Her er en stump fra et indlæg i en diskussion om webdesign. Det
drejede om billeder og effekter på html-sider. Forfatteren vil
gerne bruge dem (hans holdning er nuanceret).
====
Man vil vel stadig være interesseret I at præsentere et webfirma
så godt som muligt?
Men lad os sige du laver skruelåg til skotøjsæsker, så kan det jo
godt være en mulighed.
Men i dag holder "det simple" altså ikke til store firmaer...
====
--
Venlig hilsen, Bertel
Rigtige tekster kører i nørdmode.
http://www.image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)
> Men i dag holder "det simple" altså ikke til store firmaer...
Jeg går ud fra at det er brugen af 'simpel' som 'enkel' du brokker dig
over.
Det var den oprindelige betydning af ordet. Det forsvandt i begyndelsen
af seklet [hvorfor er brugen af dette ord forsvundet?], men er kommet
tilbage som et resultat at det øgede kendskab til det engelske sprog.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage with pgp public key: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
> Det forsvandt i begyndelsen
> af seklet [hvorfor er brugen af dette ord forsvundet?], ...
Det er det da heller ikke; det er allerede anden gang, du anvender det i
dag :)
--
Venlig hilsen
Brian Bjørn
Stud.med., skolarstipendiat
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
> Det var den oprindelige betydning af ordet. Det forsvandt i begyndelsen
> ...seklet [hvorfor er brugen af dette ord forsvundet?]...
Betyder det århundredet? Hvis ja, stammer det fra "siecle" på fransk eller
vice versa?
--
mvh Paul i Montreal
> Per Erik Rønne skrev bl.a:
>
> > Det var den oprindelige betydning af ordet. Det forsvandt i begyndelsen
> > ...seklet [hvorfor er brugen af dette ord forsvundet?]...
>
> Betyder det århundredet?
Ja.
Kan du ikke huske det fra skolen ["Et sekel svinder"]:
De higer og söger
i gamle Böger,
i oplukte Höie
med speidende Öie,
paa Sværd og Skiolde
i muldne Volde
paa Runestene
blandt smuldnede Bene.
Oldtids Bedriter
anede trylle
mem i Mulm de sig hylle,
de gamle Skrifter.
Blikket stirrer,
sig Tanken forvirrer.
I Taage de famle.
"I gamle gamle
hensvundne Dage!
da det straalte i Norden
da Himlen var paa Jorden,
giv et Glimt tilbage!"
Skyen suser
Natten bruser,
Gravhöien sukker
Rosen sig lukker.
De övre Regioner
toner!
De sig möde, de sig möde,
de forklarede Höie,
kampfarvede, röde,
med Stierneglands i Öie.
"I som raver i blinde
skal finde
et ældgammelt Minde,
der skal komme og svinde!
Dets gyldne Sider
skal Præget bære
af de ældste Tider
Af det skal I lære
Med andagtsfuld Ære
I vor Gave belönne.
Det skiönneste Skiönne,
en Möe
skal Helligdommen finde!"
Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue
paa Himlens Bue.
Og Fuglene synge.
Dugperler bade
Blomsterblade,
som Vindene gynge.
Og med svævende Fied
en Möe hendandser
til Marken afsted.
Violer hende krandser.
Hendes Rosenkind brænder,
Hun har Lilliehænder.
Let som en Hind
med muntert Sind,
hun svæver og smiler;
og som hun iler
og paa Elskov grubler -
hun snubler!
og stirrer og skuer
gyldne Luer,
og rödmer og bæver
og zittrende hæver
med undrende Aand
af sorten Muld,
med sneehvide Haand,
det röde Guld.
En sagte Torden
dundrer!
Hele Norden
undrer!
Og hen de stimle
i store Vrimle,
og grave og söge
Skatten at foröge.
Men intet Guld!
Deres Haab har bedraget.
De see kun det Muld,
hvoraf de er taget.
Et Sekel svinder!!
Over Klippetinder
der atter bruser.
Stormenes Sluser
bryde med Vælde.
Over Norges Fielde
til Danamrkss Dale
i Skyernes Sale,
de forklarede Gamle
sig atter samle.
"For de sieldne Faae
som vor Gave forstaae,
som ei Jordlænker binde,
men hvis Siele sig hæve
til det Eviges Tinde,
som ane det Höie
i Naturens Öie,
som tilbedende bæve
for Guddommens Straaler,
i Sole, i Violer,
i det Mindste, i det Störste,
som brændende törste
efter Livets Liv,
som - o store Aand
for de svundne Tider!
see dit Guddomsblik
paa Helligdommens Sider,
for dem lyder atter vort Bliv!
Naturens Sön,
ukiendt i Lön,
men som sine Fædre
kraftig og stor,
dyrkende sin Jord,
ham vil vi hædre,
han skal atterr finde!"
Saa synge de og svinde.
Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue,
paa Himlens Bue.
Ved lune Skov
Öxnene trække
den tunge Plov,
over sorten Dække.
Da standser Ploven,
og en Gysen farer
igiennem Skoven.
Fugleskarer
pludselig tier.
Hellig Taushed
alt indvier.
Da klinger i Muld
det gamle Guld.
Tvende Glimt fra Oldtidsdage
funkler i de nye Tider.
Selsomt vendte de tilbage,
gaadefyldt paa röde Sider.
Mystisk Helligdom omsvæver
deres gamle Tegn og Mærker
Guddomsglorien ombæver
Evighedens Underværker.
Hædrer dem, thi Skiebnen skalter!
snart maaskee de er forsvunden.
Jesu Blod paa Herrens Alter
fylde dem, som Blod i Lunden.
Men I see kun deres Lue,
ikke det ærværdigt Höie!
Sætte dem som Pragt tilskue
for et mat nysgierrigt Öie.
Himlen sortner, Storme brage!
Visse Time du er kommen.
Hvad de gav de tog tilbage.
Evig bortsvandt Helligdommen.
> Hvis ja, stammer det fra "siecle" på fransk eller vice versa?
I følge min Dansk Etymologisk Ordbog skulle det komme fra latin
'sæc[u]lum', slægt, menneskealder, århundrede, og til syvende og sidst
fra indoeuropæisk 'seitlo', slægt. Se under 'så'.
>> Det var den oprindelige betydning af ordet. Det forsvandt i begyndelsen
>> ...seklet [hvorfor er brugen af dette ord forsvundet?]...
>Betyder det århundredet? Hvis ja, stammer det fra "siecle" på fransk eller
>vice versa?
Ja, det betyder "århundrede" og kommer fra middelalderlatin 'seculum',
der igen kommer fra klassisk latin 'saeculum' århundrede; tidsalder.
Det franske "siecle" kommer ganske sikkert fra samme ord.
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* pinn...@usa.net <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere divinum =-=-=-=-=-=-=-=