VH Filip
> Se her:http://www3.telus.net/yen-hansen/hymns/mlh04.html
''It is delightful to share a road.''
To share a road er da ikke det samme som at følges ad. Hvorfor ikke:
It is so joyful to walk together?
Mvh
Bent
> To share a road er da ikke det samme som at følges ad. Hvorfor ikke:
> It is so joyful to walk together?
Kender du melodien?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Versefødderne passer sådan set - trykket lyder lidt sært.
/Johansen
> >> It is so joyful to walk together?
> > Kender du melodien?
> Versefødderne passer sådan set - trykket lyder lidt sært.
Så passer versefødderne ikke. Det er blot antallet af stavelser
der passer.
Et kendt f�nomen, hvis man som jeg har pr�vet at spille til hjemmelavede
festsange.
Per V
--
V�r god ved politiet!
http://www.new.facebook.com/ext/share.php?sid=73289081718&h=XDpTj&u=Lj8oV&ref=nf
Vore forfædres sange - kendt som folkeviser - passede heller ikke altid
på versefødderne, men den aktuelle oversættelse passer hverken i forhold
til stavelser eller versefødder.
Det er så yndigt at følges ad - har ni stavelser - den engelske har ti.
Det betyder musikalsk set at der skal ske nogle "sammentrækninger" -at
man gør vold på teksten for at få den til at passe.
Men jeg genkender de - set med nutidens øjne - pinlige festsange hvor
man fx på Jeg er havren skal høre følgende sætning:
I dag skal vi fejre Hans konfirmationsdag - han bliver voksen netop på
denne dag. Og på Vennemindevej nummer fjorten 2. sal til venstre....
(gys!)
Det er vel den danske originaltekst der er "underlig" idet den lader vokalen
str�kke sig over to versef�dder.
/Johansen
Jeg er ikke helt med: en versefod er en gruppe stavelser som udg�r den
mindste rytmiske enhed i vers, og som best�r af betonede og ubetonede
stavelser; fx er der tre versef�dder i linjen dengang jeg drog af sted,
s� hvilken vokal taler du om.
Det er s� yndigt at f�lges ad - passer fint p� melodien med nodes�tning
og det hele. Samme melodi kan du ikke anvende til den mere direkte
overs�ttelse af "Det er s� yndigt at f�lges ad".
> Jeg er ikke helt med: en versefod er en gruppe stavelser som udg�r den
> mindste rytmiske enhed i vers, og som best�r af betonede og ubetonede
> stavelser; fx er der tre versef�dder i linjen dengang jeg drog af
> sted, s� hvilken vokal taler du om.
Det har altid forekommet mig lidt primitivt, at melodien passer s� d�rligt
med f�rste trok�; i almindeligt talesprog betoner vi jo ikke anden stavelse
(den'gang).
Hilsen Tom
Det ku' vist misforst�s.
Det er rigtigt, at der er tale om tre jamber, men i alm. talesprog ville
f�rste versefod ikke v�re en jambe, men en trok�.
Hilsen Tom
Det kan du ikke mene.
Læser man teksten op som almindelig lyrik er der 9 stavelser:
Det er så yn-digt at føl-ges ad
Som sang - og det er vel som sådan man mest hører den - er der én mere:
Det er så yn-digt at fø-øl-ges ad
Det var derfor jeg skrev at "It is so joyful to walk together" faktisk
passer til sangen.
/Johansen
> Det var derfor jeg skrev at "It is so joyful to walk together" faktisk
> passer til sangen.
Hvilket så vil give et sært tryk, som du selv er inde på.
Eller man ville synge:
It is so joyful to wa-alk together
- og få problemer med "together".
--
Philip - http://chartbase.dk
>Det var derfor jeg skrev at "It is so joyful to walk together" faktisk
>passer til sangen.
>
>/Johansen
>
Jeg synger hele tiden walk-alk togher, når jeg prøver. I'm a misfit
troglodyt
He, ja, men ind imellem hører man alligevel at sange bliver store hits
selvom de har mærkeligt tryk à la "togeth-E-ER". Kan ikke lige komme med
eksempler på stående.
/Johansen
Jo, det mener jeg bestemt.
>
> Læser man teksten op som almindelig lyrik er der 9 stavelser:
> Det er så yn-digt at føl-ges ad
>
> Som sang - og det er vel som sådan man mest hører den - er der én
> mere:
> Det er så yn-digt at fø-øl-ges ad
Nej, jeg taler om stavelser - og disse stavelser er 9. I sangen er der
10 noder, og derfor følger den de ti noder.
>
> Det var derfor jeg skrev at "It is so joyful to walk together" faktisk
> passer til sangen.
Hvis du skulle gøre noget tilsvarende på engelsk ifølge din
oversættelse, ville det hedde:
It is so joy-ful to- wa-alk to-ge-ther
Altså 11 noder - og der er kun ti af slagsen i sangen. Så du tager fejl
her.
> Kender du melodien?
>
Det er underordnet. Sangen skulle bare oversættes til forståelse, ikke
til at synge.
Mvh John
Nej, den engelske tekst passer. Der er ti noder og ti stavelser. Om den så
følger forfatterens oprindelige idé med teksten - og om det lyder godt -, er
en anden snak.
/Johansen
Per V
--
Vær god ved politiet!
http://www.new.facebook.com/ext/share.php?sid=73289081718&h=XDpTj&u=Lj8oV&ref=nf
Det vil være det samme som at sige at man kan synge "Det er så yn-digt
at føl-ges a-ad" for det er jo ifølge dig fuldkommen ligegyldigt hvor
trykket ligger i ordet, ikke sandt?
Eller hvorfor ikke "det e-er så y-yn-digt at føl-ges ad"
Du kan sagtens skrive ovenstående som "det/er så/y-yn-digt/at
føl-ges/ad.."/ fordi du ikke lægger anderledes tryk på ordene. Og selv
på dansk kan du i en march lave tryk på anden stavelse: "Den-GANG jeg
drog afsted"
Men på engelsk vil du ikke kunne gøre så meget vold på et ords
tryk-mønster at du kan ændre et almindeligt kendt ord som "to-GE-ther"
til "to-ge-THER" udover for sjov.
Du insisterer på at man på dansk synger "Det er så yn-digt at fø-øl-ges
ad" - med samme ret kunne jeg mene at man lige så godt kunne synge "Det
er så y-yn-digt at føl-ges ad" for trykket er jo ligegyldigt, ikke
sandt?
Men på engelsk kan man altså ikke synge "It is so joy-ful to walk
to-ge-THER". Man vil naturligt lægge trykket på ordet "walk" og trække
det ud til "wa-alk" og dermed bliver der kun "to-ge" tilbage.
Det skyldes at du begår den fejltagelse at tro at der findes et ord der
hedder "walk to" og et andet ord der hedder "ge-ther" med tryk på sidste
stavelse, og det gør der mig bekendt ikke.
En englænder vil altså hovedsagelig opfatte det sådan: "It is so
joy-ful to wa-alk to-ge-ther" hvor det sidste "ther" vil få en yderlige
tryksvag stavelse og ikke som du foreslår, nemlig at gøre
"to -GE-ther"til "to-ge- THER" da man jo i følge melodien skal ende på
en trykstærk stavelse, altså foreneligt med en jambe.
Det indebærer derfor at den engelske tekst vil få 11 stavelser hvis man
skal følge det normale trykmønster.
Endelig skal du huske at Weyse skrev den i 3/4s takt - Den skal altså
spilles og synges i overensstemmelse med dette.
Her er sangen i sin helhed.
Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen at rejse sammen,
at rejse sammen, når fjederhammen
er kærlighed,
er kærlighed.
Nej, så enkelt er det naturligvis ikke.
Hvis der er for mange stavelser i en linje, så er det rigtigt - så vil det
normalt blive opfattet som en fejl.
Men om der er et tryk der er "forkert" - det er en anden snak. Der er en del
eksempler på sange - og store hits - som ikke følger "reglerne" om tryk.
Sangtekster er i høj grad et spørgsmål om stil. Tag bare anden linje af den
sang vi diskuterer:
"for to, som gerne vil sammen være"
Formelt set er der - i forhold til moderne dansk - forkert ordstilling i den
sætning. Men fordi der netop er tale om en sangtekst, gælder andre (friere)
normer.
/Johansen
>Formelt set er der - i forhold til moderne dansk - forkert ordstilling i den
>sætning. Men fordi der netop er tale om en sangtekst, gælder andre (friere)
>normer.
Spøjst nok har disse omvendte ordstillinger altid virket højstemte -
på den dårlige måde - på mig; patetiske, ville somme sige. Var det
ikke Shu-bi-du-a der fornøjede sig med nogle tekster med konsekvent
forkert ordstilling? Mindes jeg en Olsen?
troglodyt
Du kan sikkert komme med eksempler på "Store hits" der ikke følger
reglerne om tryk? Trykket er ikke ligegyldigt. Man kan i særlige
tilfælde ændre en smule ved trykket, som fx "den GANG jeg drog afsted",
men ellers er det ikke det sædvanlige.
>
> Sangtekster er i høj grad et spørgsmål om stil. Tag bare anden linje
> af den
> sang vi diskuterer:
> "for to, som gerne vil sammen være"
> Formelt set er der - i forhold til moderne dansk - forkert ordstilling
> i den
> sætning. Men fordi der netop er tale om en sangtekst, gælder andre
> (friere)
> normer.
Ordstillingsændringer er ganske rigtigt acceptable i sange, men det er
dog ikke ligegyldigt hvordan ordstillingen er før man gør vold på
forståelsen, og det er jo ikke hensigten.
> Spøjst nok har disse omvendte ordstillinger altid virket højstemte -
> på den dårlige måde - på mig; patetiske, ville somme sige. Var det
> ikke Shu-bi-du-a der fornøjede sig med nogle tekster med konsekvent
> forkert ordstilling? Mindes jeg en Olsen?
Ja, i en af deres mere underholdende tekster.
I østen stiger Olsen op
En stige lang har jeg købt mig
jeg nu får besøgt dig
det gerne jeg har villet tit
Du oppe bor jo på første
jeg efter dig tørste
og trappen bli'r ej derved slidt
Jeg går ad trapper, ad stiger, agurker med mer
for at se Ruth hun er en lang cigar
mit hjerte klapper og siger "ak, gid du var her"
hvornår mon venten min en ende ta'r?
Hver dag fra 16 til 8 jeg tænker kun på det
og miste snart jeg vil mit job
på pinebænken jeg ligger, jeg be'r dig og tigger
oh, lad mig til dig komme op
Jeg går ad trapper, ad stiger, agurker med mer
for at se Ruth hun er en lang cigar
mit hjerte klapper og siger "ak, gid du var her"
hvornår mon venten min en ende ta'r?
Op da han gik ad sin stige, på vej mod sin pige
i østen stiger Olsen op
kom i den syvende himmel
faldt ned og blev svimmel
bort Falck da kørte med hans krop
Ej' mer' ad stiger, ad trapper, agurker han går
thi midt på ryggen har han fået fjer
se Ruth i håret sig river og slider og flår
sin egen Olsen aldrig mer' hun ser
hun ikke Olsen ser før grønt det sner.
Den har nok vakt forargelse i mere fornemme kredse.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Måske isæt på grund af det m, du taktfuldt ar udeladt efter de to første
vers-
I øvrigt er de omvendte ordstillinger det rene vand imod, hvad man kommer ud
for i festsange som hyggepianist.
Jeg dig for det genkig takker. :)
/Johansen
Fleetwood Mac: "Everywhere"
Omkvæd: "I want to be with you eve-RY-where."
/Johansen
> Måske isæt på grund af det m, du taktfuldt ar udeladt efter de to
> første vers-
Jeg har ikke udeladt noget m. Det må være en variant som andre end
Shubidua har sunget.
Jeg begynder at forstå hvorfor det kniber for dig med at forstå hvad
der menes med tryk. Den pågældende sang synges IKKE med tryk på
2.stavelse, men - som forventet - med trykket på første stavelse. Prøv
at høre det igen, fx:
http://www.elyrics.net/read/f/fleetwood-mac-lyrics/everywhere-lyrics.html
Du må altså have problemer med din trykfornemmelse, i hvert fald når du
forsøger at forklare det her.
Jeg har selv skrevet omkring 1000 sange, og altid med sikker fornemmelse
for rim og rytme. Derfor vakte det naturligvis min nysgerrighed hvordan
du kunne tage så meget fejl, men ved at lytte til den musik du selv har
gjort, konstaterer jeg at det kniber gevaldigt med din hørelse.
Det kan du naturligvis ikke gøre for, men jeg kan konstatere her at du
igen tager gruelig fejl.
Men som sagt: Hør sagen igen og fortæl mig så om du stadig fastholder at
den i omkvædet har tryk på anden stavelse i det pågældende ord, for jeg
kan fortælle dig - som musiklærer og som en der har beskæftiget sig med
musik i over 50 år - at du tager fejl her. Beklageligvis.
Der er rimelig fri ordstilling (ledstilling) i digterkunst eller i
tekster med særlige forhold. Denne form for ordstilling jf. dansk
grammatik (feltanalyse) forekommer netop i sproget når man skal give en
sætning et vist arkaisk præg, akkurat som du har gjort det her.
> Der er rimelig fri ordstilling (ledstilling) i digterkunst eller i
> tekster med særlige forhold. Denne form for ordstilling jf. dansk
> grammatik (feltanalyse) forekommer netop i sproget når man skal give
> en sætning et vist arkaisk præg, akkurat som du har gjort det her.
Både poesi og prosa, ny som gammel, højstemt og dagligsprog, vrimler med
inversioner.
I varehusene hører personalet dagligt vendinger som denne: "Røget makrel er
det noget I har?"
Aktuel er sangen (sic!): "Grøn er vårens hæk".
Grundtvig: "Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej
havde kær".
Hvis man lytter/læser opmærksomt, bliver man overrasket over, hvor
almindeligt det er.
Hilsen Tom
Eller også har du selektiv hørelse. Lyt til den en gang til.
Linien lyder helt tydeligt: "Hvornår mon venten min end ende ta'r - M!"
Det link var ikke særlig godt.
Prøv hellere her:
http://www.youtube.com/watch?v=-KrfOspHdVM
Som det fremgår, ville det passe bedre med fx "I want to be with you
tomorrow" da "tomorrow" naturligt har tryk på 2. stavelse, mens ordet
"everywhere" har tryk på 1. stavelse.
/Johansen
> http://www.youtube.com/watch?v=-KrfOspHdVM
>
> Som det fremgår, ville det passe bedre med fx "I want to be with you
> tomorrow" da "tomorrow" naturligt har tryk på 2. stavelse, mens ordet
> "everywhere" har tryk på 1. stavelse.
Det kan hænde at jeg hører forkert, men for mig lyder det som om de også
har tryk på 1. stavelse i sangen, præcis som når man udtaler det i
almindelig tale.
Hvordan synes du så at ordet "tomorrow" ville passe ind?
/Johansen
> Findes der en oversættelse af bryllupssangen "Det er så yndigt at følges
> ad" til engelsk?
Det er strengt taget en sølvbryllupssang, men det skal naturligvis ikke
forhindre at den bliver brugt i andre sammenhænge.
--
Jens Brix Christiansen
Omkvædet i "Hotel California" er heller ikke helt i vinkel:
"Welcome to the Hotel California"
hvor der skal god vilje til for at få trykket på "welcome" til at passe.
/Johansen
> Hvordan synes du så at ordet "tomorrow" ville passe ind?
Ikke helt godt.
> "Welcome to the Hotel California"
>
> hvor der skal god vilje til for at få trykket på "welcome" til at passe.
Tjah... Her burde første stavelse ligge mindst en tone over næste
stavelse i sangen.
Det var dig der påstod at sangens omkvæd havde tryk på 2. stavelse,
hvilket ikke er tilfældet. Og ordet everywhere er det der står i
omkvædet på sangen.
Og everywhere passer fint med sangen - det gør tomorrow ikke, hvor
du så har det fra,
Tja, den fører frem til teksten på sangen, og hvis man kikker
nøjere efter vil man kunne finde "everywhere" og høre hvordan den
lyder.
>
> Prøv hellere her:
>
> http://www.youtube.com/watch?v=-KrfOspHdVM
>
> Som det fremgår, ville det passe bedre med fx "I want to be with
> you
> tomorrow" da "tomorrow" naturligt har tryk på 2. stavelse, mens
> ordet
> "everywhere" har tryk på 1. stavelse.
Også i dit link er der tryk på 1.stavelse, akkurat som ordet
"everywhere" har det i talesproget. Så jeg forstår ikke rigtig hvad
du mener her. Tomorrow er der ikke noget eksempel på, så hvor du
vil hen med det, forstår jeg så ikke.
Det indlæg har jeg vist svaret på tidligere, men for en ordens
skyld: sangen har IKKE tryk på 2. stavelse, men på første stavelse
i ordet "everywhere".
Det er jo præcis hvad jeg skriver- jeg kommenterer den stil der
anvendes med omvendt ordstilling, og den form for ordstilling giver
et bestemt præg på teksten.
At sætte et substantiv i forfeltet som i "Grøn er vårens hæk"
fremhæver netop det grønne, og det er ganske almindeligt at skrive
i poesi. Prosamæssigt er det lidt usædvanligt, men dog ikke
ualmindeligt hvis man tager i betragtning af hvad det egentlig er
man vil sige:
Gult er huset, grønt dets tag.
Københavner er jeg - her er substantivet igen i forfeltet for at
fremhæve det centrale.
Jeg må have de originale noder før vi kan gå videre med den snak.
Jeg tror at ørerne kan opfatte melodien forskelligt.
/Johansen
Ja, det har du.
(Og jeg bruger ikke høreapparat.)
/Johansen
Du har virkelig en selektiv hørelse - der er også i denne berømte
sang tryk på første stavelse -og den passer både med trykket og
melodien.
Prøv at høre det igen.
Det er indtil nu ikke lykkedes dig at fremvise et eneste eksempel
på et stort hit hvor man har trykket "forkert" - skal vi ikke blot
sige at du tog fejl så du kan komme videre?
Ingen af dine påstande holder for en nærmere prøvelse, takket være
internettet og dets muligheder for at finde frem til de sange du
hævder noget om.
I ovennævnte sang synger de selv "WELcome to the HOtel
CaliFORnia. - akkurat som i talesproget på engelsk.
> Omkvædet i "Hotel California" er heller ikke helt i vinkel:
> "Welcome to the Hotel California"
Ikke forstået.
> hvor der skal god vilje til for at få trykket på "welcome" til at passe.
Hvor lægger du normalt trykket på "Welcome".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> I ovennævnte sang synger de selv "WELcome to the HOtel
> CaliFORnia. - akkurat som i talesproget på engelsk.
Jeg er enig i at det er sådan trykfordelingen er i sangen, og at
"welcome" virker helt normalt. Jeg plejer at studse over sangens
trykfordeling i "hotel", hvor trykket ellers er på sidste stavelse.
--
Jens Brix Christiansen
> Jeg er enig i at det er sådan trykfordelingen er i sangen, og at
> "welcome" virker helt normalt. Jeg plejer at studse over sangens
> trykfordeling i "hotel", hvor trykket ellers er på sidste stavelse.
Hvad med sådan noget som "I Say a Little Prayer":
At work I just take time
And all through my coffee break-time
Jeg tænker på tryk på "break".
My darling believe me
For me there is no one but you
Tryk på "one".
I say a little prayer for you
I Dionne Warwick-udgaven tryk på "for".
Det første led er trykstærkt, det næste er tryksvagt. Derfor passer det ikke
naturligt til sangen, hvor begge toner er lige stærke. Jeg synes fx "come
back" ville passe meget bedre.
Jeg finder at der lydligt er stor forskel på:
"Come back to the Hotel California"
og
"Welcome to the Hotel California"
Men det gør du åbenbart ikke.
/Johansen
> > Hvor lægger du normalt trykket på "Welcome".
> Det første led er trykstærkt, det næste er tryksvagt.
Ja.
> Derfor passer det ikke naturligt til sangen, hvor begge toner er lige stærke.
Nu kan det nemt blive til en nej-jo-debat, men de to stavelser i
sangen er ikke lige trykstærke. Der er hovedtryk på første
stavelse.
Bortset fra det skal man passe på med at måle trykfordeling alt
for pedantisk i en sang. Man kan jo ikke sluge de tryksvage toner
helt uden at ødelægge den.
> Jeg synes fx "come back" ville passe meget bedre.
Det giver forkert trykfordeling. Der er tryk på "back".
> Jeg finder at der lydligt er stor forskel på:
> "Come back to the Hotel California"
> og
> "Welcome to the Hotel California"
Absolut. Den første er unaturlig.
> Men det gør du åbenbart ikke.
"Åbenbart" forstår jeg ikke. Jeg har ikke udtalt mig om det
forhold tidligere.
Prøv at indsætte ord med tilsvarende trykfordeling, fx "playing". Synes du
også at "Playing at the Hotel California" virker normalt? Jeg synes i hvert
fald det lyder lidt klodset. Det skyldes at anden stavelse er meget
tryksvag, og det er tonen ikke.
Derimod er "Onboard [at] the Hotel California" eller "Shot down at the Hotel
California" bedre, fordi man her gengiver de to "trykstærke" indledende
toner.
Men som sagt er der meget der er smag og behag i musik. Der er åbenbart også
forskellige opfattelser af sammenhæng mellem tryk og toner.
/Johansen
>> Jeg er enig i at det er sådan trykfordelingen er i sangen, og at
>> "welcome" virker helt normalt.
>
> Prøv at indsætte ord med tilsvarende trykfordeling, fx "playing". Synes du
> også at "Playing at the Hotel California" virker normalt?
"Playing on the farm in California" virker helt normalt på mig. Jeg har
det, som sagt, ikke så godt med det hotel.
--
Jens Brix Christiansen
Som 'fagmand' inden for området kan jeg oplyse at ordet "hotel" normalt
i talesproget har tryk på 2. stavelse, men at også nogle britisk
engelsk-talende anvender det anderledes i daglig tale når det ikke er i
begyndelsen af en sætning, men forudgås af en artikel.
I sætningen: You must check out of the hotel by 10 a.m. - er der tryk på
'hotel ifølge Longman Dictionary of Contempory English. Den findes i
Cd-udgave med lyd, og det er en indfødt britte der udtaler sætningen.
Du kan ikke sætte et andet ord ind umiddelbart og gøre det til et bevis
på at du har ret.
Welcome to the hotel California - er korrekt både i udtale og i
sangmæssig henseende. Det virker som om du hører noget andet end det de
synger.
Welcome to the HOtel California - er det de synger - men der er ikke så
kraftigt tryk på første stavelse, som du tror. Ordet har nærmest
hovedtryk og bitryk, og i en sætning som fx "You must check out of the
hotel by 10 a.m." - er der tryk på første stavelse, altså:
> Som 'fagmand' inden for området kan jeg oplyse at ordet "hotel" normalt
> i talesproget har tryk på 2. stavelse, men at også nogle britisk
> engelsk-talende anvender det anderledes i daglig tale når det ikke er i
> begyndelsen af en sætning, men forudgås af en artikel.
>
> I sætningen: You must check out of the hotel by 10 a.m. - er der tryk på
> 'hotel ifølge Longman Dictionary of Contempory English. Den findes i
> Cd-udgave med lyd, og det er en indfødt britte der udtaler sætningen.
Interessant. Udtalt på amerikansk ville det virke på mig som (en parodi
på) sydstatsdialekt. Jeg er noget usikker på hvor udbredt en sådan
trykfordeling ville være på amerikansk. Jeg overvejer at starte en tråd
om emnet i alt.usage.english.
--
Jens Brix Christiansen
Det er vel den eneste måde man kan gøre det på.
> Welcome to the HOtel California - er det de synger -
Nej, faktisk synger de "HO-TEL CA-lifornia". Opfattelsen af at der skulle
være mindre tryk på anden stavelse af "Hotel" i sangen, må skyldes
vanetænkning fra det rent sproglige univers. Det samme gælder de andre
eksempler vi har været inde på.
/Johansen
Enig.
/Johansen
Det kan du gøre - jeg tvivler på at jeg umiddelbart vil deltage i den -
ikke fordi det ikke er spændende nok, men fordi der er så mange
selvbestaltede smagsdommere i den gruppe, at enhver der formaster sig
til at mene noget andet - især hvis man er udlænding, uanset
velrenommerede kilder - får det glatte lag. :.-) Det er livet for kort
til.
Et eksempel. Jeg skrev at et bestemt ord var uformelt/hverdagsagtigt. En
englænder skrev at der ikke stod noget i OED om at det forholdt sig
sådan.
Jeg skrev ydmygt at jeg dog kunne henvise til flere lige så
velronnomerede kilder der skrev det modsatte, og han undlod fornærmet at
svare, og jeg har i andre sammenhænge blevet belært om at jeg som
ikke-indfødt blot havde at "lystre" hvis jeg ville accepteres i gruppen.
Kun de indfødtes ord var lov - kilder der modsagde det de mente, blev
hånet og nedgjort for de vidste bedre. Så jeg skriver sjældent i den
gruppe alene af den grund.
Et andet eksempel: Jeg spurgte om udtalen af den definitte artikel på
amerikansk engelsk var ved at ændre sig sådan at man nu skulle udtale
den ens uanset efterfølgende vokal-lyd eller om det var et udtryk for en
sjusket udtale af visse amerikanere. Det skulle jeg aldrig have gjort:
jeg fik det glatte lag af nogle amerikanere der mente at jeg var
nedladende over for amerikanere, at jeg så sandelig ikke skulle komme
her og "belære" dem - alene fordi de fandt at ordet "sjusket" var et
nedsættende ord.
Jeg har tidligere forholdt mig yderst ydmygt til det jeg har skrevet, og
så længe jeg gjorde det, så var jeg meget velkommen, jeg fik ros for mit
sprog etc., men hvis jeg tillod mig at mene noget andet end de
selvbestaltede personer der alene mente at vide bedst fordi de var
indfødte, så var der ikke grænser for hvor dårligt mit engelske var,
hvilke fejl de kunne finde etc.
Men vær du velkommen til at spørge der - jeg vil da følge den debat med
interesse, men næppe udtale mig i den.
Det er vi ikke enige om. Jeg er ikke normalt udsat for at blive beskyldt
for at vanetænke i sprogligt henseende, men jeg har faktisk forelagt det
for de indfødt engelske studerende i den sprogklasse jeg deltager i på
universitetet, og de siger samstemmende som jeg, at udtalen er sådan -
de kan højst gå med til at "-tel" har et bitryk, men ens tryk? Nej!
> Nej, faktisk synger de "HO-TEL CA-lifornia".
Enig. Har lige genhørt den.
>> Nej, faktisk synger de "HO-TEL CA-lifornia".
> Enig. Har lige genhørt den.
Også enig. De synger forresten "THI HO-TEL CA-lifornia".
Er det normalt at betragte 'H' i HO-TEL som en vokal?
Fx 4:19 inde i dette nummer:
http://www.youtube.com/watch?v=xo829TJGX54
--
Herluf :·)
> Hvad med sådan noget som "I Say a Little Prayer":
>
> At work I just take time
> And all through my coffee break-time
>
> Jeg tænker på tryk på "break".
>
> My darling believe me
> For me there is no one but you
>
> Tryk på "one".
>
> I say a little prayer for you
>
> I Dionne Warwick-udgaven tryk på "for".
Ingen kommentarer til disse eksempler?
> Også enig. De synger forresten "THI HO-TEL CA-lifornia".
Jeg hører det som [ðe], men det er tydeligt klarere udtalt end
det ubetonede "the".
> Hvad med sådan noget som "I Say a Little Prayer":
> At work I just take time
> And all through my coffee break-time
Jeg har lige youtubet Aretha Franklin og Dionne Warwick med den
sang. Det er tydeligt i begge versioner at "coffee break-time"
udtales sådan. Det er melodien der kræver det.
> My darling believe me
> For me there is no one but you
> Tryk på "one".
Det var der ikke i de to versioner jeg hørte.
Mest bemærkelsesværdigt i den sang er efter min mening ingen af
de forhold. Det er derimod at "prayer" bliver til et meget kort
"prair".
Aretha Franklin: http://www.youtube.com/watch?v=STKkWj2WpWM
Dionne Warwick: http://www.youtube.com/watch?v=ugvB0RwW0Yg
(reggae fra 60'erne? Det var en overraskelse)
Sådan hører jeg det ikke - altså uenig her. Jeg hører at de lægger et
vist trýk på HO og et mindre tryk på TEL (bitryk), men der er altså uens
tryk på de to stavelser.
Jeg har læst et sted om h som en vokal, men jeg kan ikke finde det
umiddelbart. Til gengæld er det korrekt at de synger /thi/ foran Hotel
California i visse af versionerne. Det kan skyldes at man i disse
versioner understreger ordet Hotel som "det berømte hotel California" -
i sådanne tilfælde kan man godt sige "thi" foran den efterfølgende
konsonantlyd.
Hvis man fx siger "I have met Sherlock Holmes" og får spørgsmålet "the
Sherlock Holmes" så vil den definitte artikel være "/thi/".
> Er det normalt at betragte 'H' i HO-TEL som en vokal?
Det tror jeg ikke.
Men det er jo rigtigt, at h er stumt i forlyd i visse navneord, fx hour og
heir, og den bestemte artikel (the) udtales så med i-lyd, ligesom når ordet
bruges foran en vokal eller emfatisk (understregende, betonet).
Det ubestemte 'a' bliver tilvarende til 'an'.
Nogle droppper forlyds h-et: 'enry 'iggins, men det høres ikke i soigneret
sprog, hvorimod man inde i daglig tale kan komme ud for meget "svage" h'er
inde i ord.
På fransk ville h'et i hotel altid være stumt.
Hilsen Tom
PS Jes Dorph Petersen siger hotel uden stød, selvom han vist normalt har
stød.
> > My darling believe me
> > For me there is no one but you
> > Tryk på "one".
>
> Det var der ikke i de to versioner jeg hørte.
> Aretha Franklin: http://www.youtube.com/watch?v=STKkWj2WpWM
Hun laver så meget om på sin version, at hun spolerer mine pointer.
> Dionne Warwick: http://www.youtube.com/watch?v=ugvB0RwW0Yg
> (reggae fra 60'erne? Det var en overraskelse)
Her er det vist YouTube, der snyder. Det er næppe fra 60'erne, og det
er ikke Warwick, der synger. Warwicks original kan jeg ikke se på
YouTube, men her er en anden sangerinde, der følger hendes melodi ret
slavisk:
> YouTube, men her er en anden sangerinde, der følger hendes melodi ret
> slavisk:
Ja, der ligger de tryk du omtaler, men det er melodien der
tvinger det frem. I de to andre eksempler jeg fandt, er
sangerinderne ikke så bundet til noderne, og så kan de bedre
lægge trykket anderledes. Aretha Franklin stopper f.eks. simpelt
hen op efter "no" og gentager så senere "no one" med normal
talesprogsudtale.
"grøn" er vel ikke et substantiv?
> fremhæver netop det grønne, og det er ganske almindeligt at skrive
> i poesi. Prosamæssigt er det lidt usædvanligt, men dog ikke
> ualmindeligt hvis man tager i betragtning af hvad det egentlig er
> man vil sige:
>
> Gult er huset, grønt dets tag.
>
> Københavner er jeg - her er substantivet igen i forfeltet for at
> fremhæve det centrale.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Ak, nej - jeg mente at lave en sætning hvor substantivet var i
forfeltet, men af uransagelige grunde fik jeg skrevet en sætning med et
adjektiv i forfeltet. Det var ikke just meningen, og sjusket af mig. :-(