Sprog-(in)tolerence
LR
stavefejl og andre sproglige fejl? (Hvilket jeg i øvrigt også selv gør
ofte.)
Hvis man ser nøgternt på det, er sproget vel i første række et
kommunikationsmiddel, og hvis en tekst har et væsenligt budskab, er det vel
det, man skal hæfte sig ved, og ikke så meget formen? Selvom det
selvfølgelig kan være en prøvelse at skulle læse en tekst, der ligefrem
vrimler med mærkelige fejl.
Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form, eller
lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og afsenderen?
Lars
Klaus Alexander Seistrup
> Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings)
> form, eller lader i formen påvirke jeres bedømmelse af ind-
> holdet og afsenderen?
Nu lægger du os ord i munden, synes jeg. Én ting er ikke at kunne
abstrahere fra en teksts form, men man kan godt blive distraheret
eller irriteret uden at det nødvendigvis påvirker ens bedømmelse af
indhold eller afsender.
Jeg bliver [desværre] så voldsomt irriteret og distraheret af stave-
fejl, grammatiske fejl og splittede ord at det helt kan ødelægge min
læsning. Det er ikke altid praktisk. Til gengæld er det så en for-
nøjelse for mig at læse en velskrevet tekst.
Som et helt banalt eksempel kan jeg nævne de lærebøger vi bruger på
sosu-uddannelsen (som jeg er ved at tage nu som en slags arbejdsløs-
hedsforsikring). Jeg har adskillige gange grebet mig selv i at sukke
højlydt af velbehag under læsningen og tænkt at det vel nok er dejligt
at læse en tekst der virker gennemtænkt og veldisponeret, og som er
skrevet på korrekt dansk. Jeg kunne forestille mig at det virker
ekstra vederkvægende fordi jeg sædvanligvis får størstedelen af min
skriftlige føde fra Usenet.
Jeg bliver også nødt til at nævne Wilbur Smith, som har skrevet et
hav af tykke og meget blodige romaner. Netop hans bøger har ofte
givet mig en intens glæde under læsningen, fordi jeg synes at hans
sprog er genialt. På engelsk, vel at mærke - de danske oversættel-
ser af Wilbur Smiths bøger er noget usle.
Men tilbage til irritationen. På et tidligere job, hvor jeg var
ansat i fast nattetjans, havde en kollega skrevet "karkludder" på
en kurv med karklude vi havde stående oven på et køleskab. Det er
sket flere gange at jeg har måttet vende den anden ende af kurven
udad for at undgå at skulle se på ordet "karkludder" hele natten.
Her på Usenet er det helt forfærdeligt. Dels er jeg forbavset over
hvor mange der staver dårligt eller skriver ubehjælpeligt, hvilket
selvfølgelig kan skyldes manglende træning i at skrive, dels synes
jeg at der ofte sjuskes gevaldigt med udformningen af indlæg (eller
emails).
Min egen mor, som var dansklærer i folkeskolen i en 40 års tid,
skriver nogle utroligt sjuskede emails: alt, lige fra "Kære Klaus"
til "Kærlig hilsen", skrives i én tekstblok, og der mangler oftest
både mellemrum og stort bogstav efter en sætningsafslutning. Jeg
kan slet ikke forstå hvad der sker inde i hovedet på hende - hun
ville aldrig levere den slags makværk pr. fodpost - og jeg lader
mig irritere over at hun dog ikke kan se hvor grimt det er.
For en halv snes år siden købte jeg en engelsk bog, hvis titel jeg
lykkeligt har glemt, som iflg. FAQ'en for <news:alt.sex> (tror jeg
det var) indeholdt anvisning på nogle teknikker som skulle kunne give
en orgasme i timevis. Det lød jo tiltalende, syntes jeg, men jeg
måtte simpelthen opgive at læse bogen, for den var skrevet på så
dårligt engelsk og kom med så mange uunderbyggede påstande og
antagelser der stred mod min naturvidenskabelige uddannelse, at jeg
ikke kunne holde ud at læse den, og jeg endte med at kyle den i
papirkurven efter ganske få kapitler (og for dem der gerne vil have
de saftige detaljer med, kan jeg oplyse at jeg desværre ikke opnåede
timelange orgasmer).
Nu er min kaffe blevet kold...
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Bertel Lund Hansen
>Hvad er det egentlig, der er på spil, når man lader sig ophidse af folks
>stavefejl og andre sproglige fejl? (Hvilket jeg i øvrigt også selv gør
>ofte.)
"Ophidselse" er for stærkt et ord om min oplevelse. "Irritation"
eller "morskab" er bedre. Jeg er mere forbavset over hvor stærke
følelser der fremprovokeres når der er tale om at revidere
retskrivningen. Det ses ikke kun i Danmark, men i hvert fald også
i Norge, Tyskland og Holland.
>Hvis man ser nøgternt på det, er sproget vel i første række et
>kommunikationsmiddel, og hvis en tekst har et væsenligt budskab, er det vel
>det, man skal hæfte sig ved, og ikke så meget formen?
Det holder ikke stik. Man kan ikke skille form og indhold selv om
det giver god mening at opretholde 'adskilte' begreber til
diskussioner om de forskellige aspekter.
>Selvom det selvfølgelig kan være en prøvelse at skulle læse en tekst,
>der ligefrem vrimler med mærkelige fejl.
Det kan også blive en sport.
>Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form, eller
>lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og afsenderen?
Ja, og ja.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Kim Ludvigsen
>
> Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form, eller
> lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og afsenderen?
Hos mig afhænger det meget af, hvor jeg læser teksten. I en avis vil jeg
hæfte mig ved stave/sjuske-fejl, mens den slags ikke generer mig
voldsomt i indlæg i nyhedsgrupperne. Her generes jeg til gengæld
voldsomt af indlæg, som det kan være svært at finde hovede og hale i.
Jeg undrer mig tit og ofte over, hvad der egentligt foregår i hovedet på
skribenten, når den slags indlæg kreeres.
Og jo, forresten, jeg føler mig også generet, når indlæg er fyldt med
fejl, og skribenten fortæller han/hun er skolelærer. Var det her i
gruppen, vi havde sådan et for nogle dage siden?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Bertel Lund Hansen
>Og jo, forresten, jeg føler mig også generet, når indlæg er fyldt med
>fejl, og skribenten fortæller han/hun er skolelærer.
Enig.
>Var det her i gruppen, vi havde sådan et for nogle dage siden?
Det var i går i denne tråd der drejer sig om hans indlæg i en
anden gruppe.
<news:m3n0skp...@amalienborg.dk>
Desværre er jeg bange for at han fik den opfattelse at jeg synes
at hans indlæg er i orden. Det gør jeg ikke. Jeg holder bare fast
i den skik at man ikke afsporer en debat ved at kommentere formen
af indlæggene.
Tom Wagner
>Hvis man ser nøgternt på det, er sproget vel i første række et
>kommunikationsmiddel, og hvis en tekst har et væsenligt budskab, er det vel
>det, man skal hæfte sig ved, og ikke så meget formen?
Hvis formen er forkert, påfaldende eller ubehjælpsom tiltrækker den
sig opmærksomhed, og selv den mest tolerante modtager må bruge unødig
energi på afkodningen. Det gælder både talt og skrevet sprog.
Hertil kommer det psykologiske forhold, at folks tærskler er
forskellige. Et tilsvarende fænomen kan opleves i trafikken, hvor
nogle trafikanter raser over andres kørsel og små ubetydelige fejl.
Hvis man er særligt vidende eller interesseret i et bestemt område,
vil man have lettere ved at opdage fejl. Tænk blot på fagfolks
fortvivlelse over lægfolks brug af fagtermer. Tilsvarende vil
mennesker med absolut gehør kunne generes af at høre et stykke musik,
der er skrevet i en bestemt toneart, blive fremført i en anden. Vi
andre bemærker det slet ikke, men nogle af os lider voldsomt, hvis der
spilles blot en smule falsk.
Tom
Martin Jensen
> Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form, eller
> lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og afsenderen?
Efter Christoffer "fortalte" mig om denne nyhedsgruppe, er jeg faktisk
blevet rimelig glad for den. Der er nogle gode diskussioner indimellem. Jeg
har den egenskab at jeg helt kan abstrahere fra fejl i en tekst. Jeg mener
det kommer meget an på hvilken kontekst man har til teksten. Hvis jeg er
klar over at der er fejl i teksten ligger jeg ikke mærke til dem eller
abstrahere i hvert fald fra dem. Fx hvis jeg skulle få åbnet BT eller Ekstra
bladet. Der er mange fejl, både grammatiske og sproglige, men jeg ligger
ikke mærke til dem. Hvis jeg læser en bog på seminariet, og der er en fejl,
så opdager jeg den tit.
Måske har jeg nemmere ved at abstrahere fra fejl fordi jeg er ung. Det må
jeg selvfølgelig uddybe:
Jeg mener at vi unge er vandt til langt mere kaotiske tilstande end ældre.
Vores skoletid har været præget af mere "liv" i klasselokalet. Fx har
eleverne siddet 2 og 2 og "snakket", og man har derfor været nødsaget til at
kunne abstrahere fra snak rundt omkring. Jeg kan fx også nemt sidde og læse
en bog, høre musik og have fjernsynet kørende på samme tid, og stadigvæk
forstå indholdet af det jeg læser. Jeg tror denne egenskab til at kunne
abstrahere, og kunne følge med i flere ting på en gang, gør at jeg har
lettere ved at abstrahere fra fejl i en tekst og fokusere på det jeg mener
er vigtigst...indholdet. Det er det samme jeg gør når jeg læser mens jeg
lytter på musik og ser fjernsyn. Jeg vælger det medie jeg syntes er vigtigst
for mig lige nu, koncentrere mig mest om det, men lytter og ser stadigvæk på
de to andre ting.
Mine tanker her er ikke 100 % gennemtænkt, så det kan måske virker lidt
rodet det jeg skriver. Jeg mener dog stadigvæk der er noget rigtigt i det.
Venlig hilsen
Marten
Martin Jensen
> >fejl, og skribenten fortæller han/hun er skolelærer.
Hvorfor bliver i dog generet af det!? det er da fuldkommen iralevandt om jeg
er skolelærer eller ej...spøgsmålet er hvad jeg har tænkt mig at lære
eleverne! og ikke hvordan jeg skriver når jeg snakker i et edb forum! nu
bliver det sgu næsten for plat! for lavt og for langt ude...jeg var ellers
ved at blive glad for gruppen!
Venlig hilsen
Martin
Martin Jensen
ellers får man tæsk!
Peter Loumann
>Hvis formen er forkert, påfaldende eller ubehjælpsom tiltrækker den
>sig opmærksomhed, og selv den mest tolerante modtager må bruge unødig
>energi på afkodningen.
Er der ikke også et kildekritisk aspekt i det? Når jeg læser noget
sagprosa med ukendt afsender, kører der en evalueringsmaskine: Hvor
kompetent er afsenderen? Her en det sproglige en målestok for mig,
selv om det nok ikke altid er helt relevant, en ordblind kan jo
sagtens være ekspert i så meget andet på højt niveau.
Jeg tænker især sådan i professionel sammenhæng. Jeg er mistroisk over
for en postordreleverandør på nettet, der ikke kan formulere sine
tilbud og forretningsbetingelser ordentligt. Kan han så finde ud af at
levere og opkræve rigtigt? Hvis hans problem er rent sprogligt, kunne
han jo hyre lidt formuleringshjælp.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Jørgen Grandt
> Hvad er det egentlig, der er på spil, når man lader sig ophidse af folks
> stavefejl og andre sproglige fejl?
Jeg skal ikke gøre mig klog på den psykologiske forklaring (heller), men
blot igen citere en kendt sprogprofessor som engang sagde noget i retning
af:
"Det er påfaldende og tankevækkende at når folk klager over sproget og dets
forfald, så er det altid *de andres* sprog de mener. Aldrig deres eget."
Altså lisom med trafikken: Folk går og kører ad helvede til! Ja, altså alle
de andre ...
Bortset fra dét synes også jeg at det er distraherende, og (lidt afhængig af hvem
skribenten er og hvilke fejl der er tale om) at det da er utrolig som folk kan være
sjuskede og uengagerede når de skriver til hinanden. Af og til må jeg endda
standse midt i en tekst fra Børge eller Yrsa og fortælle mig selv at de jo 'trods alt'
kan være liså gode mennesker som os andre. Og det *kan* jo være de blot igen
har glemt at læse korrektur på eget (mak)værk inden afsendelsen. - På den anden
side bør ingen mennesker holde op med at skrive sammen blot fordi de ikke kan
stave.
Usenet er et eldorado for (skrift)sproglige supersjuskere! Nogen af dem deltager
også i d.k.s. mere eller mindre permanent. Men hva'! Vi skal være her allesammen.
Synes jeg.
--
Hilsen: Jørgen / www.hamigen.dk
(mails til mig er minus men)
Sebastjan in Malta
> Hvad er det egentlig, der er på spil, når man lader sig ophidse af folks
>
> Hvis man ser nøgternt på det, er sproget vel i første række et
> kommunikationsmiddel, og hvis en tekst har et væsenligt budskab, er det vel
>
> Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form, eller
> lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og afsenderen?
>
ubevidst - inddrager tekstens formelle kvalitet i min vurdering af
helheden: Hvis en forfatter er skødesløs med stavning og lignende, er
det nærliggende at mistænke at han også er skødesløs med enkeltheder i
det faglige indhold.
Sebastjan
Peter Brandt Nielsen
> For en halv snes år siden købte jeg en engelsk bog, hvis titel jeg
> lykkeligt har glemt, som iflg. FAQ'en for <news:alt.sex> (tror jeg
> det var) indeholdt anvisning på nogle teknikker som skulle kunne give
> en orgasme i timevis. Det lød jo tiltalende, syntes jeg, men jeg
> måtte simpelthen opgive at læse bogen, for den var skrevet på så
> dårligt engelsk og kom med så mange uunderbyggede påstande og
> antagelser der stred mod min naturvidenskabelige uddannelse, at jeg
> ikke kunne holde ud at læse den, og jeg endte med at kyle den i
> papirkurven efter ganske få kapitler (og for dem der gerne vil have
> de saftige detaljer med, kan jeg oplyse at jeg desværre ikke opnåede
> timelange orgasmer).
Andre gode eksempler er mange af disse "... for dummies"-bøger.
Nogen burde skrive en med titlen "Retskrivning for dummies".
> Nu er min kaffe blevet kold...
Til gengæld tak for et godt indlæg. Selv kan jeg også føle irritation,
når en teksts afsender tydeligvis ikke har gjort sig spor umage
med den skriftlige fremstilling. Mest af alt handler det dog om, at
jeg betragter det som en dyd at skrive godt, og når nogen skriver
decideret dårligt, er der selvfølgelig en ting mindre at værdsætte.
Derudover synes jeg, det er meget naturligt, at man altså trænger
bedre igennem med sit indholdsmæssige budskab, hvis formen
også er god. Det bliver nemmere at forstå, og afstanden mellem
forfatter og læser føles kortere. Det er ikke intolerance, det er
sprogets logik.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor bliver i dog generet af det!?
Fordi vi bliver generet af dårligt skrevne indlæg. Det er særlig
grelt hvis de forfattes af en lærer, for det læreren gør har
mindst lige så stor betydning som det han siger. Det nytter ikke
meget at præke skønskrift og omhu hvis man selv sjusker og er
ligeglad.
>det er da fuldkommen iralevandt om jeg er skolelærer eller ej...
Nej, der er en en fornuftig grund til at det tæller særligt.
>spøgsmålet er hvad jeg har tænkt mig at lære eleverne!
Du lærer eleverne på mindst to planer: det bevidste og det
ubevidste.
>og ikke hvordan jeg skriver når jeg snakker i et edb forum!
Hvorfor vil du f.eks. lære eleverne at starte en sætning med
stort hvis du mener at det er ligegyldigt?
>nu bliver det sgu næsten for plat! for lavt og for langt ude...
>jeg var ellers ved at blive glad for gruppen!
Det kommer altså som en overraskelse for dig at vi sætter pris på
sprog og sproglig omhu? Det forstår jeg ikke.
Bertel Lund Hansen
>sådan staves til "irrelevant" - det må man jo helelre rette i denne gruppe,
>ellers får man tæsk!
Nej, det gør man ikke. Heller ikke her i gruppen er det tilladt
at genere folk med kommentarer om deres indlægs form. Nogle af os
gør det indbyrdes, men det er efter aftale.
Martin Jensen
I må have det godt allesammen!
Med venlig hilsen
Martin
Klaus Alexander Seistrup
> [...] i nyhedsgrupperne. Her generes jeg til gengæld voldsomt af
> indlæg, som det kan være svært at finde hovede og hale i. Jeg
> undrer mig tit og ofte over, hvad der egentligt foregår i hovedet
> på skribenten, når den slags indlæg kreeres.
Formen skyldes måske netop nedsat eller manglende hjerneaktivitet.
Bertel Lund Hansen
>blevet rimelig glad for den. Der er nogle gode diskussioner indimellem. Jeg
>har den egenskab at jeg helt kan abstrahere fra fejl i en tekst.
Det kommer nu an på hvad du mener. Jeg er aldeles udmærket i
stand til at abstrahere fra fejl og usikkerhed, men jeg læser
ikke sådanne tekster med samme lethed som velskrevne. Jeg kan
f.eks. også godt abstrahere fra at jeg befinder mig midt i en
stinkende sump, men det får mig ikke til at bygge mit hus dér.
>Jeg mener det kommer meget an på hvilken kontekst man har til teksten. Hvis jeg er
>klar over at der er fejl i teksten ligger jeg ikke mærke til dem eller
>abstrahere i hvert fald fra dem.
Jeg lægger altid mærke til fejl.
>Måske har jeg nemmere ved at abstrahere fra fejl fordi jeg er ung.
Det tror jeg ikke. Jeg har årelang erfaring i at abstrahere fra
fejl og afkode usikkert udformede tekster.
> Jeg mener at vi unge er vandt til langt mere kaotiske tilstande end ældre.
Man kan vænne sig til at der er kaos, men man kan ikke vænne en
splittet opmærksomhed til ikke at være splittet. Hvis du opfatter
både tv og en bog på samme tid, så er din opmærksomhed ikke 100 %
fokuseret. Det er ikke et spørgsmål om vane. Man kan vænne sig
til at det distraherer lidt mindre end hvis man aldrig har prøvet
det før, men det er noget helt andet.
Jeg læste engang om et forsøg med en gruppe ældre kvinder der
alle havde strikket i årevis, og som hævdede at de sagtens kunne
koncentrere sig om noget andet imens. De blev sat til at slukke
for en lampe når de hørte et signal. Det gjorde de med en
fodkontakt, og det blev målt hvor hurtigt de reagerede. Derefter
fik de et nemt strikketøj i hænderne, og straks blev de
langsommere til at reagere.
>Vores skoletid har været præget af mere "liv" i klasselokalet.
Ja, det er en skam.
>Fx har eleverne siddet 2 og 2 og "snakket", og man har derfor været nødsaget til at
>kunne abstrahere fra snak rundt omkring. Jeg kan fx også nemt sidde og læse
>en bog, høre musik og have fjernsynet kørende på samme tid, og stadigvæk
>forstå indholdet af det jeg læser.
Har du nogensinde oplevet den forståelse der kommer af at man er
helt koncentreret om at læse bogen? Hvis du aldrig har prøvet
andet end én ting, kan du jo ikke vide om det er godt.
>Jeg tror denne egenskab til at kunne abstrahere, og kunne følge med i flere
>ting på en gang, gør at jeg har lettere ved at abstrahere fra fejl i en tekst
>og fokusere på det jeg mener er vigtigst...indholdet.
Lettere end hvad? Jeg har ikke problemer med hverken at
abstrahere eller at fokusere. Jeg er bare klar over at jeg ikke
er helt fokuseret hvis der er forstyrrelser i min nærhed.
>lytter på musik og ser fjernsyn. Jeg vælger det medie jeg syntes er vigtigst
>for mig lige nu, koncentrere mig mest om det, men lytter og ser stadigvæk på
>de to andre ting.
Derfor kan det aldrig blive 100 %.
Peter Bjerre Rosa
> ok!
O.k.
> I må have det godt allesammen!
Tak. Det må du også.
Må man forsigtigt anbefale lidt assertionstræning? I dit fremtidige
virke som skolelærer vil det være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis du
reagerer så aggressivt, når du oplever uenighed. Og lidt
tålmodighedstræning ville heller ikke skade. Den vil i dén grad blive
sat på prøve, når du skal undervise de små (og større) størrelser. Her
kan det heller ikke nytte noget, at du i overført betydning bare smækker
med døren.
--
Mvh. Peter
"Don't try to be like Jackie. There is only one Jackie ... Study
computers instead."
Bertel Lund Hansen
>I må have det godt allesammen!
Han holder ikke længe på jobbet.
LR
>Må man forsigtigt anbefale lidt assertionstræning?
Hvad er det?
Lars
Peter Bjerre Rosa
> Hvad er det egentlig, der er på spil, når man lader sig ophidse
> af folks stavefejl og andre sproglige fejl?
Det, der ophidser mig, er, hvis teksten antyder en ligegyldighed fra
afsenderens side. Man bør udvise en vis ydmyghed over for sproget og
ikke slå større sproglige brød op, end man kan bage.
> Hvis man ser nøgternt på det, er sproget vel i første række et
> kommunikationsmiddel,
Sproget er en konvention, og som sådan fungerer den bedst, hvis alle
følger den.
> og hvis en tekst har et væsenligt budskab, er det vel det, man
> skal hæfte sig ved, og ikke så meget formen?
Budskabet ligger uden for teksten. Det eneste, der kan viderebringe
budskabet, er tekstens form. Derfor er den ekstremt vigtig.
> Selvom det selvfølgelig kan være en prøvelse at skulle læse
> en tekst, der ligefrem vrimler med mærkelige fejl.
Det kan være ganske sjovt, ja, men helt og aldeles uhensigtsmæssigt, da
afsenderens tekst dermed ikke svarer overens med modtagerens. (Her er
'tekst'-begrebet udvidet.)
> Kan I godt abstrahere fra en teksts (eller mundtlig ytrings) form,
Ja, sagtens. Men det koster sikkert nogle procentpoint på
opmærksomhedsskalaen.
> eller lader i formen påvirke jeres bedømmelse af indholdet og
> afsenderen?
Naturligvis spiller form og indhold sammen.
--
Mvh. Peter
"I'm not normally a religious man, but if you're up there, save me,
Superman!"
Peter Bjerre Rosa
>> Må man forsigtigt anbefale lidt assertionstræning?
> Hvad er det?
En psykologisk term. Det assertive niveau ligger imellem det aggressive
og det selvudslettende og er oftest den mest hensigtsmæssige måde at
kommunikere på. I min populærpsykologiske fortolkning af ordet handler
det om, at man optræder med en vis selvsikkerhed, men samtidig ydmyghed
over for andre mennesker. Man står ved sin ret til at have en mening og
præsentere den, men samtidig er man åben for feedback og for, at man
muligvis må revidere sin egen opfattelse. Det er altså en velbalanceret
måde at optræde på over for andre mennesker.
Hvis jeg skal være lidt personlig, så er flere af de flittigste
skribenter i dk.kultur.sprog guldeksempler på assertiv opførsel (ingen
nævnt eller glemt). De skriver med en prisværdig tålmodighed uden at
virke fremturende eller aggressive. Samtidig er de nærværende og
imødekommende uden at kompromittere deres ret til selv at have en
holdning. Det er en fornøjelse at læse.
--
Mvh. Peter
"You ain't leading but two things right now. Jack and Shit. And Jack
left town."
Jens Axel Søgaard
> Martin Jensen skrev:
>
>> blevet rimelig glad for den. Der er nogle gode
>> diskussioner indimellem. Jeg har den egenskab at jeg
>> helt kan abstrahere fra fejl i en tekst.
>
> Det kommer nu an på hvad du mener. Jeg er aldeles
> udmærket i stand til at abstrahere fra fejl og
> usikkerhed, men jeg læser ikke sådanne tekster med samme
> lethed som velskrevne.
Ditto. Jeg havde store problemer med at komme igennem
den danske oversættelse af "Drømmer androider om elektriske
får?" af Philip K. Dick oversat af Jannick Storm
(Bogen bag Blade Runner).
--
Jens Axel Søgaard
Jens Axel Søgaard
> Er der ikke også et kildekritisk aspekt i det? Når jeg
> læser noget sagprosa med ukendt afsender, kører der en
> evalueringsmaskine: Hvor kompetent er afsenderen? Her en
> det sproglige en målestok for mig, selv om det nok ikke
> altid er helt relevant, en ordblind kan jo sagtens være
> ekspert i så meget andet på højt niveau.
>
> Jeg tænker især sådan i professionel sammenhæng.
Jeg er helt enig.
Personligt er det især sammenhænge, hvor folk burde vide bedre, der
irriterer mig mest. Her tænker jeg især på tv og reklamer,
hvor man forventer, at der står professionelle tekstforfattere
bag.
--
Jens Axel Søgaard
Overskrift set på tekst-tv: "Ballade i Lykken og Blokhus".
Klaus Alexander Seistrup
> Jeg er bare klar over at jeg ikke er helt fokuseret hvis der er
> forstyrrelser i min nærhed.
Jeg får associationer til min yndlingshaiku:
A man, just one -
also a fly, just one -
in the huge drawing room.
- Issa (1762-1826)
Jens Axel Søgaard
> Jeg er mere
> forbavset over hvor stærke følelser der fremprovokeres
> når der er tale om at revidere retskrivningen. Det ses
> ikke kun i Danmark, men i hvert fald også i Norge,
> Tyskland og Holland.
Jeg er overrasket over din forbavselse.
Folk er særdeles konservative, når drejer sig om at
udtrykke sig skriftligt. Jeg tror, det skyldes, at mange har et
vist besvær med at få lært reglerne i første omgang, og derfor ikke
kan indse nytten i at forsøge sig med en ny fremgangsmåde,
hvis det indebærer, at de nogle af gamle hårdt tilkæmpede
færdigheder skal revideres.
Sammenligner vi naturlige sprog med programmeringssprog,
forekommer revidereringer af retskrivningen særdeles ofte,
men aldrig uden sværdsslag.
Der er mange programmører, der er særdeles tro over den
retskrivning, de nu engang har lært.
Et gammelt eksempel valget mellem:
- skal sætninger afsluttes med ;
- skal sætninger adskilles med ;
(Pascal mod C)
[Nå ja - så er de fornuftige sprog, hvor sætninger afskaffes til
fordel for udtryk.]
Et nyere eksempel er Python, hvor man i stedet for at
angive sammenhørende sætninger med begin-end, {} eller ()
simpelthen rykker ind med mellemrum.
Uha, der er mange, der har kritiseret Python for det.
--
Jens Axel Søgaard
Byrial Jensen
> Martin Jensen skrev:
>
>>det er da fuldkommen iralevandt om jeg er skolelærer eller ej...
>
> Nej, der er en en fornuftig grund til at det tæller særligt.
Helt enig. Dels bør lærere selv praktisere det som de lærer andre
- ellers kommer undervisningen ikke til at virke troværdig.
Og ikke mindst: Dansklærere bør kunne skrive rimelig fejlfrit, så
man berettiget kan forvente mere af deres tekster end af en
vilkårlig ikke-professionel sprog-persons tekst. Jeg synes nemlig
at man bør skrive så godt som man kan. Det skylder man læsererne.
Bertel Lund Hansen
>Uha, der er mange, der har kritiseret Python for det.
Og nu fik du lige affejet alle deres forbuftige argumenter med at
de er en flok konservative svagpissere.
Peter Bjerre Rosa
> <om assertionstræning>
> Det lyder interessant. Hvordan træner man det?
Først og fremmest ved at blive klar over, hvilken type man selv er, og
hvilket indtryk man gør på andre. Så kan arbejde videre fra det
udgangspunkt. Der findes mange bøger om emner (især af tvivlsom
kvalitetet), og der er givetvis også kurser rundt omkring i landet.
Træningen er ofte en slags terapi for folk med lav selvtillid, som enten
optræder selvudslettende eller hopper i den modsatte grøft og bliver
kunstigt selvhævdende og aggressive.
Jeg selv har stiftet bekendtskab med assertionstræning i forbindelse med
mit kommunikationsstudium ved universitetet.
--
Mvh. Peter
"Rumours of my assimilation have been greatly exagerrated."
LR
(og for dem der gerne vil have
>de saftige detaljer med, kan jeg oplyse at jeg desværre ikke opnåede
>timelange orgasmer).
Det var da trist. :)
Lars
LR
<om assertionstrćning>
Det lyder interessant. Hvordan trćner man det?
Lars
Jørgen Grandt
> Jeg får associationer til min yndlingshaiku:
>
> A man, just one -
> also a fly, just one -
> in the huge drawing room.
Ikke for noget, men overholder digtets tre linjer reglerne for stavelser
og andre ting i haiku?
Mvh.: Jørgen Grandt
Nis Jorgensen
<jakab...@magnetic-ink.dk> wrote:
>Min egen mor, som var dansklærer i folkeskolen i en 40 års tid,
>skriver nogle utroligt sjuskede emails: alt, lige fra "Kære Klaus"
>til "Kærlig hilsen", skrives i én tekstblok, og der mangler oftest
>både mellemrum og stort bogstav efter en sætningsafslutning. Jeg
>kan slet ikke forstå hvad der sker inde i hovedet på hende - hun
>ville aldrig levere den slags makværk pr. fodpost - og jeg lader
>mig irritere over at hun dog ikke kan se hvor grimt det er.
Er du min forsvundne halvbror? Det lader til at vore mødre er
skræmmende ens - helt ned til professionsvalget. Dog har hun "kun"
været i folkeskolen i 20 år, og er der endnu.
--
Nis Jørgensen, eksilbornholmer
Tidsperiodens hollandske ord:
lucht: luft, lugt
Gad vide om distinktionen luft/lugt bare er
resultatet af en tastefejl?
Klaus Alexander Seistrup
> Er du min forsvundne halvbror?
Næppe. Havde du heddet Rune eller Kasper, kunne du have været en
af mine forsvundne halvbrødre, men Nis? Nej, det tror jeg ikke.
> Det lader til at vore mødre er skræmmende ens
Dét er i sandhed skræmmende!
> Dog har hun "kun" været i folkeskolen i 20 år, og er der endnu.
Nja, så kan det ikke være hende.
Klaus Alexander Seistrup
>> A man, just one -
>> also a fly, just one -
>> in the huge drawing room.
>
> Ikke for noget, men overholder digtets tre linjer reglerne
> for stavelser og andre ting i haiku?
Måske er det en dårlig engelsk oversættelse af en god japansk
haiku, og som dermed bryder haikuformen? Jeg har svært ved at
forestille mig at en flere hundrede år gammel japansk digter
kan blive skrevet om som haikumester hvis det ikke var haikuer
han skrev.
<http://www.threeweb.ad.jp/logos/ainet/issa.html>
Issabøger på Amazon: <http://tinyurl.com/s5h>
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
>> Uha, der er mange, der har kritiseret Python for det.
>
> Og nu fik du lige affejet alle deres forbuftige
> argumenter med at de er en flok konservative svagpissere.
Ikke alle argumenter. Kun de, der bunder i konservatisme [1].
Har folk prøvet det og stadig ikke kan lide det, så er det fint
med mig.
Pointen var hovedsagelig, at syntaks (og retstavning) er
noget folk har meget stærke meninger om.
Men at afvise et helt sprog udelukkende på et rent syntaktisk
grundlag [2] er noget fjollet.
[1]
Jeg er selv konservativ og sværger til den anden ekstrem,
nemlig udelukkende at anvende parenteser til kommattering i
stedet for anvendelsen af meningsbærende blanktegn.
Se <http://www.htdp.org/2002-05-09/Book/curriculum-Z-H-5.html#%_chap_2>
[2]
Undtagelsen, der bekræfter reglen (ikke for sarte sjæle):
http://www.catseye.mb.ca/esoteric/bf/src/new/jr-quine.b
En quine (program, der udskriver sin programtekst) i Brainf*ck.
--
Jens Axel Søgaard
Bertel Lund Hansen
>Har folk prøvet det og stadig ikke kan lide det, så er det fint
>med mig.
Man behøver ikke prøve betydningsbærende mellemrum for at vide at
det er en oplagt fejlkilde.
Klaus Alexander Seistrup
> Man behøver ikke prøve betydningsbærende mellemrum for at
> vide at det er en oplagt fejlkilde.
(Det er parenteser nu osse - prøv at finde den manglende parentes
i et lisp-program.)
I python har fortolkeren, i de fleste af de tilfælde jeg har været
ude for, opdaget at der er kludder i indenteringen og gjort opmærk-
som på hvilken linje fejlen optrådte på. I praksis er det således
meget sjældent et problem at bruge indentering som blokseparator,
men det er et yndet hadeobjekt for folk som kun kender sproget af
omtale eller fra et teoretisk synspunkt.
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
>> Har folk prøvet det og stadig ikke kan lide det, så er
>> det fint med mig.
>
> Man behøver ikke prøve betydningsbærende mellemrum for at
> vide at det er en oplagt fejlkilde.
Klart, men kan man forudsige, hvor stor fejlkilden er?
Den gode Eric S. Raymond [1] skriver meget sigende i
http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=3882
om hans første møde:
I immediately tripped over the first odd feature of Python that everyone notices:
the fact that whitespace (indentation) is actually significant in the language syntax.
The language has no analog of the C and Perl brace syntax; instead, changes in
indentation delimit statement groups. And, like most hackers on first realizing this
fact, I recoiled in reflexive disgust.
[Han har meget dårlige minder om FORTRAN fra 1970]
Han prøvede dog igen:
Of course, this brought me face to face once again with Python's pons asinorum,
the significance of whitespace. This time, however, I charged ahead and roughed
out some code for a handful of sample GUI elements. Oddly enough, Python's use
of whitespace stopped feeling unnatural after about twenty minutes. I just indented
code, pretty much as I would have done in a C program anyway, and it worked.
That was my first surprise. My second came a couple of hours into the project, when
I noticed (allowing for pauses needed to look up new features in Programming Python)
I was generating working code nearly as fast as I could type. When I realized this, I was
quite startled. An important measure of effort in coding is the frequency with which you
write something that doesn't actually match your mental representation of the problem,
and have to backtrack on realizing that what you just typed won't actually tell the language
to do what you're thinking. An important measure of good language design is how rapidly
the percentage of missteps of this kind falls as you gain experience with the language.
[1]
Han vedligeholder jargon-filen, har skrevet fetchmail og meget andet:
http://www.tuxedo.org/~esr/software.html
--
Jens Axel Søgaard
Jens Axel Søgaard
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Man behøver ikke prøve betydningsbærende mellemrum for at
>> vide at det er en oplagt fejlkilde.
>
> (Det er parenteser nu osse - prøv at finde den manglende
> parentes i et lisp-program.)
Det klarer min editor da - stort set.
Når jeg stiller cursoren efter en højreparentes bliver det omsluttede
område farvet lysegråt. Det er derfor nemt visuelt, at se hvor man er.
Mangler der alligevel en, lader jeg min editor indrykke alt, og så
kan jeg se hvor indrykning er forkert.
I nødstilfælde trykker jeg på syntakstjek.
Sætter jeg en for meget, farver min editor den rød.
Dette skal ikke læses som "jeg synes parenteser er bedst".
I denne sammenhæng er parenteser og begin-end-par lige gode,
for man kan jo også få en editor til at opføres sig tilsvarende
med begin-end-par.
--
Jens Axel Søgaard
Klaus Alexander Seistrup
>> (Det er parenteser nu osse - prøv at finde den manglende
>> parentes i et lisp-program.)
>
> Det klarer min editor da - stort set.
Ja, det gør min også. Ligeså med indrykningen i python. Og det
er bl.a. det der gør at brugen af blanktegn som blokseparator i
praksis er så godt som problemfri.
> I nødstilfælde trykker jeg på syntakstjek.
Det har jeg vist ikke i min editor (har ikke kigget efter), men
indenteringen kan let kontrolleres v.hj.af fx "tabnanny" eller
nogle af de andre syntaxredskaber der findes til python, hvis det
skulle være nødvendigt (jeg har programmeret i python siden 1995
og har ikke haft brug for det endnu - derimod kører jeg ofte
fremmed pythonsource gennem "unexpand" for at lave mellemrum om
til tabulatortegn).
> Sætter jeg en for meget, farver min editor den rød.
Smart.
Ruth Nielsen
"Klaus Alexander Seistrup" <skrev i en meddelelse
Henning Præstegaard
> Det kommer nu an på hvad du mener. Jeg er aldeles udmærket i
> stand til at abstrahere fra fejl og usikkerhed, men jeg læser
> ikke sådanne tekster med samme lethed som velskrevne.
>
norsk og gamle danske tekster?
Selv undgår jeg norsk.
mvh
Henning
Bertel Lund Hansen
>Ren nysgerrighed. Hvordan har du det så med at læse tekster på
>norsk og gamle danske tekster?
Jeg kunne efter en smule tilvænning læse indlæggene i den norske
sproggruppe. Den hed no.norsk dengang, men hierarkiet er lagt om.
Gamle danske tekster har jeg ikke haft så meget lejlighed til at
læse. Holberg kan jeg nemt læse, men du mener måske ældre end
det?
>Selv undgår jeg norsk.
Det er der ingen grund til. Norsk og svensk forekommer svært hvis
man ikke er kommet over den første hurdle, men den er *meget*
lavere end man tror. Det gælder både skrift og tale.
Peter Græbe
> Jeg selv har stiftet bekendtskab med assertionstræning i forbindelse med
> mit kommunikationsstudium ved universitetet.
Har du læst Robert Sharpe: 'Er du O.K.?' (Gyldendal, 1990)? Hvis
ja, må du hjertens gerne kommentere den.
PS. Hvis du ikke har læst bogen medbringer jeg den gerne til
mødet den 3. august.
--
Peter Græbe
Peter Græbe
Er det med vilje at du i Subject-linjen skriver 'tolerence' og
ikke tolerance?
--
Peter Græbe
Jørgen Grandt
Ruth Nielsen
"Klaus Alexander Seistrup" skrev i en meddelelse
Undskyld, jeg ved ikke hvad der skete med den jeg skulle til
at skrive på. Her kommer en anden.
> Min egen mor, som var dansklærer i folkeskolen i en 40 års tid,
> skriver nogle utroligt sjuskede emails: alt, lige fra "Kære Klaus"
> til "Kærlig hilsen", skrives i én tekstblok, og der mangler oftest
> både mellemrum og stort bogstav efter en sætningsafslutning. Jeg
> kan slet ikke forstå hvad der sker inde i hovedet på hende - hun
> ville aldrig levere den slags makværk pr. fodpost - og jeg lader
> mig irritere over at hun dog ikke kan se hvor grimt det er.
Det lyder for mig meget, meget mærkeligt. Hvad mon det er for mennesker
hun skriver til ? Har nogen fået hende til at tro at det er smart og noget
med
at være med på tidens trend at skrive sådan?
Altså jeg røg ind i en amerikansk gruppe en gang, hvor de sad og skrev sådan
noget som " Do u go do de danc on sadurday .." Jeg husker ikke nøjagtigt
hvordan saturday var stavet kun at det så mærkeligt ud. Og jeg fatter slet
ikke
hvorfor flere af dem skrev do i stedet for to. Jeg var bare sikker på at det
drejede sig om nogen som ikke havde haft megen skolegang.
Men hvordan en veluddannet dansker finder på at skrive som du fortæller at
din mor gør, det kan man kun undre sig over. Du må da prøve at spørge hende
ud om hvem hun skriver til, og hvorfor hun synes det skal gøres på
den måde, når man skriver e-mails.
Med venlig hilsen Ruth
Peter Bjerre Rosa
> Har du læst Robert Sharpe: 'Er du O.K.?' (Gyldendal, 1990)? Hvis
> ja, må du hjertens gerne kommentere den.
Måske. I givet fald er det længe siden. Titlen leder i al fald tankerne
hen på den kendte matrix med "jeg er o.k./ikke o.k." og "du er o.k./ikke
o.k.", som mange ikke-humanister i tiden efter ofte har gjort grin med.
> PS. Hvis du ikke har læst bogen medbringer jeg den gerne til
> mødet den 3. august.
Jeg har ikke specielt meget forstand på emnet, men det kunne da være
meget skægt at se, om jeg kan genkende bogen.
--
Mvh. Peter
"Nothing I do is my fault."
Ruth Nielsen
"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev i en meddelelse:
Jamen tak fordi du gør opmærksom på at noget er gået galt.
Jeg ved ikke hvad der tog ved meddelelsen, men pludselig var den
bare væk.
Derudover skal jeg vist læse grundigt og eftertænksomt, hvad det er
der er blevet skrevet om "jamen" i en anden tråd. Jeg ved ikke hvorfor jeg
så ofte bruger det ord når jeg skriver i nyhedsgrupper. Men man skriver vel
anderledes her, end man hidtil har skrevet i almindelige breve.
Med venlig hilsen Ruth
Tom Wagner
<pe...@filmsvar.dk> wrote:
> Titlen leder i al fald tankerne
>hen på den kendte matrix med "jeg er o.k./ikke o.k." og "du er o.k./ikke
>o.k.", som mange ikke-humanister i tiden efter ofte har gjort grin med.
Berne og Harris skrev "I am OK, you are OK", hvor de redegjorde for
transaktionsanalysens grundprincipper.
Tom
LR
<6hhrjuc47ge6q4md7...@4ax.com>...
Nej, det var det faktisk ikke. Ups, det var pinligt. :)
Det minder mig om dengang jeg kom til at skrive 'seperation' ca. 5-10 gange
i en eksamensopgave.
Lars (kryber ned under en sten)
Peter Bjerre Rosa
> Berne og Harris skrev "I am OK, you are OK", hvor de redegjorde for
> transaktionsanalysens grundprincipper.
Ah-ja. Mon ikke titlen på Sharpes bog alligevel er en hilsen til
d'herrer?
--
Mvh. Peter
"I'm not normally a religious man, but if you're up there, save me,
Superman!"
Peter Græbe
> Det minder mig om dengang jeg kom til at skrive 'seperation' ca. 5-10 gange
> i en eksamensopgave.
Ak ja. 1975. 3. G, skriftlig danskeksamen. Jeg leverede et
ypperligt værk (det var virkelig BS&T). Jeg så et 11-tal forude.
Måske 13. Måske ungdommens indbildskhed...
Dommen: 8.
Årsag: Jeg havde misforstået emnet.
Det var faktisk pænt af censorerne at give '8'. 03 havde nok
været mere korrekt.
> Lars (kryber ned under en sten)
Flyt dig. Der skal også være plads til mig.
--
Peter Græbe
Klaus Alexander Seistrup
>> Min egen mor, [...], skriver nogle utroligt sjuskede emails:
>
> Det lyder for mig meget, meget mærkeligt. Hvad mon det er for
> mennesker hun skriver til ?
Jeg tror ikke at hun skriver til mange andre end mig og min søster,
og hvis man ser bort fra at min søster har en grufuld citatteknik
(hun bruger Outlook eller lignende skrammel til at læse mail i),
tror jeg ikke at det er fra os min mor har lært den slags.
> Har nogen fået hende til at tro at det er smart og noget med
> at være med på tidens trend at skrive sådan?
Nej, det tror jeg ikke - det skyldes nok snarere at hun er meget
anspændt når hun bruger en computer ("jeg er så bange for at komme
til at trykke på noget forkert"). Min mor er, pænt sagt, ikke helt
ung længere, og edb er kommet ind i hendes liv for ganske få år
siden da min søster og jeg gav hende en Macintosh at lege med.
Jeg forestiller mig at min mor bruger så megen energi på at holde
tungen lige i munden når hun sidder foran computeren, at der ikke
er overskud til også at tænke på formen. Men det er meget under-
ligt for mig at opleve at min mor, som må have rettet oceaner af
stile gennem sin tid som folkeskolelærer, "sjusker" sådan med det
skriftlige når det foregår på computeren.
> Altså jeg røg ind i en amerikansk gruppe en gang, hvor de sad og
> skrev sådan noget som " Do u go do de danc on sadurday .." Jeg
> husker ikke nøjagtigt hvordan saturday var stavet kun at det så
> mærkeligt ud. Og jeg fatter slet ikke hvorfor flere af dem skrev
> do i stedet for to.
(Umiddelbart lyder det som negersprog.)
Det kan give en form for tilhørsforhold hvis medlemmer af den samme
gruppe bruger samme uniform m.m. Mon ikke noget lignende er til-
fældet med de gutter du snakker om?
Hvis det havde været "script kiddies" ("31337") der havde været tale
om, ville de måske have skrevet
»d0 u g0 2 +|-|3 d4/\/c3 0/\/ 54+urd4y?«
i stedet for. Jeg fandt lige følgende url, som måske kan bringe
smilet frem:
<http://www.princeton.edu/~pauper/02-01-28/leetspeak.htm>
Jens Gyldenkærne Clausen
> Ak ja. 1975. 3. G, skriftlig danskeksamen. Jeg leverede et
> ypperligt værk (det var virkelig BS&T).
BS&T?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma.
Peter Jensen
[SNIP]
> Hvis det havde været "script kiddies" ("31337") der havde været tale
> om, ville de måske have skrevet
>
> »d0 u g0 2 +|-|3 d4/\/c3 0/\/ 54+urd4y?«
Nok nærmere:
"|)0 (_) 60 2 7|-|3 |)4/V©3 0/V 547(_)®|)4¥"
Det skal jo ikke være for nemt, og der må jo ikke være nogle almindelige
bogstaver i deres normale betydning :-)
(Jeg ved ikke om ©, ® og ¥ kan ses rigtigt på jeres systemer, men her er det
hhv. copyright, registered trademark og yen).
> i stedet for. Jeg fandt lige følgende url, som måske kan bringe
> smilet frem:
>
> http://www.princeton.edu/~pauper/02-01-28/leetspeak.htm
Google er også blevet oversat til leet:
http://www.google.com/intl/xx-hacker/ :-)
--
PeKaJe
Torben Frandsen
> "|)0 (_) 60 2 7|-|3 |)4/V©3 0/V 547(_)®|)4¥"
>
> Det skal jo ikke være for nemt, og der må jo ikke være nogle almindelige
> bogstaver i deres normale betydning :-)
Uanset hvor 1337 man er, må læsehastigheden da være forringet betragteligt?
Torben
Torsten
> Det er der ingen grund til. Norsk og svensk forekommer svært hvis
> man ikke er kommet over den første hurdle, men den er *meget*
> lavere end man tror. Det gælder både skrift og tale.
Min erfaring er at selv temmelig radikalt nynorskskrivende
forfattere kan læses uden besvær. Forskellen i stavningen er ret
systematisk (i forhold til dansk eller bokmål) og man vænner sig
hurtigt til det.
--
Torsten
Klaus Alexander Seistrup
>> "|)0 (_) 60 2 7|-|3 |)4/V©3 0/V 547(_)®|)4¥"
>
> Uanset hvor 1337 man er, må læsehastigheden da være forringet
> betragteligt?
Mon ikke kun det er en overgang? Erfaringsmæssigt beøver man ikke
at øve sig særlig meget for at få en nogenlunde læsehastighed for
tekster der er spejlvendte, på hovedet eller er skrevet med hjemme-
lavede alfabeter; og når man først kan selv sproget, volder tekster
på fx hebraisk og arabisk heller ikke større vanskeligheder.
Jeg har svært ved at se at det skulle være anderledes med 1337.
Klaus Alexander Seistrup
>> »d0 u g0 2 +|-|3 d4/\/c3 0/\/ 54+urd4y?«
>
> Nok nærmere:
>
> "|)0 (_) 60 2 7|-|3 |)4/V©3 0/V 547(_)®|)4¥"
>
> Det skal jo ikke være for nemt, og der må jo ikke være nogle
> almindelige bogstaver i deres normale betydning :-)
Du har ret, jeg var blot doven og lavede en
echo 'Do you go to the dance on Saturday?' | eleet
> Google er også blevet oversat til leet:
> http://www.google.com/intl/xx-hacker/ :-)
Yrk!
// Klais
Torben Frandsen
> Jeg har svært ved at se at det skulle være anderledes med 1337.
Men 1337 er jo ikke standardiseret, som vi også så af eksemplerne tidligere
i tråden. Derfor skal hvert enkelt budskab vel afkodes. Jeg forestiller mig
at 1337 $p34xorz har sin egen stil, så det efterhånden bliver lettere at
læse budskaber fra den samme person. Men når nu Brian skriver /V og Johnny
skriver |\|, går der nok lidt tid med at gennemskue forskellen.
Torben
Peter Græbe
> BS&T?
Blod, sved og tårer.
--
Peter Græbe
Jens Gyldenkærne Clausen
>> BS&T?
>
> Blod, sved og tårer.
Tak. Praktisk med en forkortelse som både kan afkodes på dansk og
engelsk. Jeg har bare aldrig set den før - hverken i danske eller
engelske tekster.
Bertel Lund Hansen
>Tak. Praktisk med en forkortelse som både kan afkodes på dansk og
>engelsk.
Det er da ikke praktisk. Du skulle jo spørge om det, og du var
ikke den eneste.
Jens Gyldenkærne Clausen
> Det er da ikke praktisk. Du skulle jo spørge om det, og du var
> ikke den eneste.
Jeg skulle spørge fordi jeg ikke kendte forkortelsen. Det har ikke
noget at gøre med at den kan forstås på flere sprog.
Klaus Alexander Seistrup
>> Jeg har svært ved at se at det skulle være anderledes med 1337.
>
> Men 1337 er jo ikke standardiseret, [og] når nu Brian skriver /V
> og Johnny skriver |\|, går der nok lidt tid med at gennemskue
> forskellen.
Ja, det kan du have ret i - så lang tænkte jeg ikke.
Klaus Alexander Seistrup
>> Jeg har svært ved at se at det skulle være anderledes med 1337.
>
> Men 1337 er jo ikke standardiseret, [og] når nu Brian skriver /V
> og Johnny skriver |\|, går der nok lidt tid med at gennemskue
> forskellen.
Ja, det kan du have ret i - så langt tænkte jeg ikke.
Ruth Nielsen
>Hvad er det egentlig, der er på spil, når man lader sig ophidse af folks
>stavefejl og andre sproglige fejl? (Hvilket jeg i øvrigt også selv gør
>ofte.)
Jeg ved ikke om jeg ligefrem bliver ophidset, men når voksne mennesker:
journalister, skribenter og andre som skriver offentligt staver forkert så
synes jeg det er for dårligt.
Med hensyn til det efterhånden store sprogområde der har at gøre med brugen
af computere, så synes jeg ikke at jeg på nuværende tidspunkt er
i stand til at bedømme fx de faglige anglicismer. Den anden halvdel af dette
sprogområde eller hvad man skal kalde det er så det sprog man bruger på
internettet.
Der ser jeg to sproglige tendenser. Den ene er noget med at hér behøver man
ikke tage det så nøje, hvad sksal man skrive med stort for, hvad skal man
bruge punktummer til o.s.v. og hvorfor bekymre sig om stavning.
Den tendens er rædsom og det er godt der er mange der modarbejder den.
Endelig er der alt det der bliver skabt af ganske unge som har det sjovt på
nettet. Det ser ud til at en stor del af denne gruppe staver udmærket og
skriver pænt men altså bruger deres kreativitet på at opfinde sjove
skrivemåder.
Fx den pige fra Libanon som en gang imellem spørger om hun må sidde og
skrive på min computer. Hun skrive i en chatgruppe for 12-15årige. havde Jeg
så hende bl.a. skrive: Jeg er 2talt vild med ham Razz Razmus som vandt
ungdomsgrandprix'et. Hun brugte flere andre ord med z som jeg ikke lige
kan huske, men det jeg synes var positivt var, at da hun senere sad og skrev
for sig selv kaldte hun mig flere gange hen for at se om hun have stavet
rigtigt.
Hun taler jo arabisk med sine forældre, og hun havde altså et sted skrevet:
Åh, det var syndt. Hun troede at synd på denne måde kunne bøjes i datid og
at det skulle hun gøre, fordi hun havde skrevet 'var'.
Hvis der trods alt er mange i hendes alder der går så meget op i detaljerne
når de skriver "rigtigt" dansk, så er der måske alligevel ikke så stor fare
for
det danske sprog som vi tror? Nå ja, det fristedes jeg lige til at tænke,
men
vi ved jo at danske skolebørn er blevet udråbt til nogen af Europas
dårligste stavere.
Uha, det kan være svært at tage stilling til.
Med venlig hilsen Ruth
Ruth Nielsen
"Klaus Alexander Seistrup" skrev i en meddelelse
>Min mor er, pænt sagt, ikke helt
> ung længere, og edb er kommet ind i hendes liv for ganske få år
> siden da min søster og jeg gav hende en Macintosh at lege med.
Jamen så kunne I også for mindst 2 år siden have trukket nogle grupper
ind for din mor, bare et par stykker hun kunne starte langsomt op med.
Både for at lære at der er noget spændende hun kan bruge den til og
simpelthen for at hun kan komme til at træne i brugen af tastaturet.
Der er mennesker som har haft computer i adskillige år og som ikke aner
at nyhedsgrupperne eksisterer.
Jeg kender én på 84 som efterhånden har svært ved at forlade sin lejlighed.
Men nu er der én i min familie som skal ind og sætte ham i gang med at
bruge et par nyhedsgrupper, så han kan få en større kontaktflade udadtil.
Øhm det lyder som om din mor kunne være først i tresserne. Og måske
har hun masser ar interesser således at der slet ikke er nogen grund til at
hun også skulle lære at bruge en computer.
Men hvis hun har fået en del tid til overs, så er der jo i disse år
tusinder, ja det må være titusinder af efterlønnere og pensionister som
myldrer på kurser
i så godt som alle byer i Danmark. FOF, AOF, og alle mulige andre
aftenskoler tilbyder kurser i alt indenfor brugen af computer.
Ja det var bare lige for at minde om at mange på din mors alder skriver
på livet løs på nettet. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om de kan lære
at bruge computeren. Spørgsmålet er om de er i stand til at forestille sig,
hvor meget de kunne have ud af at bruge den.
Med venlig hilsen Ruth
Klaus Alexander Seistrup
>> edb er kommet ind i [min mors] liv for ganske få år siden
>
> Jamen så kunne I også for mindst 2 år siden have trukket nogle
> grupper ind for din mor, bare et par stykker hun kunne starte
> langsomt op med.
Det tror jeg slet ikke at hun er interesseret i. Hun er mægtig glad
for email, og bruger det flittigt, men viste slet ikke interesse for
Usenet.
> Både for at lære at der er noget spændende hun kan bruge den til
Ja, det vil nok hjælpe hvis hun har noget praktisk at bruge den til.
Indtil sidste år underviste hun i madlavning i aftenskolen, og da
brugte hun den til at skrive opskrifter til klassen på.
> og simpelthen for at hun kan komme til at træne i brugen af
> tastaturet.
Dét burde ikke være noget problem. I alle årene som folkeskolelærer
har hun - ved siden af dansk og husgerning - undervist i maskinskriv-
ning, så det er ikke tastaturet som sådan der driller. Det virker
mere som om hun har en forestilling om at "computer" er noget meget
avanceret som kun kan læres hvis man har evnerne, og da kun med stort
besvær, og så kigger hun mere på denne forestilling end på hvordan
det rent faktisk går.
Men når dét så er sagt, så _gør_ hun faktisk fremskridt og kommer af
og til og fortælle mig at nu har hun opdaget det og det på Internettet,
og "det er da utroligt hvad man kan med den maskine".
> Der er mennesker som har haft computer i adskillige år og som
> ikke aner at nyhedsgrupperne eksisterer.
Ork ja, både unge og gamle.
> Jeg kender én på 84 som efterhånden har svært ved at forlade sin
> lejlighed. Men nu er der én i min familie som skal ind og sætte
> ham i gang med at bruge et par nyhedsgrupper, så han kan få en
> større kontaktflade udadtil.
Ja, det er da en god idé. (Sørg for at lære ham venepumpeøvelser
ved samme lejlighed.)
> Øhm det lyder som om din mor kunne være først i tresserne.
Det er jeg sikker på at hun vil blive lykkelig for at høre. Men nej,
hun er på den anden side af midt i halvfjerdserne.
> Og måske har hun masser ar interesser således at der slet ikke er
> nogen grund til at hun også skulle lære at bruge en computer.
Min mor er meget aktiv og har mange interesser, så hun kan sagtens
finde noget at lave selv om hun ikke havde en computer, men hun havde
i adskillige år givet udtryk for at hun gerne ville vide mere om hvad
computere - og især IT - er for noget, og derfor besluttede min søster
og jeg os for at forære hende en sådan. Og for at gøre det lidt nem-
mere for hende, valgte vi en Macintosh. Hun er meget glad for den, og
synes at Internettet er utroligt spændende, men hun har altså også en
eller anden form for ærefrygt, eller hvad det nu er, som gør at hun
ikke er afslappet når hun sidder foran den.
> i så godt som alle byer i Danmark. FOF, AOF, og alle mulige andre
> aftenskoler tilbyder kurser i alt indenfor brugen af computer.
Det har hun gået til i to eller tre sæsoner - og har også lært meget.
Problemet med disse kurser - i hvert fald dem hun kan få i sin egen
kommune - er at de ikke underviser i brugen af computer, men at de
underviser i brugen af Windows. Kurserne hedder alle noget i retning
af "EDB 2 - for lettere øvede" eller "Tekstbehandling for begyndere",
men i virkeligheden burde de hedde "Windows - for lettere øvede" og
"Lær at bruge MS Office". Det går godt nok henne i aftenskolen, men
når min mor så komemr hjem, ser programmerne helt anderledes ud, og
så går hun lidt i baglås.
Derudover har hun i den sidste sæson været uheldig med et fjog af en
lærer, som slet ikke tog sit job som underviser alvorligt. Han ude-
blev flere gange uden at melde afbud, og når han endelig var der, var
undervisningen under al kritik. Så nu har min mor slet ikke lyst til
at gå til den slags.
> Jeg tror ikke det er et spørgsmål om de kan lære at bruge
> computeren. Spørgsmålet er om de er i stand til at forestille
> sig, hvor meget de kunne have ud af at bruge den.
Det tror jeg også - og så kræver det også tålmodighed og vedholdenhed.
Jeg har den som en fisk i vandet når jeg sidder foran min computer,
men sådan var det jo ikke i starten - det har såmænd taget mange år
at nå hertil hvor jeg er nu.
Hans H.V. Hansen
..
> Dét burde ikke være noget problem. I alle årene som folkeskolelærer
> har hun - ved siden af dansk og husgerning - undervist i maskinskriv-
> ning, så det er ikke tastaturet som sådan der driller. Det virker
> mere som om hun har en forestilling om at "computer" er noget meget
> avanceret som kun kan læres hvis man har evnerne, og da kun med stort
> besvær, og så kigger hun mere på denne forestilling end på hvordan
> det rent faktisk går.
Det kunne måske også tænkes, at hun som lærer har opbygget en
forestilling/holdning om, at man (helst på forhånd) skal have bredt
overblik over virkemåde, funktionelle sammenhænge, muligheder,
begrænsninger osv., og at det virker afskrækkende, når dette overblik i
praksis ikke kan opnås - og da slet ikke på forhånd!?
...
> Og for at gøre det lidt nem-
> mere for hende, valgte vi en Macintosh. Hun er meget glad for den, og
> synes at Internettet er utroligt spændende, men hun har altså også en
> eller anden form for ærefrygt, eller hvad det nu er, som gør at hun
> ikke er afslappet når hun sidder foran den.
Min (næsten) første computer var også en Mac; og selv om jeg stadig er
vældig glad for den, tror jeg alligevel ikke, det er helt rette valg som
første computer til en absolut IT-novice!
....
> Det har hun gået til i to eller tre sæsoner - og har også lært meget.
> Problemet med disse kurser - i hvert fald dem hun kan få i sin egen
> kommune - er at de ikke underviser i brugen af computer, men at de
> underviser i brugen af Windows. Kurserne hedder alle noget i retning
> af "EDB 2 - for lettere øvede" eller "Tekstbehandling for begyndere",
> men i virkeligheden burde de hedde "Windows - for lettere øvede" og
> "Lær at bruge MS Office". Det går godt nok henne i aftenskolen, men
> når min mor så komemr hjem, ser programmerne helt anderledes ud, og
> så går hun lidt i baglås.
Min søster startede med næsten samme udgangspunkt og -alder - dog ikke
med en Mac. Jeg anbefalede hende at tage lidt begynderundervisning for
overhovedet at komme i gang (vi bor 150 km fra hinanden!)
Det første kursus hun valgte, viste sig at omhandle regneark ( som hun
jo ikke forstod, hvad var).
Det er vel næsten overflødigt at tilføje, at det var komplet spild af
tid!
--
med venlig hilsen
Hans
Ruth Nielsen
"Klaus Alexander Seistrup" skrev i en meddelelse
>
> >> edb er kommet ind i [min mors] liv for ganske få år siden
Det var vel dette sammen med at du skrev at din mor havde været lærer i
i 40 år, der fik mig til at tro at hun enten lige var gået på pension eller
at
det var nært forestående.
> > og simpelthen for at hun kan komme til at træne i brugen af
> > tastaturet.
>
> Dét burde ikke være noget problem. I alle årene som folkeskolelærer
> har hun - ved siden af dansk og husgerning - undervist i maskinskriv-
> ning, så det er ikke tastaturet som sådan der driller.
Nå, det var da også helt forkert af mig at bruge ordet tastatur,
selvfølgelig regnede jeg med at hun kunne skrive på maskine og havde gjort
det i mange
år, men sammen med en computer kommer der jo så mange nye funktioner
ind, som man ikke kendte fra sin skrivemaskine.
Har man lige haft besøg af én som har forklaret en række af disse funktioner
i og uden samspil med musen, er man jo helt på Herrens mark hvis man bare
har glemt én af forklaringernenår vedkommende er gået.
Det var det jeg mente med at man må se at få brugt det mest muligt, for
at få alle de funktioner indlært.
>Det er jeg sikker på at hun vil blive lykkelig for at høre. Men nej,
>hun er på den anden side af midt i halvfjerdserne.
O, pardon så var hele min skrivelse jo noget malplaceret.
Så kan man bedre forstå at hun er bange for at komme til at klikke på
noget som sætter én eller anden vigtig funktion ud af spillet, for så sidder
man jo dér og kan ikke få det i gang igen før der kommer én som kan
hjælpe én.
>Det virker
> mere som om hun har en forestilling om at "computer" er noget meget
> avanceret som kun kan læres hvis man har evnerne, og da kun med stort
> besvær, og så kigger hun mere på denne forestilling end på hvordan
> det rent faktisk går.
Ja, men det er vist kun forståeligt.
> Men når dét så er sagt, så _gør_ hun faktisk fremskridt og kommer af
> og til og fortælle mig at nu har hun opdaget det og det på Internettet,
> og "det er da utroligt hvad man kan med den maskine".
Jamen så er det da også flot og modigt at hun alligevel bliver ved og
stadig finder ud af nyt.
> > Jeg kender én på 84 ......
> Ja, det er da en god idé. (Sørg for at lære ham venepumpeøvelser
> ved samme lejlighed.)
Øh - han/ham og hans kone (som nu er død) tog af og til på højskole i
Rørvig, hvor de lærte Transcendental Meditation. :-) Det er selvfølgelig
ikke det samme som venepumpeøvelser, lærer man sig selv det, fra Lis
Andersens bog, eller er der andre bøger du vil anbefale.
> Min mor er meget aktiv og har mange interesser, ...
[snip]
>en eller anden form for ærefrygt, eller hvad det nu er, som gør at hun
> ikke er afslappet når hun sidder foran den.
Det kan man også godt forstå. Jeg synes selv noget af det computerne
kan er på grænsen til det ubegribelige.
> Problemet med disse kurser - i hvert fald dem hun kan få i sin egen
> kommune -
... åh ja, man er vist nok begunstiget, når man bor i Københavns
omegnskommuner. Selvom jeg godt nok ikke har gået på de kurser
endnu.
>Problemet
>er at de ikke underviser i brugen af computer, men at de
> underviser i brugen af Windows. ...
>Det går godt nok henne i aftenskolen, men
> når min mor så kommer hjem, ser programmerne helt anderledes ud, og
> så går hun lidt i baglås.
Også nemt at forstå ...
> Derudover har hun i den sidste sæson været uheldig med et fjog af en
> lærer, som slet ikke tog sit job som underviser alvorligt. Han ude-
> blev flere gange uden at melde afbud, og når han endelig var der, var
> undervisningen under al kritik. Så nu har min mor slet ikke lyst til
> at gå til den slags.
Det var da også synd. Var der ikke noget om at der var en masse
mennesker der pludselig fik en chance for at komme til at undervise,
selvom de ikke var lærere, men bare havde grundigt kendskab til
hele EDB-systemet?
> Jeg har det som en fisk i vandet når jeg sidder foran min computer,
> men sådan var det jo ikke i starten - det har såmænd taget mange år
> at nå hertil hvor jeg er nu.
Der er helt afgjort MEGET at lære. Jeg burde vel fx have sendt dette
svar til din privatadresse, da det meste er off topic, men det er som om
min computer VIL IKKE sende et indllæg ud af en gruppe.
Så derfor ...
Med venlig hilsen Ruth
Hans H.V. Hansen
..
> Har man lige haft besøg af én som har forklaret en række af disse funktioner
> i og uden samspil med musen, er man jo helt på Herrens mark hvis man bare
> har glemt én af forklaringernenår vedkommende er gået.
Det er faktisk utroligt så svært det kan være at motivere begyndere til
at benytte *hjælpefilerne* til de forskellige programmer (samt
styresystemet).
Det undrer mig specielt, når talen er om lærere, som vel utroligt ofte
må have svaret "brug dog ordbogen!", når deres elever har spurgt om
gloser.
....
> Der er helt afgjort MEGET at lære. Jeg burde vel fx have sendt dette
> svar til din privatadresse, da det meste er off topic, men det er som om
> min computer VIL IKKE sende et indllæg ud af en gruppe.
> Så derfor ...
må vi sikkert hellere stoppe her! :)
kautaq
> Det tror jeg slet ikke at hun er interesseret i. Hun er mægtig glad
> for email, og bruger det flittigt, men viste slet ikke interesse for
> Usenet.
Det kan jeg godt forstå.
Min stærke fornemmelse siger mig at det kræver en særlig
slags gener at kunne holde ud nyhedsgrupperne i længere tid.
[se: helt uden komma og en slags grammatik og s'nået!]
--oOo--
Hej alle
Hvorfor er der kommet denne uskik i d.k.s.-sammenhæng,
at hver gang en skribent skriver lidt ved siden af, så
skal indlægget behæftes med et "OT".
Ny tråd som er "OT", hvad skal man (jeg) bruge det til?
Der har altid været tradition for en livlig debat i gruppen
og det har altid været acceptabelt at få indsigt i hvor
mange hestekræfter de gamle MY-lokomotiver har/havde
når nu "snakken går".
Det går altid i sig selv igen og er umuligt at undgå
i en nyhedsgruppe der handler om sprog.
Der er heller ikke nogen grund til at sige undskyld
fordi een er kommet med et indlæg som ikke har den
store sproglige relevans, men som har sit udspring
i en association fra en diskussion om netop sproget.
Detvarbaredetjegvillesige, hej!
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Kyllesbeck
> Martin Jensen skrev:
>
>
>>sådan staves til "irrelevant" - det må man jo helelre rette i denne gruppe,
>>ellers får man tæsk!
>
>
> Nej, det gør man ikke. Heller ikke her i gruppen er det tilladt
> at genere folk med kommentarer om deres indlægs form. Nogle af os
> gør det indbyrdes, men det er efter aftale.
>
Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der er 'aftalt'
særlige regler for 'nogle'. Det er en uskik i en offentlig debat.
/Peter
Peter Kyllesbeck
>
> Hvorfor vil du f.eks. lære eleverne at starte en sætning med
> stort hvis du mener at det er ligegyldigt?
>
Tillad mig at rette. En sætning begynder. En motor starter.
/Peter
Thomas Thorsen
> Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der
> er 'aftalt' særlige regler for 'nogle'.
Man kan jo så gå ud fra at der ikke er en sådan aftale hvis ikke man med
sikkerhed ved at der er en sådan.
> Det er en uskik i en offentlig debat.
Nu er dette jo netop en sproggruppe, så grænsen går ikke helt samme sted
som i andre grupper.
TT
Peter Loumann
>>Heller ikke her i gruppen er det tilladt
>> at genere folk med kommentarer om deres indlægs form. Nogle af os
>> gør det indbyrdes, men det er efter aftale.
>Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der er 'aftalt'
>særlige regler for 'nogle'. Det er en uskik i en offentlig debat.
Jeg kan godt se din pointe. Jeg håber så på, at newbie'n ikke lader
sig skræmme af, at, f.eks., jeg mobber Bertel. Forskellen til andre
grupper er, at sådanne kommentarer er ontopic her. Jeg synes, disse
indbyrdes kommentarer er en væsentlig kvalitet her i gruppen, så
væsentlig, at jeg er villig til at fire lidt på principperne. Men vi
bør bestemt være meget påpasselige med ikke at genere nytilkomne eller
andre, der ikke bryder sig om den slags. Det mener jeg også, vi er ...
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Bertel Lund Hansen
>Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der er 'aftalt'
>særlige regler for 'nogle'. Det er en uskik i en offentlig debat.
Du finder ikke en eneste forsanmling bestående af mere end én
person hvor der ikke er forskellige spilleregler personerne
imellem.
Bertel Lund Hansen
>Tillad mig at rette.
Havde du ikke lige sagt at den aftale var en uskik?
>En sætning begynder. En motor starter.
Her starter så en udredning som let kan blive begyndelsen til en
længere smøre. Lad mig indlede præamblen med at sige at vi har
diskuteret dette emne før, og at der blev introduceret
forskellige synspunkter allerede ved åbningen af emnet. Efter
denne korte indføring kan vi tage afsæt i de kommende indlæg og
springe ud i det idet vi håber på en åbenbaring.
Det ikke ønskede bedes overstreget.
Per K. Nielsen
<peter.ky...@intentia.dk> wrote:
>> Hvorfor vil du f.eks. lære eleverne at starte en sætning med
>> stort hvis du mener at det er ligegyldigt?
>>
>
>Tillad mig at rette. En sætning begynder. En motor starter.
Det kan du selvfølgelig argumentere for, ikke?
--
Per K. Nielsen
Peter Kyllesbeck
>
>
> Jeg lægger altid mærke til fejl.
>
Jeg giver dig ret, men 'oraklet' Google siger:
"lægge mærke til" ca. 19000 hits.
"ligge mærke til" ca. 14000 hits.
-- så meget for statistik baseret på et 'dårligt' materiale.
/Peter
Bertel Lund Hansen
>> Jeg lægger altid mærke til fejl.
>Jeg giver dig ret
Hvad ved du om det?
>men 'oraklet' Google siger:
>"lægge mærke til" ca. 19000 hits.
>"ligge mærke til" ca. 14000 hits.
>-- så meget for statistik baseret på et 'dårligt' materiale.
Hvad har det med sagen at gøre (tråden er mig ikke specielt
present)?
Jeppe Stig Nielsen
>
> Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der er 'aftalt'
> særlige regler for 'nogle'. Det er en uskik i en offentlig debat.
Så må vi håbe at nytilkomne ikke tror at man må hetze enhver for hans
sprogbrug blot fordi de ser at *nogle* hetzer hinanden. Det er jo svært
at se at det er fordi de kender hinanden.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Morten Skovgaard
"Jeppe Stig Nielsen" skrev
> Peter Kyllesbeck wrote:
> >
> > Nu er det jo ikke muligt for os andre at se/vide at der er 'aftalt'
> > særlige regler for 'nogle'. Det er en uskik i en offentlig debat.
>
> Så må vi håbe at nytilkomne ikke tror at man må hetze enhver for hans
> sprogbrug blot fordi de ser at *nogle* hetzer hinanden. Det er jo svært
> at se at det er fordi de kender hinanden.
Jeg skal gladeligt være den første til at erkende, at det kan være temmelig
svært at finde sig til rette med omgangsformen herinde, når man dukker op
som ny debattør. Ikke på Usenet generelt, synes jeg, men mest herinde, hvor
man, som Bertel så rammende udtrykte det på et tidspunkt, "får pudset næsen,
hvis man stikker den for langt frem".
Den generelle taktik fra de toneangivende brugere synes dog at fungere
fint - lad de nyankomne brushoveder bruge en masse energi på at hidse sig op
over dette og hint og bliv ved med at stikke til dem fra alle mulige sider,
indtil de enten punkterer og slapper lidt af eller bare holder sig væk
herfra for bestandigt. Måske ikke ligefrem stor pædagogik, men det virker i
hvert fald fint og er med til at holde god styr på debatterne, hvilket jeg
kun kan begejstres udelt over. Men det tager lige lidt tid at fornemme
"hierarkiet" (jeg ved godt, at det teoretisk set ikke giver mening at tale
om noget hierarki på Usenet) og finde ud af balancegangen mellem både den
humoristiske og seriøse tone herinde.
/Morten
Peter Kyllesbeck
> Peter Kyllesbeck skrev:
>
>
>>Tillad mig at rette.
>
>
> Havde du ikke lige sagt at den aftale var en uskik?
>
Peter Kyllesbeck
For mig indebærer 'starter' noget der roterer, eller indeholder noget
der roterer.
/Peter
Peter Kyllesbeck
> Peter Kyllesbeck skrev:
>
>
>>>Jeg lægger altid mærke til fejl.
>>
>
>>Jeg giver dig ret
>
>
> Hvad ved du om det?
>
>
Peter Kyllesbeck
> Peter Kyllesbeck skrev:
>
>>men 'oraklet' Google siger:
>
>
>>"lægge mærke til" ca. 19000 hits.
>>"ligge mærke til" ca. 14000 hits.
>
>
>>-- så meget for statistik baseret på et 'dårligt' materiale.
>
>
> Hvad har det med sagen at gøre (tråden er mig ikke specielt
> present)?
>
At man her i gruppen ofte bruger Google til at afgøre om noget er
almindeligt anvendt
og derfor måske bør accepteres.
/Peter
Bertel Lund Hansen
>At man her i gruppen ofte bruger Google til at afgøre om noget er
>almindeligt anvendt og derfor måske bør accepteres.
Jeg er slet ikke med, men jeg bruger ikke Google til at vise hvad
der bør accepteres.
Per K. Nielsen
<peter.ky...@intentia.dk> wrote:
>For mig indebærer 'starter' noget der roterer, eller indeholder noget
>der roterer.
Man kan altså ikke starte på en frisk?
Eller starte en virksomhed?
Skolestart må være mærkeligt i din verden.
--
Per K. Nielsen
"Now there's only two things in life
but I forget what they are"
Bertel Lund Hansen
>Skolestart må være mærkeligt i din verden.
Nej da. Ungerne har roterende fis i kasketten, så det passer da
meget godt.
Peter Kyllesbeck
>
> Man kan altså ikke starte på en frisk?
> Eller starte en virksomhed?
> Skolestart må være mærkeligt i din verden.
Jo da!
De beskriver jo, den første og sidste, en rotation, en gentagelse.
Virsomheden 'kører' jo normalt.
Peter Kyllesbeck
> Peter Kyllesbeck skrev:
>
>
>>At man her i gruppen ofte bruger Google til at afgøre om noget er
>>almindeligt anvendt og derfor måske bør accepteres.
>
>
> Jeg er slet ikke med, men jeg bruger ikke Google til at vise hvad
> der bør accepteres.
>
Ikke!
Hvad med 'det/de sidste par dage' og 'check/tjek'?
/Peter
--
'Et er søkort at forstå et andet skib at føre'
Bertel Lund Hansen
>> Jeg er slet ikke med, men jeg bruger ikke Google til at vise hvad
>> der bør accepteres.
>Ikke!
Nej.
>Hvad med 'det/de sidste par dage' og 'check/tjek'?
Hvis du henviser til gamle indlæg, ville det være rart med en
message-ID. Nu har jeg selv fundet dem fre:
>Hvad skriver I? "Det sidste par dage"
>eller "de sidste par dage"?
Siden 1997 har jeg 10 gange skrevet "de sidste par dage".
Ikke én gang har jeg skrevet "det sidste par dage".
Jeg oplevede ca. det samme som Byrial.
Google:
"+de sidste +par dage":2'170
"+det sidste +par dage":12
Google har talt.
Der blev spurgt om hvad andre brugte. Det er klart at Googles
optælling er relevant (ud over det personlige svar som der
egentlig blev spurgt om).
Jeg kan ikke finde et indlæg med "tjek", "check" og "Google" som
jeg har skrevet, så der må du komme med en præcis henvisning
eller et citat.
Peter Kyllesbeck
>
> Der blev spurgt om hvad andre brugte. Det er klart at Googles
> optælling er relevant (ud over det personlige svar som der
> egentlig blev spurgt om).
Derfor er det netop ikke relevant kun at bruge Google som kilde.
>
> Jeg kan ikke finde et indlæg med "tjek", "check" og "Google" som
> jeg har skrevet, så der må du komme med en præcis henvisning
> eller et citat.
>
Den er:
news://news.uunet.dk:119/0tdtjuc8c28spaas1...@news.telia.dk
... hvor jeg formoder du har brugt Google.
Bertel Lund Hansen
>> Der blev spurgt om hvad andre brugte. Det er klart at Googles
>> optælling er relevant (ud over det personlige svar som der
>> egentlig blev spurgt om).
>Derfor er det netop ikke relevant kun at bruge Google som kilde.
Øh ... hvor kiksede det? Jeg skriver at det er relevant, og du
skriver at derfor er det ikke relevant. Eller mener du at det
ikke er relevant at bruge Google når man vil undersøge hvad andre
bruger? Det bliver du nødt til at uddybe.
>> Jeg kan ikke finde et indlæg med "tjek", "check" og "Google" ...
>news://news.uunet.dk:119/0tdtjuc8c28spaas1...@news.telia.dk
>... hvor jeg formoder du har brugt Google.
Ja, naturligvis. Jeg undersøger hvor mange der bruger diverse
former.
chekke: 650
cheke: 26
tjecke: 250
tjække: 50
Der er altså gode argumenter for at indføre en enkel,
dansk form.
Hvad er det du ikke forstår?
Jeg nærer ingen illusioner om at Googles svar dækker den danske
befolkning generelt, men den er en hurtig, omfattende og
lettilgængelig kilde til et stort sprogligt materiale. Dens
skævhed stammer primært fra at det endnu ikke er en
gennemsnitlig, dansk befolkning der er på nettet.
Per K. Nielsen
<peter.ky...@intentia.dk> wrote:
>
>Jo da!
>De beskriver jo, den første og sidste, en rotation, en gentagelse.
>Virsomheden 'kører' jo normalt.
Blot en anelse søgt ...