På Frederiksberg
Uffe Holst
Jeg har selv boet på Frederiksberg, og jeg har mere end én gang studset
over denne brug af forholdsord, selvom den så absolut falder mig naturlig.
I dag i Berlinske Tidende læste jeg om metroringen "i København og på
Frederiksberg".
Hvordan kan det være, at det hedder "på Frederiksberg", når man vel i alle
andre sammenhænge anvender "i" i forbindelse med bynavne, f.eks. i
København, i Lyngby, i Århus, i Roskilde, i Ringkøbing, i Randers, i Skive
osv.
Er der andre byer, man bor "på"?
Vil sjællændere ude fra Lars Tyndskids mark uden nogen tilknytning til
københavnsområdet, fynboer, jyder og lignende også sige "på Frederiksberg",
eller vil de sige "i Frederiksberg"?
Lige uden for Sorø skulle der ligge en by, der også hedder Frederiksberg.
Når man bor i denne by, bor man så også "på Frederiksberg" eller bor man "i
Frederiksberg"?
--
Uffe Holst
Jette
Jeg tror at Frederiksberg i den forbindelse opfattes som en brokvarter,
altså en integreret del af byen København. At det rent faktisk er en
selvstændig bydel med egen borgmester etc. er en anden sag. Ved andre
brokvarterer i København taler man også om på, f.eks. på Østerbro, på
Nørrebro, på Vesterbro etc.
Dette er i øvrigt min første post i denne gruppe. Jeg har nu gennem længere
tid læst mange af jeres indlæg med interesse :-)
Mvh Jette
Torsten Poulin
> Uffe Holst <u...@post6.tele.dk> wrote:
>> Lige uden for Sorø skulle der ligge en by, der også hedder
>> Frederiksberg. Når man bor i denne by, bor man så også "på
>> Frederiksberg" eller bor man "i Frederiksberg"?
> Jeg tror at Frederiksberg i den forbindelse opfattes som en brokvarter,
> altså en integreret del af byen København.
Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby Bakke.
--
Torsten
Jette
> Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby Bakke.
Ok - så misforstod jeg spørgsmålet. Men mit bud vil da være, at man siger i
Frederiksberg, hvis man altså omtaler den by der ligger i nærheden af Sorø,
da den netop, i modsætning til Frederiksberg i København, opfattes som en
selvstændig by, og ikke bare som en del af en større by.
Mvh Jette
Herluf Holdt, 3140
> Uffe Holst wrote:
>> Lige uden for Sorø skulle der ligge en by, der også hedder
>> Frederiksberg. Når man bor i denne by, bor man så også "på
>> Frederiksberg" eller bor man "i Frederiksberg"?
Navnet på Sorø-forstaden Frederiksberg stammer ifølge
Stednavneordbogen fra det 19. århundrede. Formentlig
er forstaden opkaldt efter Frederiksberg i København.
> Jeg tror at Frederiksberg i den forbindelse opfattes som en
> brokvarter, altså en integreret del af byen København. At det rent
> faktisk er en selvstændig bydel med egen borgmester etc. er en anden
> sag. Ved andre brokvarterer i København taler man også om på, f.eks.
> på Østerbro, på Nørrebro, på Vesterbro etc.
Det med 'på' om brokvartererne lyder meget troværdigt.
> Dette er i øvrigt min første post i denne gruppe. Jeg har nu gennem
> længere tid læst mange af jeres indlæg med interesse :-)
Velkommen herhid! :·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Jakob T. Eriksen
"Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:L4.C4.WV2RCO...@post6.tele.dk...
>
>
> Er der andre byer, man bor "på"?
Jeg hører af og til folk sige "på Skagen". Jeg ved ikke om det er en lokal
variant; jeg kunne i hvert fald ikke selv finde på at sige det.
-Jakob
Ole Andersen
> Jeg hører af og til folk sige "på Skagen". Jeg ved ikke om det er en lokal
> variant; jeg kunne i hvert fald ikke selv finde på at sige det.
Tværtom.
Københavnere tager 'på Skagen' (og så er de 'på Skagen'), ordentlige
mennesker tager til Skagen (og så er vi 'i Skagen').
:-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Calvin: "Verbing weirds language."
Hobbes: "Maybe we can eventually make language a complete impediment
to understanding."
vadmand
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:c9258c$6kr$1...@news.cybercity.dk...
> Jakob T. Eriksen wrote:
>
> > Jeg hører af og til folk sige "på Skagen". Jeg ved ikke om det er en
lokal
> > variant; jeg kunne i hvert fald ikke selv finde på at sige det.
>
> Tværtom.
> Københavnere tager 'på Skagen' (og så er de 'på Skagen'), ordentlige
> mennesker tager til Skagen (og så er vi 'i Skagen').
> :-)
>
Skagen" og "i Skagen" som "i Skagen by"? Sådan ville jeg i hvert fald bruge
det.
Jeg har læst, at det for år tilbage blev hævdet, at da Island blev
elvstændigt, skulle man sig "i" i stedet for "på" Island.
Per V.
Torsten Poulin
> Jeg har læst, at det for år tilbage blev hævdet, at da Island blev
> elvstændigt, skulle man sig "i" i stedet for "på" Island.
Noget man åbenbart ikke har taget sig meget af á Ísland.
--
Torsten
thomas t
> Jeg har læst, at det for år tilbage blev hævdet, at da Island blev
> elvstændigt, skulle man sig "i" i stedet for "på" Island.
Jeg tror, jeg var over femogtyve, da jeg første gang hørte en
ikke-sprogudfordret sige "i Grønland".
Herluf Holdt, 3140
> Jakob T. Eriksen wrote:
>> Jeg hører af og til folk sige "på Skagen".
> Københavnere tager 'på Skagen' (og så er de 'på Skagen'),
> ordentlige mennesker tager til Skagen (og så er vi 'i Skagen').
> :-)
Netop!
Hver gang 'på Skagen' har været oppe her i d.k.s., har jeg
svaret at jeg synes det er en rædsom "københavneristisk"
formulering.
Den skulle I skagboere ikke finde jer i!
--
'rluf :·)
- det hedder også i Island og i Grønland.
Jakob T. Eriksen
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2hjkpjF...@uni-berlin.de...
Á Íslandi - hvis man er på Island, bruges dativ.
-Jakob
Torsten Poulin
> Á Íslandi - hvis man er på Island, bruges dativ.
Javist, men jeg kunne ikke helt få mig selv til at hægte endelsen
på nu hvor resten af sætningen var på dansk.
--
Torsten
Peter Weis
> Lige uden for Sorø skulle der ligge en by, der også hedder
> Frederiksberg. Når man bor i denne by, bor man så også "på
> Frederiksberg" eller bor man "i Frederiksberg"?
Kan det have med endelsen at gøre?
Man kan bo (gå/spise/befinde sig) på et bjerg. Det samme gør sig
gældende for broer, som i Vesterbro, Nørrebro etc.
mvh
Peter
Tom Wagner
"Jette" <jetteRE...@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:40b484fc$0$168$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> > Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby Bakke.
> Ok - så misforstod jeg spørgsmålet.
Det tror jeg ikke, du gjorde. Så vidt jeg kan se, var der to spørgsmål - du
svarede på det første.
Hilsen Tom
Hans Poulsen
>
> Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby Bakke.
Må jeg anbefale Torsten PoUlin at læse Uffe Holsts indlæg nok en gang
- og så eventuelt stikke Jette en undskyldning.
>Hvordan kan det være, at det hedder "på Frederiksberg", når man vel i alle
>andre sammenhænge anvender "i" i forbindelse med bynavne, f.eks. i
>København, i Lyngby, i Århus, i Roskilde, i Ringkøbing, i Randers, i Skive
>osv.
Den med brokvarterene tror jeg ikke på.
FrederiksBERG - berg = bjerg, og så giver "på" sig selv.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Henning Makholm
> "Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> wrote:
> > "på Frederiksberg" eller bor man "i Frederiksberg"?
> Kan det have med endelsen at gøre?
Endelsen har stensikkert *noget* med det at gøre, men den udgør ikke
en hel forklaring. Man kunne jo aldrig finde på at sige "på Esbjerg",
"på Vildbjerg".
--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"
Torsten Poulin
> Må jeg anbefale Torsten PoUlin at læse Uffe Holsts indlæg nok
> en gang.
Det har jeg gjort efter jeg så Tom Wagners indlæg. Jeg læste
Uffes indlæg forkert. Ulykken er til at overse.
Er der nogen særlig grund til at du skriver mit navn som du gør?
--
Torsten
Per Rønne
> Jeg har selv boet på Frederiksberg, og jeg har mere end én gang studset
> over denne brug af forholdsord, selvom den så absolut falder mig naturlig.
> I dag i Berlinske Tidende læste jeg om metroringen "i København og på
> Frederiksberg".
> Hvordan kan det være, at det hedder "på Frederiksberg", når man vel i alle
> andre sammenhænge anvender "i" i forbindelse med bynavne, f.eks. i
> København, i Lyngby, i Århus, i Roskilde, i Ringkøbing, i Randers, i Skive
> osv.
Frederiksberg er ikke en by men en bydel der som følge af historiens
gunst også er en kommune. Frederiksberg ligger i øvrigt lige som
Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro lige på den anden side af en
»bro« ud fra Københavns bymure. Mon ikke det er forklaringen?
Men brugen af »på Frederiksberg« kan nu godt give lidt anledning til en
snak om den politisk korrekte udskiftning af »på« med »i«, når vi
snakker om Irland, Island, Grønland, Philippinerne ...
--
Per Erik Rønne
Ivar Hesselager
fjerne tider fastlagde præposistionen foran stednavnet, var ikke logisk.
De taler jysk i Rødkærs- , Ho- og Bjerringbro og københavnsk på Nørre- og
Vester-bro.
Man kan opfatte det som udslagsgivende, om den rumlige fornemmelse, som er
knyttet til stedet, er omsluttet af noget (så det hedder i)
eller om den omslutter noget (så det skal hedde på). I en kælder/på et
loft. I en gade/på en vej. I en dal/på et bjerg.
Denne "fornemmelsesmetode" har en vis forklaringskraft: På Frederiksberg, på
Christianshavn, på Vesterbro og på Trøjborg fordi disse omslutter centrum
eller "Midtbyen", som vi siger i Århus. I Frederikshavn, i Bjerringbro og
i Fredensborg, fordi de er byer i deres egen ret.
"På Skagen" og "i Skagen" henviser ikke til samme lokalitet. "I" fornemmes
som inde i byen, der omslutter dig. "På" bringer os op på toppen af det
hele, med Råbjerg Mile, vippefyret og Grenen. "På Skagen" er så ganske
rigtigt set på en vis afstand, og det er vel kun naturligt at københavnere
har det sådan med Skagen.
mvh Ivar
"Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:L4.C4.WV2RCO...@post6.tele.dk...
Uffe Holst
In an article of 25 May 2000 Torsten Poulin wrote:
> Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby Bakke.
Nej, nu lidt begge dele. Hvorfor "på" i forbindelse med Frederiksberg ved
Valby Bakke, og bruges "i" i forbindelse med Frederiksberg ved Sorø. Så
faktisk går mit spørgsmål på begge dele, selvom jeg måske ikke fik det
sådant formuleret.
--
Uffe Holst
Uffe Holst
In an article of 25 May 2000 Hans Poulsen wrote:
> Den med brokvarterene tror jeg ikke på.
>
> FrederiksBERG - berg = bjerg, og så giver "på" sig selv.
Ja, men i forbindelse alle andre berger og bjerge bruges jo "i".
En af mine venner foreslog, at det er fordi Frederiksberg (Kommune) er en ø
i København (-s Kommune), og man bor "på" en ø, men ... Den forklaring er
nok endnu længere ude end bjerget.
--
Uffe Holst
Uffe Holst
In an article of 25 May 2000 Per Rønne wrote:
> Frederiksberg er ikke en by men en bydel der som følge af historiens
> gunst også er en kommune. Frederiksberg ligger i øvrigt lige som
> Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro lige på den anden side af en
> »bro« ud fra Københavns bymure. Mon ikke det er forklaringen?
Det er da en forklaring. Men Frederiksberg har jo ikke altid været en
bydel. Engang var det vel en landsby, var det ikke? Jeg må indrømme, at jeg
ikke kender så meget til byudviklingen, så jeg ved ikke, hvornår
Frederiksberg opstod. Er det mon så gået fra "i Frederiksberg" til "på
Frederiksberg", efterhånden som det blev en mere og mere integreret del af
hovedstaden?
--
Uffe Holst
Mette
news:c96423a7.04052...@posting.google.com...
På samme måde som hvis man bor 'i' England, og 'på' eller 'i' Grønland!?
Begge de nævnte lande er en ø, som man normalt bor på, men man bor i et
land.
mvh
Mette
Mette
news:b4.X4.XV2pAj...@post6.tele.dk...
Den gamle sang om at "det var på Frederiksberg, det var i maj ..." rinder
mig i hu. Jeg synes det må være passende at holde sig til *den* sproglige
formulering :-)
mvh
Mette
Per Rønne
Frederiksberg ved Sorø har ikke ligget lige på den anden side af
Københavns bymur, og man skulle ikke over en bro for at komme dertil.
Frederiksberg i København indgår ganske simpelt som en af byens fem
brokvarterer.
--
Per Erik Rønne
Torsten Poulin
> Frederiksberg ved Sorø har ikke ligget lige på den anden side
> af Københavns bymur, og man skulle ikke over en bro for at
> komme dertil.
En bro er ikke bare en bro. Det er også vejbelægningen. Jf.
brolægning, brosten og stenbroen.
--
Torsten
Lars Fischer
> Det er da en forklaring. Men Frederiksberg har jo ikke altid været en
> bydel. Engang var det vel en landsby, var det ikke?
Det er faktisk lidt tvivlsomt om Frederiksberg nogensinde har været en
selvstændig landsby. Frederiksberg er vel historisk set først og fremmest
et slot, hvor kongen boede om sommeren (når byen blev for usund og
ildelugtende). "Landsbyen" Frederiksberg opstod rundt om slottet - det er
tvivlsomt om der var en landsby her før slottet kom. Valby, Vanløse og
Solbjerg har derimod været der som landsbyer i gammel tid. Solbjerg er idag
en del af Frederiksberg. Jeg tror ikke der er tvivl om, at slottet kom til
at give navn til hele del byområde der opstod, da byen voksede ud i
tomrummet mellem København, Valby, Vanløse og Damhussøen.
Måske kommer sprogbrugen "på" fra slottet. Kongen tog vel ud og boede *på*
Frederiksberg om sommeren - lissom dronningen nu om dage tage op og bor
*på* Fredensborg. Området omkring slottet var tilsvarende i en periode et
yndet udflugtsmål for københavnerne. Når man tog en dag på landet, til
selskab på en lystgård (eller -slot), så tog man gerne *på* Frederiksberg
(f.eks. i det vi idag kalder Søndermarken), som jo var fint fordi kongen
holdt sine have-selskaber på slottet.
/Lars
vadmand
"Mette" <nob...@popx.dk> skrev i en meddelelse
news:2hlrc4F...@uni-berlin.de...
de skulle more sig. Kan det have noget med det at gøre?
De gik i øvrigt også "på Tivoli".
Per V.
Per Rønne
> På samme måde som hvis man bor 'i' England, og 'på' eller 'i' Grønland!?
> Begge de nævnte lande er en ø, som man normalt bor på, men man bor i et
> land.
England er nu altså ikke en ø, men et land som hovedsagelig ligger på en
stor ø, hvor der dog også ligger yderligere to lande: Wales og Skotland.
På dansk hedder det »på« Grønland og »på« Island. PC har dog fået formen
»i« Grønland mv udbredt.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Frederiksberg i København indgår ganske simpelt som en af byens
> fem brokvarterer.
Vi er i d.k.s. -
Så må jeg gerne, til en ikke-nytilkommen deltager, foreslå:
"/et/ af byens fem ..."
--
'rluf
Per Rønne
Frederiksberg er skam ikke en oprindelig landsby. Men et slot,
»Frederiksberg Slot«, som i 1699 blev bygget som kongeligt sommerhus.
Der lå vistnok en landsby i forvejen, men den blev jævnet med jorden, og
havde naturligvis et helt andet navn. »Frederiksberg« er ganske simpelt
opkaldt efter kong Frederik IV.
Måske er det derfor vi har formen »på Frederiksberg«. Vi siger jo også
»på Kronborg«, »på Christiansborg«, »på Sophienberg Slot«. Ja,
sidstnævnte er et gammelt kongeligt slot, der i dag ejes af
Gymnasieskolernes Lærerforening, som bl.a. bruger det til
kursusvirksomhed.
Et opslag på Lademanns Leksikon [ja, det bedste edb-baserede på dansk]
afslører at den nedlagte landsby hed Solbjerg [nu navnet på en
metrostation].
--
Per Erik Rønne
Peter Weis
> Måske kommer sprogbrugen "på" fra slottet. Kongen tog vel ud og
> boede *på* Frederiksberg om sommeren - lissom dronningen nu om
> dage tage op og bor *på* Fredensborg. Området omkring slottet var
Sjovt nok siger man dog i Fredensborg, når man refererer til byen.
mvh
Peter
ML-78
> På dansk hedder det »på« Grønland og »på« Island.
Kun hvis man taler om øerne og ikke landene.
> PC har dog fået formen
> »i« Grønland mv udbredt.
Det har ikke noget med PC at gøre. Man bor altid "i" et land og "på" en
ø.
ML-78
Henning Makholm
> England er nu altså ikke en ø, men et land som hovedsagelig ligger på en
> stor ø, hvor der dog også ligger yderligere to lande: Wales og Skotland.
Men man siger stadig "i", ikke "på", Storbritannien.
--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."
Per Rønne
Nej, det er nemlig PC. Der er en lang tradition for at visse lande
omtales med et »på«, hvilket historisk naturligvis har noget at gøre med
at de har været opfattet som øer eller øgrupper.
Så på Grønland, på Island, på Irland, på Philippinerne, på Malta, på
Cypern, på Taiwan/Formosa, på Cuba, ...
Men i Storbritannien og i Japan.
--
Per Erik Rønne
thomas t
Jeg havde levet en hel del år, før jeg hørte nogen sige "i Grønland"
istedetfor på.
Per Rønne
> Scripsit sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne)
>
> > England er nu altså ikke en ø, men et land som hovedsagelig ligger på en
> > stor ø, hvor der dog også ligger yderligere to lande: Wales og Skotland.
>
> Men man siger stadig "i", ikke "på", Storbritannien.
Hvilket blot tydeliggør at sproget ikke opfører sig helt »logisk«.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Henning Makholm wrote:
>> Scripsit (Per Rønne)
>>> England er nu altså ikke en ø, men et land som hovedsagelig
>>> ligger på en stor ø, hvor der dog også ligger yderligere to lande:
>>> Wales og Skotland.
>> Men man siger stadig "i", ikke "på", Storbritannien.
> Hvilket blot tydeliggør at sproget ikke opfører sig helt »logisk«.
Hvor mangler du den logik? Man siger "i" lande og "på" øer.
*Øen Storbritannien* er et geografisk begreb. (Verdens 8.
største ø). Den ø består af de tre lande England, Wales og
Skotland. Hvis man har brug for det, kan man sige "på" om
øen, når man mener det geografiske begreb.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Per Rønne
Men det gør »man« altså ikke.
--
Per Erik Rønne
Sebastjan in Malta
>
> [.....]
>
> Frederiksberg er ikke en by men en bydel der som følge af historiens
> gunst også er en kommune. Frederiksberg ligger i øvrigt lige som
> Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro lige på den anden side af en
> »bro« ud fra Københavns bymure. Mon ikke det er forklaringen?
>
fra Københavns Vesterport i retning mod Roskilde. Man kunne bo "på
Vesterbro", f.eks. "Vesterbro nr. 34". Oehlenschläger blev født i et
hus på Vesterbro.
Efter voldenes fald i 1850erne gik betegnelsen umærkeligt over til at
anvendes om den bebyggelse som voksede op på begge sider af "broen".
Beboerne i sidegaderne sagdes defor også at bo "på Vesterbro".
Den oprindelige Vesterbro fik som bekendt navnet Vesterbrogade.
Ganske tilsvarende gælder Nørre-, Øster- og (formentlig) Amagerbro.
Ovenstående forklaring støtter sig på talrige steder i litteraturen
fra før 1850. (ODS tager valent på hvordan "Bro" er kommet til at
betegne en københavnsk bydel.)
Sebastjan
David Rasmussen
>
> Ganske tilsvarende gælder Nørre-, Øster- og (formentlig) Amagerbro.
>
Amagerbro som også kaldes Sønderbro. Egentligt underligt at det ikke er
den normale betegnelse, nu da den er mere regulær.
/David
Peter Weis
> Nej, det er nemlig PC. Der er en lang tradition for at visse lande
> omtales med et »på«, hvilket historisk naturligvis har noget at
> gøre med at de har været opfattet som øer eller øgrupper.
>
> Så på Grønland, på Island, på Irland, på Philippinerne, på Malta,
> på Cypern, på Taiwan/Formosa, på Cuba, ...
Lige præcist "på Irland" har jeg aldrig hørt.
mvh
Peter
Finn Guldmann
> Hvor mangler du den logik? Man siger "i" lande og "på" øer.
> *Øen Storbritannien* er et geografisk begreb. (Verdens 8.
> største ø). Den ø består af de tre lande England, Wales og
> Skotland. Hvis man har brug for det, kan man sige "på" om
> øen, når man mener det geografiske begreb.
>
Man kan bo 'på' "De britiske Øer", men enten 'i' England, 'i' Skotland
eller 'i' Wales. Bor man et af ovenstående steder, eller 'i' Nordirland,
bor man 'i' Storbritannien
Har heller ikke før hørt at man kan bo 'på Irland.
--
MVH Finn Der vil forsøge at samle links til alle de
Sjatbilleder der ligger på nettet. Så har du billeder på din side
som vi andre må se, så send mig et link, så skal jeg forsøge
at holde en side opdateret.
Froggy
> ML-78 <dsl7...@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote:
[klip]
>> Det har ikke noget med PC at gøre. Man bor altid "i" et land og "på"
>> en ø.
>
> Nej, det er nemlig PC. Der er en lang tradition for at visse lande
> omtales med et »på«, hvilket historisk naturligvis har noget at gøre
> med at de har været opfattet som øer eller øgrupper.
>
> Så på Grønland, på Island, på Irland, på Philippinerne, på Malta, på
> Cypern, på Taiwan/Formosa, på Cuba, ...
>
> Men i Storbritannien og i Japan.
Ledte på Google efter en hel bestemt side, som jeg så fornylig - men
uden held...
- jeg fandt dog denne i stedet: http://www.dsn.dk/oss_faq.htm
- der står:
"Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det
traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og
denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er
imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over
for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt
anerkender at de to øer er selvstændige områder."
Det er i øvrigt uhyggeligt hvis man Googler efter kombinationen " "på
Grøndland" and "i Grønland" ", der kommer ca. 2.130 eksempler på sider,
hvor begge dele er brugt mere eller mindre systematisk. Bare at se den
korte tekst i de første 10 hits viser tydelige tegn på inkonsekvens.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Per Rønne
> Har heller ikke før hørt at man kan bo 'på Irland.
Måske er jeg påvirket af mit engelske bifag {og englænderne har
naturligvis samme forhold til Irland som vi har til Island}, men selv
rent formelt omfatter Republikken Irland ikke hele øen, så hvis man skal
snakke om øen som sådan så er det vel i hvert fald »på Irland«.
--
Per Erik Rønne
Froggy
[klip]
> Mon ikke snarere det er sådan, at mange opfatter "på Skagen" som "på
> halvøen Skagen" og "i Skagen" som "i Skagen by"? Sådan ville jeg i
> hvert fald bruge det.
Det er også den korrekte fortolkning, men mange blander begreberne
sammen.
- og helt korrekt hedder halvøen altså (lokalt) "Grenen" og (officielt)
"Skagens Gren"
Skagens turistkontor beskriver det i deres brochue på følgende maleriske
facon:
"Når du står på Skagens Gren, den nordligste spids af det europæiske
fastland, vil du opleve de to have mødes og opdage at netop her er
himmelhvælvingen højere og bredere end noget andet sted."
I en anden brochure, der dækker hele Nordjylland står der:
"Skagens Gren har en næsten magisk tiltrækning og besøges årligt af over
1 million gæster fra nær og fjern, og hører man ordet Skagen, er Grenen
og de kilometerlange sandstrande, noget af det første der tænkes på.
Grenen rundes årligt af over 100.000 skibe tæt på kysten - et flot syn i
al slags vejr."
- det er et godt eksempel på blandingen af navnene "Skagens Gren" og
"Grenen" - man starter 'officielt', men slår så over i 'lokalsprog'
Henning Makholm
> Skagens turistkontor beskriver det i deres brochue på følgende maleriske
> facon:
> "Når du står på Skagens Gren, den nordligste spids af det europæiske
> fastland,
Det troede jeg var et sted i Nordnorge?
--
Henning Makholm "Jeg kunne ikke undgå at bemærke at han gik på hænder."
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Uffe Holst <u...@post6.tele.dk> wrote:
>> Nej, nu lidt begge dele. Hvorfor "på" i forbindelse med Frederiksberg ved
>> Valby Bakke, og bruges "i" i forbindelse med Frederiksberg ved Sorø. Så
>> faktisk går mit spørgsmål på begge dele, selvom jeg måske ikke fik det
>> sådant formuleret.
>
>Frederiksberg ved Sorø har ikke ligget lige på den anden side af
>Københavns bymur, og man skulle ikke over en bro for at komme dertil.
>
>Frederiksberg i København indgår ganske simpelt som en af byens fem
>brokvarterer.
Der er også den særhed ved Frederiksberg at navnet først var navnet på
et slot (som for resten ligger her endnu), og at det derfor var
almindeligt at sige: "Kongen bor på Frederiksberg for tiden."
Efterhånden tog den by(del) der voksede op ved slottet, slottets navn.
Det kan jo hænde, men det er rent spekulation fra min side, at
udtrykket "på Frederiksberg" smittede af på by(del)en.
Jeg må se at finde ud af om jeg kan finde noget definitivt i de
lokalhistoriske værker på biblioteket. Det er næsten pinligt at jeg
ikke har gjort det før; det er henved 21 år siden jeg flyttede til
Frederiksberg.
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Frederiksberg er skam ikke en oprindelig landsby. Men et slot,
>»Frederiksberg Slot«, som i 1699 blev bygget som kongeligt sommerhus.
>Der lå vistnok en landsby i forvejen, men den blev jævnet med jorden, og
>havde naturligvis et helt andet navn. »Frederiksberg« er ganske simpelt
>opkaldt efter kong Frederik IV.
>
>Et opslag på Lademanns Leksikon [ja, det bedste edb-baserede på dansk]
>afslører at den nedlagte landsby hed Solbjerg [nu navnet på en
>metrostation].
Det er også navnet på et af Frederiksbergs 10 kirkesogne med
tilhørende kirke, men det er en genoplivelse af navnet som er ca. 100
år gammel.
Der er den ekstra krølle på historien at Solbjerg blev nedlagt
allerede i 1620'erne, fordi det jordområde som nu udgør Frederiksberg
Kommune, blev inddraget som krongods til Københavns Ladegård.
Frederiksberg Kommunes hjemmeside beretter om det her:
I 1651 opstod der en ny landsby da Ladegården blev opgivet og nedlagt.
Denne landsby hed først Ny Amager, og den var befolket med hollandske
bønder fra Amager. Landsbygaden er den nuværende Allegade, og der er
en sidevej der hedder Hollændervej.
Det første skridt til Frederiksberg Slot var faktisk en gård i den nye
landsby som dronningen anskaffede til sine døtre i 1661. Den blev
senere overdraget til Kronprins Frederik (IV). Den lå for enden af
Frederiksberg Allé på Frederiksberg Runddel. To af husene fra dengang
ligger der endnu.
Ny Amager brændte i 1697, og ved den anledning inddrog kongen jorden,
så landsbyen mistede sit eksistensgrundlag. Frederiksberg Slot (det
nuværende) blev så opført fra 1699, og de genopførte huse i Ny Amager
fik ikke karakter af landsby ret længe, men blev brugt som boliger for
rige københavnere. Den kirke der blev opført i 1736 (som også ligger
der endnu) var heller ikke nogen almindlig landsbykirke.
Derved blev grunden lagt til den forstad som nu er en integreret bydel
i København, omend vi med stor lokalpatriotisk iver fastholder vores
status som selvstændig kommune. Nemlig!
thomas t
> I 1651 ... Landsbygaden er den nuværende Allegade, og der er en sidevej der
> hedder Hollændervej.
>
(!) -Igen en gade, der ikke hedder noget med "Hollands-" men "Hollænder-".
...
> ... omend vi med stor lokalpatriotisk iver fastholder vores status som
> selvstændig kommune. Nemlig!
>
Min far havde for nogle år siden en turistguide over Danmark med sig hjem
fra Italien, tror jeg det var.
-han morede sig over, at, i en liste over byer i DK ordnet efter størrelse,
indtog "Frederiksberg" en flot høj placering. (der var ikke noget, der tød
på, at guideskribenten vidste at byen Frederiksberg ikke er sådan lige til
at adskille fra byen København).
Per Rønne
> Scripsit "Froggy" <fro...@ofir.dk>
>
> > Skagens turistkontor beskriver det i deres brochue på følgende maleriske
> > facon:
> > "Når du står på Skagens Gren, den nordligste spids af det europæiske
> > fastland,
>
> Det troede jeg var et sted i Nordnorge?
Formelt har du naturligvis ret i at den europæiske kontinents nordligste
del er Nordkap, men som regel regnes den skandinaviske halvø [inkl
Finland, Karelen og Kolahalvøen ?] ikke med dertil.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Min far havde for nogle år siden en turistguide over Danmark med sig hjem
> fra Italien, tror jeg det var.
> -han morede sig over, at, i en liste over byer i DK ordnet efter størrelse,
> indtog "Frederiksberg" en flot høj placering. (der var ikke noget, der tød
> på, at guideskribenten vidste at byen Frederiksberg ikke er sådan lige til
> at adskille fra byen København).
Det skyldes jo at ikke alle skelner mellem »kommune« og »by«.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> -han morede sig over, at, i en liste over byer i DK ordnet efter
> størrelse, indtog "Frederiksberg" en flot høj placering. (der var
> ikke noget, der tød på, at guideskribenten vidste at byen
> Frederiksberg ikke er sådan lige til at adskille fra byen København).
Jeg kan godt lide din bøjning "tød".
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Ole Andersen
> Formelt har du naturligvis ret i at den europæiske kontinents nordligste
> del er Nordkap, men som regel regnes den skandinaviske halvø [inkl
> Finland, Karelen og Kolahalvøen ?] ikke med dertil.
Hvis reglen er sådan, hvor du kommer, kommer du vist i de forkerte kredse.
Og derudover ligger Skagen jo ikke på kontinentet, men på en ø. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #58: If willingness to get out of the way is taken as a measure
of IQ, then very few companies have yet wised up.
- Cluetrain Manifesto
Herluf Holdt, 3140
> Og derudover ligger Skagen jo ikke på kontinentet, men på en ø. :-)
Rigtigt. I hvert fald siden 1825, hvor en storm pludselig
gjorde Fyn til Danmarks tredjestørste ø, og dannede
Nørrejyske Ø.
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
> > > "Når du står på Skagens Gren, den nordligste spids af det europæiske
> > > fastland,
> > Det troede jeg var et sted i Nordnorge?
> Formelt har du naturligvis ret i at den europæiske kontinents nordligste
> del er Nordkap,
Så vidt jeg ved ligger også Nordkapp på en ø.
> men som regel regnes den skandinaviske halvø [inkl Finland, Karelen
> og Kolahalvøen ?] ikke med dertil.
I selv da må det nordligste punkt på det tilbageværende europæiske
fastland enten være et sted på Ruslands nordkyst et sted mellem
Kolahalvøen og nordenden af Ural. (Subsidiært i Estland et sted, hvis
man af princip betragter hele Rusland som ikke-europæisk).
--
Henning Makholm "I always thought being *real* sad
would be *cooler* than acting *fake*
sad, but it's not. It's not cool at *all*."
thomas t
> Jeg kan godt lide din bøjning "tød".
> :·)
Jeg høg mig også selv over den.
Hans Poulsen
> Ole Andersen skrev:
> > Og derudover ligger Skagen jo ikke på kontinentet, men på en ø. :-)
>
> Rigtigt. I hvert fald siden 1825, hvor en storm pludselig
> gjorde Fyn til Danmarks tredjestørste ø, og dannede
> Nørrejyske Ø.
> :·)
Må en vendelbo, der i snart 50 år har haft opholds- og
arbejdstilladelse
i hovedstadsområdet forsigtigt spørge, hvad Nørrejyske Ø er for en
størrelse?
Nørrejylland er som bekendt det jyske område nord for Kongeaaen, og et
andet begreb hedder Nordjylland, som - vistnok - er den del af
Jylland, der ligger nord for Randers. Men Nørrejyske Ø?
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" wrote:
>> Rigtigt. I hvert fald siden 1825, hvor en storm pludselig
>> gjorde Fyn til Danmarks tredjestørste ø, og dannede
>> Nørrejyske Ø.
> Må en vendelbo, der i snart 50 år har haft opholds- og
> arbejdstilladelse i hovedstadsområdet forsigtigt spørge,
> hvad Nørrejyske Ø er for en størrelse?
Den størrelsen er de 4686 km² landareal, der ligger nord for
Limfjorden. Det blev til en ø, efter at en storm i 1825 gjorde
fjorden til et egentligt "sund". Og derfor rykkede Fyn ned på
tredjepladsen med sine 2985 km².
Jeppe Stig Nielsen
>
> eller 'i' Nordirland,
> bor man 'i' Storbritannien
>
> Har heller ikke før hørt at man kan bo 'på Irland.
Jeg kommer til at tænke på det lidt underlige »i Nordsjælland«. Det
hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Mon ikke snarere det er sådan, at mange opfatter "på Skagen" som "på
> > halvøen Skagen" og "i Skagen" som "i Skagen by"? Sådan ville jeg i
> > hvert fald bruge det.
>
> Det er også den korrekte fortolkning, men mange blander begreberne
> sammen.
> - og helt korrekt hedder halvøen altså (lokalt) "Grenen" og (officielt)
> "Skagens Gren"
Der er jo dels Grenen som er det lille område fyldt med turister aller-
yderst, nord for Skagen by, dels hele den landtange der strækker sig
over cirka 20 kilometer fra omkring Ålbæk. Den sidste landtange hedder
så vidt jeg véd, Skagens Odde eller Skagen Odde.
Men naturligvis kan Skagen kun være byen, og det kan kun hedde »i
Skagen«.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Formelt har du naturligvis ret i at den europæiske kontinents nordligste
> del er Nordkap,
Der er vist noget med at det punkt som turisterne strømmer til, faktisk
ikke er det nordligste. Det nordligste hedder Knivskjellodden og ligger
ikke langt derfra.
I øvrigt er Grenen heller ikke det nordligste punkt i Jylland. Det nord-
ligste punkt i Jylland kommer man til ved fra Grenen at følge Skagerrak-
kysten et par kilometer (hvad man let ser på et kort).
Froggy
> Torsten Poulin <t_usen...@hotmail.com> wrote in message
> news:<2hje1eF...@uni-berlin.de>...
>>
>> Uffes spørgsmål går på lokaliteten ved Sorø, ikke den ved Valby
>> Bakke.
>
>
> Må jeg anbefale Torsten PoUlin at læse Uffe Holsts indlæg nok en gang
> - og så eventuelt stikke Jette en undskyldning.
>
>> Hvordan kan det være, at det hedder "på Frederiksberg", når man vel
>> i alle andre sammenhænge anvender "i" i forbindelse med bynavne,
>> f.eks. i København, i Lyngby, i Århus, i Roskilde, i Ringkøbing, i
>> Randers, i Skive osv.
>
>
> Den med brokvarterene tror jeg ikke på.
>
> FrederiksBERG - berg = bjerg, og så giver "på" sig selv.
Hvordan vil du så forklares, at der bor folk "i Tingbjerg" ved
København?
I gammel tid tog 'de kloge hoveder' ganske vist "ud på Tingbjerg", når
vigtige sager skulle diskuteres og afgøres, men i dag bor man altså "i".
Peter Weis
> Den størrelsen er de 4686 km² landareal, der ligger nord for
> Limfjorden. Det blev til en ø, efter at en storm i 1825 gjorde
> fjorden til et egentligt "sund". Og derfor rykkede Fyn ned på
> tredjepladsen med sine 2985 km².
Men det areal er da ikke jysk.
mvh
Peter
Ole Andersen
> Må en vendelbo, der i snart 50 år har haft opholds- og
> arbejdstilladelse
> i hovedstadsområdet forsigtigt spørge, hvad Nørrejyske Ø er for en
> størrelse?
Den ø, der ligger nord for Limfjorden.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
'En del kristne er mere kristne end de er mennesker.'
- Carl Erik Soya, Indfald og udfald
Sebastjan in Malta
>
> Jeg kommer til at tænke på det lidt underlige »i Nordsjælland«. Det
> hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
>
Heibergs skuespil Valgerda (1847), som foregår på "en Herregaard i
Sjælland". Ligeledes ofte hos H.C. Andersen.
Påfaldende er det at man på svensk vistnok altid siger "på Jylland".
Sebastjan
Froggy
I turistmæssig sammenhæng har vi faktisk begrebet "Region Midt-Nord",
netop fordi "Nordjylland" ofte _kun_ opfattes som det, der ligger nord
for Klisterkanalen, hvorimod arealet "Nordjyllands Amt" jo burde kunne
modbevise den opfattelse.
Da vi boede i Hobro (i Nordjyllands Amt), lå Nordjylland (i hvert fald
for de indfødte himmerlændinge) også helt klart nord for Aalborg. Det
opfattes derimod forskelligt her i Viborg Amt, hvor vi bor nu. Nogen
siger "Nå, så kommer I fra Nordjylland" mens andre siger "Nå, oppe eller
over i Himmerland" (helt lokalt: "nå, ovre fra Himmerlandssiden a'").
vadmand
"Peter Weis" <p.w...@email.dk.slet> skrev i en meddelelse
news:Xns94F8559DC78...@127.0.0.1...
Per V.
Tom Wagner
"Jeppe Stig Nielsen" <ma...@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:40B7C2DA...@jeppesn.dk...
> Jeg kommer til at tænke på det lidt underlige »i Nordsjælland«. Det
> hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
Hilsen Tom
Froggy
> Per Rønne wrote:
>>
>> Formelt har du naturligvis ret i at den europæiske kontinents
>> nordligste del er Nordkap,
>
> Der er vist noget med at det punkt som turisterne strømmer til,
> faktisk ikke er det nordligste. Det nordligste hedder Knivskjellodden
> og ligger ikke langt derfra.
>
> I øvrigt er Grenen heller ikke det nordligste punkt i Jylland. Det
> nord- ligste punkt i Jylland kommer man til ved fra Grenen at følge
> Skagerrak- kysten et par kilometer (hvad man let ser på et kort).
Det komme så sandelig an på hvor gammelt dit kort er - da Grenen rent
faktisk drejer sig med helt op til10 cm om året. ;-)
Froggy
> Jens Brix Christiansen at jen...@alesia.dk:
>
>> I 1651 ... Landsbygaden er den nuværende Allegade, og der er en
>> sidevej der hedder Hollændervej.
>>
> (!) -Igen en gade, der ikke hedder noget med "Hollands-" men
> "Hollænder-".
>
> ...
'hol(l)istiske' indflydelse i nærheden af vor hovedstad... (sorry)
Peter Loumann
>> hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
>Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
Det er aldeles vidnefast.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Froggy
A tøws nu int om'em ;-)
mæ'minner de' æ å jysk...
- skulle der i øvrigt være nogle her i gruppen, der ligger inde med
overskydende eksemplarer af Thor Bryggeriernes 'jydsk-ordbøger', så er
undertegnede _meget_ interesseret i en evt. byttehandel...
--
Froggy
--------------------------------------------------
Herluf Holdt, 3140
>> "Herluf Holdt, 3140" wrote:
Hans Poulsen bad mig (p.g.a. et elektronisk problem) via
mail om at indflette dette indlæg:
"Herluf Holdt, 3140"
> Den størrelsen er de 4686 km² landareal, der ligger nord for
> Limfjorden. Det blev til en ø, efter at en storm i 1825 gjorde
> fjorden til et egentligt "sund". Og derfor rykkede Fyn ned på
> tredjepladsen med sine 2985 km².
: Det anede mig, at du refererede til det areal, og strengt taget
: kan det jo ikke nægtes, at der er tale om en ø i Nørrejylland
: - altså nord for Kongeaaen.
:
: Er dit begreb, "Nørrejyske Ø" hjemmestrikket?
: Vil du eventuelt gå med til "Nordjyske Ø" - uden forpligtelse
: for mig til at bruge udtrykket?
Svar: "Nørrejyske Ø" er ikke hjemmestrikket, men hele denne
dramatiske geografi-historie er fundet i nationalencyklopædien,
SDE.
Kongeaaen gik jo heldigvis ikke hele vejen gennem Jylland.
:·)
Og menneskeskabte kanaler som Ejderkanalen og den vi på
dansk kalder Kielerkanalen "gælds" heller ikke som geografiske
"ø-dannere".
Herluf Holdt, 3140
> "Jeppe Stig Nielsen" skrev:
>> Jeg kommer til at tænke på det lidt underlige »i Nordsjælland«.
>> Det hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
> Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
Og jeg har gået i skole i Tersløse 'i' Vestsjælland; men der
bruges 'i' og 'på' vist i flæng. Jeg har også boet på "bjerget",
som kan ses fra Tersløse: Munke Bjergby. Det var den by,
man (vistnok fejlagtigt) mente at Holberg havde tænkt på,
da han skrev "Jeppe på Bjerget".
--
'rluf ... i Nordsjælland
... i Brønshøj, på Bellahøj, på Bispebjerg, på Kullen ...
vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40b850a8$0$155$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> > Hans Poulsen skrev:
> >> "Herluf Holdt, 3140" wrote:
> [Nørrejyske Ø]
>
> Hans Poulsen bad mig (p.g.a. et elektronisk problem) via
> mail om at indflette dette indlæg:
>
> "Herluf Holdt, 3140"
> > Den størrelsen er de 4686 km² landareal, der ligger nord for
> > Limfjorden. Det blev til en ø, efter at en storm i 1825 gjorde
> > fjorden til et egentligt "sund". Og derfor rykkede Fyn ned på
> > tredjepladsen med sine 2985 km².
>
> : Det anede mig, at du refererede til det areal, og strengt taget
> : kan det jo ikke nægtes, at der er tale om en ø i Nørrejylland
> : - altså nord for Kongeaaen.
> :
> : Er dit begreb, "Nørrejyske Ø" hjemmestrikket?
>
> : Vil du eventuelt gå med til "Nordjyske Ø" - uden forpligtelse
> : for mig til at bruge udtrykket?
>
> Svar: "Nørrejyske Ø" er ikke hjemmestrikket, men hele denne
> dramatiske geografi-historie er fundet i nationalencyklopædien,
> SDE.
Det stod også i Bruhn og Böckers geografibog, som jeg brugte i underskolen.
Per V.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Påfaldende er det at man på svensk vistnok altid siger "på Jylland".
Det er jo også en halvø. Det er ligesom »på Balkan«.
Froggy
> "Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev:
>
>>> hedder ellers »på Sydsjælland«, »på Nordfyn«, etc.
>
>> Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
>
> Det er aldeles vidnefast.
Høer li' jer sæl... man ka' skiisme da int bo "i" Sjælland - aldri har a
da hørt maje tæ wrøwl...
Det æ da kuns æ ri' kjøwenhawnere som ka' bo 'i' Nordsjælland´- ål dem
anner halswensker bor skida å æ ø.
Peter Loumann
>>> Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
>> Det er aldeles vidnefast.
>Høer li' jer sæl... man ka' skiisme da int bo "i" Sjælland [...]
Det er der vist heller ingen der påstår. Men man kan omomtvisteligt bo
i Nordsjælland, mens Sydsjælland vakler mellem i og på. Midtsjælland
har vist kun på, Vestsjælland vil jeg ikke kloge mig på.
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev:
>
>>>> Det hedder sig ellers, at Peter Loumann bor i Sydsjælland.
>
>>> Det er aldeles vidnefast.
>
>> Høer li' jer sæl... man ka' skiisme da int bo "i" Sjælland [...]
>
> Det er der vist heller ingen der påstår. Men man kan omomtvisteligt bo
> i Nordsjælland, mens Sydsjælland vakler mellem i og på. Midtsjælland
> har vist kun på, Vestsjælland vil jeg ikke kloge mig på.
Tja, når man bor i Jylland, så ka' det alligevel være et fedt...
Her ta'r man ikke megen hensyn til div. placeringer på øen - *alle* fra
Sjælland uanset om det er Holbæk eller Humlebæk kommer alligevel bare
'ovre fra Kjøwenhavn a' ;-)
Peter Weis
> Mener du ikke, at Thy, Hanherred og Vendsyssel er en del af Jylland?
Korrekt. Jylland går kun til Limfjorden.
Hvis du spørger mig hvor jeg har den opfattelse fra, bliver jeg dig
umiddelbart svar skyldig.
mvh
Peter
ML-78
> > Mener du ikke, at Thy, Hanherred og Vendsyssel er en del af Jylland?
>
> Korrekt. Jylland går kun til Limfjorden.
De tre landsdele er dele af Jylland.
> Hvis du spørger mig hvor jeg har den opfattelse fra, bliver jeg dig
> umiddelbart svar skyldig.
Det er nok fordi, den ikke er korrekt :-)
ML-78
Hugo Østergaard-Andersen
>
> - skulle der i øvrigt være nogle her i gruppen, der ligger inde med
> overskydende eksemplarer af Thor Bryggeriernes 'jydsk-ordbøger', så er
> undertegnede _meget_ interesseret i en evt. byttehandel...
"Jysk til rejsebrug" ligger på nettet:
http://www.thor.dk/webportal/thor/dk/bghome.nsf/web/index.html
--
Mvh
høa
thomas t
> *alle* fra Sjælland uanset om det er Holbæk eller Humlebæk kommer alligevel
> bare 'ovre fra Kjøwenhavn a' ;-)
>
Er du sikker? Her i O'ense siger man "ovre fra Djæwløen"
vadmand
"thomas t" <spam....@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:BCE02598.1783C%spam....@pc.dk...
Sikke da en knusende selverkendelse.
Per V.>
Peter Weis
> Det er nok fordi, den ikke er korrekt :-)
Uha, hvis det kriterium skulle gælde, så skulle jeg altid mene det
modsatte af hvad jeg gør.
Jeg tror jeg har det fra en vendelbo. De har sikkert haft travlt med at
slå på deres selvstændighed medens de søndenfjords har haft travlt med
at forklare deres område større.
mvh
Peter
Else Holm
>
> "Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:L4.C4.WV2RCO...@post6.tele.dk...
>>
<klip>
>>
>> Lige uden for Sorø skulle der ligge en by, der også hedder
>> Frederiksberg. Når man bor i denne by, bor man så også "på
>> Frederiksberg" eller bor man "i Frederiksberg"?
>> --
- og for at komme tilbage til Uffes oprindelige spørgsmål: Min mors
temmelig store familie stammer alle fra Sorø og bor fortsat i og
omkring Sorø - heraf nogle på Frederiksberg - vi har aldrig sagt i
Frederiksberg!
--
Else
thomas t
Hæ, du tager fejl, det er et grimt drilleri af sjællændere. Men jeg tror
ikke, det er fynsk alene -- mener også jeg har hørt den i Jylland. Når folk
hører min accent og siger
"nå, du er nok kjøvenhavner"
"-Nej"
"[lidt irriteret] Men du /er/ ovre fra Djæwløen, ka jeg da høre".
Froggy
Takker og bukker ... ;-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Mads Holmsgaard Eriksen
> vadmand at pe...@fjerndettepost.tele.dk:
>> Sikke da en knusende selverkendelse.
>>
> Hæ, du tager fejl, det er et grimt drilleri af sjællændere. Men jeg
> tror
> ikke, det er fynsk alene -- mener også jeg har hørt den i Jylland.
> Når folk hører min accent og siger
> "nå, du er nok kjøvenhavner"
> "-Nej"
> "[lidt irriteret] Men du /er/ ovre fra Djæwløen, ka jeg da høre".
Helt enig - Djævleøen er meget brugt, har specielt hørt den i Nordjylland
hvor jeg er fra, så denne association har vi trods alt til fælles med
Polleland :o)
/ Mads
vadmand
"Mads Holmsgaard Eriksen" <shadowno...@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:c9hmo0$taq$1...@news.cybercity.dk...
Per V.
thomas t
>>> "[lidt irriteret] Men du /er/ ovre fra Djæwløen, ka jeg da høre".
>>
>> Helt enig - Djævleøen er meget brugt, har specielt hørt den i Nordjylland
>> hvor jeg er fra, så denne association har vi trods alt til fælles med
>> Polleland :o)
>>
> Ak ja... misundelse kan give sig de særeste udslag.
Det forekommer mig, at de Djævleø-sigende har en slags medie-nid (jvnf
brødnid). Som: "i tv drejer det hele sig om København, København og til nød
Sjælland; resten af landet nævnes aldrig, og derfor er du, som kommer fra
Den Ø, en skal-kanøfles".
Bertel Lund Hansen
>Det forekommer mig, at de Djævleø-sigende har en slags medie-nid (jvnf
>brødnid).
Det er ikke nid. Det er et reelt problem selv om det er noget tid
siden jeg har oplevet et tydeligt eksempel.
Dengang aids var nyt, men ikke splinternyt, havde tv-avisen et
indslag derom. Anledningen var at en skolelærer ved en
københavnsk skole savnede gode undervisningsmaterialer om aids.
Det var faktisk et reelt problem på det tidspunkt, og hun
forklarede sagen ganske udmærket.
Indslaget gik derefter over til et interview med to piger der gik
i hendes klasse (vel cirka 5. klasse). Det var okay selv om deres
udsagn naturligvis ikke kunne have samme vægt som lærerens -
deres mening var mere baseret på indtryk og fornemmelser, men det
er der ikke noget galt med som sådan.
Sidste spørgsmål lød:
- Hvor tror I at problemet er størst?
- I Jylland. (svarede de i kor)
--- Cut ---
Sådan kan man ikke afslutte et sagligt indslag hvis man har
reelle hensigter.
Problemet var i øvrigt størst i København på det tidspunkt (og
vel også i dag?).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> Det forekommer mig, at de Djævleø-sigende har en slags medie-nid (jvnf
>> brødnid).
>
> Det er ikke nid.
> [Dengang aids var nyt]
> Sidste spørgsmål lød:
> - Hvor tror I at problemet er størst?
> - I Jylland. (svarede de i kor)
> --- Cut ---
:.D
Skægt (og mere end dét, og det undrer mig ikke, og jeg har selv set andre
ligeså gode eksempler og det er altsammen besides the point).
Jeg ser sjældent tv og laver det aldrig og har aldrig arbejdet for DR -- så
det er rendyrket "chauvenisme" at bruge min accent som basis for
ML-78
> Dengang aids var nyt, men ikke splinternyt, havde tv-avisen et
> indslag derom. Anledningen var at en skolelærer ved en
> københavnsk skole savnede gode undervisningsmaterialer om aids.
> Det var faktisk et reelt problem på det tidspunkt, og hun
> forklarede sagen ganske udmærket.
>
> Indslaget gik derefter over til et interview med to piger der gik
> i hendes klasse (vel cirka 5. klasse). Det var okay selv om deres
> udsagn naturligvis ikke kunne have samme vægt som lærerens -
> deres mening var mere baseret på indtryk og fornemmelser, men det
> er der ikke noget galt med som sådan.
>
> Sidste spørgsmål lød:
> - Hvor tror I at problemet er størst?
> - I Jylland. (svarede de i kor)
> --- Cut ---
>
> Sådan kan man ikke afslutte et sagligt indslag hvis man har
> reelle hensigter.
>
> Problemet var i øvrigt størst i København på det tidspunkt (og
> vel også i dag?).
Jeg tror ikke eksemplet du nævner har noget med anti-jyske hensigter fra
journalisten at gøre, men jeg har bemærket noget lignende i mange
tv-indslag med børn. Flere gange har jeg undret mig over, om formålet
med at spørge børnene udelukkende var at få dem til at se tumpede ud.
Det er nok snarere en tendens til, at indslag med børn helst skal pakkes
ind i nuttethed og journalisten synes det er sødt når de siger sådan
nogle morsomme ting. Så viser man den del, hvor barnet kommer til at
sige noget "sjovt" (lidt á la reklamerne for Sygesikringen Danmark)
eller klipper så indslaget afsluttes med en punchline, hvor barnet
formulerer sig lidt ubehjælpsomt eller på anden måde siger noget komisk.
ML-78
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:rsmpb057ure9vo0as...@news.stofanet.dk...
> thomas t skrev:
>
> >Det forekommer mig, at de Djævleø-sigende har en slags medie-nid (jvnf
> >brødnid).
>
> Det er ikke nid. Det er et reelt problem selv om det er noget tid
> siden jeg har oplevet et tydeligt eksempel.
Det er ren jydeparanoia. Faktisk er det nærmest omvendt, altså at Jylland
har uforholdsmæssig stor vægt i de politiske beslutningsprocesser.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Jeg tror ikke eksemplet du nævner har noget med anti-jyske hensigter fra
>journalisten at gøre
En ubevidst journalist og et i hvert fald et ubevidst
redigeringshold? Det håber jeg ikke, og jeg tror det heller ikke.
Hvis tv-folkene ikke behersker deres virkemidler, må der andre
folk til.
Tror du at de havde ladet udtalelsen stå hvis pigerne havde
svaret: "Blandt tv-personalet"?
Per Rønne
Ja, der er tydeligt folk der ikke vil acceptere at 1/3 af landets
befolkning bor i HT-området, at 45% bor øst for Storebælt - og at langt
hovedparten af det der er af landspolitisk interesse foregår i
København, især på Slotsholmen men minsandten når det drejer sig om
landbruget på Axelborg.
Reelt er København underrepræsenteret i radio og fjernsyn.
--
Per Erik Rønne
Froggy
Der er vist også stor forskel på, hvordan en vending som "Dem skiije
Kjøwenhavner owre å æ Djævlø" h.h.v. siges og opfattes.
Ingen tvivl - nogen mener det helt alvorligt, andre siger den slags
udtryk med et smil på læben og det tilhørende glimt i øjet - og så
kræver det jo at afsender og modtager har 'stillet ind på samme
frekvens'.
Fuldstændig som de modsat rettede: "Kvajjyder","Bondejyder", "Dem ovre
fra Lars Tyndskids mark", "Nå, det er dem med halm i træskoene og hø i
ørerne, der snakker som om de har en varm kartoffel i munden" o.s.v. -
for ikke at glemme alle de 'flatterende' små historier om århusianere.
(Forøvrigt tankevækkende, at københavnere svjv har langt flere
'skældsord' (sku' vi ikke hellere kalde dem 'kælenavne'?), for jyderne
end omvendt ... hmmm ... )
Jeg er selv vokset op i Kastrup på Amager. Dér lavede vi så sandelig
også små jokes om "Dem inde fra fra Stenbroen", og det var uhyre vigtigt
at pointere, at vi helt bestemt *ikke* var københavnere, næ, vi boede da
'heldigvis' på den 'rigtige side af kommunegrænsen' ;-)
Nu har jeg i løbet af de seneste 25 år boet h.h.v. i Himmerland og i
Fjends Herred. Her er det nøjagtigt det samme i de små lokalsamfund -
selv her i 'byen', der består af ca. 25 huse er der et meget
humoristisk-emotionelt skel mellem de, der bor 'noren for hovedvejen (os
'rigtige' indbyggere) - og så de 'ander der bår bor derop sønden for ...
' ('derop' fordi det rent faktisk er 'op ad bakke') :-)
"Så selvom I skiije kjøwenhavner åltid trouer a det æ jær som ska bestæm
det hiel, bår fordi æ fyerbånker ligger owre hos jær, å fordi I hår ål
dem anner fiisfornæm hus derouer å æ ø, så ska I skiisme da int trow a I
æ døjt bæjer jæn wos, well, nå!" ;-)
Jeg må dog med skam meddele mine 'tidligere landsmænd', at Bertels lille
opstød _ikke_ er ubegrundet. Der er 'like it or not' (også set med
'udefrakommende øjne') en tendens til 'københavneri' i medierne, men det
lagde jeg selv først mærke til efter at ha' forladt hovedstaden.
Jyder føler virkelig i mange tilfælde, at københavnere ser ned på 'os'
herovre - og det æ ik' engang løwn ...