Brug af æ og ø på tysk
Lars Kongshøj
poststemplet i MÆRZ. En googling på "mærz":
<http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=%22m%C3%A6rz%22&aq=f&aqi=&aql=&oq=>
viser en del forekomster af æ og ø på tysk. Jeg gætter på at de enten er
skrevet på dansk/norske tastaturer, eller er udtryk for at skribenten
vil skille sig ud.
Men der er undtagelser. Den webside:
http://en.museum-of-money.org/qserch/133/?texts=mintage
Beskriver bl.a. en jubilæumsmønt dateret 12 MÆRZ 1911.
Tysk wikipedia har ikke noget om emnet.
Hvem ved noget?
Mvh. Lars
Herluf Holdt, 3140
> I min barndom og samlede på frimærker, havde jeg et frimærke,
> der var poststemplet i MÆRZ. [...]
> Men der er undtagelser. Den webside:
> http://en.museum-of-money.org/qserch/133/?texts=mintage
> Beskriver bl.a. en jubilæumsmønt dateret 12 MÆRZ 1911.
Jeg kan heller ikke finde ret meget andet end den der
Luitpold-mønt fra 1911, men jeg er da stødt på et lille
privatbryggeri i Berlin, som bruger et 'æ' i deres navn
på etiketterne. Det hedder "Georg Bræu":
http://www.unet.univie.ac.at/~a9800895/bierreisen/berlin/georgbraeu.html
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> privatbryggeri i Berlin, som bruger et 'æ' i deres navn
> på etiketterne. Det hedder "Georg Bræu":
Det er nok bare for at brande sig. Der er f.eks. også rockbands
der har excelleret i navne med obskure kombinationer af
umlautsvokaler.
Herluf Holdt, 3140
> [om Æ og Ø]
> Tysk wikipedia har ikke noget om emnet.
Jo, lidt har de da:
Æ:
http://de.wikipedia.org/wiki/%C3%86
Ø:
http://de.wikipedia.org/wiki/%C3%98
Ligatur (Typografie):
http://de.wikipedia.org/wiki/Ligatur_(Typografie)
--
Herluf :·)
Lars Kongshøj
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> I min barndom og samlede på frimærker, havde jeg et frimærke,
>> der var poststemplet i MÆRZ. [...]
>> Men der er undtagelser. Den webside:
>> http://en.museum-of-money.org/qserch/133/?texts=mintage
>> Beskriver bl.a. en jubilæumsmønt dateret 12 MÆRZ 1911.
>
> Jeg kan heller ikke finde ret meget andet end den der
> Luitpold-mønt fra 1911,
Her er en mønt mere, dateret DEN 31 MÆRZ 1814:
http://www.napoleonicmedals.org/coins/br-1374.htm
Et hus i Sauerland angives opført ANNO 1792 DEN 18. MÆRZ:
<http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Brilon-Niedere_Stra%C3%9Fe_34.jpg>
Et litografi, Flensborg omkring 1940, bruger både ä, men mest æ:
<http://museen-sh.de/ml/digi_einzBild.php?s=1&t=1&sparte=museen&inst=&vert=7&b=50882&pid=mSm90MW0a7vRUvYHaS1Zc110513&v_zeitraum=101&mab_id=&action=vonsuche&page=21&V=&pi=10010001542_P4-V-9>
Citat: "Signatur: bezeichnet (u. M.: Lith. bey Fr. Hanfstængel in
München), betitelt (u. M.: Ernestine Voss. geb. 3. Jan. 1756. gest. 10.
Mærz 1834.), bezeichnet (u. M.: Das Orginal-Gemælde ist von Fräulein
Bartois.)
Et litografi mere (trykt i USA, vist af tyskere):
http://www.philaprintshop.com/ef4.html
Citat: "Her "Genl. Sigel in der Schlacht bei Pea Ridge, Ark. Mærz 8,
1862." 1862. LL: "Lith & Published by Ehrgott, Forbriger & Co.,
Cincinnati." 13 x 17 5/8. Chromolithograph. Trimmed to image and title
cut out and mounted. [CL]
This is the same print, from the same stones, as "Battle of Pea Ridge"
(cf. above), but with the title in German."
Denne mønt-side har eksempler på både MÆRZ og det franske oe i ordet
KŒNIGIN:
http://portal.hsb.hs-wismar.de/pub/lbmv/mjb/jb010/355485710.html
"Rede Bei Der Hundertjærigen Stiftungsfeier Der Königlichen Akademie Der
Wissenschaften Am 28. Mærz 1859" skulle angiveligt være titlen på denne bog:
http://antiqbook.com/books/thumbs/t/turszy_6832.jpg
> men jeg er da stødt på et lille
> privatbryggeri i Berlin, som bruger et 'æ' i deres navn
> på etiketterne. Det hedder "Georg Bræu":
> http://www.unet.univie.ac.at/~a9800895/bierreisen/berlin/georgbraeu.html
Som Bertel er inde på: nok branding.
Mvh. Lars
Lars Kongshøj
> Lars Kongshøj skrev:
>
>
>> [om Æ og Ø]
>> Tysk wikipedia har ikke noget om emnet.
>
> Jo, lidt har de da:
>
> Æ:
> http://de.wikipedia.org/wiki/%C3%86
De skriver at Æ anvendtes i Mittelhochdeutsch, men vi taler jo om et
helt andet tidsrum.
Mvh. Lars
Per Henneberg Kristensen
news:4dccf183$0$306$1472...@news.sunsite.dk...
Jeg har et billede taget i 26-07-2007 kl. 12:21:03 i Wolfsburg centrum - et
skilt som henviser til et eller andet. Der står "Nordkopf" samt på næste
linje "phæno". Jeg tog billedet fordi jeg undrede mig over æ´et ...
Hvad phæno (med lille!) så er, fandt jeg ud af i dag - foranlediget af
trådstarter - her: http://www.phaeno.de/anfahrt.html
--
Per
www.campingogbil.dk
(lidt om biler, bilclub og camping)
Per Vadmand
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> privatbryggeri i Berlin, som bruger et 'æ' i deres navn
>> på etiketterne. Det hedder "Georg Bræu":
>
> Det er nok bare for at brande sig. Der er f.eks. også rockbands
> der har excelleret i navne med obskure kombinationer af
> umlautsvokaler.
Fx Düreforsög og Mötley Crüe - og Mötörhead - hvis medlemmer nok ville se
underligt på en, hvis man udtalte umlauterne.
Per V
--
De politikere, der har stemt for de nye strammede sprogkrav til
udlændinge, bør forpligtes til om tre måneder at demonstrere, at de har
lært flydende japansk eller finsk.
Poul E. Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> wrote in message
news:4dcc538a$0$302$1472...@news.sunsite.dk...
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> privatbryggeri i Berlin, som bruger et 'æ' i deres navn
>> på etiketterne. Det hedder "Georg Bræu":
>
> Det er nok bare for at brande sig. Der er f.eks. også rockbands
> der har excelleret i navne med obskure kombinationer af
> umlautsvokaler.
Det er det dog næppe her.
Brugen af ligaturen æ/ Æ findes af og til for at give et ord et klassisk
præg.
Således har jeg på min reol stående Schiller: SÆMTLICHE WERKE.
Det ser dog lidt løjerligt ud i Georg Bræu - som de dog ikke skriver, se
http://www.georgbraeu.de/
De bruger vist kun ligaturen når de skriver med store bogstaver: GEORGBRÆU,
mens de skriver ae i firmanavnet når der bruges små bogstaver: Georgbraeu.
PS: Et produkt hedder Georg Pils, men ikke Georgpils, formentlig af samme
grund som vi ser herhjemme ved fx Yrsas Frisør Salon, altså for at lette
læsningen.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Poul E. Jørgensen
news:4dccf183$0$306$1472...@news.sunsite.dk...
>> http://de.wikipedia.org/wiki/%C3%86
>
> De skriver at Æ anvendtes i Mittelhochdeutsch, men vi taler jo om et helt
> andet tidsrum.
Wikipedia-artiklen skriver:
Im Hochdeutsch des Mittelalters wurde das Æ zur Kennzeichnung eines langen
Äs [altså af langt ä; PEJ] verwendet. Das kurze Ä hingegen wurde als Ä oder
Aͤ geschrieben.
Nu eksisterer der for det første ikke noget enheds-middelhøjtysk. For det
andet passer udsagnet ikke uden videre, specielt da ikke det sidste, hvor
der som oftest bruges e (aphel/ ephel [æble/ æbler].
Muligvis lader wikipedia-artiklen sig forlokke af middelhøjtyske ordbøgers
normaliserede skrivninger, hvor man systematisk skriver langt ä som æ, men
dog kort ä som e.
De originale håndskrifter har slet ikke dette enhedspræg, som artiklen
hævder.
På dansk fra omkring 1200, bruges ligaturen især til at angive tryksvagt e
gammeldansk: uglæhusæ (nydansk uglehuse)
gammeldansk: Stig Røthæ (nydansk Stig Røde) etc.
I latinske tekster fra den tid bruges æ ikke. Det dukker først for alvor op
med renæssancen.
Herluf Holdt, 3140
> Det ser dog lidt løjerligt ud i Georg Bræu - som de dog ikke
> skriver, se http://www.georgbraeu.de/
> De bruger vist kun ligaturen når de skriver med store
> bogstaver: GEORGBRÆU, mens de skriver ae i firmanavnet
> når der bruges små bogstaver: Georgbraeu.
Ja, de bruger store bogstaver i firmanavnet på tryk.
Jeg sidder med et "Bierdeckel" som jeg "neglede"
ved mit seneste besøg i Nikoliaiviertel. Her bruger
de fortrinsvis store bogstaver, men med en lille
højdeforskel, således at G og B er en anelse højere
end de andre. Det sidste 'u' er dog "lille", men trykt
i samme højde som de tre forrige bogstaver i ordet
"BRÆu".
--
Herluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Ja, de bruger store bogstaver i firmanavnet på tryk.
> Jeg sidder med et "Bierdeckel" som jeg "neglede"
> ved mit seneste besøg i Nikoliaiviertel. Her bruger
> de fortrinsvis store bogstaver, men med en lille
> højdeforskel, således at G og B er en anelse højere
> end de andre. Det sidste 'u' er dog "lille", men trykt
> i samme højde som de tre forrige bogstaver i ordet
> "BRÆu".
Når jeg nu er i gang, kan jeg ligeså godt give et link
til det "ølpap" med den typografi, jeg snakker om.
Her har man stadig holdt navnet GEORG BRÆu i to ord:
http://www.flickr.com/photos/13877445@N06/4107360060/
Hvis I kommer forbi på jeres næste tur til Berlin, så
læg endelig mærke til det drabelige monument "Sankt
Georg og Dragen", som står lige uden for bryggeriet:
http://fiveprime.org/hivemind/Tags/berlin,stgeorge
--
Herluf :·)
Knud Tønder
På latin har man brugt meget at sammentrække bogstaverne A og E til AE = Æ og sammentrække bogstaverne O og E til OE = Ø
Dette er selvfølgelig også smittet af på tysk, hvor Æ og Ø var ret almindelige i 1800-tallet.
Jeg har f.eks. set flere gamle maskiner på Deutsche Museum i München, hvor der stod navne og tekster med Æ og Ø.
Jeg tror, at brugen af disse bogstaver er blevet faset ud med overgangen til brug af skrivemaskiner, hvor brugen af omlyd (¨) reducerede antallet af bogstaver.
Knud :-)
Bertel Lund Hansen
> Ææ og Øø kom til dansk sammen med indførslen af det latinske
> alfabet og altså sammen med de tidligste munke. På latin har
> man brugt meget at sammentrække bogstaverne A og E til AE = Æ
> og sammentrække bogstaverne O og E til OE = Ø
kamp da UTF skulle indføres, for at æ ikke var en ligatur, men et
selvstændigt bogstav. De fik udvirket at det fik sin egen plads i
tegnsættet og ikke skulle dele plads med ligaturen AE.
--
/Bertel
Poul E. Jørgensen
Æ brugtes yderst sporadisk (!) op i det 20. århundrede, når det skulle
være fint. Min udgave af Schillers værkern fra det 20. årh. hedder på
omslagene SÆMTLICHE WERKE, men inde i bøgerne SÄMTLICHE WERKE.
Ellers kan æ forekomme i latinske navne.
Men vi er nede på det law.
Din iagttagelse fra Deutsches Museum er da interessant, men kan ikke
retfærdiggøre noget i retning af "ret almindelig".
Ø/ ø har jeg aldrig set i tyske tekster fra 1800-tallet.
Har det du kalder ø på museet mon ikke været et œ?
Du nævner slet ikke noget om y/ ü.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Ivar
> brug af skrivemaskiner, hvor brugen af omlyd (¨) reducerede antallet af
> bogstaver.
så det holder ikke.
Her et eksempel fra ca. 1900
https://www.pinterest.de/pin/A4-7TQAQACAL3Gbg5hVuIpU/
Deutsches Museum har fokus på videnskab og teknologi. Der er helt
sikkert eksempler på hvor et tegn der ligner Ø er brugt til at
skelne mellem bogstavet O og tallet 0. Du får meget svært ved
at finde eksempler hvor Ö er skrevet som Ø.
Her er en tysk tekst fra 1768. På undtagelse af de latinske og franske
ord er den skrevet med frakturskrift. Du finder intet æ eller ø,
derimod både ä og ö (godt nok med en krusedulle over i stedet for de
to prikker)
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/0d/Initialen.jpg
weis
> Deutsches Museum har fokus på videnskab og teknologi. Der er helt
> sikkert eksempler på hvor et tegn der ligner Ø er brugt til at
> skelne mellem bogstavet O og tallet 0. Du får meget svært ved
> at finde eksempler hvor Ö er skrevet som Ø.
tal specificerer en diameter.
Kurt Hansen
system hed SOL og har brugte man konsekvent æ, ø og å - også for de
tyske umlauts.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Bertel Lund Hansen
> For mange Herrens år siden brugte jeg Statsbiblioteket i Århus. Deres
> system hed SOL og har brugte man konsekvent æ, ø og å - også for de
> tyske umlauts.
bevidst politik.
På tysk er det helt acceptabelt at bruge ae, oe og ue i stedet
for umlaut. Jeg har aldrig set de danske bogstaver brugt, og de
findes ikke på det tyske tastatur.
--
/Bertel
Poul E. Jørgensen
> Ø/ ø har jeg aldrig set i tyske tekster fra 1800-tallet.
især dem ved Østersøen, under indflydelse fra hansekontorerne i Visby på
Gotland (gammelsvensk havde skrivningen ø) eller i Bergen i Norge, men
sikkert også fra handlen på Øresundsbyerne Malmø og København.
Men med bogtrykkerkunstens fremmarch forsvandt en alenlang række af
særskrivninger til fordel for et mere ensartet nedertysk, et nedertysk,
der med reformationens fremmarch blev fortrængt af Luther-sproget, som
var højtysk.
Af de tyske dialektsprog overlevede altså Luther-sproget (mellemtysk)
samt Nederlandsk (der i senmiddelalderen betegnede sig selv som nedertysk).
Poul E. Jørgensen
> Derimod bruges ø interessant nok i nedertyske tekster fra hansestæderne,
Grunden var, kort fortalt, at man i middelnedertysk i ringe grad angav
omlyd af o [og u] (men kun af a, hvor man brugte e).
Således kunne man uden omlydsangivelse finde bodekere (bødker), hokere
(kræmmer), mordere (morder), hvor man i Visby fandt bødekere, høkere,
mørdere.
Man har i hvert fald på de kanter syntes, at ø var en fin løsning.
Ivar
>> system hed SOL og har brugte man konsekvent æ, ø og å - også for de
>> tyske umlauts.
> Det var noget sjusk fra programmørens side. Det er ikke en
> bevidst politik.
havde et begrænset tegnsæt. Den havde måske et tegnsæt
som beskrevet her: (7-bit ASCII)
https://da.wikipedia.org/wiki/ASCII
Bertel Lund Hansen
> Hvis det er mange år siden, kan det være at computeren kun
> havde et begrænset tegnsæt. Den havde måske et tegnsæt
> som beskrevet her: (7-bit ASCII)
være derfor. Hvis der er de tre danske bogstaver, så er der også
mulighed for umlaut.
--
/Bertel
Jan Hansen
tegnene efter Z og z
https://da.wikipedia.org/wiki/ASCII#Dansk/Norsk_version
"I Danmark blev der også lavet version af Commodore 64 med dansk
tastatur til skoler, disse fik ændret tastur hvor man påklistrende de
danske bogstaver, samt udskiftning af karaktersæt ROM og kernal ROM."
står der på https://da.wikipedia.org/wiki/Commodore_64
--
mvh Jan.
Help Microsoft stamp out piracy. Give
Linux to a friend today!
Ivar
> være derfor
tegn var meget udbredt. (se nederst på Wiki-siden)
Jeg kan forstille mig at bibliotekerne brugte en computer fra
Regnecentralen.
Bertel Lund Hansen
> Jo, den danske/norske version hvor {}[]\| var erstattet af de danske
> tegn var meget udbredt. (se nederst på Wiki-siden)
> Jeg kan forstille mig at bibliotekerne brugte en computer fra
> Regnecentralen.
pointe. Valget af æøå var fremtvunget af hardwaremangel og
hverken i overensstemmelse med en standard eller udtryk for et
bevidst ønske.
--
/Bertel
Ivar
> pointe. Valget af æøå var fremtvunget af hardwaremangel og
> hverken i overensstemmelse med en standard eller udtryk for et
> bevidst ønske.
Jeg ser det også som den mest ringe løsning af de muligheder
der var. De kunne have brugt dobbelt vokaler eller blot vælge de
bogstaver der ligner mest.
Martin Larsen
> Jeg kender ikke æ's historie, men Sprognævnet kæmpede en brav
> kamp da UTF skulle indføres, for at æ ikke var en ligatur, men et
> selvstændigt bogstav. De fik udvirket at det fik sin egen plads i
> tegnsættet og ikke skulle dele plads med ligaturen AE.
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
wallnot.dk
Bertel Lund Hansen
> Som html-entitet hedder æ dog stadig æ
--
/Bertel