http://www.folmerbendtsen.dk/pdf/FolmerBentsen100aar_katalog.pdf
Bertel Lund Hansen
> En type lejligheder jeg husker fra baggårde på Nørrebro
> kaldtes "korridorlejligheder". Jeg tror nok at de fleste er
> bortsaneret, da denne type var rene brandfælder.
Ikke desto mindre bygges der i dag kontorkomplekser med en
'skorsten' i midten der virkelig kan stimulere en opstået ild.
Man kan f.eks. tænke på Sagabygningen.
> Jeg husker ikke, hvordan det var med bad og toilet i den
> type lejligheder, men der har vel bare været toilet i gården.
Og badet var nok etagevask i køkkenet.
Philip Nunnegaard
> Og badet var nok etagevask i køkkenet.
Alternativt en lokal badeanstalt?
Så sent som i 1996/1997 boede jeg i en lejlighed på Islands Brygge, hvor
der kun var toilet. Ikke bad.
I det lokale medborgerhus var der så mulighed for at komme i bad. Selv
var jeg så heldig at en af vennerne et par gader væk havde bad, så jeg
kunne låne det.
--
Philip
Jens Brix Christiansen
> Det var da tæt på efter hukommelsen. Jeg ved godt at årsagen var en anden,
> men mig bekendt var det eneste der skiftede at København V blev til
> Frederiksberg C for alle vesterbropostnumre i Frederiksberg kommune.. Hvad
> skete der mere end denne ændring?
2000 København F blev til 2000 Frederiksberg, og grænserne for det
postdistrikt blev ændret så de i langt højere grad fulgte
kommunegrænsen, hvorved fx Zoologisk Have holdt op med at ligge i 2500
Valby. I den nordlige del af Rødovre Kommune blev postdistriktgrænsen
mellem 2610 Rødovre og 2700 Brønshøj ændret så den fulgte
kommunegrænsen. 2605 Ishøj blev udskilt (vist nok fra 2630 Tåstrup, som
siden er omdøbt til 2630 Taastrup). Der var vist flere tilsvarende
justeringer, men jeg kan ikke lige dem alle sammen på fingrene.
--
Jens Brix Christiansen
Erik Olsen
> 2605 Ishøj blev udskilt (vist nok fra 2630 Tåstrup,
> som siden er omdøbt til 2630 Taastrup).
Ishøj har i dag postnummer 2635, Brøndby har postnummer 2605. Hvornår
skete skiftet?
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Hans Poulsen
"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:4dde0269$0$304$1472...@news.sunsite.dk...
"..hvorved fx Zoologisk Have holdt op med at ligge i 2500 Valby..".
Lige som Carlsberg, der gennem tiderne har haft postadresse Valby, skønt de
fleste vel har forbundet hovedsædet med Vester Fælledvej. Årsagen til
Valby-adressen var den, at hovedindgangen til Carlsberg ved grundlæggelsen i
1847 var fra Gamle Carlsberg Vej på toppen af Valby Bakke.
Nu ser jeg, at besøgsafdelingen på Gamle Carlsberg Vej
ligger i 1799 Københvan V
Visit Carlsberg / Carlsberg Visitors Centre
Gamle Carlsberg Vej 11
1799 København V
Denmark
Phone: (+45) 3327 1282
Fax: (+45) 3327 4709
=====
KRAK Kort KØBENHAVN & Oegn 2010 har dog Gamle Carlsberg Vej, 2500 Valby
Hans Poulsen
Johansen
> "Nuance" kan ikke gøre det. "Lejekaserne" brug(t)es i sympati med
> dem der bor der (fordi de ikke har andre muligheder). Parallelt
> dermed fandtes også ordet "bolighaj" som ikke bruges nær så meget
> mere (dog 29'900 træffere).
Jeg har det lige omvendt. "Lejekaserne" er fremmed for mig, mens "bolighaj"
er velkendt (selvom det nok havde sin storhedstid for et årti eller to
siden).
/Johansen
Jens Brix Christiansen
> Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> 2605 Ishøj blev udskilt (vist nok fra 2630 Tåstrup,
>> som siden er omdøbt til 2630 Taastrup).
>
> Ishøj har i dag postnummer 2635, Brøndby har postnummer 2605. Hvornår
> skete skiftet?
Ja, jeg mente 2635 Ishøj. Min fejl. Jeg mener at 2635 Ishøj kom i 1986,
mens 2605 Brøndby kom mindst 10 år senere. 2660 Brøndby Strand fandtes
derimod allerede i 1970'erne, og muligvis helt fra postnumrenes debut i
1968.
--
Jens Brix Christiansen
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen skrev (2011-05-25 22:24):
>
>> Det var da tæt på efter hukommelsen. Jeg ved godt at årsagen var en
>> anden, men mig bekendt var det eneste der skiftede at København V
>> blev til Frederiksberg C for alle vesterbropostnumre i Frederiksberg
>> kommune.. Hvad skete der mere end denne ændring?
>
> 2000 København F blev til 2000 Frederiksberg, og grænserne for det
> postdistrikt blev ændret så de i langt højere grad fulgte
> kommunegrænsen, hvorved fx Zoologisk Have holdt op med at ligge i 2500
> Valby.
Er der ikke noget med at Frederiksberg Kommune har en enkelt anpart i Valby
Langgade på bagsiden af Søndermarken?
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Stig Bang-Mortensen
> Peter Brandt Nielsen skrev:
>
>>> For en del år siden brugte kommunen mange penge og andre
>>> ressourcer på at forbedre området, og bygningerne fik helt ny
>>> facade (til alle sider). Det blev helt forandret. Jeg formoder at
>>> det stadig er et plusområde, men jeg ved det ikke konkret. Jeg
>>> ved at man gjorde noget tilsvarende i Vollsmose (Odense).
>
>> Plusområde?
>
> Så "et plusgodt område" da.
>
> (et rart område - et plusord er et positivt ord)
Det er plusgodtminus når du ikke udtrykker dig klart nok. Orwell er også en
gammel fætter efterhånden som færre og færre kender.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Michael Haase
>
> "..hvorved fx Zoologisk Have holdt op med at ligge i 2500 Valby..".
>
> Lige som Carlsberg, der gennem tiderne har haft postadresse Valby, skønt de
> fleste vel har forbundet hovedsædet med Vester Fælledvej. Årsagen til
> Valby-adressen var den, at hovedindgangen til Carlsberg ved grundlæggelsen i
> 1847 var fra Gamle Carlsberg Vej på toppen af Valby Bakke.
>
> Nu ser jeg, at besøgsafdelingen på Gamle Carlsberg Vej
> ligger i 1799 Københvan V
Jeps, ligesom resten af vejene på Carlsberggrunden også fik det
postnummer i november. Sikkert på grund af den nye bydel, som der med
tiden kommer.
http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_nov10.pdf
>
> Visit Carlsberg / Carlsberg Visitors Centre
> Gamle Carlsberg Vej 11
> 1799 København V
> Denmark
>
> Phone: (+45) 3327 1282
> Fax: (+45) 3327 4709
>
> =====
>
> KRAK Kort KØBENHAVN& Oegn 2010 har dog Gamle Carlsberg Vej, 2500 Valby
>
Postnumrene i den er vel også fra 2009?
Postnummersystemet er nok mindre statisk end man skulle tro.
http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/Privat/aendringer_postnumre.htm
--
Michael Haase
Jens Brix Christiansen
> Er der ikke noget med at Frederiksberg Kommune har en enkelt anpart i Valby
> Langgade på bagsiden af Søndermarken?
Du tænker måske på Restaurant Bjælkehuset, Valby Langgade 2, 2500 Valby,
som ligger i Frederiksberg Kommune. Men fortovet på Valby Langgade
ligger i Københavns Kommune; grænsen går i stendiget.
Sjov brug af "anpart", i øvrigt.
--
Jens Brix Christiansen
Michael Haase
> Stig Bang-Mortensen skrev (2011-05-26 19:34):
>
>> Er der ikke noget med at Frederiksberg Kommune har en enkelt anpart i
>> Valby
>> Langgade på bagsiden af Søndermarken?
>
> Du tænker måske på Restaurant Bjælkehuset, Valby Langgade 2, 2500 Valby,
> som ligger i Frederiksberg Kommune. Men fortovet på Valby Langgade
> ligger i Københavns Kommune; grænsen går i stendiget.
>
Egentlig en sjov situation, nu hvor postkasserne skal ud til fortovet.
Bygningen ligger på Frederiksberg, men postkassen er i København.
Gad godt vide hvordan man skulle klare det, hvis nu Frederiksberg havde
et sæt krav til hvordan borgernes postkasser skulle se ud, og København
havde et andet sæt krav til postkasser i København.
--
Michael Haase
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen skrev (2011-05-26 19:34):
>
>> Er der ikke noget med at Frederiksberg Kommune har en enkelt anpart
>> i Valby Langgade på bagsiden af Søndermarken?
>
> Du tænker måske på Restaurant Bjælkehuset, Valby Langgade 2, 2500
> Valby, som ligger i Frederiksberg Kommune. Men fortovet på Valby
> Langgade ligger i Københavns Kommune; grænsen går i stendiget.
Nemlig, jeg kunne ikke huske hvad den hed.
>
> Sjov brug af "anpart", i øvrigt.
Det har været talesprog i lignende situationer i min famillie lige så længe
jeg kan huske.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen