Svensk vs. dansk
anders
spiser om morgenen, og lunch noget man spiser omkring middag. I Danmark
spiser vi morgenmad og så spiser vi frokost omkring kl. 12:00.
Hvem bruger ordet rigtigt?
Mvh
anders
Ole Andersen
Det gør begge parter, hver på deres sprog.
Der er sket en betydningsglidning på dansk, så frokost ikke længere er
et 'tidligt måltid', men ligger midt på dagen.
Bemærk også at 'middagsmad' og 'en middag' ikke nødvendigvis ligger midt
på dagen, men nu har mere med måltidets størrelse og betydning at gøre.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #58: If willingness to get out of the way is taken as a measure
of IQ, then very few companies have yet wised up.
- Cluetrain Manifesto
Leo
sin morgenmad tidligt- og så henad 9-9½ får sin frokost - en slags 2.
morgenmad eller formiddagskaffe med brød, og så henad klokken 12 får man
middagsmad - varm mad og naturligvis med dessert - siden en gang
eftermiddagskaffe med brød - mellemmadder, der jo er mad mellem måltiderne -
og nogle få timer senere aftensmad - rugbrød/pålæg samt middagsrester, hvis
ikke de skal indgå i noget andet dagen efter.
Dertil er der nogen, der synes, at man til sin aftenkaffe lige skal have et
par snitter - og kan man ikke finde sig til hvile, kan et stykke natmad vel
også være på sin plads.
Det er forresten ikke så ualmindeligt, at der serveres varm mad til middag -
og jeg må tilstå, at jeg finder det mere behageligt om aftenen, at man
hurtigt kan få ryddet væk og vasket op. Desuden ligger varm mad ofte
tungere, så det....
Leo
Jens Brix Christiansen
wrote:
Både dansktalende og svensktalende bruger ordet rigtigt. Selv om det
svenske "frukost" og det danske "frokost" har samme oprindelse,
betyder ordet ikke det samme på de to sprog.
Men i øvrigt afspejler ordene jo hvordan sproget har tilpasset sig
ændringer i kulturen. For 150 år siden hed det måltid man spiste midt
på dagen, noget med "middag" på både svensk og dansk. Da jeg gik på
kostskole i 1960'erne, spiste jeg varm mad ved 12-tiden, og vi kaldte
måltidet for "middagsmad".
Nu om dage spiser jeg mit hovedmåltid om aftenen. Min hustru, som
stort set aldrig har spist sit hovedmåltid midt på dagen, kalder vores
hovedmåltid for "middagsmad", mens jeg kalder det for "aftensmad".
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Der er sket en betydningsglidning på dansk, så frokost ikke længere er
>et 'tidligt måltid', men ligger midt på dagen.
Jeg tror, at ordet er stort set fraværende i mit aktive vokabular.
>Bemærk også at 'middagsmad' og 'en middag' ikke nødvendigvis ligger midt
>på dagen, men nu har mere med måltidets størrelse og betydning at gøre.
Det forsøger jeg stadig at vænne mig til. For mit vedkommende kan
middagsmad kun ligge midt på dagen. Dagen har ideelt set syv større
eller mindre måltider:
Morgenmad
Formiddagskaffe
Middagsmad (ved middagstid)
Eftermiddagskaffe (ved tretiden)
Aftensmad (ved seks-syv-tiden)
Aftenkaffe (ved nitiden)
Natmad
Ikke at jeg selv ret ofte praktiserer dette, men det står for mig -
givetvis fra min barndom - som idealbilledet. Under alle omstændigheder
kan jeg ikke få mig selv til at kalde aftensmad for middagsmad.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Oder war es eine Predigt des Todes, dass heilig hiess,
was allem Leben widersprach und widerrieth?
Oh meine Brüder, zerbrecht, zerbrecht mir die alten Tafeln!"
vadmand
"Leo" <fupk...@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:412adf45$0$211$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> På landet - og blandt mange håndværkere - er det almindeligt, at man
spiser
> sin morgenmad tidligt- og så henad 9-9½ får sin frokost - en slags 2.
> morgenmad eller formiddagskaffe med brød,
Gælder også hos hobbitter: "What about second breakfast? And elevenses?!?"
Per v.
Thomas
meddelelse news:55tli0lbrhaabmil9...@4ax.com...
> >på dagen, men nu har mere med måltidets størrelse og betydning at gøre.
>
> Det forsøger jeg stadig at vænne mig til. For mit vedkommende kan
> middagsmad kun ligge midt på dagen.
Af ren nysgerrighed: Hvis du bliver inviteret til middag, virker det så også
forkert på dig, at du forventes at ankomme 18.30?
--
mvh
Thomas S
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>Det forsøger jeg stadig at vænne mig til. For mit vedkommende kan
>>middagsmad kun ligge midt på dagen.
>Af ren nysgerrighed: Hvis du bliver inviteret til middag, virker det så også
>forkert på dig, at du forventes at ankomme 18.30?
Nej, men det ville det gøre, hvis jeg blev inviteret til middagsmad.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I tankeløse, vind jer dog Klogskab! I Tåber, så få dog Forstand!"
Jørgen Hansen
> Er der nogle herinde der ved hvad frokost er? I Sverige er frokost
> noget man spiser om morgenen, og lunch noget man spiser omkring
> middag. I Danmark spiser vi morgenmad og så spiser vi frokost omkring
> kl. 12:00.
Det er et af de ord som jeg er holdt helt op med at bruge i
kommunikation med svenskere. Man kan aldrig være sikker på om den anden
bruger ordet på sit eget sprog eller om han vil være venlig og vise at
han forstår det andet sprog. Så vi siger morgenmad og lunch.
Et andet ord af samme slags er "klar". Svenskeren mener "færdig", men
danskeren mener "parat til at gå i gang".
--
Jørgen Hansen
Jens Brix Christiansen
<ja...@post1.teleXX.dk> wrote:
>Et andet ord af samme slags er "klar". Svenskeren mener "færdig", men
>danskeren mener "parat til at gå i gang".
Jeg er helt enig i at det gælder om at undgå den slags ord når man
taler dansk til svensktalende eller vice versa.
Men jeg kom lige til at tænke over "færdig". Når man skal starte et
løb inden for atletikkens verden, er den danske formular:
- På pladserne (eller: "på Deres/jeres pladser")
- Færdige
- Løb! (eller BANG hvis man bruger pistol)
Thomas
news:412b8708$0$174$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Et andet ord af samme slags er "klar". Svenskeren mener "færdig", men
> danskeren mener "parat til at gå i gang".
Den betydning kan man vel også finde på dansk, men det er så nok fordi, at
"færdig" kan være en bibetydning af "parat til brug".
--
mvh
Thomas S
Johansen
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> wrote in message
news:636ni09v4a586sgl1...@4ax.com...
> Men jeg kom lige til at tænke over "færdig". Når man skal starte et
> løb inden for atletikkens verden, er den danske formular:
>
> - På pladserne (eller: "på Deres/jeres pladser")
> - Færdige
> - Løb! (eller BANG hvis man bruger pistol)
Som kan være et forsøg på at oversætte "ready, set, go". Her giver "set"
umiddelbart mere mening end "færdig". Måske har "færdig" haft en lidt mere
udbredt bibetydning (a la "klar") i gamle dage?
Man har mærkeligt nok også på dansk "klar, parat, start/svar", hvilket i
betydningsmæssig forstand også er en ret fjoget remse. Er der nogen der
tilfældigvis ved om udtrykket stammer fra tv-quizzen, eller er det af ældre
dato?
/Johansen
Jens Brix Christiansen
<ingen...@hotmail.com> wrote:
>
>"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> wrote in message
>news:636ni09v4a586sgl1...@4ax.com...
>
>> Men jeg kom lige til at tænke over "færdig". Når man skal starte et
>> løb inden for atletikkens verden, er den danske formular:
>>
>> - På pladserne (eller: "på Deres/jeres pladser")
>> - Færdige
>> - Løb! (eller BANG hvis man bruger pistol)
>
>Som kan være et forsøg på at oversætte "ready, set, go".
Den udgave jeg har løbet efter på engelsk (USA, 1965), er "on your
marks, get set, go". Men "on your marks" er kun endnu tættere på den
danske formulering.
Jeg formoder at formularen er blevet standardiseret internationalt for
ca. 100 år siden, dengang atletikken blev organiseret som den er i
dag. Den danske og den engleske formulering kan sagtens være
parallelle udgaver, således at den ene ikke er oversat efter den
anden.
>Man har mærkeligt nok også på dansk "klar, parat, start/svar", hvilket i
>betydningsmæssig forstand også er en ret fjoget remse. Er der nogen der
>tilfældigvis ved om udtrykket stammer fra tv-quizzen, eller er det af ældre
>dato?
"Parat, start, nu" hed det blandt børn i Odense i 1950'erne.
Herluf Holdt, 3140
> "Parat, start, nu" hed det blandt børn i Odense i 1950'erne.
Så ville det altså ikke være "tyvstart" at spæne på ordet "start"?
--
'rluf :·)
Jens Brix Christiansen
Jo.
Claus Skaarup
"Jens Brix Christiansen"
>
> "Parat, start, nu" hed det blandt børn i Odense i 1950'erne.
>
"Parat, til start, til nu" (Mors i de tidlige 80'ere.
Hvorfor det "til" skulle med, har jeg aldrig forstået, men det var jo børn i
8-10-års alderen, der sagde det, så...
mvh Claus
Thomas
news:412c8927$0$91286$1472...@news.sunsite.dk...
>
> "Jens Brix Christiansen"
>
> >
> > "Parat, start, nu" hed det blandt børn i Odense i 1950'erne.
> >
> "Parat, til start, til nu" (Mors i de tidlige 80'ere.
Jeg har hørt begge dele blandt bornhomlske børn i 80'erne.
> Hvorfor det "til" skulle med, har jeg aldrig forstået, men det var jo børn
i
> 8-10-års alderen, der sagde det, så...
Jeg har en eller anden vag fornemmelse af, at de var de knap så sproligt
stærke børn, der tilføjede til'erne, men det kan sagtens være en slags
efterrationalisering. Skulle udtrykket være logisk burde det vel hedde:
"Til start! Parat? Nu!"
--
mvh
Thomas S
Peter Makholm
> "Parat, til start, til nu" (Mors i de tidlige 80'ere.
>
> Hvorfor det "til" skulle med, har jeg aldrig forstået, men det var jo børn i
> 8-10-års alderen, der sagde det, så...
'Parat til start? nu' giver vel sproglig mening. At der er kommet en
længere pause ind og et ekstra til får det til at være mere symetrisk
stavelsesmæssigt.
--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
pe...@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past
Søren Olsen
> Hvorfor det "til" skulle med, har jeg aldrig forstået, men det var jo børn i
> 8-10-års alderen, der sagde det, så...
>
Rytmen!
Da-DA!
Da-DA!
Da-DA!!!
--
Søren O
anders
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87llg3p...@xyzzy.adsl.dk...