Opdeling af skrællemænd
Bertel Lund Hansen
Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene. Den kritiserede
den måde jeg har grupperet dem på - altså ikke selv opdelingen,
men anbringelsen af konkrete eksempler.
Jeg vil derfor gerne høre jeres mening derom. Mailen omtaler
følgende ordpar der nu står som ensbetydende:
1. almenvældet - almenvellet
2. den hellige gral - den hellige grav
3. faldgruppe - faldgrube
4. friskkværnet - friskkærnet smør
5. fåmeldte - fåmælte
6. gloværdig - glorværdig
7. kølevand.- kølvand
8. vægre - værge
================ Mail (i uddrag) ================
Øverst på listen med "Ægte skrællemænd (erstatningen giver cirka
samme mening)" står "almenvældet"!
Det giver da OVERHOVEDET IKKE samme mening!
"Almenvellet" er sammensat af "almen" og "vel" og betyder 'det
som er vel (altså godt) for samfundet'. "Almenvældet" er en
sammenblanding med ordet "vælde" som betyder magt, styre - man
tænker på ord som enevælde, fåmandsvælde, en flod der vælder
frem. "Almenvældet" er altså nærmest lig med 'samfundets
frembrusende magt og vælde som brutalt fejer den lille mands
særinteresser bort'. Sådan opfatter jeg i hvert fald ordet. Og
selv om hensynet til almenvellet vel også kan nødvendiggøre
tilsidesættelse af særinteresser, synes jeg dog slet ikke, ordet
har samme betydning - de to ord bunder for mig at se i vidt
forskellige verdensopfattelser!
Er den hellige grav og den hellige gral stort set ét fedt? Ikke
for mig!
Er gruppe det samme som grube (i fald- og guldgruppe/-grube)? Jeg
synes, den hører hjemme blandt dem, der giver ringe mening.
"Friskkværnet smør"? Jah, friskkærnet peber smager nu også
godt... Cirka samme betydning? Det kan jeg ikke se.
"Fåmeldte" - hvilken mening giver det overhovedet?
"Gloværdig" må vel være noget eller nogen, der er værd at glane
efter. Er det måske ikke noget helt andet end nogen eller noget
"som er omgivet af el. fortjener ære og berømmelse", som der står
i Politikens Elektroniske Ordbog?
Jeg kan altså også godt komme i tanker om visse forskelle mellem
kølvand og kølevand.
Vægre/værge bliver ofte forvekslet, men har de cirka samme
betydning? "I krigen mod den fjendtlige overmagt vægrede han sig
bestandig". - Hmmm.
Osv. Jeg synes kort sagt klassificeringen trænger til en grundig
revision.
================ Mail slut ================
Min egen mening er at ordparrene er rigtigt klassificeret bortset
fra "faldgruppe - faldgrube". Jeg kan argumetere for det hvis det
bliver nødvendigt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Frank Løkkegaard
>Min egen mening er at ordparrene er rigtigt klassificeret bortset
>fra "faldgruppe - faldgrube". Jeg kan argumetere for det hvis det
>bliver nødvendigt
Helt enig - det fungerer fint som det er. For mig virker det som om at
brevskriveren har fået tingene lidt galt i halsen
--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311
Poul E. Jørgensen
news:37rnb45poets6mml2...@news.stofanet.dk...
> Hej alle
> Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene.
Afsenderen skrev:
> "Almenvellet" er sammensat af "almen" og "vel" og betyder 'det
> som er vel (altså godt) for samfundet'. "Almenvældet" er en
> sammenblanding med ordet "vælde" som betyder magt, styre - man
> tænker på ord som enevælde, fåmandsvælde, en flod der vælder
> frem.
Dette er for mig at se en ægte skrællemand - hvis det da ikke er en
stavefejl. Men mening giver den, jf. enevælde, fåmandsvælde. I vores ord er
det almenheden der udøver vældet.
> Er den hellige grav og den hellige gral stort set ét fedt? Ikke
> for mig!
Heller ikke for mig. Som det tidligere er skrevet, er fejlen formentlig
opstået inden for de sidste snes år hvor der har været fantasifulde bøger og
film om gralen. Da efterhånden de færreste har hørt om korstogenes historie,
hvor man ville generobre de hellige steder i Palæstina, mens de til gengæld
har fået tudet ørerne fulde af gral-historier fra nutiden, er det ikke noget
at sige til at fejltolkningen opstår.
For mig er det en vaskeægte skrællemand, nu ikke fra hverdagsområdet som
skraldemænd og muldvarpe, men fra litteraturen. Der er sikkert en hel del
også inden for folks opfattelse af fx det bibelske stof eller deres
forståelse af bogtitler.
> Er gruppe det samme som grube (i fald- og guldgruppe/-grube)? Jeg
> synes, den hører hjemme blandt dem, der giver ringe mening.
Den er nok ikke en vaskeægte skrællemand, men hører hjemme i stavefejl. En
københavner der trækker vokalen i "gruppe" udtaler vist ordet på samme måde
som i grube. Men den er - som så mange andre vi har drøftet i tidens løb -
vanskelig at afgøre uden at kende nøjere til baggrunden for fejlskrivningen.
> "Gloværdig" må vel være noget eller nogen, der er værd at glane
> efter.
Ja, en ægte skrællemand, kalkeret efter fx seværdig (værd at se på),
troværdig (værd at tro på), læseværdig (værd at læse) og så får vi gloværdig
(værd at glo på). "glo" ved man hvad er, men hvad er "glor"?
En anden gruppe er analogidannelserne. Sammensætninger, hvor et ord består
af en infinitiv som førstled og -værdig som andet led, findes der en del af
på dansk: seværdig, troværdig, elskværdig, ønskværdig, hvor det ser ud som
om det er en bydeform der er førsteled. Så får vi selvfølgelig også
læsværdig, som det vrimler af på nettet.
PS: Lyder RO's "ænseværdig" ikke sælsomt? Eksisterer det overhovedet i
moderne dansk? Eller er det bare ukritisk overtaget fra ODS?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Philip Nunnegaard
>> Er gruppe det samme som grube (i fald- og guldgruppe/-grube)? Jeg
>> synes, den hører hjemme blandt dem, der giver ringe mening.
>
> Den er nok ikke en vaskeægte skrællemand, men hører hjemme i stavefejl.
Ikke her. Hvis man ikke kender ordet "grube" for "mine", giver det fint
mening at tro at det hedder "gruppe".
Første gang jeg hørte det, forstod jeg det som en gruppe af muligheder for
at falde igennem. Deraf "faldgruppe".
På samme måde med "guldgrube". Det er en gruppe af ting der "giver guld".
Herluf Holdt, 3140
> Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene. Den
> kritiserede den måde jeg har grupperet dem på - altså
> ikke selv opdelingen, men anbringelsen af konkrete eksempler.
>
> Jeg vil derfor gerne høre jeres mening derom.
Jeg søger tit i listerne. Har længe tænkt på at foreslå
at alle skrællemændene blev listet alfabetisk i én liste,
hvor *typen* så til gengæld var angivet i en eller flere
kolonner ude i en af siderne.
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> > Er den hellige grav og den hellige gral stort set ét fedt? Ikke
> > for mig!
> Heller ikke for mig.
Naturligvis heller ikke for mig, men jeg har kaldt skrællemanden
for ægte fordi meningen er den samme. Om pseudoreligionskrigen
drejede sig om en grav eller en gral, kommer ud på et.
> > Er gruppe det samme som grube (i fald- og guldgruppe/-grube)? Jeg
> > synes, den hører hjemme blandt dem, der giver ringe mening.
> Den er nok ikke en vaskeægte skrællemand, men hører hjemme i stavefejl.
Philip Nunnegaard bekræfter heldigvis at det er en ægte
skrællemand.
> PS: Lyder RO's "ænseværdig" ikke sælsomt?
Denne bog er mere ænseværdig end seværdig.
Jo, det er sælsomt.
Bertel Lund Hansen
> Jeg søger tit i listerne. Har længe tænkt på at foreslå
> at alle skrællemændene blev listet alfabetisk i én liste,
> hvor *typen* så til gengæld var angivet i en eller flere
> kolonner ude i en af siderne.
Det er et forslag. Hvad siger pøbelen til det?
Karin Trabolt
> Jeg søger tit i listerne. Har længe tænkt på at foreslå
> at alle skrællemændene blev listet alfabetisk i én liste,
> hvor *typen* så til gengæld var angivet i en eller flere
> kolonner ude i en af siderne.
God ide!
Men det vil give et par udfordringer i de tilfælde hvor det aktuelle ord er
vist i en hel sætning.
--
Karin Trabolt
Bo Braendstrup
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> wrote in
message
news:05lob41huesndjcdj...@news.stofanet.dk...
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Jeg søger tit i listerne. Har længe tænkt på at foreslå
>> at alle skrællemændene blev listet alfabetisk i én liste,
>> hvor *typen* så til gengæld var angivet i en eller flere
>> kolonner ude i en af siderne.
>
> Det er et forslag. Hvad siger pøbelen til det?
Ahh. Endelig direkte tiltale. (Her uddeles en såkaldt
smiley): :o)
Den er jeg med på. Altså listen.
Og jeg vil også gerne se Hr. Lufs liste over sammensatte og
ikke-sammensatte ord
(Den han siger han har lige ved siden af computerskærmen).
Altså i dag/idag, i hvert fald/ihvertfald; og mange mange
flere.
Altså listen over de /rigtige/. Den savner jeg.
Ja, jeg laver plads ved siden af computerskærmen, både
privat og på min
arbejdsplads.
På forhånd tak
/Bo.
Herluf Holdt, 3140
> Og jeg vil også gerne se Hr. Lufs liste over sammensatte
> og ikke-sammensatte ord (Den han siger han har lige ved
> siden af computerskærmen). Altså i dag/idag, i hvert
> fald/ihvertfald; og mange mange flere.
> Altså listen over de /rigtige/. Den savner jeg.
> Ja, jeg laver plads ved siden af computerskærmen, både
> privat og på min arbejdsplads.
Åh, du husker godt. Jeg fortalte engang at jeg havde et
A4-ark i min 'konceptholder' med de /for mig/ vigtigste
"orddelingsfælder" samt foretrukne forkortelser. Den liste
er nu efter ca. fire år fuld af rettelser og tilføjelser, og
jeg har for tiden ikke noget tekstbehandlingsprogram, så
der går lige nogen tid inden jeg får redigeret den på ny.
--
Herluf :·)
Thomas S
> Hej alle
>
> Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene. Den kritiserede
Nu vi er ved emnet, så jeg denne i en internet-diskussion i dag. I den
samlede sætning bliver den fantastisk:
"Jeg ved godt det kan være lidt svært at forstå for jer da i
tilsyneladende ikke har særligt mange prikker at rykke rundt med"
Bertel Lund Hansen
> Jeg søger tit i listerne. Har længe tænkt på at foreslå
> at alle skrællemændene blev listet alfabetisk i én liste,
> hvor *typen* så til gengæld var angivet i en eller flere
> kolonner ude i en af siderne.
Jeg har et foreløbigt udkast til en opstilling:
http://fiduso.dk/?page=skraellemaend_sort
Det er langt fra alle skrællemændene der er med på den nye liste,
men jeg vil gerne have kommentarer til udseende og
brugervenlighed. Det er også uafklaret om siden skal have et link
i menuen eller de to skrællesider skal linke til hinanden.
Hvis man regner med at debatten bliver omfattende, bør man
undlade at svare her og så starte en tråd i
dk.edb.internet.webdesign som jeg følger.
Bertel Lund Hansen
> Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene. Den kritiserede
> den måde jeg har grupperet dem på - altså ikke selv opdelingen,
> men anbringelsen af konkrete eksempler.
Jeg har nu tilagevist kritikken med mine egne argumenter
suppleret med kommentarer fra tråden. Det kan forresten være at I
vil se svaret, så det kommer her:
======== Svar ========
... om skrællemænd, og jeg har spurgt i sproggruppen. Der kom
ikke synderligt mange kommentarer, men der var stort set ingen
der var uenige om at eksemplerne skulle betegnes som ægte
skrællemænd.
> Øverst på listen med "Ægte skrællemænd (erstatningen giver cirka samme
> mening)" står "almenvældet"!
> Det giver da OVERHOVEDET IKKE samme mening!
Jo, det er ret tæt på.
> "Almenvældet" er altså nærmest lig med 'samfundets frembrusende magt og
> vælde som brutalt fejer den lille mands særinteresser bort'. Sådan opfatter
> jeg i hvert fald ordet. Og selv om hensynet til almenvellet vel også kan
> nødvendiggøre tilsidesættelse af særinteresser [...]
Netop. Den mand der får eksproprieret sin families gård gennem
fire generationer, råber ikke hurra fordi det tjener almenets
vel. Han føler det som et vælde der gennemtvinger sit krav.
> Er den hellige grav og den hellige gral stort set ét fedt? Ikke for mig!
Heller ikke for mig. Men det kommer ud på ét om
pseudoreligionskrigene drejede sig om en gral eller en grav der
skulle erobres/forsvares.
> Er gruppe det samme som grube (i fald- og guldgruppe/-grube)? Jeg synes, den
> hører hjemme blandt dem, der giver ringe mening.
Her er en forklaring som en anden skrev i nyhedsgruppen:
Ikke her. Hvis man ikke kender ordet "grube" for "mine",
giver det fint mening at tro at det hedder "gruppe".
Første gang jeg hørte det, forstod jeg det som en gruppe af
muligheder for at falde igennem. Deraf "faldgruppe".
På samme måde med "guldgrube". Det er en gruppe af ting der
"giver guld".
> "Friskkværnet smør"? Jah, friskkærnet peber smager nu også godt... Cirka
> samme betydning? Det kan jeg ikke se.
Hvis man kværner mælk, så får man smør og kværnemælk. Det er
cirka samme proces som hvis du fjerner de to v'er.
> "Fåmeldte" - hvilken mening giver det overhovedet?
Hvis du har få udmeldinger, er du en tavs type - altså fåmælt.
> "Gloværdig" må vel være noget eller nogen, der er værd at glane efter.
Ja, og glorværdige mennesker er også værd at glo efter.
> Jeg kan altså også godt komme i tanker om visse forskelle mellem kølvand og
> kølevand.
Jo da, men begge dele er noget man 'efterlader' i en proces.
Kølevandet kan f.eks. ledes ud i en fjord.
> Vægre/værge bliver ofte forvekslet, men har de cirka samme betydning? "I
> krigen mod den fjendtlige overmagt vægrede han sig bestandig".
ODS skriver som forklaring ved "vægre" bl.a.:
modstræbende, trodsig, oht. weigar, dumdristig, besl. m. IV.
veje; jf. uvægerlig, uvægret, vægerlig) nægte, afslaa,
modsætte sig at yde noget ell. gøre noget.
Det er ikke så vildt forskelligt fra "værge"
======== Svar slut ========
Bertel Lund Hansen
> "Jeg ved godt det kan være lidt svært at forstå for jer da i
> tilsyneladende ikke har særligt mange prikker at rykke rundt med"
Ja, den er ret morsom, men den kan næppe kvalificere som andet
end "skrællemand eller stavefejl".
Herluf Holdt, 3140
> Jeg har et foreløbigt udkast til en opstilling:
>
> http://fiduso.dk/?page=skraellemaend_sort
>
> Det er langt fra alle skrællemændene der er med på den
> nye liste, men jeg vil gerne have kommentarer til udseende
> og brugervenlighed.
Det var netop noget i den retning jeg havde tænkt.
Men man skal lige 'vende' sig til den, for nu at blive
i skrællemandssproget. Det ser ud til at være svært at
gennemskue hvilke ord der har bestemt programmets
sorterings-rutine.
Ja, og så er der lige det at alle de 'autoriserede' ord er
uden smileyer. Men det skal de naturligvis være.
--
Herluf :·)
Karin Trabolt
> Det var netop noget i den retning jeg havde tænkt.
Ja, det er helt fint.
> Men man skal lige 'vende' sig til den, for nu at blive
> i skrællemandssproget. Det ser ud til at være svært at
> gennemskue hvilke ord der har bestemt programmets
> sorterings-rutine.
Hvis vi anstrenger os lidt, går det vel!
Et forslag kunne være at skrive de pågældende ord med fed skrift.
--
Karin Trabolt
Anders Søe Plougsgaard
>> Jeg kan altså også godt komme i tanker om visse forskelle mellem kølvand
>> og
>> kølevand.
>
> Jo da, men begge dele er noget man 'efterlader' i en proces.
> Kølevandet kan f.eks. ledes ud i en fjord.
Du er god til at argumentere, men spørgsmålet er om du så ikke bare får
konstrueret en skrællemand som ikke findes i det virkelige liv. Hvor mange
tænker på kølevand som noget der 'efterlades i en proces'? Jeg gør ikke, og
kunne bestemt ikke finde på at bruge det som sprogligt billede. Dertil
kommer det usandsynlige i at ret mange ved hvad kølevand er, men ikke hvad
kølvand er.
"i kølevandet på" giver 1070 træffere på google, og jeg tvivler på at ret
mange af skribenterne har haft kølevand i tanke(r)ne da de skrev. Jeg vil
kalde det en stavefejl.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> kunne bestemt ikke finde på at bruge det som sprogligt billede. Dertil
> kommer det usandsynlige i at ret mange ved hvad kølevand er, men ikke hvad
> kølvand er.
Er det usandsynligt at folk ikke ved hvad "kølvand" er?
Bertel Lund Hansen
> Jeg modtog en mail om nogle af skrællemændene.
Og her er en kommentar til "en i helvede":
> Politikens Elektroniske Ordbog giver eksemplerne "han kørte som ind i
> helvede" og "hun er er kritisk som ind i helvede".
> "En i helvede" kan vel kun tolkes som en eufemisme for Fanden "himself".
> At køre "som en i helvede" er altså det samme som at køre "som bare fanden".
> Og er "han kørte som ind i helvede" ikke nogenlunde det samme som "han kørte
> som bare fanden"?
> Dermed er det vel tæt på, at "han kørte som ind i helvede" og "han kørte som
> en i helvede" er det samme.
> Så spørgsmålet er vel ikke, om det er en almindelig skrællemand, men om det
> er en ægte eller en ensbetydende.
Det må jeg give ham ret i. Men hvilken kategori passer bedst,
ægte eller ensbetydende?
Erik Olsen
> jeg har for tiden ikke noget tekstbehandlingsprogram, så
Jeg kan anbefale OpenOffice http://da.openoffice.org/
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Erik Olsen
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>>> Jeg kan altså også godt komme i tanker om visse forskelle mellem
>>> kølvand og
>>> kølevand.
>>
>> Jo da, men begge dele er noget man 'efterlader' i en proces.
>> Kølevandet kan f.eks. ledes ud i en fjord.
>
> Du er god til at argumentere, men spørgsmålet er om du så ikke bare
> får konstrueret en skrællemand som ikke findes i det virkelige liv.
> Hvor mange tænker på kølevand som noget der 'efterlades i en proces'?
De fleste kølevandssystemer jeg kender til, er cirkulationssystemer,
dvs. at kølevandet genanvendes.
Bertel Lund Hansen
> De fleste kølevandssystemer jeg kender til, er cirkulationssystemer,
> dvs. at kølevandet genanvendes.
Tror du at folk i almindelighed ved hvad kølvand er?
Bertel Lund Hansen
> Men man skal lige 'vende' sig til den, for nu at blive
> i skrællemandssproget. Det ser ud til at være svært at
> gennemskue hvilke ord der har bestemt programmets
> sorterings-rutine.
Jeg prøvede lige Karins forslag en kort overgang, men jeg synes
at det virker forstyrrende på læsningen. Er det så stort et
problem? De fleste steder er der kun ét ord, og hvis der er
flere, kan man kikke på placeringen og derved regne ud hvilket
ord der er taget efter.
Noget andet:
Hvad vil man foretrække:
to separate sider med hver sit menulink eller
at menulinket kun fører til den gamle side hvorfra man så kan
klikke sig frem til den nye?
Anders Søe Plougsgaard
> Er det usandsynligt at folk ikke ved hvad "kølvand" er?
Ja, jeg regner i hvert fald med at de fleste ved det. Til gengæld tror jeg
at det er ret usandsynligt at nogen tænker på kølevand på en måde så det kan
sammenlignes med kølvand. Hvis nogen sagde 'i kølevandet på', og mente det
bogstaveligt, så ville jeg ikke vide hvad meningen skulle være.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Erik Olsen
> Tror du at folk i almindelighed ved hvad kølvand er?
Ja, det tror jeg størstedelen gør.
Trond Engen
> Det må jeg give ham ret i. Men hvilken kategori passer bedst,
> ægte eller ensbetydende?
Det har jeg ingen sterk mening om, men det var et fint sted å henge på
en kommentar til den nye layouten på sida:
Jeg syns lista burde vært på tydeligere tabellformat. Da kunne kolonna
for klassifisering av skrællemænd deles opp i flere kolonner der hver
kategori angis med kryss. Slik kunne f.eks. en skrællemand settes i
flere kategorier eller tvil vises med spørsmålstegn i flere kolonner.
Dessuten ville en ny kategori skrællemænd kunne legges til om en skulle
ønske det. For eksempel "forskrællede oversettelser" -- som 'moldvarp'
og 'hulahopring'.
--
Trond Engen
- en skrallemand, flere skrællemænd -- vokalharmoni! Finsk substrat?
Anders Søe Plougsgaard
> Tror du at folk i almindelighed ved hvad kølvand er?
Hvis folk i almindelighed ikke ved hvad kølvand er, hvordan kan de så bruge
udtrykket 'i kølvandet på'? Tror du da at de fleste (der bruger udtrykket
korrekt) bruger det uden at forbinde noget konkret med det?
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> udtrykket 'i kølvandet på'? Tror du da at de fleste (der bruger udtrykket
> korrekt) bruger det uden at forbinde noget konkret med det?
Nu er der selvfølgelig et sejlerfolkefærd der godt ved det, men
hvis du kikker på listen over skrællemænd, kan du se at folk rask
væk bruger ord og udtryk som de ikke fatter en hujende fis af.
Bertel Lund Hansen
> Jeg syns lista burde vært på tydeligere tabellformat. Da kunne kolonna
> for klassifisering av skrællemænd deles opp i flere kolonner der hver
> kategori angis med kryss.
Det minder lidt om en elev jeg havde som ønskede at vi havde en
karakterskala med 100 trin fordi så måtte karaktererne blive mere
retfærdige.
Jeg synes ikke at emnet "skrællemænd" kan bære sådan en
nøjagtighed som du lægger op til, og jeg tvivler på at ret mange
personer ville kunne enes helt om hvor krydserne skulle sættes.
> Dessuten ville en ny kategori skrællemænd kunne legges til om en skulle
> ønske det. For eksempel "forskrællede oversettelser" -- som 'moldvarp'
> og 'hulahopring'.
Der er så få autoriserede skrællemænd (10) at jeg har lagt dem i
én bunke. Ellers skulle den jo også deles i (mindst) fem
undergrupper.
Trond Engen
> Trond Engen skrev:
>
>> Jeg syns lista burde vært på tydeligere tabellformat. Da kunne kolonna
>> for klassifisering av skrællemænd deles opp i flere kolonner der hver
>> kategori angis med kryss.
>
> Det minder lidt om en elev jeg havde som ønskede at vi havde en
> karakterskala med 100 trin fordi så måtte karaktererne blive mere
> retfærdige.
>
> Jeg synes ikke at emnet "skrællemænd" kan bære sådan en
> nøjagtighed som du lægger op til, og jeg tvivler på at ret mange
> personer ville kunne enes helt om hvor krydserne skulle sættes.
Hø? Jeg mente jeg la opp til mindre nøyaktighet og større enighet. Men
det er greit. Hovedgrunnen til forslaget var de autoriserte, og dem
kommer jeg inn på lenger nede.
>> Dessuten ville en ny kategori skrællemænd kunne legges til om en
>> skulle ønske det. For eksempel "forskrællede oversettelser" -- som
>> 'moldvarp' og 'hulahopring'.
>
> Der er så få autoriserede skrællemænd (10) at jeg har lagt dem i
> én bunke. Ellers skulle den jo også deles i (mindst) fem
> undergrupper.
Ja, og det var egentlig de autoriserte som fikk meg til å tenke på
tabellen. Jeg syns du burde ta det bort som egen kategori. Alle
autoriserte skrællemænd tilhører språklig sett en av de andre
kategoriene, og skrællemænd av alle kategorier kan bli autorisert. Det
er uavhengige størrelser. Med en tabell kan du krysse av (eller sette
årstall) for "autorisert" i siste kolonne etter hvert som de kommer inn
i RO. (Dette er for så vidt uavhengig av om du velger kolonnesystemet
for de andre typene eller fortsetter som nå.)
--
Trond Engen
- ver. 1.1
Herluf Holdt, 3140
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>> udtrykket 'i kølvandet på'? Tror du da at de fleste (der
>> bruger udtrykket korrekt) bruger det uden at forbinde
>> noget konkret med det?
> Nu er der selvfølgelig et sejlerfolkefærd der godt ved det,
> men hvis du kikker på listen over skrællemænd, kan du se
> at folk rask væk bruger ord og udtryk som de ikke fatter
> en hujende fis af.
Det var vist i sin tid mig som bragte 'kølevandet' frem som
skrællemandsforslag. Jeg fandt det, da jeg læste korrektur
på et speciale for en yngre pige. Hun kendte ikke ordet
'kølvandet', men var vokset op med 1970'ernes atomkraftdebat,
hvor ordet 'kølevand' blev brugt rigtigt meget.
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> Ja, og det var egentlig de autoriserte som fikk meg til å tenke på
> tabellen. Jeg syns du burde ta det bort som egen kategori.
Der er ingen forkert version ved de autoriserede skrællemænd.
Derved adskiller de sig fra de andre.
>Alle autoriserte skrællemænd tilhører språklig sett en av de andre
> kategoriene
Ja.
> og skrællemænd av alle kategorier kan bli autorisert.
Så kommer de med på listen.
> Med en tabell kan du krysse av (eller sette årstall) for "autorisert"
>i siste kolonne etter hvert som de kommer inn i RO.
Det synes jeg ikke er specielt interessant, men hvis nogen vil
skaffe de data, kan jeg da kikke på det.
Anders Søe Plougsgaard
> Det var vist i sin tid mig som bragte 'kølevandet' frem som
> skrællemandsforslag. Jeg fandt det, da jeg læste korrektur
> på et speciale for en yngre pige. Hun kendte ikke ordet
> 'kølvandet', men var vokset op med 1970'ernes atomkraftdebat,
> hvor ordet 'kølevand' blev brugt rigtigt meget.
Men jeg synes stadig det er en tvivlsom skrællemand, for den yngre pige som
havde hørt meget om kølevand havde formentlig ikke noget indre billede af
det kølevand som kunne overføres til det hun ville sige rent sprogligt. Med
andre ord, jeg tror ikke et øjeblik på at hun tænkte på kølevand som noget
der efterlades i energiproduktionen (gør det overhovedet det?). Jeg gætter
på at hun havde hørt det rigtige udtryk, vidste hvad det betød, men ikke
anede hvorfor. Og så skiftede hun kølvand ud med kølevand uden at det gav
mere mening for hende.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> anede hvorfor. Og så skiftede hun kølvand ud med kølevand uden at det gav
> mere mening for hende.
Okay, den ryger ned til mulige stavefejl.
Erik Olsen
> Med andre ord, jeg tror ikke et øjeblik på at hun tænkte på kølevand
> som noget der efterlades i energiproduktionen (gør det overhovedet
> det?).
Det er i givet fald forældet teknologi. Det er kun blevet anvendt hvor
man havde et stort kølebehov, intet at bruge kølevandets energiindhold
til (dvs. intet fjernvarmesystem), og nem adgang til store mængder
kølevand (sø, flod eller hav).
Det ses bl. a. på visse ældre atomkraftanlæg.