Den 11-02-2016 kl. 12:55 skrev Tom Wagner:
> Ordbogsopslag viser, at første stavelse 'her-' i fx herre, hersker,
> herskab er fra oldnedertysk adjektiv med betydningen fornem.
Det er hele ordet 'herre', der betyder fornem - eller rettere: ordet er
en gammel komparativ, som har sin positiv i moderne tysk hehr = ophøjet.
I oldtysk fik man så komparativen hêriro som bliver til middelhøjtysk
herre (med forkortet e foran rr).
Den danske form er lån fra middelnedertysk herre, hvor moderne dansk
altså udviser en tysk form som dukker op i 1300-tallet.
Denne gamle form forklarer hvorfor der tyske "der Herr" går efter den
svage bøjning - altså med endelsen -n i alle kasus undtagen nom. sgl.
Det hed oprindeligt 'der herre'.
Den slags vi flere af: 'greve' af middelnedertysk greve, som i
middelhøjtysk hedder 'der grafe' - og i moderne tysk, med formen "der
Graf", også går efter den svage bøjning. Det samme med middelnedertysk
"der fürste" (ordret = den første), hvor det moderne tyske "der Fürst"
tilsvarende går efter den svage bøjning.
Nogle husker måske fra gamle Kaper remsen Bär/ Christ/ Fürst/ Geck/
Graf/ Held/ Herr/ Hirt/ Lump/ Mensch/ Mohr/ Narr - som alle er svagt
bøjede selv om de ikke ender på -e (idag!!!).
> Jeg aner ikke, om der er en forbindelse til latin 'herus', husfader,
If. Walde: Lateinisches etymologisches Wörterbuch er der ingen
sammenhæng. I middelalderligt latin skrives det ofte 'erus' - men h er
etymologisk korrekt.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.