Vandgrød
Benedikte Brisson
Jeg mener selv, at det er grød kogt på vand (og ikke på mælk). Den unge
generation mener, at vandgrød må være en slags suppe - ud fra, at når
risengrød er kogt på ris og majsgrød kogt på majs, må vandgrød stort set
være kogt vand.
Venlig hilsen Dikte
Holst
Benedikte Brisson wrote:
Prøv at stil dit spørgsmål i news:dk.kultur.mad+drikke, hvor spørgsmålet
vist hører hjemme. Eller skriv "vandgrød' i Google - så får du måske
også svaret.
Ole
"Benedikte Brisson" <kud...@vide.invalid> skrev i en meddelelse
news:46f15631$0$7603$157c...@dreader2.cybercity.dk...
Du har ret. Vandgrød er grød der ikke er kogt på mælk men vand.
Ge unges logik får mig så til at spørge: Hvad er en vandhane?
Ole
Erik Olsen DK
Jeg kender 'vandgrød' som grød af byggryn kogt i vand.
'Havregrød' er grød af havregryn kogt i vand, 'havresuppe' er suppe kogt
af havregryn i vand og 'risvandgrød' er grød af risengryn kogt i vand.
Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Henry Vest
> Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
Hvad med boghvedegrød? Og for den sags skyld alle frugtgrøde (fx æblegrød).
--
Henry Vest
Ulvir
"Henry Vest" <henry_ve...@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:iedIi.296$xX4...@news.get2net.dk...
Og rødgrød med fløde!! Den er jo lavet på vand..
Erik Olsen DK
> Erik Olsen DK wrote:
>
>> Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
>
> Hvad med boghvedegrød?
Kender jeg kun med mælk (bekræftes af Gyldendals kogebog 1979).
> Og for den sags skyld alle frugtgrøde (fx æblegrød).
Åh jo, men frugtgrød er jo en helt anden boldgade.
Bertel Lund Hansen
> Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
Man kan da bare bruge vand til at koge alverdens grødder.
Havresuppe laver jeg ved at putte ekstra vand i havregrød, men
der er vist nogen der mener at den skal sigtes for at være
rigtig.
Benedikte Brisson
<klip>
.. og takker meget for alle svarene.
Venlig hilsen Dikte
Peter Knutsen
> Benedikte Brisson wrote:
>>Hvad er der i vandgrød?
>>Jeg mener selv, at det er grød kogt på vand (og ikke på mælk). Den
>>unge generation mener, at vandgrød må være en slags suppe - ud fra,
>>at når risengrød er kogt på ris og majsgrød kogt på majs, må vandgrød
>>stort set være kogt vand.
>
> Jeg kender 'vandgrød' som grød af byggryn kogt i vand.
>
> 'Havregrød' er grød af havregryn kogt i vand, 'havresuppe' er suppe kogt
> af havregryn i vand og 'risvandgrød' er grød af risengryn kogt i vand.
>
> Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
Megen frugtgrød skal vel koges i vand?
Jeg ved meget lidt om madlavning, og jeg har såvidt jeg husker aldrig
spist frugtgrød, men mange frugt- og bærtyper forekommer mig at "passe"
bedre til vand end til mælk...
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Ib Baagøe
> 'Havregrød' er grød af havregryn kogt i vand
Jamen så vil jeg give dig opskriften på Kollekollevejs
bedste havregrød. Prøv den, næste gang konen tager
på ferie. Du bliver afhængig af den! ;-).
- 4 spsk havregryn blandes i gryden med ½ dl vand
plus ½ dl sødmælk. Her i snittes et æble. Endvidere
1 spsk rosiner, 1 tsk salt og 3 tsk sukker. Koges
under omrøring i 5 min. Færdig: Middagsmaden
incl. fortæring overstået på et kvarter, nydes med
en kraftig rødvin.
Ungkarlens ønskedrøm, tilmed sundt! (Husk at sætte
gryden i blød straks - det klistrer som hvid lim!).
Velbekomme -- Ib
Erik Olsen DK
Havregrød på mælk, bvadr.
Esther
> Hvad er der i vandgrød?
> Jeg mener selv, at det er grød kogt på vand (og ikke på mælk).
Du har naturligvis ret, som du allerede har fået svar på. Her følger
en autoritativ uddybning fra"Nutidsmad" - udgivet en gang i 1920'erne
så vidt jeg kan se.
Dette er et sammendrag, jeg skal skåne gruppen for detaljerede
opskrifter og diverse af datidens husmoderformaninger.
Grød opdeles i
Gruppe 1: Vandgrød
1 ltr vand til 150 gr gryn
Grynene kan være byg, boghvede,havre, ris.
Note: Byg lader til at være tidens billigste kornsort, så en grød af
vand og byggryn var noget der kunne mætte mange for få skilling.
Gruppe 2: Grynsupper
1 ltr vand, 65 gr gryn, citronskal, kanel, 1 dl saft, 1-2 spsk sukker,
25 gr rosiner
Grynsupper må smages til med stor omhu, så de får en forfriskende sur-
sød smag (!)
Grynene kan være: byg, ris, sago (ægte sagogryn fremstilles af marv
fra sagopalmen), havre (afsiet, korrekt Bertel)
Gruppe 3: Mælkegrød
1 ltr mælk 130 gr gryn eller mel
Gryn kan være byg (til sødgrød, med rosiner, æbler og sukker), havre,
ris, manna (grove hvedegryn), majsflager, boghvede. Mel kan være
rismel, hvedemel (til fløjlsgrød) - her stopper bogens forslag.
Maizena nævnes, men afskrives af forfatteren som værende alt for dyrt
til en almindelig husholdning.
Gruppe 4: Mælkesupper
som er jævnet mælk fx med tvebakker, cornflakes, puffed rice eller
fastelavnsboller (det står der!). Her finder vi også bollemælk, der
vist i dag kun lever i udtrykket "stikke op for bollemælk"? (Det er
mælkesuppe med melboller, sukker og kanel).
Eller diverse udgaver af kærnemælkssupper med og uden gryn
Gruppe 5: Vællinger
Fremgangsmåde som mælkegrød. Anrettes med sukker og kanel.
Af byg, sago, ris, rismel, semulje (fine hvedegryn).
Gruppe 6: Brødsupper
Her har øllebrøden overlevet, mens de færreste i dag vist overvejer at
servere kærnemælksbrødsuppe, kakaobrødsuppe, sagoøl, æggeøl, norsk
øllebrød eller ølkoldskål.
Hvis nogen skulle have interesse i en opskrift på blodbudding, kan
jeg godt klare det også.
Hilsen Esther
Per Rønne
> Hvad er der i vandgrød?
> Jeg mener selv, at det er grød kogt på vand (og ikke på mælk).
Gryn kogt på vand. Grynene kan være byg, ris eller for fynboer:
boghvede.
Sikket også andre. God spise for den fattige student på kollegiet, der
ikke har meget tilbage efter husleje og bøger ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Esther
bollemælk subst.
1. ikke stikke op for bollemælk ikke give op for noget d han kender
sit eget værd og stikker ikke op for bollemælk
! boll/e+mælk ikke stikke op for bollemælk ¯ egl. 'nægte at stikke
høballer op for bollemælk', hvad der er det samme som at nægte at
udføre hårdt arbejde for en ussel belønning, idet stikke op betyder
'lange op på en vogn med en fork' og bollemælk, dvs. 'kogt mælk med
brødboller' i gamle dage af høstkarlene blev regnet for den
allerringeste bespisning
Jesper
> Benedikte Brisson <kud...@vide.invalid> wrote:
>
> > Hvad er der i vandgrød?
> > Jeg mener selv, at det er grød kogt på vand (og ikke på mælk).
>
> Gryn kogt på vand. Grynene kan være byg, ris eller for fynboer:
> boghvede.
>
> Sikket også andre. God spise for den fattige student på kollegiet, der
> ikke har meget tilbage efter husleje og bøger ...
Jeg spurgte efter byggryn i den store Kvickly på Buddinge Torv for
nyligt. Det havde de ikke!
--
Jesper
Ole
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:46f1dd38$0$181$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Der mangler sørme da noget kød. Men man kan måske koge nogle flæsketerninger
med?
Ole
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:1wg0xgt14lp7c.1u9m4h95yd9cp$.dlg@40tude.net...
> Erik Olsen DK skrev:
>
>> Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre grødarter med vand.
>
> Man kan da bare bruge vand til at koge alverdens grødder.
>
> Havresuppe laver jeg ved at putte ekstra vand i havregrød, men
> der er vist nogen der mener at den skal sigtes for at være
> rigtig.
>
Og så skal man da vist være mere end voldsomt syg - med tab af realitetssans
og dømmekraft - hvis man vil putte sådan noget plut ind i munden.
Hvor imod boghvedegrød med mørk sirup og smørklat samt godt sødtøl er herre!
Så kan det godt være at en fynbo kan mimre!
Ole
"Jesper" <spamb...@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4rb5a.xcstdw1wpngo0N%spamb...@users.toughguy.net...
Havde de så buddingpulver - ja, undskyld, men kunne ikke lade være.
Ole
""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i4qt20.sd77fbssepsjN%p...@RQNNE.invalid...
Du glemte bajere! Bruger studenten pengene på kun vandgrød, husjele og bøger
er han da vist en kedelig karl!
Så må han købe nogle færre bøger!
Bertel Lund Hansen
> Og så skal man da vist være mere end voldsomt syg - med tab af realitetssans
> og dømmekraft - hvis man vil putte sådan noget plut ind i munden.
Vrøvl. Jeg kan godt lide havregrød.
Per Rønne
Nu er det så også en del år siden, jeg var en fattig stud.polit. på
Tingbjergkollegiet. Samfundet som sådan er jo også blevet rigere ...
Og jeg blev så aldrig cand.polit., men i stedet cand.scient. ...
Ole
´Det kan jeg da også, men sagde du ikke havre--*suppe*
Bertel Lund Hansen
> ´Det kan jeg da også, men sagde du ikke havre--*suppe*
Jo, det kan jeg også godt lide, men jeg ser ingen grund til at
bruge kræfter på at filtrere noget der allerede smager godt, så
jeg laver det aldrig.
Ole
> Ole skrev:
>
>> ´Det kan jeg da også, men sagde du ikke havre--*suppe*
>
> Jo, det kan jeg også godt lide, men jeg ser ingen grund til at
> bruge kræfter på at filtrere noget der allerede smager godt, så
> jeg laver det aldrig.
>
> --
Havresuppe, kogt fisk og kamillethe er på linie med levertran og lapis!
Hans Poulsen
"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:m3f9f351sur219u11...@4ax.com...
> On Wed, 19 Sep 2007 20:01:09 +0200, Bertel Lund Hansen
> <unos...@lundhansen.dk> wrote:
>
>>Havresuppe laver jeg ved at putte ekstra vand i havregrød, men
>>der er vist nogen der mener at den skal sigtes for at være
>>rigtig.
>
>
>
>
> --
> Rado
.
"Den må først sigtes efter den er blevet fremstillet i retten".
Ikke nødvendigvis, men er den sigtet, er der mulighed for, at den senere
bliver tiltalt.
Venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Hans Poulsen
"Hans Poulsen" <hans.p...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:46f4be30$0$2110$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Lad os afvente, at retten bedømmer retten.
Hans
1804
Hans Poulsen
"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev bla. i en meddelelse
news:api9f39gurbfgneso...@4ax.com...
> Som dommerens kone siger når det er spisetid: Retten er sat!
> Rado
"Retten er sat!"
Kan han anke over retten og ringe efter en pizza?
Hans
1804
Tom Wagner
> Som dommerens kone siger når det er spisetid: Retten er sat!
Som chaufførens kone siger, når det er spisetid: "Du får vandgrød slet og
rat!"
Hilsen Tom
Hans Poulsen
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i en meddelelse
news:46f4dc1f$0$90268$1472...@news.sunsite.dk...
Det undskylder den arme chauffør: Grød i hovedet, vand i knæene og slør i
rattet.
Venlig hilsen
Hans
1804
Tom Wagner
>>>> Som dommerens kone siger når det er spisetid: Retten er sat!
>>Som chaufførens kone siger, når det er spisetid: "Du får vandgrød slet og
>>rat!"
> Eller tennisspillerens kone: "Så er der serve-ret!"
Og så var der kannibalen, der krævede sin menneskeret, men fik en kold
skulder.
Her slutter jeg.
Hilsen Tom
.
Hans Poulsen
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i en meddelelse
news:46f4f478$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
"..fik en kold skulder". Som natmad fik han en tennisalbue.
NN
1804
Herluf Holdt, 3140
> "Tom Wagner" skrev:
>> Og så var der kannibalen, der krævede sin menneskeret,
>> men fik en kold skulder.
> "..fik en kold skulder". Som natmad fik han en tennisalbue.
- Ministerfruen: »Så er der *ris*-ret«.
- Hannibal Lecters sidste replik i "Ondskabens øjne" (frit oversat):
»Nå, jeg må videre. Jeg skal have en gammel ven til frokost«.
Og så var der kannibalhøvdingen, som sendte invitationer ud
til fælle(-)spisning.
--
Herluf :·)
Ole
> On Sat, 22 Sep 2007 09:13:07 +0200, "Hans Poulsen"
> <hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>
>>
>>"Hans Poulsen" <hans.p...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>news:46f4be30$0$2110$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>> "Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:m3f9f351sur219u11...@4ax.com...
>>>> On Wed, 19 Sep 2007 20:01:09 +0200, Bertel Lund Hansen
>>>> <unos...@lundhansen.dk> wrote:
>>>>
>>>>>Havresuppe laver jeg ved at putte ekstra vand i havregrød, men
>>>>>der er vist nogen der mener at den skal sigtes for at være
>>>>>rigtig.
>>>>
>>>> Den må først sigtes efter den er blevet fremstillet i retten...
>>>
>>> "Den må først sigtes efter den er blevet fremstillet i retten".
>>>
>>> Ikke nødvendigvis, men er den sigtet, er der mulighed for, at den senere
>>> bliver tiltalt.
>
>
>>
>>Lad os afvente, at retten bedømmer retten.
>
>
>
>
>
og efter retten er det dommeren der er sat