på eller i Sjælland?
Per Erik Rønne
Kan man sige 'i Sjælland', altså opfatte Sjælland som et 'land' i stedet
for en 'ø'?
Følgende citat fra Berlingske Tidende 21. marts 1817 synes at indicere
det:
"I går nat har to meget farlige forbrydere fundet lejlighed til at
undvige arresten i Vordingborg formedelst uforsigtighed af den over dem
satte vagt, nemlig:
Carl Friedrich Behrmann, 30 år gammel, men after hans udseende synes han
at være nogle år ældre, han har brunt afskåret hår, blå øjne, et skarpt
blik, brunladen af ansigt, koparret, temmelig store bakkenbarter, middel
af vækst og højde, og har på venstre hånd en dårlig finger og et ar på
venstre kind, taler godt tysk og nogenledes godt dansk, er kyndig i
skomager-professionen, og var ved undvigelsen iklædt en blårlærreds
skjorte, en hvid klædes vest, en blå trøje, korte stribede bukser,
uldstrømper og sko på benene, samt hat på hovedet.
Den anden: Niels Nielsen Kjøng, 20 år gammel, født i Sjælland, har
blondt hår, blå øjne og opretstående næse, middelmådig af vækst og et
behageligt udvortes, iklædt en kort blå trøje, blå lange benklæder, hvid
eller stribet vest, støvler, rund hat, sort silketørklæde, og i det hele
klædt på sømandsvis.
Skulle disse for den offentlige sikkerhed meget farlige forbrydere
antræffes, bedes de anholdt og underretning meddellt til
arrestforvalteren i Vordingborg, da ikke alene alle på deres varetægt og
underholdning angående omkostninger skulle blive godtgjort, men tillige
anholdelsen tilstået en belønning af 20 rigsdaler."
Læg i øvrigt også mærke til at "blårlærreds skjorte" {hvad blårlærred
end er} og "klædes vest" staves i to ord.
Retskrivningen er nogenlunde nutidig, da det er klippet fra dagens
Berlinger ...
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Poul Erik Jørgensen
Per Erik Rønne <xer...@diku.edu.dk> schrieb im Beitrag
<1d68kgz.jxn...@ppp99.alb.tele.dk>...
(uddrag:) Læg i øvrigt også mærke til at "blårlærreds skjorte" {hvad
blårlærred
end er} og "klædes vest" staves i to ord.
blår er hør! Ordet bruges stadig blandt blikkenslagere og andet godtfolk.
mvh
JR
j...@mail.aalborghus.dk
Søren Frimann Trads
Hej Per
Dit spørgsmål er ret interessant, da 'på' og 'i' indebærer forskellige
mulige opfattelser.
1) 'På' indebærer et perspektiv, hvor man som person 'ser landkortet
oppefra' og kan befinde sig på forskellige steder - altså en slags
fugleperspektiv, hvor man som taler ofte befinder sig på et andet sted, end
det omtalte.
2) 'I' indebærer et 'beholder/container' synspunkt, hvor man er indenfor en
beholder, i dette tilfælde Sjælland - altså en slags indefra-perspektiv,
hvor man som taler ofte befinder sig indenfor beholderen/beholderen.
Det lader til, at forskellen mellem på/I markerer distance vs. nærhed
(psykisk/fysisk) i forhold til det omtalte sted.
Venlig hilsen
Søren Frimann
Per Erik Rønne skrev i meddelelsen
<1d68kgz.jxn...@ppp99.alb.tele.dk>...
>Læg i øvrigt også mærke til at "blårlærreds skjorte" {hvad blårlærred
>end er} og "klædes vest" staves i to ord.
>
Per Erik Rønne
Søren Frimann Trads <tr...@mail1.stofanet.dk> wrote:
> Dit spørgsmål er ret interessant, da 'på' og 'i' indebærer forskellige
> mulige opfattelser.
> 1) 'På' indebærer et perspektiv, hvor man som person 'ser landkortet
> oppefra' og kan befinde sig på forskellige steder - altså en slags
> fugleperspektiv, hvor man som taler ofte befinder sig på et andet sted, end
> det omtalte.
> 2) 'I' indebærer et 'beholder/container' synspunkt, hvor man er indenfor en
> beholder, i dette tilfælde Sjælland - altså en slags indefra-perspektiv,
> hvor man som taler ofte befinder sig indenfor beholderen/beholderen.
> Det lader til, at forskellen mellem på/I markerer distance vs. nærhed
> (psykisk/fysisk) i forhold til det omtalte sted.
Jamen, man plejer jo at sige at en ø, halvø, øgruppe, planet eller bro
medfører brug af 'på', mens man om et land[område] eller et kontinent
bruger bruger 'i'.
Altså:
På Fyn/Sjælland/Grønland, på Philippinerne/Færøerne, på Jorden/Jupiter,
på Vesterbro/Frederiksberg
Men: I Jylland/[Sjælland?], i England, i Afrika.
Hans H.V. Hansen
Per Erik Rønne <xer...@diku.edu.dk> wrote:
(klip)
> Jamen, man plejer jo at sige at en ø, halvø, øgruppe, planet eller bro
> medfører brug af 'på', mens man om et land[område] eller et kontinent
> bruger bruger 'i'.
>
> Altså:
>
> På Fyn/Sjælland/Grønland, på Philippinerne/Færøerne, på Jorden/Jupiter,
> på Vesterbro/Frederiksberg
>
> Men: I Jylland/[Sjælland?], i England, i Afrika.
OK, men man hører ofte(re?) "i Island", hvorimod få vel ville sige "på
Irland"!
(Problemet opstår naturligvis, hvor en ø er (næsten) identisk med et
land)
--
med venlig hilsen,
Hans
Klaus Ole Kristiansen
Belfast ligger på Irland, men ikke i Irland. Nej, det hører man aldrig.
Klaus O K
Per Erik Rønne
Hans H.V. Hansen <h2...@post6.tele.dk> wrote:
> OK, men man hører ofte(re?) "i Island", hvorimod få vel ville sige "på
> Irland"!
> (Problemet opstår naturligvis, hvor en ø er (næsten) identisk med et
> land)
Problemet er vel grundlæggende, at nogle mennesker _vil_ opfatte Island
[og Grønland] som lande, og ikke som øer.
Sproget er sjældent logisk, og har en historisk udvikling bag sig.
Principielt mener jeg ikke at man i andre lande skal bestemme hvad
tingene skal hedde på dansk. På dansk er en islænder en af øen Islands
beboere ...
Henning Makholm
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Principielt mener jeg ikke at man i andre lande skal bestemme hvad
> tingene skal hedde på dansk. På dansk er en islænder en af øen Islands
> beboere ...
I mit dansk er det først og fremmest enten en hest eller en
striktrøje. Kun hvis de muligheder ikke giver mening i sammenhængen,
giver jeg mig til at overveje om der kunne menes en islænding.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Per Erik Rønne
Henning Makholm <mak...@dvalin.diku.dk> wrote:
> I mit dansk er det først og fremmest enten en hest eller en
> striktrøje. Kun hvis de muligheder ikke giver mening i sammenhængen,
> giver jeg mig til at overveje om der kunne menes en islænding.
En dansk dansk-professor på universitet i Reykjavik har overfor Islands
befolkning understreget, at orddannelsen på dansk gør at ligesom en
englænder en en der er indbygger i England, så er en islænder en der er
indbygger på Island!
Per K. Nielsen
>ligesom en
>englænder en en der er indbygger i England, så er en islænder en der er
>indbygger på Island!
...og en tysklænder en der er indbygger i Tyskland.
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.image.dk/~pnielsen/
Per Erik Rønne
Per K. Nielsen <pnie...@image.dk> wrote:
> ...og en tysklænder en der er indbygger i Tyskland.
Bortset fra at ordet 'tysklænder' ikke har indfødsret på dansk.
Lad mig citere Politikens Nudansk Ordbog [10. udgave]:
"ISLÆNDER -en, -e [afl. af Island) person fra Island; nu især om
islandsk hest; også: islandsk trøje."
Og jeg ved at på islandsk betyder 'islænder' en hest eller trøje, mens
en person hedder 'islænding'. Naturligvis oversaat til islandsk!
Islænderne er hele tiden blivet fornærmet over at blive kaldt for
islændere af os danskere, når vi snakker dansk. Men der er minsandten
ikke dem der skal bestemme, hvad vi siger på dansk!
Henning Makholm
> > I mit dansk er det først og fremmest enten en hest eller en
> > striktrøje. Kun hvis de muligheder ikke giver mening i sammenhængen,
> > giver jeg mig til at overveje om der kunne menes en islænding.
>
> En dansk dansk-professor på universitet i Reykjavik har overfor Islands
> befolkning understreget, at orddannelsen på dansk gør at ligesom en
> englænder en en der er indbygger i England, så er en islænder en der er
> indbygger på Island!
Han kan være nok så meget professor i Reykjavik (hvordanpokker er han
blevet professor hvis han ikke ved at hvis logikken siger noget andet
end det faktisk talte sprog, så er det stadig sproget der har ret!),
mit sprog skal han ikke komme og bestemme over.
Paul Juhl
Per Erik Rønne wrote:
[klip]
> Og jeg ved at på islandsk betyder 'islænder' en hest eller trøje, mens
> en person hedder 'islænding'. Naturligvis oversat til islandsk!
>
> Islænderne er hele tiden blivet fornærmet over at blive kaldt for
> islændere af os danskere, når vi snakker dansk. Men der er minsandten
> ikke dem der skal bestemme, hvad vi siger på dansk!
Her i Kanada har vi fundet på mange forskellige måder med at fornærme
hinanden med vores sprogbrug, men på en eller anden grund har jeg aldrig
hørt nogen beklage sig over at man kalder en hund for en Newfoundlander,
det samme man kalder et menneske der bor på Newfoundland. (Det
nedladende at kalde dem "Newfies.")
Og for at kommentere på trådens oprindelige spørgsmal, jeg er ikke den
eneste der aldrig kan finde ud af om man skal sige "on Newfoundland"
eller "in Newfoundland" når man taler om provinsen. "On Newfoundland"
lyder ofte bedst når man tænker på at Labrador også hører med til
provinsen[1], selv om det er meget formelt at sige "Newfoundland and
Labrador." (Og man taler om at have været "in Hawaii," selv om man var
på Hawaii øen.)
Jeg tror også man vil helst sige "in Prince Edward Island" (en kanadisk
ø/provins) når man taler om at hvor man bor, men hvis man bare har været
på besøg ville man vist sige "I was on P.E.I." On second thought, maybe
not. Sigh!
[1] Quebec siger altså at Labrador hører til "la belle province," så
landkort der bliver trykt af Quebecs regering viser at Labrador kommer
ind under denne provins, mens resten af landet siger Labrador hører til
Newfoundland. Lige nu er det bare noget fjolleri, men hvis Quebec
"flytter ud," så bliver der sikkert også slagsmål over det stykke land.
--
Bonne chance
Paul Juhl, Montreal
Per Erik Rønne
Henning Makholm <mak...@frej.diku.dk> wrote:
> Han kan være nok så meget professor i Reykjavik (hvordanpokker er han
> blevet professor hvis han ikke ved at hvis logikken siger noget andet
> end det faktisk talte sprog, så er det stadig sproget der har ret!),
> mit sprog skal han ikke komme og bestemme over.
Lige som islænderne ikke skal komme og bestemme om jeg vil kalde dem
islændere og deres heste for islændinge ...
Men du er blevet vel [politisk] opdraget af islænderne - kan man se.
Per Erik Rønne
Paul Juhl <pj...@jbsyndicate.com> wrote:
> [1] Quebec siger altså at Labrador hører til "la belle province," så
> landkort der bliver trykt af Quebecs regering viser at Labrador kommer
> ind under denne provins, mens resten af landet siger Labrador hører til
> Newfoundland. Lige nu er det bare noget fjolleri, men hvis Quebec
> "flytter ud," så bliver der sikkert også slagsmål over det stykke land.
Kan der ikke afholdes en folkeafstemning [i Labrador] om det?
Det samme må i øvrigt kunne gøres i Quebecs engelsktalende dele - samt i
de hovedsagelig eskimoiske [ups -'inuitiske'] og indianske dele af
provinsen. Selv om de fransktalende i deres sædvanlige storhedsvanvid
[husk på hvordan franske tropper deltog i myrderierne i Rwanda, for at
beholde Rwando som fransktalende: nu er det engelsktalende] nok vil
stritte voldsomt imod.
Henning Makholm
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Henning Makholm <mak...@frej.diku.dk> wrote:
> Men du er blevet vel [politisk] opdraget af islænderne - kan man se.
Næh .. jeg har aldrig mødt en hest der forsøgte at opdrage
mig. Endsige en islænding. Eller, for den sags skyld, en islænding,
der IKKE forsøgte at opdrage mig. Smut over i alt.flame hvis du
føler trang til at diskutere videre på det niveau du her demonstrerer.
Paul Juhl
Per Erik Rønne <xer...@diku.edu.dk> wrote in article
<1d7gg00.1aa...@ppp70.alb.tele.dk>...
> Paul Juhl <pj...@jbsyndicate.com> wrote:
>
> > [1] Quebec siger altså at Labrador hører til "la belle province," så
> > landkort der bliver trykt af Quebecs regering viser at Labrador kommer
> > ind under denne provins, mens resten af landet siger Labrador hører til
> > Newfoundland. Lige nu er det bare noget fjolleri, men hvis Quebec
> > "flytter ud," så bliver der sikkert også slagsmål over det stykke land.
>
> Kan der ikke afholdes en folkeafstemning [i Labrador] om det?
Det ville der ikke være noget pointe i. Jeg tror ikke man ville kunne finde
nogen i Labrador der ville høre til Quebec.
> Det samme må i øvrigt kunne gøres i Quebecs engelsktalende dele - samt i
> de hovedsagelig eskimoiske [ups -'inuitiske'] og indianske dele af
> provinsen.
Jamen det er jo ikke demokrati, Quebec-style. Imellem 98% og 99% af
Quebec's Inuit og Indianere vil blive i Canada hvis Quebec separarer. Men
det er jo lige meget, siger separatisterne, for et land (Quebec) kan ikke
blive delt. Når andre siger at det vil de godt gå med på, for så kan Canada
jo heller ikke blive delt, så siger separatisterne at det gælder ikke, for
de anser ikke Canada som et land.
Ja, der noget svært at følge med i. Det lader også til at de fleste
Quebecers, selv mange af fransktalerne, har vanskeligheder med det.
Mærkeligt vist tager vi dem alvorligt.
--
mvh Paul Juhl, Montreal
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl skrev:
>Quebec's Inuit og Indianere vil blive i Canada hvis Quebec separarer. Men
>det er jo lige meget, siger separatisterne, for et land (Quebec) kan ikke
>blive delt. Når andre siger at det vil de godt gå med på, for så kan Canada
>jo heller ikke blive delt, så siger separatisterne at det gælder ikke, for
>de anser ikke Canada som et land.
Pudsigt, det minder slående om min storesøsters måde at
argumentere på, da vi var børn.
--
Venlig hilsen, Bertel
automo...@gmail.com
Peter Brandt Nielsen
Irland.
--
Peter
Isachsen
Er Amerika en ø?
Eller er det to øer forbundet av et nes (Mellom-Amerika)?
Hvis øen er så stor, at den har plass til to eller flere stater, blir
det da riktigst å si på eller i? På øen, men i hver av statene?
Ligger svaret kanskje i det følgende:
Sier man på, tenker man ennu geografi.
Sier man i, tenker man mer på det samfunn, som befinner seg der.
Det er bare at sedvanen trumfer begge alternativer. Derfor er praksis
alltid "inkvensekont".
Isachsen
Bertel Lund Hansen
> Hvor stor må en ø være før den blir å betrakte som et land?
fastlandsklima midt i et område, så er det ikke en ø. Derfor er
Australien ikke en ø, men et land eller et kontinent.
> Er Amerika en ø?
Nej.
> Eller er det to øer forbundet av et nes (Mellom-Amerika)?
> Ligger svaret kanskje i det følgende:
> Sier man på, tenker man ennu geografi.
> Sier man i, tenker man mer på det samfunn, som befinner seg der.
> Det er bare at sedvanen trumfer begge alternativer. Derfor er praksis
> alltid "inkvensekont".
--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk
Poul E. Jørgensen
> Ja. Jeg siger "på Island", og det er der også islændinge der gør.
1. á Íslendi (= på Island) og på
3. í Íslendi (= i Island).
Man vil finde begge dele.
PS: á Íslendi heder på jysk 'o Island'. Er det ikke sjovt? Jysk har
bevaret den gamle præposition á = på.
Det har dansk sådan set også. Men på et tidspunkt satte man opp foran så
vi fik oppa, der endte med at hedde 'på' (via oppå - I husker
salmelinjen 'Gør vold oppå den stjerneborg').
Synes I det ligner lidt engelsk on versus upon, må svaret være: Ja det
gør det.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Isachsen
> Den 01-03-2017 kl. 07:26 skrev Bertel Lund Hansen:
>
>> Ja. Jeg siger "på Island", og det er der også islændinge der gør.
>
> Et let bevis på det er at søge på
> 1. á Íslendi (= på Island) og på
> 3. í Íslendi (= i Island).
>
> Man vil finde begge dele.
>
> PS: á Íslendi heder på jysk 'o Island'. Er det ikke sjovt? Jysk har
> bevaret den gamle præposition á = på.
>
>
De sier jo "å andra sidan".
Isachsen
Poul E. Jørgensen
> Poul E. Jørgensen wrote:
>> PS: á Íslendi hedder på jysk 'o Island'. Er det ikke sjovt? Jysk har
>>
> Har svenskerne også det?
> De sier jo "å andra sidan".
Den gamle præposition á har vi i dansk i ord som åsted eller åsyn.
Svenske ord som åbo, åkalla, åkomma, åsikt, åsyn og sikkert flere har
også præpositionen å som førsteled
Isachsen
> Den 01-03-2017 kl. 20:16 skrev Isachsen:
>> Poul E. Jørgensen wrote:
>>> PS: á Íslendi hedder på jysk 'o Island'. Er det ikke sjovt? Jysk har
>>> bevaret den gamle præposition á = på.
>>>
>> Har svenskerne også det?
>> De sier jo "å andra sidan".
>
> De har både 'på' og 'å'. Hvordan fordelingen er, ved jeg ikke.
>
> Den gamle præposition á har vi i dansk i ord som åsted eller åsyn.
>
> Svenske ord som åbo, åkalla, åkomma, åsikt, åsyn og sikkert flere har
> også præpositionen å som førsteled
"å andra sidan" (i et privatbrev) trodde jeg det var en skrivefeil fra
en ellers oppegående person.
Vi har reminisenser av denne preposisjonen også i norsk; i ord som
åsete, åsyn, åsted.
Isachsen
Poul E. Jørgensen
> Poul E. Jørgensen wrote:
>> Den gamle præposition á har vi i dansk i ord som åsted eller åsyn.
>>
> åsete, åsyn, åsted.
fordi folk har glemt hvad dette 'å' betød.
Ved du om der er norske dialekter hvor 'på' blot hedder 'å' eller 'a'?
Isachsen
> Den 02-03-2017 kl. 13:06 skrev Isachsen:
>> Poul E. Jørgensen wrote:
>>> Den gamle præposition á har vi i dansk i ord som åsted eller åsyn.
>>>
>
>> Vi har reminisenser av denne preposisjonen også i norsk; i ord som
>> åsete, åsyn, åsted.
>
> Det regnede jeg bestemt også med. Det har vel overlevet i sådanne ord
> fordi folk har glemt hvad dette 'å' betød.
>
> Ved du om der er norske dialekter hvor 'på' blot hedder 'å' eller 'a'?
orientert enn meg.
Isachsen
Isachsen
> Den 02-03-2017 kl. 13:06 skrev Isachsen:
>> Poul E. Jørgensen wrote:
>>> Den gamle præposition á har vi i dansk i ord som åsted eller åsyn.
>>>
>
>> Vi har reminisenser av denne preposisjonen også i norsk; i ord som
>> åsete, åsyn, åsted.
>
> Det regnede jeg bestemt også med. Det har vel overlevet i sådanne ord
> fordi folk har glemt hvad dette 'å' betød.
>
> Ved du om der er norske dialekter hvor 'på' blot hedder 'å' eller 'a'?
Norsk Ordbok har en fyldig artikkel om preposisjonen å der de ulike
betydningene eller bruksmåtene av preposisjonen er beskrevet og utstyrt
med opplysninger om hvor de er belagt. Norsk Ordbok har med
opplysninger fra Ivar Aasens og Hans Ross’ ordbøker, dvs.
opplysninger om norske dialekter fra siste del av 1800-tallet og et
lite stykke inn på 1900-tallet (A står i ordboka for Aasen, R for
Ross). I tillegg kommer opplysninger innsamla av heimelsmenn og
publisert i lokale ordsamlinger o.l. Hovedvekten av materialet som
ordboka bygger på, går fram til ca. 1950, men det er med opplysninger
som er nyere enn det også. Det at et ord eller en betydning står med
en heimfesting i Norsk Ordbok, betyr altså ikke nødvendigvis at ordet
eller betydningen er i bruk på det aktuelle stedet i dag. Men
artikkelen inneholder eksempler fra skriftlige kilder i hvert fall
fram til 1980-årene.
Vennlig hilsen
Sturla Berg-Olsen
seniorrådgiver i Språkrådet
www.språkrådet.no
www.facebook.no/Sprakradet.NO
www.twitter.com/sprakradet
Søk i Bokmålsordboka og Nynorskordboka: ordbok.uib.no
Isachsen
Isachsen
Denne linken kom ikke med:
http://no2014.uio.no/perl/ordbok/no2014.cgi?soek=%C3%A5#ariadne=[[|313007|,0,|%C3%A5%7C]]
Håper det lykkes bedre denne gangen.
Isachsen