Jeg s� i en Bilka reklame, at en vare kunne "f�es i forskellige st�rrelser"
Jeg mener det hedder "f�s i forskellige st�rrelser!
Det er et udtryk jeg ofte ser skrevet som f�es - men er det korrekt - man m�
jo skrive p� s� mange forskellige m�der efterh�nden :o)
mvh. Per
> Jeg mener det hedder "f�s i forskellige st�rrelser!
>
> Det er et udtryk jeg ofte ser skrevet som f�es - men
> er det korrekt - man m� jo skrive p� s� mange
> forskellige m�der efterh�nden :o)
Det er forkert at inds�tte dette 'e'. Se evt RO � 29 (1a):
� 29. Verber p� trykst�rk vokal
(1) Pr�sens og infinitiv
Verber som i infinitiv ender p� en trykst�rk vokal,
falder i to hovedgrupper. I den ene (a) f�jes
endelserne -r og -s direkte til den trykst�rke vokal
uden at der indskydes et -e-. I den anden (b) kan
der indskydes et -e- foran -r og -s:
(a) Ord p� -e, -o, -�, -� eller -�
Verber der i infinitiv ender p� trykst�rkt
-e, -o, -�, -� eller -�, f�jer endelserne -r
og -s direkte til den trykst�rke vokal:
Det sner.
Jeg bor her.
Rugen dr�r.
De dybfrosne gr�nsager skal t�s op f�r brugen.
Bedre service f�s ikke.
Regnskabet m� g�s igennem en gang til.
Jeg har tidligere tilf�jet 'e' i ord som "f�s" og "g�s",
fordi jeg mente at det var en hj�lp til l�sningen,
men det har alts� v�ret forkert i mange �r. Det ser
ud til at det var forkert if�lge 1955-udgaven af RO
(retskrivningsordbogen).
--
Herluf :�)
> Jeg s� i en Bilka reklame, at en vare kunne "f�es i forskellige st�rrelser"
> Jeg mener det hedder "f�s i forskellige st�rrelser!
Det er korrekt.
> Det er et udtryk jeg ofte ser skrevet som f�es - men er det korrekt -
Nej.
> man m� jo skrive p� s� mange forskellige m�der efterh�nden :o)
Nej for helvede. Det er en myte. At fejlene breder sig, betyder
ikke at de er korrekte.
Indf�jelsen af et e har med generel usikkerhed og med
udtalevariationer at g�re. Der er nok nogen der udtaler "f�s" med
l�ngere vokal end "m�s", og det forleder den svage staver til at
tro at der skal et e ind.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
De er m�ske fra Vestsj�lland?
Per V
--
Vi vil have "Talking Horns" til Copenhagen Jazz Festival 2010!
http://www.youtube.com/watch?v=Ltv155M-8_U
> > Indf�jelsen af et e har med generel usikkerhed og med
> > udtalevariationer at g�re. Der er nok nogen der udtaler "f�s" med
> > l�ngere vokal end "m�s", og det forleder den svage staver til at
> > tro at der skal et e ind.
> De er m�ske fra Vestsj�lland?
Jeg t�nkte faktisk p� en jysk udtale med lidt langt �. Med
ekstrast�det lyder det mere som "f��s".
En g�s g�s efter. :-)
Jan
>> Regnskabet m� g�s igennem en gang til.
> En g�s g�s efter. :-)
Jeg ved ikke om den her er frit efter Halfdan
Rasmussen:
"Hvorfor skal der p� jorden g�s - n�r der i luften h�nge-m�s"
--
Herluf :�)
- send for�ldre med utilpassede
unger p� opdragelseslejrskole
G�lder det s� ikke for verber der ender p� i, y og u? Jeg t�nkte faktisk
forleden p� at skrive her i gruppen ang. skrivningen "befris", som jeg
syntes s� l�jerlig ud. Jeg ville skrive befries.
Er det alts� forkert med:
befris
sys
underkus ?
- hvor jeg uden t�ven ville inds�tte e (befries, syes, underkues).
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
>> Verber der i infinitiv ender p� trykst�rkt
>> -e, -o, -�, -� eller -�, f�jer endelserne -r
>> og -s direkte til den trykst�rke vokal:
> G�lder det s� ikke for verber der ender p� i, y og u?
> Jeg t�nkte faktisk forleden p� at skrive her i gruppen
> ang. skrivningen "befris", som jeg syntes s� l�jerlig ud.
> Jeg ville skrive befries.
> Er det alts� forkert med:
> befris
> sys
> underkus ?
>
> - hvor jeg uden t�ven ville inds�tte e (befries, syes,
> underkues).
Undskyld. Jeg citerede ikke *hele* paragraf 29.
Se hele � 29 her:
> G�lder det s� ikke for verber der ender p� i, y og u? Jeg t�nkte
> faktisk forleden p� at skrive her i gruppen ang. skrivningen
> "befris", som jeg syntes s� l�jerlig ud. Jeg ville skrive befries.
>
> Er det alts� forkert med:
> befris
> sys
> underkus ?
>
> - hvor jeg uden t�ven ville inds�tte e (befries, syes, underkues).
Befri vil jeg skrive befrir, befris, og sy vil jeg skrive syr, sys,
selvom det lader til at e'et er tilladt.
Det sidste er vel ikke s� sv�rt da navnem�de er 'underkue', s� vil jeg
formode at ordet beholder e'et i b�jningsformerne.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Ja, det gik lidt hurtigt.
Findes der overhovedet verber der ender p� u i navnem�de? Eller p� �?
(bortset vist fra "at b�" - hvor passivformen er ret sj�lden ;-)
Fx "at du".
Jan
> Findes der overhovedet verber der ender p� u i
> navnem�de?
Ja, at du.
> Eller p� �? (bortset vist fra "at b�" - hvor passivformen er
> ret sj�lden ;-)
At l�.
--
Herluf :�)
Jeg glemte lige denne (fra rugens k�nsliv): "at dr�".
--
Herluf :�)
> underkus ?
Verbet hedder "kue", s� e'et kan slet ikke undv�res.
> - hvor jeg uden t�ven ville inds�tte e (befries, syes, underkues).
RO:
befri vb., befri(e)r, befriede, befriet; befri(e)s.
sy vb., sy(e)r, syede, syet; sy(e)s.
Jeg vil dog h�vde - uden at have tidligere udgaver - at det har v�ret
tilladt iflg tidligere udgaver.
Har det ikke det, har det i hvert fald v�ret normalt at inds�tte e-et.
> Der er kommet en masse svar p� dit sp�rgsm�l, hvoraf det fremg�r at det ikke
> er korrekt i henhold til RO.
Og n�r det g�lder dansk stavning, findes der ligesom ikke andre
referencer noget kan v�re korrekt i henhold til.
> Jeg vil dog h�vde - uden at have tidligere udgaver - at det har v�ret
> tilladt iflg tidligere udgaver.
Desv�rre - du tager fejl. I den f�rste udgave af Retskrivningsordbogen
hed det ogs� "f�s".
> Har det ikke det, har det i hvert fald v�ret normalt at inds�tte e-et.
Det har det. For ca. 150 �r siden skrev S�ren Kierkegaard fx "at faae",
"at d�e", "man faaer", "vi faae" osv. Her er et eksempel fra 1849:
I Forholdet til Gud, hvor saadan Forskjel som: Mand-Qvinde forsvinder,
gj�lder for Manden som for Qvinden, at Hengivelse er Selvet, og at ved
Hengivelse faaes Selvet.
--
Jens Brix Christiansen
> Jeg vil dog h�vde - uden at have tidligere udgaver - at det har v�ret
> tilladt iflg tidligere udgaver.
Det var jo en god, afgr�nset opgave:
RO2001: f�s
RO1996: f�s
RO1986: f�s
RO1955: f�s
RO1923: faas
RO1918: faas
I de tre �ldste retskrivningsordb�ger fremg�r stavem�den af en paragraf i
retskrivningsvejledningen. 'Ordbog over det Danske Sprog' har ogs� kun �n
passivform, "faas".
--
Mvh. Peter
> Jeg vil dog h�vde - uden at have tidligere udgaver - at det har
> v�ret tilladt iflg tidligere udgaver.
Ingen tidligere udgaver af nogen Retskrivningsordbog.
Jeg har tidligere n�vnt at RO (siden 1955) aldrig har
haft 'e' i 'f�s'. Nu har jeg set efter de fire kilder til
ODS, som skriver 'faaes'. De er fra 1752, 1808, 1834
og 1907.
--
Herluf :�)
.............................
Flere har gjort opm�rksom p�, at det aldrig har v�ret norm efter RO at
inds�tte det lille e - det er jo herligt s�dan at f� svar p� tiltale.
S� jeg vil retirere herfra og blot n�vne, at jeg i det omfang jeg husker det
og ikke finder det usk�nt, fremover vil undlade brugen. I s�rdeleshed vil
jeg till�gge sk�nhedsv�rdien betydning -