Gyldendals Engelsk-Dansk Ordbog af B. Kjærulff Nielsen vs. Politiken
Søren Houen
ordbog lever op til mit behov, har jeg været lidt på udkig efter en mere
avanceret engelsk-dansk ordbog.
I den forbindelse har jeg med størst interesse kigget på Gyldendals
Engelsk-Dansk Ordbog af B. Kjærulff Nielsen, 6. udgave 2002,
(http://tinyurl.com/q0dl), men da jeg i dag var i en boghandel, fik jeg øje
på Politikens Engelsk-Dansk med Betydningsforklaringer + cd-rom
(http://tinyurl.com/q0da).
Hvad er erfaringerne med disse to ordbøger, og er der andre ordbøger, jeg
skal være opmærksom på?
thomas t
> I den forbindelse har jeg med størst interesse kigget på Gyldendals
> Engelsk-Dansk Ordbog af B. Kjærulff Nielsen, 6. udgave 2002
Jeg har en lidt ældre udgave, og den er svinegod. Ved ikke, om den hedder
nøjagtig det samme. Den ligger derhjemme. Stor (større end de almindelige
røde ordbøger), tyk sag med mange hundrede sider. Gav 750,- brugtpris.
(Nypris vistnok omkring 1300,-)
Personlig iagttagelse er "alt med B. kjærulff Nielsen er et nærmere kig
værd". Har haft flere af hans arbejder mellem hænderne, lånt fra biblioteket
når jeg har oversætter-opgaver.
> Politikens Engelsk-Dansk med Betydningsforklaringer
Kender den ikke, men jeg har Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, og den
besidder _mange_ kritisable kvaliteter.
--> Så jeg vil uhæmmet sige: Køb Kjærulff.
David T. Metz
news:3f82b1cc$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Hvad er erfaringerne med disse to ordbøger, og er der andre ordbøger,
> jeg skal være opmærksom på?
Jeg har Kj-Ni på Cd-Rom i en lidt ældre udgave og er ovenud tilfreds. Den
har mange udtryk og de er lette at søge på i den elektroniske udgave. Jeg
vil også tro antallet af opslag er noget større end den anden du så på.
David
--
Bo Warming: "GLISTRUP er en bornholmsk jackass"
Message-ID: <DU2Ba.16026$xM5...@fe06.atl2.webusenet.com>
John
"Søren Houen" <inv...@invalid.in> skrev i en meddelelse
news:3f82b1cc$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> og er der andre ordbøger, jeg skal være opmærksom på?
Munksgaards Engelsk-Danske ordbog er ret god.
Mvh
John
Per Rønne
Da jeg gik på engelskstudiet på Københavns Universitet var det ensidigt
Vinterberg & Bodelsen der anbefaledes til dansk-engelsk, og
Kjærulf-Nielsen der anbefaledes til engelsk-dansk. Samt en
engelsk-engelsk ordbog à la Shorter Oxford Dictionary. 2-binds uddrag af
23-binds værket Oxford English Dictionary.
Vinterberg & Bodelsen og Kjærulf Nielsen, som jeg har stående på
hylderne, var dengang grønne. I dag er de desværre blevet røde, så man
kan ikke længere skelne mellem Gyldendals blå, røde og grønne ordbøger.
Begge ordbøger findes i øvrigt som elektroniske ordbøger på CD-ROM, som
i deres helhed kan lægges ind på en Windows-maskine. Det kan være en
fordel, især hvis man ejer en laptop. Laptoppen både fylder og vejer
betydeligt mindre end ordbøgerne. 1695 per ordbog [og i øvrigt £300 for
Oxford English Dictionary, som jeg også har på harddisken].
--
Per Erik Rønne
Tom Wagner
>Kender den ikke, men jeg har Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, og den
>besidder _mange_ kritisable kvaliteter.
En sidebemærkning: Den er jeg ellers glad for, hvad går din kritik på?
Hilsen Tom
Uffe Holst
In an article of 7 Oct 2003 thomas t wrote:
> > I den forbindelse har jeg med størst interesse kigget på Gyldendals
> > Engelsk-Dansk Ordbog af B. Kjærulff Nielsen, 6. udgave 2002
>
> Jeg har en lidt ældre udgave, og den er svinegod. Ved ikke, om den hedder
> nøjagtig det samme. Den ligger derhjemme. Stor (større end de almindelige
> røde ordbøger), tyk sag med mange hundrede sider. Gav 750,- brugtpris.
> (Nypris vistnok omkring 1300,-)
Jeg bruger også denne bog i en eller anden måske tidligere udgave - den er
vel snart 6-7 år gammel, og jeg synes, den er rigtig god.
Jeg kender ikke andre engelsk-dansk ordbøger (mangler der mon ikke en
bindestreg mellem 'engelsk-dansk' og 'ordbøger'?)
--
Uffe Holst
thomas t
> Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, og den
>> besidder _mange_ kritisable kvaliteter.
>
> En sidebemærkning: Den er jeg ellers glad for, hvad går din kritik på?
Fik den forærende. Testede den: først slår jeg Succes- op. Leder efter
succesrig, lader øjnene følge spalten nedefter. Rammer succesfuld. Og
derefter! kommer succesrig.
Og der er ingen. Gentager ingen antydning af, at der skulle være den
fjerneste grund til at foretrække det ene frem for det andet.
*
Bevares, der er da meget af den grafiske opsætning, hvor man har foretaget
fornuftige beslutninger. Osv. Jeg kunne sagtens finde mange positive
kvaliteter.
Men hvis jeg selv går på indkøb ville jeg gå udenom Politikens.
Byrial Jensen
> Jeg kender ikke andre engelsk-dansk ordbøger (mangler der mon ikke en
> bindestreg mellem 'engelsk-dansk' og 'ordbøger'?)
Jo, men kun hvis du udtaler det som ét ord. Jeg ville skrive
"engelsk-danske ordbøger". Se RO § 63.5 hvor der også er nogle
illustrative eksempler, og sammenhold med § 18.
Tom Wagner
>Fik den forærende. Testede den: først slår jeg Succes- op. Leder efter
>succesrig, lader øjnene følge spalten nedefter. Rammer succesfuld. Og
>derefter! kommer succesrig.
At NDO følger alfabetiserinsprincippet er vel ikke en af dens "mange
kritisable kvaliteter"?
>Og der er ingen. Gentager ingen antydning af, at der skulle være den
>fjerneste grund til at foretrække det ene frem for det andet.
Det er ikke ordbogens opgave at bestemme hvilket ord, der bør
foretrækkes. Du har set dig gal på ordet succesfuld, men det
eksisterer, og det kan du ikke bebrejde NDO.
Din kritik af Ordbogen hviler på et spinkelt grundlag.
Hilsen Tom
David T. Metz
Hvad? Nu har jeg desværre ikke RO i nærheden, men en "engelsk-dansk ordbog"
kan da aldrig hedde "engelsk-danske orbøger" i flertal? Det er jo orbøger
som oversætter fra engelsk til dansk (ikke danske).
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
Per Rønne
Kritiserer han ikke blot at ikke også »succesrig« er med?
--
Per Erik Rønne
David T. Metz
> Tom Wagner <tom...@worldonline.dk> wrote:
>
>> On 7 Oct 2003 23:17:19 +0200, thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
<snip>
> Kritiserer han ikke blot at ikke også »succesrig« er med?
Det ser vist ikke sådan ud ...
Bertel Lund Hansen
>Hvad? Nu har jeg desværre ikke RO i nærheden, men en "engelsk-dansk ordbog"
>kan da aldrig hedde "engelsk-danske orbøger" i flertal?
Det kan det da godt. "Grøn" kan også hedde "grønne" selv om det
er samme farve.
>Det er jo orbøger som oversætter fra engelsk til dansk (ikke danske).
Øh ... ja, de handler bl.a. om det danske sprog som er det samme
som dansk.
Hvis din udtale svarer til ét ord, virker e'et naturligvis
fremmed, men det er ganske naturligt (og nødvendigt) hvis man
udtaler det som to.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jens Brix Christiansen
news:15n7ov84cuen66s84...@news.stofanet.dk
> David T. Metz skrev:
>
> >Det er jo orbøger som oversætter fra engelsk til dansk (ikke danske).
>
> Øh ... ja, de handler bl.a. om det danske sprog som er det samme
> som dansk.
>
> Hvis din udtale svarer til ét ord, virker e'et naturligvis
> fremmed, men det er ganske naturligt (og nødvendigt) hvis man
> udtaler det som to.
David har jo ret i at sproget "dansk" er et substantiv, og at det derfor
ville være konsekvent at skrive "engelsk-dansk-ordbog". Men i praksis
lever det substantiv i symbiose med adjektivet, og traditionen er at man
bruger adjektivet til at beskrive ordbøger, men derimod substantivet i
en masse andre sammenhænge, såsom dansklærer og danskkundskaber.
Bemærk at den store ordbog der er under udarbejdelse, hedder "Den Danske
Ordbog". Læs evt. om den her: http://www.dsl.dk/ddo.html
Det er klart at "danske" her stadig henviser til sproget, ikke til
Danmark som stat eller nation.
For at vende tilbage til sagen: Det kunne altså hedde
"engelsk-dansk-ordbøger" eller "engelsk-danske ordbøger", og traditionen
har sat sig på den sidste mulighed. Som Bertel har bemærket, afspejles
den tradition også i udtalen.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Per Rønne
> Bemærk at den store ordbog der er under udarbejdelse, hedder "Den Danske
> Ordbog". Læs evt. om den her: http://www.dsl.dk/ddo.html
Og minsandten om den ikke kommer på et for et opslagsværk forældet
medium. I bogform.
Man skal da kunne have hele ordbogen på sin harddisk, lige som med
Oxford English Dictionary. Og så skal man naturligvis fra starten
designe den, så den kan køre på også andre platforme end Microsofts.
--
Per Erik Rønne
Torsten Poulin
> Jens Brix Christiansen <je...@alesia.dk> wrote:
>
>> Bemærk at den store ordbog der er under udarbejdelse, hedder "Den Danske
>> Ordbog". Læs evt. om den her: http://www.dsl.dk/ddo.html
>
> Og minsandten om den ikke kommer på et for et opslagsværk forældet
> medium. I bogform.
Det er da glimrende. Så kan den også læses om fx 50 år.
--
Torsten
Per Rønne
Men det er altså væsentligt lettere og hurtigere at slå op på en datamat
end at skulle have et bind frem fra reolerne. Jeg er lige så lidt køber
af ovennævnte ordbog som jeg er køber af Den Store.
--
Per Erik Rønne
Peter Loumann
(Per Rønne) wrote:
>> >> Ordbog". Læs evt. om den her: http://www.dsl.dk/ddo.html
>Men det er altså væsentligt lettere og hurtigere at slå op på en datamat
"datamat"?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Per Rønne
> On Thu, 9 Oct 2003 04:09:01 +0200, doesn...@spam.filter.invalid
> (Per Rønne) wrote:
>
> >> >> Ordbog". Læs evt. om den her: http://www.dsl.dk/ddo.html
>
> >Men det er altså væsentligt lettere og hurtigere at slå op på en datamat
>
> "datamat"?
Er det ord nu så sjældent brugt at folk ikke kender det?
Politikens Store Ordbog:
datamat subst. -en, -er, -erne
1. = COMPUTER
* dat/a+mat * data + -mat fork. af automat
Tidligere det gængse danske ord for engelsk »computer«, beregner.
»Coined« af professor Peter Naur, Datalogisk Institut ved Københavns
Universitet.
--
Per Erik Rønne
Peter Loumann
(Per Rønne) wrote:
>> "datamat"?
>Er det ord nu så sjældent brugt at folk ikke kender det?
Næh. Der skal da også nok være folk, der siger automobil, bicycle,
fonograf og televisionsmodtager. Men hos folk under pensionsalderen er
det mere studentikost end hensigtsmæssigt. Kalder du også en hardisk
for pladelager? Eller winchester?
Jens Brix Christiansen
news:ghgaovg0u4a6f6ek5...@4ax.com
> Der skal da også nok være folk, der siger automobil, bicycle,
> fonograf og televisionsmodtager. Men hos folk under pensionsalderen er
> det mere studentikost end hensigtsmæssigt.
Jeg siger somme tider "automobil" - naturligvis som t-ord. Men jeg
indrømmer at det er rammende at kalde det studentikost. På samme måde
siger jeg også nu og da "ihvorvel".
I dine eksempler vil jeg godt anholde "televisionsmodtager". I
modsætning til de andre ord tror jeg ikke det nogen sinde har været et
udbredt normalt dansk ord.
Endelig vil jeg godt melde mig som aktiv bruger af glosen "datamat", men
jeg bruger "computer" om sådan en som man typisk har i et privat hjem
eller på en kontorarbejdsplads. For mig er "datamat" fagjargon, ikke
en studentikos leg med sproget.
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>siger jeg også nu og da "ihvorvel".
Carlt. Det har jeg forståelse for, men foretrækker selv 'al den
stund'.
>I dine eksempler vil jeg godt anholde "televisionsmodtager". I
>modsætning til de andre ord tror jeg ikke det nogen sinde har været et
>udbredt normalt dansk ord.
Det har 'datamat' næppe heller, men begge har en kunstig og
gammelmodig klang.
>For mig er "datamat" fagjargon, ikke en studentikos leg med sproget.
Fagjargon vil jeg ikke mene noget om, jeg snakkede om den
dagligsproglige sammenhæng det indgik i, synonymt mod computer eller
pc.
thomas t
> Din kritik af Ordbogen hviler på et spinkelt grundlag.
Ja. indrømmer: jeg kan ikke lide den. Jeg kiggede lige i den igår, fordi jeg
nu havde kæftet op om den her, og fandt straks 2 korrekturfejl (altså uden
at ligefrem _søge_ efter dem).
Helt banalt, den første var i indledningen (altså på nogen af alle de sider,
der kommer før selve opslagsdelen), den anden et ord trykt to gange gange.
Jeg synes ikke om et opslagsværk, hvor der er sparet på korrekturlæsning.
Spinkelt, yes. Synes bare ikke om den.
Der er også en anden grund. Kommateringsprincippet gør det vanskeligt for
mig at læse med max hastighed. -sagt meget forsigtigt, så ingen hører det,
så vi ikke starter en ny omgang. Men det er altså et faktum, for mig, at jeg
på alle måder har det nemmere med værker, der er klassisk kommateret.
Så hvis jeg i en købsovervejelse har foran mig 2 værker, der ellers er
omtrent lige gode (hypotetisk), vil jeg straks vælge den ikke-ny-komma.
Og dét er ikke spinkelt, HVIS nu det var mig, der skulle nyanskaffe
opslagsværk.
Bertel Lund Hansen
>Det har 'datamat' næppe heller, men begge har en kunstig og
>gammelmodig klang.
Hvad så med "datamatiker"?
thomas t
> Kritiserer han ikke blot at ikke også »succesrig« er med?
Det /er/ med. Men når et af værkets reklamepåpegede kvaliteter netop var, at
det har medtaget forskellige ukorrekte stavemåder af diverse ord, så ...
Ja ja, jeg ved godt, at succes-fuld er autoriseret. Men hvad skal det til
for? Ord som trend o.m.fl. kan jeg forsvare, fordi de kan bruges på måder,
som intet iforvejeneksisterende dansk ord kan.
"Succesfuld" er stadig bare en anglicisme, når jeg hører det. Det kan intet,
som succesrig ikke kan i forvejen. Hvad skal vi så med det?
(steps down from his soapbox and opens a well-deserved beer)
Peter Weis
"Per Rønne" <doesn...@spam.filter.invalid> wrote:
> Peter Loumann <m...@privacy.net> wrote:
> > "datamat"?
>
> Er det ord nu så sjældent brugt at folk ikke kender det?
Arkaisk, vil jeg mene.
mvh
Peter
Per Rønne
Eksisterer et ord i et sprog så skal det naturligvis med i ordbøgerne.
Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
[og indgår i nationallitteraturen].
Det er argumentet for at Oxford English Dictionary ikke i politisk
korrekthed har sløjfet verberne »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro
ordbogen.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Endelig vil jeg godt melde mig som aktiv bruger af glosen "datamat", men
> jeg bruger "computer" om sådan en som man typisk har i et privat hjem
> eller på en kontorarbejdsplads. For mig er "datamat" fagjargon, ikke
> en studentikos leg med sproget.
Indtil Jørn Lund fra Den Store Danske Encyclopædi besluttede at
hovedopslagsordet skulle være »computer«, var det faktisk standardordet
på dansk. Hvis man altså ser bort fra spilleglade teenagedrenge med
deres Commodore 64ere.
Og man havde faktisk afledninger som »persondatamat« og »mikrodatamat«.
Og i skoleverdenen vendinger som »datamatstøttet undervisning«. Det
ændrede sig først i løbet af 90erne,, så ligefrem som Peter Loumann at
kalde ordet arkaisk virker lidt tidligt.
--
Per Erik Rønne
Peter Loumann
(Per Rønne) wrote:
[datamat:]
>ligefrem som Peter Loumann at
>kalde ordet arkaisk virker lidt tidligt.
Det ord har jeg ikke brugt.
Stefan Holm
> Indtil Jørn Lund fra Den Store Danske Encyclopædi besluttede at
> hovedopslagsordet skulle være »computer«, var det faktisk
> standardordet på dansk.
Tænk, jeg ville have troet at han valgte "computer" fordi det var
blevet standard, ikke at det forholdt sig omvendt. Sikke man lærer
herinde.
--
Stefan Holm
"Clink! Screw! Bend! Inflate! Alter Saddle!"
thomas t
> thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
>
>> Per Rønne at doesn...@spam.filter.invalid:
>>
>>> Kritiserer han ikke blot at ikke også »succesrig« er med?
>>
>> Det /er/ med. Men når et af værkets reklamepåpegede kvaliteter netop var, at
>> det har medtaget forskellige ukorrekte stavemåder af diverse ord, så ...
>>
> Eksisterer et ord i et sprog så skal det naturligvis med i ordbøgerne.
Ja. Men ligesom værket påpeger når de medtager andre forkertstavede ord,..
(osv)
> Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
> [og indgår i nationallitteraturen].
Jae. Men hvornår? "Osse" er jo ikke medtaget, og det har da været brugt i
mindst et årti /inden/ de dovne opfandt at det var okay ikke at lave engelsk
'succesful' om til 'succesrig'i danske tekstoversættelser.
Jeg synes det er alt, alt for hurtigt at man fra værkets side giver sig til
at opfordre til ikke at slå et ord op i engelskordbogen, når man ikke lige
kan huske, hvad det hedder på ens eget sprog ..
> Det er argumentet for at Oxford English Dictionary ikke i politisk
> korrekthed har sløjfet verberne »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro
> ordbogen.
Det ved jeg ikke noget om.
________________
Hvad sagde man tidligere om en genstand fra Wales? It is Wales'ish ..?
Gipsy har det heddet så længe, jeg har kendt begrebet. Hvad har det ellers
heddet?
Per Rønne
> On Thu, 9 Oct 2003 19:46:28 +0200, doesn...@spam.filter.invalid
> (Per Rønne) wrote:
>
> [datamat:]
>
> >ligefrem som Peter Loumann at
> >kalde ordet arkaisk virker lidt tidligt.
>
> Det ord har jeg ikke brugt.
Undskyld, det var Peter Weiss:
Message-ID: <bm3l2n$qn3$1...@sunsite.dk>
Peter Weis <p.w...@email.dk> wrote:
> "Per Rønne" <doesn...@spam.filter.invalid> wrote:
> > Peter Loumann <m...@privacy.net> wrote:
>
> > > "datamat"?
> >
> > Er det ord nu så sjældent brugt at folk ikke kender det?
>
> Arkaisk, vil jeg mene.
>
> mvh
> Peter
--
Per Erik Rønne
David T. Metz
> Ord som trend o.m.fl. kan jeg forsvare, fordi de kan bruges
> på måder, som intet iforvejeneksisterende dansk ord kan.
Trend er da et godt gammelt dansk ord.
David T. Metz
> Peter Loumann skrev:
>
>> Det har 'datamat' næppe heller, men begge har en kunstig og
>> gammelmodig klang.
>
> Hvad så med "datamatiker"?
Nåh, computer-nørd?
Thomas Widmann
> thomas t skriblede:
> > Ord som trend o.m.fl. kan jeg forsvare, fordi de kan bruges
> > på måder, som intet iforvejeneksisterende dansk ord kan.
>
> Trend er da et godt gammelt dansk ord.
Ja, men ikke i den betydning, der er gængs nu til dags. Og det gamle
_trend_ har i øvrigt flertal på -er.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Per Rønne
> > Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
> > [og indgår i nationallitteraturen].
>
> Jae. Men hvornår? "Osse" er jo ikke medtaget
»Osse« er ikke et nyt ord, men en [bevidst] fejlstavning af »også«.
> > Det er argumentet for at Oxford English Dictionary ikke i politisk
> > korrekthed har sløjfet verberne »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro
> > ordbogen.
>
> Det ved jeg ikke noget om.
De tre verber er i øvrig »welsk«, »gipsy« og »jew«.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> doesn...@spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Indtil Jørn Lund fra Den Store Danske Encyclopædi besluttede at
> > hovedopslagsordet skulle være »computer«, var det faktisk
> > standardordet på dansk.
>
> Tænk, jeg ville have troet at han valgte "computer" fordi det var
> blevet standard, ikke at det forholdt sig omvendt. Sikke man lærer
> herinde.
»Datamat« var standard blandt edb-folk, »computer« standard blandt
teenagedrenge med en Commodore 64. Fordi de syntes at det lød mere sejt
at bruge engelsk end at bruge et åbenbart faglig ord som »datamat«.
--
Per Erik Rønne
thomas t
> thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
>
>>> Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
>>> [og indgår i nationallitteraturen].
>>
>> Jae. Men hvornår? "Osse" er jo ikke medtaget
>
> »Osse« er ikke et nyt ord, men en [bevidst] fejlstavning af »også«.
Nemlig !
>>> Det er argumentet for at Oxford English Dictionary ikke i politisk
>>> korrekthed har sløjfet verberne »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro
>>> ordbogen.
>>
>> Det ved jeg ikke noget om.
>
> De tre verber er i øvrig »welsk«, »gipsy« og »jew«.
nu har du hægtet mig af.
Niels Søndergaard
>thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
>
>> > Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
>> > [og indgår i nationallitteraturen].
Og hvad er så nationalliteraturen? Er det et hvilket som helst snoldet
lille værk udgivet på et hvilket som helst snoldet lille forlag?
Omfatter nationallitteraturen også oversatte værker i din definition?
Skal underteksterne på TvDanmark regnes med?
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
Niels Søndergaard
>Der er også en anden grund. Kommateringsprincippet gør det vanskeligt for
>mig at læse med max hastighed. -sagt meget forsigtigt, så ingen hører det,
>så vi ikke starter en ny omgang. Men det er altså et faktum, for mig, at jeg
>på alle måder har det nemmere med værker, der er klassisk kommateret.
Det skal du da ikke skamme dig over. Nykommatisterne er i mindretal,
formentlig også her i gruppen.
thomas t
> Per Rønne at doesn...@spam.filter.invalid:
>
>>>> Oxford English Dictionary ikke i politisk korrekthed har sløjfet verberne
>>>> »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro ordbogen.
>>>>
>> De tre verber er i øvrig »welsk«, »gipsy« og »jew«.
Havde overset, at du brugte dem som verber.
Det er også forvirrende, at du skriver det ene ord 2 gange. (»welsh«,
»gipsy« og »welsh«)
Var det fejl, eller hensigt?
Main Entry: gyp·sy Pronunciation: 'jip-sE Function: intransitive
verb Inflected Form(s): gyp·sied; gyp·sy·ing Date: circa 1627 : to
live or roam like a Gypsy
Aha, det vidste jeg ikke: Gypsy kan være et verbum.
*
"WELSK": The word you've entered isn't in the dictionary. try a different
spelling
Prøver med h:
*
Main Entry: welsh Pronunciation: 'welsh, 'welch Function:
intransitive verb Etymology: probably from Welsh, adjective Date: 1905
1 : to avoid payment -- used with on <welshed on his debts> 2 : to break
one's word : RENEGE <welshed on their promises>
Nå, ja, det har jeg da også læst i Madman ("Arnie, you welcher")
*
JEW: Main Entry: Jew Pronunciation: 'jü Function: noun
SÅ jew kan ikke være verbum (iflg Merriam-Webster Unabridged)
thomas t
> thomas t <spam....@pc.dk> skrev:
>
>> -sagt meget forsigtigt, så ingen hører det, så vi ikke starter en ny omgang.
>> Men det er altså et faktum, at jeg på alle måder har det nemmere med værker,
>> der er klassisk kommateret.
>>
> Det skal du da ikke skamme dig over.
Næh, det synes jeg jo heller ikke.
Bertel Lund Hansen
>> Hvad så med "datamatiker"?
>Nåh, computer-nørd?
Kan man ligefrem uddanne sig til at blive nørd?
Per Rønne
> >>> Det er argumentet for at Oxford English Dictionary ikke i politisk
> >>> korrekthed har sløjfet verberne »welsh«, »gipsy« og »welsh« fro
> >>> ordbogen.
> >>
> >> Det ved jeg ikke noget om.
> >
> > De tre verber er i øvrig »welsh«, »gipsy« og »jew«.
>
> nu har du hægtet mig af.
»To welsh«. At snyde og bedrage, især som en waliser.
»To gypsy«. At snyde og bedrage, især som en zigeuner.
»To jew«. At snyde og bedrage, især som en jøde.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> SÅ jew kan ikke være verbum (iflg Merriam-Webster Unabridged)
Det er et nedsættende slangord for at snyde.
Og "jew down" er fx at presse en pris ned.
(iflg. Kj-Ni83)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Per Rønne
> >> De tre verber er i øvrig »welsk«, »gipsy« og »jew«.
>
> Havde overset, at du brugte dem som verber.
> Det er også forvirrende, at du skriver det ene ord 2 gange. (»welsh«,
> »gipsy« og »welsh«)
>
> Var det fejl, eller hensigt?
En fejl.
> Main Entry: gyp·sy Pronunciation: 'jip-sE Function: intransitive
> verb Inflected Form(s): gyp·sied; gyp·sy·ing Date: circa 1627 : to
> live or roam like a Gypsy
>
> Aha, det vidste jeg ikke: Gypsy kan være et verbum.
>
> *
>
> "WELSK": The word you've entered isn't in the dictionary. try a different
> spelling
Trykfejl.
> Prøver med h:
>
> *
>
> Main Entry: welsh Pronunciation: 'welsh, 'welch Function:
> intransitive verb Etymology: probably from Welsh, adjective Date: 1905
> 1 : to avoid payment -- used with on <welshed on his debts> 2 : to break
> one's word : RENEGE <welshed on their promises>
>
> Nå, ja, det har jeg da også læst i Madman ("Arnie, you welcher")
>
> *
>
> JEW: Main Entry: Jew Pronunciation: 'jü Function: noun
>
> SÅ jew kan ikke være verbum (iflg Merriam-Webster Unabridged)
Stol ikke på amerikanske ordbøger, især ikke hvis et ord i sin brug kan
være politisk ukorrekt (niggard[ly] er dog med).
New Oxford Dictionary of English [samme omfang som Merriam Webster's
Collegiate Dictionary]:
The NEW OXFORD Dictionary
of ENGLISH
Welsh adjective of or relating to Wales, its people, or their Celtic
language.
noun
1 [mass noun] the Celtic language of Wales, spoken by about 500,000
people (mainly bilingual in English). Descended from the Brythonic
language spoken in most of Roman Britain, it has been strongly revived
after a long decline.
2 [as plural noun] (the Welsh) the people of Wales collectively.
DERIVATIVES
Welshness noun.
ORIGIN Old English Welisc, Wælisc, from a Germanic word meaning
'foreigner', from Latin Volcae, the name of a Celtic people.
welsh (also welch) verb [no obj.] (welsh on) fail to honour (a debt or
obligation incurred through a promise or agreement): banks began
welshing on their agreement not to convert dollar reserves into gold.
DERIVATIVES
welsher noun.
ORIGIN mid 19th cent.: of unknown origin.
===========
Verberne »gipsy« og »jew« må man gå til den store 23-binds ordbog for at
finde:
Oxford English Dictionary:
gipsy, v
[f. the n.]
intr. To live or act like gipsies, esp. to have meals in the open
air, to picnic. Chiefly used in gerund and pres. pple.
b. quasi-trans. to gipsy away: to filch, steal.
============
Jew, jew, v
[f. Jew n. (sense 2).]
trans. To cheat or overreach, in the way attributed to Jewish traders
or usurers. Also, to drive a hard bargain, and intr., to haggle. Phr. to
jew down, to beat down in price; also transf. Hence "Jewing vbl. n.
These uses are now considered to be offensive.
Og under jew, noun kan findes følgende:
2. a. transf. and offensive. As a name of opprobrium: spec. applied to
a grasping or extortionate person (whether Jewish or not) who drives
hard bargains.
In medieval England, Jews, though engaged in many pursuits, were
particularly familiar as money-lenders, their activities being publicly
regulated for them by the Crown, whose protégés they were. In private,
Christians also practised money-lending, though forbidden to do so by
Canon Law. Thus the name of Jew came to be associated in the popular
mind with usury and any extortionate practices that might be supposed to
accompany it, and gained an opprobrious sense.
b. A pedlar.
In this use not depreciatory.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> doesn...@spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
> >thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
> >> > Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
> >> > [og indgår i nationallitteraturen].
> Og hvad er så nationalliteraturen? Er det et hvilket som helst snoldet
> lille værk udgivet på et hvilket som helst snoldet lille forlag?
> Omfatter nationallitteraturen også oversatte værker i din definition?
> Skal underteksterne på TvDanmark regnes med?
Man bruger vel primært dette ord om den type litteratur, der undervises
i i danskundervisningen i gymnasieskolen.
De fire centrale skikkelser er så Kingo, Brorson, Ewald og
Oehlenschläger. Men der indgår naturligvis også en bunke andre
forfattere og digtere; det kan dog være svært at dømme om hvilke
/nutidige/ der vil blive omfattet af begrebet. Men du kan vel få en
antydning af omfanget ved at se på 50-binds værket »Gyldendals
Bibliotek«.
I dramaet må der i øvrigt indgå tre centrale personer:
1700-tallet: Ludvig Holberg med hans komedier.
1800-tallet: Adam Oehlenschläger med hans tragedier.
1900-tallet: Kaj Munk.
Om oversatte værker skal med kan man diskutere. Som udgangspunkt vil jeg
sige »nej«, men Christian Wilsters oversættelser af Iliaden og Odysseen
kan man da godt tage med.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> »Datamat« var standard blandt edb-folk, »computer« standard
> blandt teenagedrenge med en Commodore 64. Fordi de syntes
> at det lød mere sejt at bruge engelsk end at bruge et åbenbart
> faglig ord som »datamat«.
Datamat blev den danske betegnelse for en mainframe-computer.
(vi kaldte dem også "gulvregnere"). Men det var før den personlige
computer kom til.
Datamater/mainframes findes stadig, og hvis man siger "datamat"
i dag, mener man vel især en stor, centralt placeret computer.
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>>> Hvad så med "datamatiker"?
>
>> Nåh, computer-nørd?
>
> Kan man ligefrem uddanne sig til at blive nørd?
Ork - det har man da kunnet i mange år ude på Lundtoftesletten.
David
(Lundtofte: DTU tidligere DTH)
David T. Metz
> thomas t skrev:
>
>> SÅ jew kan ikke være verbum (iflg Merriam-Webster Unabridged)
>
> Det er et nedsættende slangord for at snyde.
Findes også på dansk: "at jøde" hvor det endda kan betyde "stjæle".
David
David T. Metz
> "David T. Metz" <dtm...@cbs.dk> writes:
>
>> thomas t skriblede:
>>> Ord som trend o.m.fl. kan jeg forsvare, fordi de kan bruges
>>> på måder, som intet iforvejeneksisterende dansk ord kan.
>>
>> Trend er da et godt gammelt dansk ord.
>
> Ja, men ikke i den betydning, der er gængs nu til dags. Og det gamle
> _trend_ har i øvrigt flertal på -er.
Ja, men hvis det er den anden betydning så findes der da masser af gode
"danske" ord i forvejen? "Tendens", "modestrømning" osv. Det var derfor jeg
svarede som jeg gjorde til Thomas T
Peter B. Juul
> Og hvad er så nationalliteraturen?
[..]
> Skal underteksterne på TvDanmark regnes med?
Afgjort!
De har helt deres egen stil og har haft stor betydning for unge
menneskers sproglige evner.
Eller er det omvendt?
--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein
thomas t
> Herluf Holdt, 3140 skriblede:
>> thomas t skrev:
>>
>>> SÅ jew kan ikke være verbum (iflg Merriam-Webster Unabridged)
>>
>> Det er et nedsættende slangord for at snyde.
>
> Findes også på dansk: "at jøde" hvor det endda kan betyde "stjæle".
Nå ja, det sagde vi sgudda også, dengang (Christian, er det dig, der har
jødet mit penalhus?)
Jeg har aldrig tænkt over, at det henførte til en i virkeligheden
eksisterende klub, der hedder "jøder". Vi havde så mange ord for stjæle. På
et tidspunkt hed det "at snatche" (vi havde læst det i en Robert
Crumb-historie).
thomas t
> Thomas Widmann skriblede:
>> "David T. Metz" <dtm...@cbs.dk> writes:
>>
>>> thomas t skriblede:
>>>> Ord som trend o.m.fl. kan jeg forsvare, fordi de kan bruges
>>>> på måder, som intet iforvejeneksisterende dansk ord kan.
>>>
>>> Trend er da et godt gammelt dansk ord.
>>
>> Ja, men ikke i den betydning, der er gængs nu til dags. Og det gamle
>> _trend_ har i øvrigt flertal på -er.
>
> Ja, men hvis det er den anden betydning så findes der da masser af gode
> "danske" ord i forvejen? "Tendens", "modestrømning" osv. Det var derfor jeg
> svarede som jeg gjorde til Thomas T
Jeg kender ikke den gamle "trend" i dansk, som i omtaler.
Og jeg synes ikke, jeg har grund til at bruge det nye trend, når nu jeg i
forvejen kender dem, som David opremser, og andre.
Men jeg synes nødtvungent, trend er iorden, da det ikke bruges 100% synonymt
med et af de iforvejen eksisterende.
"Succesfuld" er ikke et nyt ord.
Det har _ingen_ nuancer, som adskiller det fra "succesrig".
Så det er blot og bart en anglicisme, indført af dovenskab, når man ikke
lige ønsker at anstrenge sig for at huske, hvaderdetnudethedder på dansk,
når der står succesful hér i den amerikanske tekst, øh.. nå pyt, jeg skriver
bare succesful plus et 'd'.
Henning Makholm
> »Datamat« var standard blandt edb-folk
Sikke noget vrøvl.
--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."
Peter Loumann
wrote:
>> »Datamat« var standard blandt edb-folk
>Sikke noget vrøvl.
Men selv hvis det havde været den tids fagsprog om den tids skrumler,
så er det en elendig begrundelse for at at kalde en pc datamat i
nutidens dagligsprog.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
David T. Metz
> Jeg kender ikke den gamle "trend" i dansk, som i omtaler.
En gennemgående tråd i en væv svjh.
David T. Metz
> David T. Metz at dtm...@cbs.dk:
>> Findes også på dansk: "at jøde" hvor det endda kan betyde "stjæle".
>
> Nå ja, det sagde vi sgudda også, dengang (Christian, er det dig, der
> har jødet mit penalhus?)
Interessant - hvor i landet gik du i skole? Midt- eller vestsjælland (det
er især folk derfra jeg har hørt bruge det)?
Niels Søndergaard
>Interessant - hvor i landet gik du i skole? Midt- eller vestsjælland (det
>er især folk derfra jeg har hørt bruge det)?
Jeg (årgang 1947) boede i Rødovre og gik i skole i Tåstrup, og vi
brugte det ustandselig. En af mine oversætterkollegaer kom engang til
at skrive det i et Tom & Jerry-blad, og der blev vild opstandelse,
fordi forlagets bogholder var jøde. Oversætteren - en mand ti år ældre
end mig - var dybt ulykkelig over det; han havde ikke tænkt over det.
Det finder jeg nu lidt sært, at han ikke havde.
David T. Metz
> Oversætteren - en mand ti år ældre
> end mig - var dybt ulykkelig over det; han havde ikke tænkt over det.
> Det finder jeg nu lidt sært, at han ikke havde.
Tjah, jeg oplevede det første gang som værnepligtig, hvor en på min stue
brugte det. Jeg havde aldrig hørt det før (skolegang bla. i Rødovre også,
men i '70erne) og spurgte hvad det betød. Formodentlig pga. mit efternavn
tænkte han så lige pludselig over det og fik travlt med at forklare at
sådan sagde de altid der hvor han kom fra (midt-/vestsjælland). Jeg var
helt overbevist om at han overhovedet ikke havde "etnicitetsovervejelser"
når han brugte udtrykket ellers.
Bertel Lund Hansen
>Jeg var helt overbevist om at han overhovedet ikke havde "etnicitetsovervejelser"
>når han brugte udtrykket ellers.
Jeg er helt med på hvad du siger, men jeg mener egentlig at de er
til stede alligevel, bare ikke helt bevidst. Han vidste jo
tydeligvis godt hvad en jøde var.
thomas t
> thomas t skriblede:
>> David T. Metz at dtm...@cbs.dk:
>
>>(Christian, er det dig, der
>> har jødet mit penalhus?)
>
> Interessant - hvor i landet gik du i skole? Midt- eller vestsjælland ?
Plet. Midtsjælland øst = Køge Bugt.
thomas t
> "tomcat" hjku:
>
>> jøde et penalhus
[mange små-klip]
> Jeg gik i skole i Tåstrup, og vi brugte det ustandselig. En oversætter kom
> engang til at skrive det i et Tom & Jerry-blad. Oversætteren havde ikke tænkt
> over det.
>
> Det finder jeg nu lidt sært, at han ikke havde.
Jeg har aldrig (svjh) tænkt over det. Jeg tror ikke, nogen af os knægte, som
-- i lighed med jer -- brugte det ustandseligt, forbandt noget "jødisk" med
"at jøde et penalhus".
Ord og vendinger er 'moderne' blandt (især) unge i skolealderen. Jeg
arbejder på et lydstudie. Vi har nogengange unge elever, som har venner
kommende og gående (de hænger ud her). De bruger på samme måde udtryk, som
er erstattet af andre, hvis jeg et års tid senere møder dem igen.
At 'jøde et penalhus' falder nemt for en dansk mund. Hvis det faldt lige så
nemt, tror jeg, at "kommuniste et penalhus" ville blive brugt på samme måde.
Lige i denne periode, ville jeg selv nok sige "Hvem fanden (af de satans
elever) har hiphoppet min cola, Rrraaahsgu".
thomas t
> David T. Metz skrev:
>
>> Jeg var helt overbevist om at han overhovedet ikke havde
>> "etnicitetsovervejelser"
>> når han brugte udtrykket ellers.
>
> Jeg er helt med på hvad du siger, men jeg mener egentlig at de er
> til stede alligevel, bare ikke helt bevidst. Han vidste jo
> tydeligvis godt hvad en jøde var.
Men det vidste vi ikke. Eller jeg vidste det ihvertfald ikke. Dengang i
folkeskolen. Det var helt sikkert "bare" et ord, vi brugte.
Vi tænkte på fodbold, madpakker, overbebyrdelse med lektier, hvilke
pjækketimer, vikartimer, pigefnis, hvem sniger sig til butikstorvet i
frikvarteret osv. Det vidste jeg, hvad var. Og jeg vidste hvem, der jødede
mit penalhus, samt at de voksne ikke brugte ordet, men voksne er alligevel
så mærkelige, så lige præcis /det/ var der ikke noget (særskilt) mærkværdigt
ved.
thomas t
thomas t
> thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
>
[klip]
>> Var det fejl, eller hensigt?
>
> En fejl.
>
[klip]
> Stol ikke på amerikanske ordbøger, især ikke hvis et ord i sin brug kan
> være politisk ukorrekt (niggard[ly] er dog med).
[klip]
> Verberne »gipsy« og »jew« må man gå til den store 23-binds ordbog for at
> finde:
[klip]
Megen interessant læsning. Alle misforståelser ryddet af vejen.
thomas t
> Niels Søndergaard <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote:
>
>> doesn...@spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
>>> thomas t <spam....@pc.dk> wrote:
>
>>>>> Og et ord eksisterer i et sprog hvis det bruges, eller har været brugt
>>>>> [og indgår i nationallitteraturen].
>
>> Og hvad er så nationalliteraturen? Er det et hvilket som helst snoldet
>> lille værk udgivet på et hvilket som helst snoldet lille forlag?
>> Omfatter nationallitteraturen også oversatte værker i din definition?
>> Skal underteksterne på TvDanmark regnes med?
>
> Man bruger vel primært dette ord om den type litteratur, der
per, din citatteknik skal finpudses. Når du fjerner mit brødtekst, skal du,
synes jeg, også fjerne mit navn.
Ole Andersen
> thomas t skriblede:
>>Jeg kender ikke den gamle "trend" i dansk, som i omtaler.
> En gennemgående tråd i en væv svjh.
Jeps. Og tråden på den anden led hedder islæt.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
You can't ignore someone who isn't there, because that's not what
"ignore" means. - Douglas Adams, The Salmon of Doubt
Per Rønne
> Scripsit doesn...@spam.filter.invalid (Per Rønne)
>
> > »Datamat« var standard blandt edb-folk
>
> Sikke noget vrøvl.
Næh, sandheden. Men så vidt jeg husker startede du på datalogistudiet
efter at jeg var blevet færdig.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
Du har åbenbart aldrig hørt ord som »persondatamat« og »mikrodatamat«.
Jeg er datalog fra Københavns Universitet, og det var altså de
betegnelser vi brugte. Jeg afleverede mit speciale i 1991 og det sidste
på mit engelske bifag året efter.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> On 10 Oct 2003 17:43:53 +0200, Henning Makholm <hen...@makholm.net>
> wrote:
>
> >> »Datamat« var standard blandt edb-folk
>
> >Sikke noget vrøvl.
>
> Men selv hvis det havde været den tids fagsprog om den tids skrumler,
> så er det en elendig begrundelse for at at kalde en pc datamat i
> nutidens dagligsprog.
En naturlig sproglig variation.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt wrote:
>> Datamat blev den danske betegnelse for en mainframe-computer.
>> (vi kaldte dem også "gulvregnere"). Men det var før den personlige
>> computer kom til.
>> Datamater/mainframes findes stadig, og hvis man siger "datamat"
>> i dag, mener man vel især en stor, centralt placeret computer.
> Du har åbenbart aldrig hørt ord som »persondatamat« og
> »mikrodatamat«.
Jo da.
Men allerede den gang morede vi os over "Dansk Standardiserings-
råd"s forsøg på at få os til at bruge disse betegnelser.
Jeg skrev jo også: "... hvis man siger "datamat" i dag, mener man
vel især ..."
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som stadig har en køreklar NewBrain »mikrodatamat«.
- som nævnt andetsteds ser jeg nu tv på dens cga-monitor.
Jens Brix Christiansen
news:1g2t76s.lgr2ek8g4nwgN%doesn...@spam.filter.invalid
Jeg er sådan set enig med Herluf i at datamat nu bruges snævrere end
tidligere. Og jeg *har* hørt om mikrodatamater. Ordet indgår (som
sammensætning) i titlen på mit datalogispeciale, som jeg afleverede i
1978. Pointen er at "mikrodatamat" ikke er - og muligvis aldrig har
været - dansk dagligsprog. Begrebet mikrodatamat har nu om dage nærmest
kun historisk, fagteknisk betydning. Begrebet datamat er i praksis også
fagjargon, men det er vel dog trods alt i live.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Per Rønne
> Og jeg *har* hørt om mikrodatamater. Ordet indgår (som sammensætning) i
> titlen på mit datalogispeciale, som jeg afleverede i 1978. Pointen er at
> "mikrodatamat" ikke er - og muligvis aldrig har været - dansk dagligsprog.
> Begrebet mikrodatamat har nu om dage nærmest kun historisk, fagteknisk
> betydning.
Vel mest fordi mikrodatamater er [var] så små at de i praksis kun findes
på tekniske museer.
--
Per Erik Rønne