vodskov
news.cybercity.dk
Er der nogen herinde der ved (eller kunne finde ud af) hvad ordet "vod"
betyder.
Er det et gammelt ord for våd eller hvordan?
Herluf Holdt, 3140
> Er der nogen herinde der ved (eller kunne finde ud af) hvad
> ordet "vod" betyder.
> Er det et gammelt ord for våd eller hvordan?
Ja. Stednavneordbogen henviser til fiskegarn:
*Vodskov* /Vendsyssel/ ¤1406 Wodskoug,
1552 Vodskoff. Forleddet /sb./ vod 'fiskegarn',
efterleddet skov >. "Skoven ved, med (pladserne
for) fiskegarn".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
news.cybercity.dk
> > Er det et gammelt ord for vĺd eller hvordan?
>
> Ja. Stednavneordbogen henviser til fiskegarn:
>
> *Vodskov* /Vendsyssel/ ¤1406 Wodskoug,
> 1552 Vodskoff. Forleddet /sb./ vod 'fiskegarn',
> efterleddet skov >. "Skoven ved, med (pladserne
> for) fiskegarn".
Hmm.. er der nogen sřer eller noget i nćrheden af vodskov?
Eliasen
"news.cybercity.dk" <b...@ccc.dk> wrote in message
news:4252c46d$0$67262$157c...@dreader2.cybercity.dk...
>
>> > Er det et gammelt ord for våd eller hvordan?
>>
>> Ja. Stednavneordbogen henviser til fiskegarn:
>>
>> *Vodskov* /Vendsyssel/ ¤1406 Wodskoug,
>> 1552 Vodskoff. Forleddet /sb./ vod 'fiskegarn',
>> efterleddet skov >. "Skoven ved, med (pladserne
>> for) fiskegarn".
>
>
Ikke umiddelbart, men det er ikke utænkeligt at Limfjorden i tidernes morgen
strakte sig så langt mod nord.
--
Eliasen
Herluf Holdt, 3140
>>> *Vodskov* /Vendsyssel/ ¤1406 Wodskoug,
>>> 1552 Vodskoff. Forleddet /sb./ vod 'fiskegarn',
>>> efterleddet skov >. "Skoven ved, med (pladserne
>>> for) fiskegarn".
>> Hmm.. er der nogen søer eller noget i nærheden af vodskov?
> Ikke umiddelbart, men det er ikke utænkeligt at Limfjorden i
> tidernes morgen strakte sig så langt mod nord.
Ja, jeg har også svært ved at se logikken i den forklaring,
Stednavneordbogen giver. Der er jo ca. 2 km ned til
Limfjorden fra det nuværende Vodskov. Der nævnes noget
i SDE om at byen ligger på de lavere yoldia- og litorinaflader.
Det er kendt at disse flader er under konstant hævning
i Nordjylland, siden sidste istid.
Men rent sprogligt har vi vel ikke noget før år 1406 at
forholde os til. Så jeg kan heller ikke helt se logikken.
Poul Erik Jørgensen
news:4252bfac$0$161$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> *Vodskov* /Vendsyssel/ ¤1406 Wodskoug,
> 1552 Vodskoff. Forleddet /sb./ vod 'fiskegarn',
> efterleddet skov >. "Skoven ved, med (pladserne
> for) fiskegarn".
Houken: "Håndbog i danske stednavne" afleder førsteleddet af våd, altså en
våd skov.
Teknisk kunne man jo godt have haft fiskevod der på stedet, da byen ikke
ligger så langt fra Limfjorden. Men sammensætningen "skov med vod" lyder
sært.
Den ældste form er 1406-formen (se ovenfor), som næppe er klart
gennemskuelig.
Findes der i det hele taget stednavne, der er afledt af "vod"?
PS: Ordet udtales for øvrigt dér på egnen Vo-skov - og altså ikke Voð-skov.
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Trond Engen
> Findes der i det hele taget stednavne, der er afledt af "vod"?
Vi har stedsnavnet /Vadrettet/ her i Skien. Det forklares som /vad/
"fiskenett" + /drettet/ "trekket". Ved Kragerø er det et lite
(tidligere) industristed som har fått navn etter /Vadfoss/. Men begge
disse er knytta til selve fiskeplassen, og har ikke blitt brukt til å
betegne tilstøtende områder. Hva om /skov/ i virkeligheten er noe annet,
f. eks. det etymologisk nærskyldte /skag/ n. "tange, spiss", som er mye
brukt som stedsnavn i Norge?
--
Trond Engen
Sløv men interessert
Poul Erik Jørgensen
news:cNA4e.4948$ai7.1...@news2.e.nsc.no
> Hva om /skov/ i virkeligheten er noe
> annet, f. eks. det etymologisk nærskyldte /skag/ n. "tange, spiss",
> som er mye brukt som stedsnavn i Norge?
Problemet er at der ikke er antydning af tange eller næs i nærheden af
Vodskov.
Desuden får de ganske få danske stednavne med elementet "skag" ikke ændret
stammens a til o.
Eliasen
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> wrote in message
news:_aD4e.110022$Vf.41...@news000.worldonline.dk...
> "Trond Engen" <tron...@engen.priv.no> skrev i en meddelelse
> news:cNA4e.4948$ai7.1...@news2.e.nsc.no
>> Hva om /skov/ i virkeligheten er noe
>> annet, f. eks. det etymologisk nærskyldte /skag/ n. "tange, spiss",
>> som er mye brukt som stedsnavn i Norge?
>
> Problemet er at der ikke er antydning af tange eller næs i nærheden af
> Vodskov.
Noget tyder på, at der før i tiden har været vand i nærheden:
"Enkelthederne i det store lyse Kirkerum - blandt hvilke bør fremhæves
Mosaikruden i nordre Korsarm, Døbefadet med de tre Fiske (Limfjorden!)..."
- fra http://www.oleolesen.dk/kirken_i_vodskov.htm
--
Eliasen
Trond Engen
> Problemet er at der ikke er antydning af tange eller næs i nærheden af
> Vodskov.
> Desuden får de ganske få danske stednavne med elementet "skag" ikke ændret
> stammens a til o.
Nå har jeg vært hos Kort- og Matrikelstyrelsen og gjort meg kjent med
geografien. Vodskov ligger akkurat der slettelandet møter Hammer Bakker.
Det ser ut til at stedet der Gammel Vodskov ligger (hvis jeg leser
kartet rett) en gang har danna en tange ut i det grunne vannet. Men det
at vannet må ha vært grunt peker på en annen mulighet: Å henge "vod" på
ordet "vad", vadested. I mange germanske språk betegner dette grunt vann
(som legges tørt ved lavvann), "langfjæra" fra barndommens somre i
Nord-Norge. I dette tilfellet kan "skov" fortsatt bety skog. Uansett
forutsetter jeg at slettene fra Limfjorden og inn mot Hammer bakker lå i
tidevannssonen en gang for ikke alt for mange århundrer siden, og det
trenger ikke å være sant.
Det er et annet Vodskov mellom Viborg og Silkeborg. Det ser ut til å
være en ganske brattlendt skogstrekning langs to små åer. Jeg vil si at
terrenget i skogen (på kartet) kan minne om Hammer Bakker, men at
omgivelsene er helt forskjellige. Vi burde kanskje lete etter et ord som
kan beskrive denne typen skoglende?
Jonas Als
> Nå har jeg vært hos Kort- og Matrikelstyrelsen og gjort meg kjent med
> geografien. Vodskov ligger akkurat der slettelandet møter Hammer Bakker.
> Det ser ut til at stedet der Gammel Vodskov ligger (hvis jeg leser kartet
> rett) en gang har danna en tange ut i det grunne vannet. Men det at vannet
> må ha vært grunt peker på en annen mulighet: Å henge "vod" på ordet "vad",
> vadested. I mange germanske språk betegner dette grunt vann (som legges
> tørt ved lavvann), "langfjæra" fra barndommens somre i Nord-Norge. I dette
> tilfellet kan "skov" fortsatt bety skog. Uansett forutsetter jeg at
> slettene fra Limfjorden og inn mot Hammer bakker lå i tidevannssonen en
> gang for ikke alt for mange århundrer siden, og det trenger ikke å være
> sant.
Minsandten om ikke min barndomsby bliver omtalt. :-) Byen ligger dog ikke så
lavt, at jeg kan forestille mig, at der har været vand siden sidste istid.
Derimod ligger den ganske rigtigt ved skoven, og jeg har flere gange hørt,
at Vodskov netop betyder "ved skoven", men måske tager jeg fejl? Jeg vil da
lige spørge min farmor, der har boet i byen hele sit liv (og vistnok også er
født omkring sidste istid).
M.v.h.
Jonas
--
Pastrámi - kemi for livet!
www.pastrami.dk
Poul Erik Jørgensen
news:42553980$0$705$edfa...@dread16.news.tele.dk
> Derimod ligger den ganske rigtigt ved skoven, og jeg
> har flere gange hørt, at Vodskov netop betyder "ved skoven", men
> måske tager jeg fejl?
Nok ikke i, at du har hørt det. Men forklaringen er forkert.
Jonas Als
news:DAb5e.110382
> "Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:42553980$0$705$edfa...@dread16.news.tele.dk
>
>> Derimod ligger den ganske rigtigt ved skoven, og jeg
>> har flere gange hørt, at Vodskov netop betyder "ved skoven", men
>> måske tager jeg fejl?
>
> Nok ikke i, at du har hørt det. Men forklaringen er forkert.
>
> PEJ
Underforstået selvfølgelig, at jeg har overtaget denne tro, men med en vis
ansvarsfraskrivelse i sætningskonstruktionen -
som en dårlig undskyldning for at komme for sent: "Jeg har ellers hørt, at
det var kl. 9". Hvis jeg ikke også tror, at det er kl. 9, ville jeg nok
dukke op på det rigtige tidspunkt.
Dit "forklaringen" kunne vel også henvise til din forrige sætning: "Nok ikke
i, at du har hørt det". Nej, heldigvis forstår vi som regel meningen ud fra
sammenhængen. Din forståelse var også en forudsætning for at rette på mig.
Poul Erik Jørgensen
> Din forståelse var også en forudsætning
> for at rette på mig.
Jeg burde vel også skrive, hvor forklaringen Vodskov = ved skoven er
forkert.
For det første, som det står ovenfor, hedder byen i 1406 Wodskogh, og ikke
Vedskov - så førstedleddet er helt uden tvivl Vod- .
Man har meget sjældent gamle stednavne, der har et foranstillet forholdsord.
Forled som Ved- eller I- eller På har som oftest en helt anden forklaring
end at noget ligger ved eller i eller på et eller andet.
I stednavne som Vedbæk, Vedsted eller Vedbøl er førsteleddet det
gammeldanske vid, ved = skov.
I stednavne som Ikast, Ikær, Isted er førsteleddet det gammeldanske id =
taks-træ.
I stednavne som Påbøl, Påby er førsteleddet det gammeldanske på = påfugl.
Navne som Understed, Bagsværd er heller ikke sammensatte med forholdsord.
Det eneste der ligner, som jeg har kunnet finde, er Forballum, der betyder
foran eller før Ballum.
Men der findes vel nogle.
Poul Erik Jørgensen
Jonas Als
news:Phx5e.110580$Vf.41...@news000.worldonline.dk...
> "Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:4255be6b$0$671$edfa...@dread16.news.tele.dk
>> Din forståelse var også en forudsætning
>> for at rette på mig.
>
> Jeg burde vel også skrive, hvor forklaringen Vodskov = ved skoven er
> forkert.
> For det første, som det står ovenfor, hedder byen i 1406 Wodskogh, og ikke
> Vedskov - så førstedleddet er helt uden tvivl Vod- .
Ja, jeg er også helt overbevist, og navnet fortæller således en del om de
geografiske forandringer i området. Spændende. :-)
Jonas Als
> Ja, jeg er også helt overbevist, og navnet fortæller således en del om de
> geografiske forandringer i området. Spændende. :-)
Hmm ... "geologiske" er det nok nærmere.
Trond Engen
> Det er et annet Vodskov mellom Viborg og Silkeborg. Det ser ut til å
> være en ganske brattlendt skogstrekning langs to små åer. Jeg vil si at
> terrenget i skogen (på kartet) kan minne om Hammer Bakker, men at
> omgivelsene er helt forskjellige. Vi burde kanskje lete etter et ord som
> kan beskrive denne typen skoglende?
Jeg tenkte først på om vokalen i engelsk /wood/ kunne være et spor, og
at vi likevel skulle til /ved/ "trevirke", oppr. "skog", men jeg slo det
fra meg, da den endringa visstnok er ung. Kan /od/ skyldes lydforenkling
i møtet med /sk/? Da kunne /varde/ være et forslag. Akkusativen med
u-omlyd har etterlatt seg nynorsk /vorde/ "bergrygg, fjellside". Det
måtte i så fall betegne (en del av) Hammer Bakker. Et annet forslag er
/voll/ "grasmark". Men det er vel vanligvis [d] og [ð] som forsvinner
først fra konsonantgrupper.
Et langskudd, men likevel: Kan vi tenke oss at /vod/ er det /*(w)óðr/
som ligger i bunnen av gudenavnet Odin? Betydningen ligger i spennet fra
raseri via ekstase og spådom til poesi, kort sagt "sjamanisme".
"Trollmannens skog"?
Trond Engen
>>Ja, jeg er også helt overbevist, og navnet fortæller således en del om de
>>geografiske forandringer i området. Spændende. :-)
>
>
> Hmm ... "geologiske" er det nok nærmere.
Du skal være forsiktig med å legge mye i amatørforslag fra den andre
sida av Skagerrak. Jeg har sett mer på kartet, og Vodskov ligger 10-15
m.o.h, trolig for høyt til at Limfjorden kan ha nådd inn dit. Men
slettene øst for byen ser ut til å være relativt nydyrka myrlende --
"Nymark" i gårdsnavnet Nymarksminde -- og kan kanskje en gang ha vært
"vadeskogen". Eller "våtskogen", men 1406 er vel for tidlig til at /våt/
hadde blitt /våd/ i dansk.
Jonas Als
"Trond Engen" <tron...@engen.priv.no> skrev i en meddelelse
news:YWE5e.5687$SL4.1...@news4.e.nsc.no...
> Du skal være forsiktig med å legge mye i amatørforslag fra den andre sida
> av Skagerrak. Jeg har sett mer på kartet, og Vodskov ligger 10-15 m.o.h,
> trolig for høyt til at Limfjorden kan ha nådd inn dit.
Nej, som Herluf siger, er der sket en betydelig landhævning af Nordjylland.
Men den nuværende kystlinie har vist ligget nogenlunde fast siden år 0, så
navnet må være noget ældre end de første angivelser i "Håndbog for danske
stednavne".
Poul Erik Jørgensen
news:4259ab39$0$671$edfa...@dread16.news.tele.dk
> Nej, som Herluf siger, er der sket en betydelig landhævning af
> Nordjylland. Men den nuværende kystlinie har vist ligget nogenlunde
> fast siden år 0, så navnet må være noget ældre end de første
> angivelser i "Håndbog for danske stednavne".
Beliggenheden har ikke noget med havet at gøre. Ved et kik på et kort, vil
man se, at de fleste bysamfund i Nordjylland ligger på kanten af morænen,
altså på det tørre land. Prøv på et kort at se på byernes placering
nordenfjords fra Hals mod vest, eller fra Limfjordens udmunding ved Egense
og sydpå.
Billedet er ganske klart. Disse byer var for størstedelens vedkommende
bondebyer, og fiskeriet har ikke betydet alverden, hvis det overhovedet har
eksisteret.
Eliasen
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> wrote in message
> "Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:4259ab39$0$671$edfa...@dread16.news.tele.dk
>> Nej, som Herluf siger, er der sket en betydelig landhævning af
>> Nordjylland. Men den nuværende kystlinie har vist ligget nogenlunde
>> fast siden år 0, så navnet må være noget ældre end de første
>> angivelser i "Håndbog for danske stednavne".
>
> Beliggenheden har ikke noget med havet at gøre. Ved et kik på et kort, vil
> man se, at de fleste bysamfund i Nordjylland ligger på kanten af morænen,
> altså på det tørre land. Prøv på et kort at se på byernes placering
> nordenfjords fra Hals mod vest, eller fra Limfjordens udmunding ved Egense
> og sydpå.
> Billedet er ganske klart. Disse byer var for størstedelens vedkommende
> bondebyer, og fiskeriet har ikke betydet alverden, hvis det overhovedet
> har
> eksisteret.
>
Heldigvis er der kloge hoveder ansat på Aalborg Stadsarkiv.
Vodskov hed oprindeligt Wodskoug (første optegnelse 1406). Området ligger på
en såkaldt liturinaflade, der strækker sig helt til Limfjorden.
Hvad vi så kan få ud af det, aner jeg ikke.
--
Eliasen
Eliasen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:425a2d39$0$650$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>
> Det skrev jeg jo allerede for seks dage siden (i to indlæg). Det
> som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til tørre
> flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det tænkes
> at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på den tid
> man begyndte at kalde den sådan?
>
Min fejl, at jeg ikke genlæste tråden. Beklager.
--
Eliasen
Herluf Holdt, 3140
> Heldigvis er der kloge hoveder ansat på Aalborg Stadsarkiv.
> Vodskov hed oprindeligt Wodskoug (første optegnelse 1406).
> Området ligger på en såkaldt liturinaflade, der strækker sig helt
> til Limfjorden.
Det skrev jeg jo allerede for seks dage siden (i to indlæg). Det
som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til tørre
flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det tænkes
at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på den tid
man begyndte at kalde den sådan?
--
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Det som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til
>> tørre flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det
>> tænkes at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på
>> den tid man begyndte at kalde den sådan?
> I Humlebæk, hvor jeg voksede op i 1960'erne, legede vi på
> stejlepladsen. Der duftede af tjære, og der hang fiskenet. Og så lå
> den på den "forkerte" side af Strandvejen, tre-fire kilometer fra
> vandet. Det har egentlig senere undret mig, hvad de fiskenet lavede
> der.
Spiller din hukommelse dig ikke et lille puds?
Jeg mener at stejlepladsen ved Humlebæk Havn ligger mellem
Gl. og Ny Strandvej, ca. 200 meter fra vandet.
Nede ved Nivå er der derimod langt fra vandet til Stejlepladsvej,
nemlig godt 500 meter.
Jette Madsen
> Jette Madsen skrev:
>> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
>>> Det som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til
>>> tørre flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det
>>> tænkes at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på
>>> den tid man begyndte at kalde den sådan?
>
>> I Humlebæk, hvor jeg voksede op i 1960'erne, legede vi på
>> stejlepladsen. Der duftede af tjære, og der hang fiskenet. Og så lå
>> den på den "forkerte" side af Strandvejen, tre-fire kilometer fra
>> vandet. Det har egentlig senere undret mig, hvad de fiskenet lavede
>> der.
>
> Spiller din hukommelse dig ikke et lille puds?
Nej da. Der er givetvis flere stejlepladser i og ved Humlebæk, men "min"
lå på vestsiden af den nuværende Teglgårdvej lige bag ved Humlehaven. Nu
er der bygget rækkehuse, og nogle af dem - en afdeling af Humlebæk
Boligselskab - hedder endda Stejlepladsen.
Med venlig hilsen
Jette
Jette Madsen
> Det som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til tørre
> flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det tænkes
> at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på den tid
> man begyndte at kalde den sådan?
I Humlebæk, hvor jeg voksede op i 1960'erne, legede vi på stejlepladsen.
Der duftede af tjære, og der hang fiskenet. Og så lå den på den
"forkerte" side af Strandvejen, tre-fire kilometer fra vandet. Det har
egentlig senere undret mig, hvad de fiskenet lavede der.
Med venlig hilsen
Jette
Herluf Holdt, 3140
>> I Humlebæk, hvor jeg voksede op i 1960'erne, legede vi på
>> stejlepladsen. Der duftede af tjære, og der hang fiskenet.
>> Og så lå den på den "forkerte" side af Strandvejen, tre-fire
>> kilometer fra vandet.
> Ja, okay, tre-fire kilometer er måske lige i overkanten, når jeg
> kigger på et kort, men jeg synes nu stadig, der er laaaangt til
> vandet.
Det var bedre. :·)
Med kortmålet er jeg nede på 1050-1100 meter fra Sletten Havn.
Jette Madsen
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
>> Det som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til tørre
>> flere kilometer fra vandet i 1400-tallet. Men kunne det tænkes
>> at *skoven* Vodskov gik længere ned mod fjorden på den tid
>> man begyndte at kalde den sådan?
>
> I Humlebæk, hvor jeg voksede op i 1960'erne, legede vi på
> stejlepladsen. Der duftede af tjære, og der hang fiskenet. Og så lå
> den på den "forkerte" side af Strandvejen, tre-fire kilometer fra
> vandet.
Ja, okay, tre-fire kilometer er måske lige i overkanten, når jeg kigger
på et kort, men jeg synes nu stadig, der er laaaangt til vandet.
Men venlig hilsen
Jette
Jette Madsen
I fugleflugtslinje, ja. Med datidens vejføring har man skullet
transportere sig omkring to kilometer, tror jeg.
Med venlig hilsen
Jette - der ikke synes, en kilometer er, hvad den har været
Jonas Als
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:425a2d39$0$650$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Eliasen skrev:
>
>> Heldigvis er der kloge hoveder ansat på Aalborg Stadsarkiv.
>
>> Vodskov hed oprindeligt Wodskoug (første optegnelse 1406).
>> Området ligger på en såkaldt liturinaflade, der strækker sig helt
>> til Limfjorden.
>
> Det skrev jeg jo allerede for seks dage siden (i to indlæg). Det
> som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod (fiskegarn) til tørre
> flere kilometer fra vandet i 1400-tallet.
Navnet kan vel sagtens være ældre end første optegnelse?
Eliasen
"Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> wrote in message
news:425ae1e6$0$705$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>
>
> Navnet kan vel sagtens være ældre end første optegnelse?
>
Det kan det nemt, men jeg kan ikke forestille mig at byen/området allerede
skulle være navngivet under sidste istid.
--
Eliasen
Jonas Als
news:g5p6e.111337
>Ved et kik på et kort, vil
> man se, at de fleste bysamfund i Nordjylland ligger på kanten af morænen,
> altså på det tørre land. Prøv på et kort at se på byernes placering
> nordenfjords fra Hals mod vest, eller fra Limfjordens udmunding ved Egense
> og sydpå.
> Billedet er ganske klart. Disse byer var for størstedelens vedkommende
> bondebyer, og fiskeriet har ikke betydet alverden, hvis det overhovedet
> har
> eksisteret.
Jeg har desværre ikke et geologisk kort, men har som sagt boet i Vodskov -
og det er faktisk ret fladt fra fjorden ind mod byen. Hvis navnet er opstået
tidligere end de første optegnelser, kan der vel godt have været vand op til
stedet. Jeg så i en anden sammenhæng et kort, der viste, at fjorden i hvert
fald helt tilbage i 4000 f.v.t. har stået helt op til Hammer bakker.
Eliasen
"Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> wrote in message
news:425af404$0$655$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Jeg så i en anden sammenhæng et kort, der viste, at fjorden i hvert fald
> helt tilbage i 4000 f.v.t. har stået helt op til Hammer bakker.
>
Den køber jeg. Men jeg har stadig svært ved at forestille mig, at man skulle
have navngivet byen så langt tilbage.
--
Eliasen
Jonas Als
news:425af55b$0$79466$1472...@news.sunsite.dk...
Også jeg. Men kan stedet mon være navngivet engang før år 0, hvor
landhævningen stagnerede?
Torben Frandsen
> Det
> som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod
Herluf dog!
Torben
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Det som er mærkeligt, er jo at man hang sit vod
> Herluf dog!
Jeg har hang til at skrive sådan. Jeg ved godt at jeg læser
RO forkert:
2. *hænge* /vb./, hængte eller hang, [...]
og at jeg bør bruge:
1. *hænge* /vb./, hængte; hænge sig; hun hængte
frakken på knagen.
--
'rluf :·)
- med Høng til camembert og hang til ...
Poul Erik Jørgensen
news:425b8ca2$0$663$edfa...@dread16.news.tele.dk
> Også jeg. Men kan stedet mon være navngivet engang før år 0, hvor
> landhævningen stagnerede?
Er det ikke lidt lettere at holde fast i, at det betyder "våd skov" - så er
du fri for alle disse krumspring.
PEJ
Trond Engen
> Er det ikke lidt lettere at holde fast i, at det betyder "våd skov" - så er
> du fri for alle disse krumspring.
Nei, slike sammensatte navn kan vel neppe føres tilbake til før Kristi
fødsel i Danmark heller. Men er "våd" mulig? Når skjedde endringa /-t/ >
/-d/ i dansk (nordjysk)? Og /á/ > /å/?
Jonas Als
news:JqR6e.111651$Vf.41...@news000.worldonline.dk...
> "Jonas Als" <jals[snabela]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:425b8ca2$0$663$edfa...@dread16.news.tele.dk
>> Også jeg. Men kan stedet mon være navngivet engang før år 0, hvor
>> landhævningen stagnerede?
>
> Er det ikke lidt lettere at holde fast i, at det betyder "våd skov" - så
> er
> du fri for alle disse krumspring.
Jo, men det er også interessant at vide, hvorfor et navn er opstået, og ikke
blot hvad det betyder. Og så kan man vel blive nødt til at bevæge sig lidt
ud over sprogsystemet til den verden, det rent faktisk refererer til. ;-)
Når det er sagt, tror jeg heller ikke, vi kommer det nærmere her.