Ord for danske og amerikanske uddannelser
Thomas Damgaard Nielsen
Jeg er lidt i tvivl, om jeg henvender mig til den rigtige gruppe.(?)
Det jeg søger er information om betegnelserne for danske
uddannelsesgrader o.lign. på amerikansk og vice versa.
F.eks. hvad er det tilsvarende amerikanske bud på det danske gymnasium,
universitet (til og med bachelor), universitet (til og med kandidat),
universitet (til og med ph.d), og så videre. Eller hvad er de danske ord
for det amerikanske high school, college, grad school, osv.
Jeg håber, at I kan hjælpe mig. På forhånd tak.
--
Thomas Damgaard Nielsen - http://thomasdamgaard.dk
"Det er i hvert fald i størrelsesordenen 1000 eller flere om året der
dør i Danmark af partikler." -- Steffen Loft, professor, Københavns
Universitet
Christian Bohr-Halling
>Det jeg søger er information om betegnelserne for danske
>uddannelsesgrader o.lign. på amerikansk og vice versa.
Der er en del forskellige her (nogle især med relation til RUC):
http://www.ruc.dk/ruc/internesider/ordbog/
Skal dog ikke kunne sige, hvor autoritativ den er.
--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt
O-V R:nen
> Det jeg søger er information om betegnelserne for danske
> uddannelsesgrader o.lign. på amerikansk og vice versa.
<URL:http://eng.uvm.dk/factsheets/dvu.htm?menuid=2520>, men det er
nu mere euroengelsk end amerikansk. (Samme dokument udgør en del
af et "diploma supplement" til i hvert fald mit eksamensbevis.)
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg er lidt i tvivl, om jeg henvender mig til den rigtige gruppe.(?)
Joda. Dk.undervisning kan også bruges, men d.k.sprog er fint.
>Det jeg søger er information om betegnelserne for danske
>uddannelsesgrader o.lign. på amerikansk og vice versa.
Ok, her et hurtigt svar. Andre må korrigere, hvis jeg tager helt fejl.
>F.eks. hvad er det tilsvarende amerikanske bud på det danske gymnasium,
>universitet (til og med bachelor), universitet (til og med kandidat),
>universitet (til og med ph.d), og så videre. Eller hvad er de danske ord
>for det amerikanske high school, college, grad school, osv.
Man kan groft sagt inddeling den (amerikanske) akademiske løbebane i
fire trin: primær, sekundær, tertiær og ... æh ... kvatær (?, eng:
"quaternary") uddannelse. Den primære er public eller elementary school,
tilsvarende folkeskole, den sekundære er high schoool, den tertiære er
college/bachelorgrad og den kvartære (?) er grader efter bachelorgraden,
f.eks. en master's degree eller en ph.d.-grad.
Det danske gymnasium svarer bedst til amerikansk high school - begge er
den fremherskende form for sekundær uddannelse i de respektive samfund.
Hvor vi har universitetet, skelner amerikanerne mellem colleges og
universities:
Colleges er "små" universiteter, der som regel kun udbyder
bachelorgrader og ofte kun inden for et enkelt eller et par felter. Til
gengæld er de hyppige - selv mindre byer kan have dem. Som hovedregel
kan alle med en high school-eksamen komme ind.
Universities er mere, hvad vi herhjemme kalder universiteter. Større
akademiske institutioner med bredere fagvifter, reguleret optag og
selvstændig forskning. De kan inddeles i en række "subgraduate"
afdelinger, underordnede colleges, der udbyder bachelorgrader, og dertil
en række "graduate" afdelinger, hvor man kan tage yderligere grader, der
forudsætter en allerede bestået bachelorgrad, f.eks. master's degrees,
hvilket svarer til vore kandidatgrader og ph.d.-grader.
Se evt.:
http://en.wikipedia.org/wiki/College#United_States_of_America
http://en.wikipedia.org/wiki/University
http://en.wikipedia.org/wiki/Secondary_education
http://en.wikipedia.org/wiki/Tertiary_education
http://en.wikipedia.org/wiki/Quaternary_education
/Rasmus
--
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der
er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. På Venner lagde
han Haand og brød sin Pagt. Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet
vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd. (Psalme 55:20-22)
Thomas S
>
> fire trin: primær, sekundær, tertiær og ... æh ... kvatær (?,
eng:
> "quaternary")
'Kvartær' må det være. Både RO og NDO har kvartærtid, som både er
analogt med tertiærtid og på engelsk hedder 'Quaternary Period'.
--
mvh
Thomas S
Per Rønne
> F.eks. hvad er det tilsvarende amerikanske bud på det danske gymnasium,
> universitet (til og med bachelor), universitet (til og med kandidat),
> universitet (til og med ph.d), og så videre. Eller hvad er de danske ord
> for det amerikanske high school, college, grad school, osv.
»Gymnasium« kan vanskeligt oversættes, men kunne oversættes med »junior
college«. »Universitet« oversættes med »university«.
Det amerikanske skolesystem er inddelt i fireårsperioder:
Elementary school. 1.-4. klasse.
Middle school. 5.-8. klasse. Kaldtes tidligere »junior high«.
High school. 9.-12. klasse.
College. "13.-16." skoleår.
Grad school. Den egentlige universitetsuddannelse.
High school kan /ikke/ hensigtsmæssigt oversættes med »gymnasium«, og en
bestået high school giver kun ret til at starte i et dansk gymnasiums 1.
klasse. Og her skal man forstå at eleverne starter tidligere i skolen i
USA, således at begyndelsen af elementary svarer til dansk børnehave og
børnehaveklasse. Dels betegnes unge der ikke fuldfører high school som
»school droppers«; alle formodes at fuldføre high school, hvilket leder
til at mange amerikanske skolebørn {og det betegnes de som} går ud af
12. klasse som analfabeter. Typisk i en alder af 17 eller 18, svarende
til en dansk 10. klasse.
College er en mellemting mellem et gymnasium og de første
universitetsår. Fra en amerikansk professor på Københavns Universitet
har jeg, at to af de fire år på college i alt svarer til de to første
studieår, så to må svare til gymnasieskolen, idet gymnasiefagene dog er
spredt ud over alle fire år. College indeholder da også fag som historie
og engelsk {dansk}, som vi har i gymnasieskolen. Herboende amerikanere
oversætter direkte college <-> gymnasium.
Og til niveauet i high school er der så at sige, at det så sandelig
afhænger af om der er tale om en dyr privatskole med skoleuniform, eller
en skole i et slumkvarter, hvor det er nødvendigt at indføre elektronisk
kontrol for at sikre at eleverne ikke har våben med i skole.
--
Per Erik Rønne
David T. Metz
> High school kan /ikke/ hensigtsmæssigt oversættes med »gymnasium«, og en
> bestået high school giver kun ret til at starte i et dansk gymnasiums 1.
> klasse.
Nå, hvoraf fremgår det?
>Og her skal man forstå at eleverne starter tidligere i skolen i
> USA, således at begyndelsen af elementary svarer til dansk børnehave og
> børnehaveklasse.
Ikke indholdsmæssigt.
> Dels betegnes unge der ikke fuldfører high school som
> »school droppers«;
Vel gør de ej. Der findes ikke et begreb om "school droppers". Derimod
er der noget man kalder "school dropouts", men det er dem der begynder
noget og derefter springer fra.
> alle formodes at fuldføre high school,
Det forventes måske - i visse socioøkonomiske grupper.
> hvilket leder
> til at mange amerikanske skolebørn {og det betegnes de som} går ud af
> 12. klasse som analfabeter.
Har du statistik på det?
> Og til niveauet i high school er der så at sige, at det så sandelig
> afhænger af om der er tale om en dyr privatskole med skoleuniform, eller
> en skole i et slumkvarter, hvor det er nødvendigt at indføre elektronisk
> kontrol for at sikre at eleverne ikke har våben med i skole.
Ja, her er jeg selvfølgelig enig. Skoleuniformen gør hele forskellen,
men kun hvis den er med plus-fours
David.
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > High school kan /ikke/ hensigtsmæssigt oversættes med »gymnasium«, og en
> > bestået high school giver kun ret til at starte i et dansk gymnasiums 1.
> > klasse.
> Nå, hvoraf fremgår det?
Jeg har erfaringerne fra en dansk professor, ansat i USA, som vendte
hjem til en stilling på Københavns Universitet. Med sin 18-årige søn som
lige havde fået sin high school eksamen. Han fik lov at starte i 1g,
ikke på universitetet, som faderen havde ønsket. Ikke engang en samtale
med daværende undervisningsminister Bertel Haarder hjalp.
> > alle formodes at fuldføre high school,
> Det forventes måske - i visse socioøkonomiske grupper.
Ikke efter det jeg har set.
> > hvilket leder til at mange amerikanske skolebørn {og det betegnes de
> > som} går ud af 12. klasse som analfabeter.
> Har du statistik på det?
Næh, men jeg har læst artikler om fænomenet. I amerikanske aviser og
tidsskrifter, vel at mærke.
> > Og til niveauet i high school er der så at sige, at det så sandelig
> > afhænger af om der er tale om en dyr privatskole med skoleuniform, eller
> > en skole i et slumkvarter, hvor det er nødvendigt at indføre elektronisk
> > kontrol for at sikre at eleverne ikke har våben med i skole.
> Ja, her er jeg selvfølgelig enig. Skoleuniformen gør hele forskellen,
> men kun hvis den er med plus-fours
Forskellen ligger mellem privatskolen og slumskolen. Skoleuniformen er
kun god for sammenholdet på skolen.
--
Per Erik Rønne
David T. Metz
> lige havde fået sin high school eksamen. Han fik lov at starte i 1g,
> ikke på universitetet, som faderen havde ønsket.
Det forekommer mig nu overraskende hvis han ingen merit kunne få, men
det er sådan en enkelt case vel næppe heller den rette til at afgøre.
>>>alle formodes at fuldføre high school,
>
>
>>Det forventes måske - i visse socioøkonomiske grupper.
>
>
> Ikke efter det jeg har set.
Det svar forstår jeg vist ikke.
Du skrev først "formodes". Det forsøgte jeg at rette til "foreventes" og
dertil afgrænse det til visse gruppers forventninger.
Fx forekommer det mig overmåde naivt, hvis "man" fortsætter med at
forvente noget, når historien viser at det ikke sker.
>>>hvilket leder til at mange amerikanske skolebørn {og det betegnes de
>>>som} går ud af 12. klasse som analfabeter.
>
>
>>Har du statistik på det?
>
>
> Næh, men jeg har læst artikler om fænomenet. I amerikanske aviser og
> tidsskrifter, vel at mærke.
Aha, men hvad er så "mange" i den sammenhæng?
David
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
>
> > lige havde fået sin high school eksamen. Han fik lov at starte i 1g,
> > ikke på universitetet, som faderen havde ønsket.
>
> Det forekommer mig nu overraskende hvis han ingen merit kunne få, men
> det er sådan en enkelt case vel næppe heller den rette til at afgøre.
Ja, personligt har jeg sagen faderen. Fra hans egen mund.
> >>>alle formodes at fuldføre high school,
> >>Det forventes måske - i visse socioøkonomiske grupper.
> > Ikke efter det jeg har set.
> Det svar forstår jeg vist ikke.
> Du skrev først "formodes". Det forsøgte jeg at rette til "foreventes" og
> dertil afgrænse det til visse gruppers forventninger.
> Fx forekommer det mig overmåde naivt, hvis "man" fortsætter med at
> forvente noget, når historien viser at det ikke sker.
Det jeg skriver er at samfundet »forventer« at alle fuldfører high
school - men at ikke alle gør det. »Forventer« er i bund og grund det
somme som at de »formodes« at gøre det.
> >>>hvilket leder til at mange amerikanske skolebørn {og det betegnes de
> >>>som} går ud af 12. klasse som analfabeter.
> >>Har du statistik på det?
> > Næh, men jeg har læst artikler om fænomenet. I amerikanske aviser og
> > tidsskrifter, vel at mærke.
> Aha, men hvad er så "mange" i den sammenhæng?
Det husker jeg ikke nærmere, men der var i hvert fald bekymring i en
avis som New York Times over fænomenet.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Jeg har erfaringerne fra en dansk professor, ansat i USA, som vendte
>hjem til en stilling på Københavns Universitet. Med sin 18-årige søn som
>lige havde fået sin high school eksamen. Han fik lov at starte i 1g,
>ikke på universitetet, som faderen havde ønsket. Ikke engang en samtale
>med daværende undervisningsminister Bertel Haarder hjalp.
Jeg har en modsat erfaring fra en dansk diplomat (min far), der vendte
hjem fra USA til en stilling i en dansk organisation. Hans søn (mig
selv) havde gået i den lokale kommuneskole i USA i 4 år mens familien
boede der. Jeg kom hjem fra USA som 14-årig midt i skoleåret. Jeg gik
i "10th grade" i skolen i USA, altså 1½ år inde i et 4-årigt forløb.
Jeg fik lov at fortsætte i 2. real (som nu ville hedde 9. klasse), og
jeg kom i 1.g. efter sommerferien. Jeg var da lige fyldt 15, og jeg
var den yngste i min klasse.
Kan man generalisere ud fra mit eksempel? Næppe. Kan man
generalisere ud fra Pers?
Per Rønne
> On Mon, 2 May 2005 14:06:00 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Jeg har erfaringerne fra en dansk professor, ansat i USA, som vendte
> >hjem til en stilling på Københavns Universitet. Med sin 18-årige søn som
> >lige havde fået sin high school eksamen. Han fik lov at starte i 1g,
> >ikke på universitetet, som faderen havde ønsket. Ikke engang en samtale
> >med daværende undervisningsminister Bertel Haarder hjalp.
>
> Jeg har en modsat erfaring fra en dansk diplomat (min far), der vendte
> hjem fra USA til en stilling i en dansk organisation. Hans søn (mig
> selv) havde gået i den lokale kommuneskole i USA i 4 år mens familien
> boede der. Jeg kom hjem fra USA som 14-årig midt i skoleåret. Jeg gik
> i "10th grade" i skolen i USA, altså 1,5 år inde i et 4-årigt forløb.
> Jeg fik lov at fortsætte i 2. real (som nu ville hedde 9. klasse), og
> jeg kom i 1.g. efter sommerferien. Jeg var da lige fyldt 15, og jeg
> var den yngste i min klasse.
Den er ikke sammenlignelig. Man ville blot ikke acceptere en 12. klasse
fra USA som andet end folkeskole fra Danmmark, og min egen erfaring er
da også at indlæringshastigheden i gymnasieskolen er langt højere end i
folkeskolen - jeg var sent modnet og var nødt til at tage 3. real med,
og det vi brugte et helt år på i 3. real skulle {og kunne} vi altså lære
på 14 dage i 1g. I fag som matematik og fysik.
Men i øvrigt udvikler skolesystemerne sig jo over tid, og jeg er da ikke
i tvivl om at high school i begyndelsen af forrige århundrede svarede
til gymnasiet. Også det danske skolesystem udvikler sig jo, som jeg kan
konstatere når jeg underviser i gymnasieskolen {og jeg har da også
prøvet folkeskolen}.
--
Per Erik Rønne
Peter Brandt Nielsen
> det vi brugte et helt år på i 3. real skulle {og kunne} vi altså
> lære på 14 dage i 1g. I fag som matematik og fysik.
Det er jo også ulig nemmere at lære noget på to uger, hvis man i
forvejen har fået det gennemgået i et år.
Med hensyn til oversættelsesspørgsmålet: Hvis man har brug for
officielle oversættelser, er det selvfølgelig en ting. Gælder det om
at kunne begå sig i dagligsproget, kan det være noget andet. Hvis man
for eksempel er gymnasieelev og ønsker at fortælle en amerikaner om
sin dagligdag, finder jeg det mest fornuftigt at oversætte gymnasium
til high school. Det er det almindeligt kendte begreb, der er tættest
på med hensyn til alder og niveau, og det er det almene
uddannelsestrin før nærmere specialisering.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Per Rønne
> Hvis man
> for eksempel er gymnasieelev og ønsker at fortælle en amerikaner om
> sin dagligdag, finder jeg det mest fornuftigt at oversætte gymnasium
> til high school.
Forskellene er så at:
1. Gymnasieelever er lidt ældre end highschool elever. Det er da også de
færreste gymnasieelever da kan få lov til at tage et år på highschool,
da de højst må være 18 når de starter.
2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
der}, highschool principielt skolen for 100%. Det er nok derfor man ved
optagelse af amerikanere i gymnasieskolen betragter highschools 12.
klasse som svarende til folkeskolens {tidligere} 11. klasse.
3. Halvdelen af det der gennemgås på den 4-årige collegeuddannelse er i
princippet gennemgået i den danske gymnasieskole, hvilket skal
sammenholdes med de danske universitetsuddannelsers 1. del. Jeg har da
også mødt adskillige medstuderende som har gået et år på amerikansk
college, og der har oplevet at »Advanced Math« svarede til det matematik
de havde i 2g. Retfærdighedsvis skal det dog nævnes at det er før det
niveaufald i den danske gymnasieskole, som kom som følge af afskaffelsen
af grengymnasiet, og som er accelereret siden {ja, når man underviser i
datalogi i gymnasiet, og i øvrigt taler en del med matematiklærere, så
mærker man det med det samme; det spiller dog også en stor rolle at
matematik reelt er erstattet af regning i folkeskolen}.
--
Per Erik Rønne
-USH-
> F.eks. hvad er det tilsvarende amerikanske bud på det danske
> gymnasium, universitet (til og med bachelor), universitet (til og med
> kandidat), universitet (til og med ph.d), og så videre.
Jeg kan ikke anbefale at tage til f.eks. Australien som nyudsprunget student
og fortælle alle der spørger hvad du lavede derhjemme at "I went to the
gymnasium". De fleste svarer nok "Oh..." og skifter emne, indtil man bliver
klippet hos en frisør der tilfældigvis kender en dansk pige og derfor ved
hvad man mener. Rent hypotetisk selvfølgelig.
-Ulrik-
David T. Metz
> Det er da også de
> færreste gymnasieelever da kan få lov til at tage et år på highschool,
> da de højst må være 18 når de starter.
Kære Per, vil du ikke nok være rar at holde din sære fordomme klart
adskilt fra det faktuelle og også gerne klart markerede? I ovenstående
er der to fejl:
1 De fleste gymnasieelever kan faktisk få lov at tage et år på high school.
2 De fleste (53 %) gymnasieelever er under 18 år.
> 2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
> der}, highschool principielt skolen for 100%.
Her er en tilsvarende implicit fejl: Gymnasieskolen er ikke
"principielt" eller på anden vis skolen for 33 % af en årgang.
> 3. Halvdelen af det der gennemgås på den 4-årige collegeuddannelse er i
> princippet gennemgået i den danske gymnasieskole,
"I princippet"?
Det forekommer mig at du systematisk sammenligner pærer og bananer. Når
det passer i dit kram er det den idealitiske, skrivebordsudgave af high
school du sammenligner med praksis i gymnasiet (hvis man ser på optag
giver det et elitært gymnasium og en folkelig high school). Og omvendt,
når det bedre passer (Pensum i gymnasiet sammenlignes med faktisk
læringsresultat i high school/college (det giver langt højere niveau for
gymnasiet).
Prøv at sammenligne de forskellige institutioner nogenlunde fordomsfrit
og på et ensartet grundlag. Så kunne det være du faktisk (og ikke bare
"principielt") blev klogere.
> Jeg har da
> også mødt adskillige medstuderende som har gået et år på amerikansk
> college, og der har oplevet at »Advanced Math« svarede til det matematik
> de havde i 2g.
Overvældende empiri. Til sammenligning kan man fx støde på Fermats
teorem og kompleks talteori på den slags kurser, og det havde hverken
jeg eller nogle af de andre mat-fys'ere jeg kender i hverken 2. eller 3.g
Nå, så er puljen lige, forhøjer du?
David
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Det er da også de
> > færreste gymnasieelever da kan få lov til at tage et år på highschool,
> > da de højst må være 18 når de starter.
>
> Kære Per, vil du ikke nok være rar at holde din sære fordomme klart
> adskilt fra det faktuelle og også gerne klart markerede? I ovenstående
> er der to fejl:
> 1 De fleste gymnasieelever kan faktisk få lov at tage et år på high school.
> 2 De fleste (53 %) gymnasieelever er under 18 år.
Nu vil de jo være et år ældre, når de i givet fald skal starte på
highschool.
> > 2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
> > der}, highschool principielt skolen for 100%.
>
> Her er en tilsvarende implicit fejl: Gymnasieskolen er ikke
> "principielt" eller på anden vis skolen for 33 % af en årgang.
Skrev jeg da det? Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
highschool.
> > 3. Halvdelen af det der gennemgås på den 4-årige collegeuddannelse er i
> > princippet gennemgået i den danske gymnasieskole,
> "I princippet"?
Ja, fordi det jo ikke gennemgås i de første to år, men i løbet af alle
fire år.
> Det forekommer mig at du systematisk sammenligner pærer og bananer. Når
> det passer i dit kram er det den idealitiske, skrivebordsudgave af high
> school du sammenligner med praksis i gymnasiet (hvis man ser på optag
> giver det et elitært gymnasium og en folkelig high school). Og omvendt,
> når det bedre passer (Pensum i gymnasiet sammenlignes med faktisk
> læringsresultat i high school/college (det giver langt højere niveau for
> gymnasiet).
Gymnasieskolen, med 33% af en årgang, må nødvendigvis være mere elitær
end en skoleform som »i princippet« hele årgangen bør følge.
> Prøv at sammenligne de forskellige institutioner nogenlunde fordomsfrit
> og på et ensartet grundlag. Så kunne det være du faktisk (og ikke bare
> "principielt") blev klogere.
> > Jeg har da også mødt adskillige medstuderende som har gået et år på
> > amerikansk college, og der har oplevet at »Advanced Math« svarede til
> > det matematik de havde i 2g.
>
> Overvældende empiri. Til sammenligning kan man fx støde på Fermats
> teorem og kompleks talteori på den slags kurser, og det havde hverken
> jeg eller nogle af de andre mat-fys'ere jeg kender i hverken 2. eller 3.g
Jeg er skam udmærket klar over at der er forskel på de forskellige
colleges i USA. Også niveaumæssigt.
> Nå, så er puljen lige, forhøjer du?
Komplekse tal kom på et tidspunkt ind i det matematiske gymnasiums 1g, i
stedet for den vektorregning vi havde. Jeg kan ikke se nødvendigheden af
at beskæftige sig med Fermats teorem i gymnasieskolen.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Skrev jeg da det? Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
>highschool.
Bare for god ordens skyld: Den engelske betegnelse "high school" er i
to ord. Tråden er sikkert ikke slut endnu, så du kan endnu nå at
vænne dig til at stave det sådan.
David T. Metz
>
> Nu vil de jo være et år ældre, når de i givet fald skal starte på
> highschool.
Plidder.
>>>2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
>>>der}, highschool principielt skolen for 100%.
>>
>>Her er en tilsvarende implicit fejl: Gymnasieskolen er ikke
>>"principielt" eller på anden vis skolen for 33 % af en årgang.
>
>
> Skrev jeg da det?
Ja, det står citeret her.
> Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
> highschool.
Ja, men det ændrer ikke ved at
1 du skrev at "gymnasiet er skolen for 33 % af en årgang", hvilket jeg
modsiger
2 at du implicerer at dette afspejler principper idet du for high shools
vedkommende ekspliciterer at der er diskrepans mellem princip og praksis.
Jeg er dog, givet din konsekvente inkonsekvens ved at frafalde "2".
>>>3. Halvdelen af det der gennemgås på den 4-årige collegeuddannelse er i
>>>princippet gennemgået i den danske gymnasieskole,
>
>
>>"I princippet"?
>
>
> Ja, fordi det jo ikke gennemgås i de første to år, men i løbet af alle
> fire år.
O.k., jeg kan ikke lige se det adskiller sig fra "halvdelen er i praksis
gennemgået". 1/3 af en regnbueis er stadig vanilieis, selvom den er svær
at befri. Det behøver jeg ikke at kalde "principielt".
> Gymnasieskolen, med 33% af en årgang, må nødvendigvis være mere elitær
> end en skoleform som »i princippet« hele årgangen bør følge.
Nu var du der igen med "bør". Hvor har du det fra?
> Jeg er skam udmærket klar over at der er forskel på de forskellige
> colleges i USA. Også niveaumæssigt.
Godt, så dine bekendtes "oplevelser" kan vi hermed skrotte. Det var da
altid noget.
David
Per Rønne
> On Wed, 4 May 2005 11:47:11 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Skrev jeg da det? Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
> >highschool.
>
> Bare for god ordens skyld: Den engelske betegnelse "high school" er i
> to ord.
Nu skrev jeg jo faktisk på dansk.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Nu vil de jo være et år ældre, når de i givet fald skal starte på
> > highschool.
> Plidder.
Det er det faktisk ikke. En 18-årig elev i 2g vil således ikke kunne
forvente at kunne tage et år på »high school« efter sommerferien.
Personligt fyldte jeg 19 i begyndelsen af 1g.
> >>>2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
> >>>der}, highschool principielt skolen for 100%.
> >>Her er en tilsvarende implicit fejl: Gymnasieskolen er ikke
> >>"principielt" eller på anden vis skolen for 33 % af en årgang.
> > Skrev jeg da det?
> Ja, det står citeret her.
Næh.
> > Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
> > highschool.
>
> Ja, men det ændrer ikke ved at
> 1 du skrev at "gymnasiet er skolen for 33 % af en årgang", hvilket jeg
> modsiger
Der går faktisk cirka 1/3 af en årgang i gymnasieskolen, den almene, er
det det du modsiger? Eller mener du at sværhedsgraden i nutidens
gymnasieskole er af en sådan art, at alle sagtens kunne gennemføre den?
> 2 at du implicerer at dette afspejler principper idet du for high shools
> vedkommende ekspliciterer at der er diskrepans mellem princip og praksis.
Jeg var faktisk meget bevidst om kun at bruge vendingen om highschool
{som på engelsk naturligvis staves i to ord}.
> Jeg er dog, givet din konsekvente inkonsekvens ved at frafalde "2".
>
> >>>3. Halvdelen af det der gennemgås på den 4-årige collegeuddannelse er i
> >>>princippet gennemgået i den danske gymnasieskole,
> >
> >
> >>"I princippet"?
> >
> >
> > Ja, fordi det jo ikke gennemgås i de første to år, men i løbet af alle
> > fire år.
>
> O.k., jeg kan ikke lige se det adskiller sig fra "halvdelen er i praksis
> gennemgået". 1/3 af en regnbueis er stadig vanilieis, selvom den er svær
> at befri. Det behøver jeg ikke at kalde "principielt".
>
>
> > Gymnasieskolen, med 33% af en årgang, må nødvendigvis være mere elitær
> > end en skoleform som »i princippet« hele årgangen bør følge.
>
> Nu var du der igen med "bør". Hvor har du det fra?
Lad mig så citere fra Lene Koch: »American Society«, Aschehough 1985,
isbn 87-11-07332-2, side 87:
»The public /high-school/ provides compulsory, free secondary education
for all. High-school education usually begis in the seventh grade and
ends in the twelfth. High-school is divided into junior high-school
(grades 7-9) and senior high-school (grades 10-12). Sometimes senior
high-school is extended to include the thirteenth and fourteenth grade.«
Et fortryk af bogen, der dog er beregnet for gymnasieskolen, blev brugt
af Lene Koch, da vi havde hende i »Britiske og amerikanske
samfundsforhold« på engelskstudiet; vi kunne så læse korrektur på den,
og købte den så da den udkom. Jeg er klar over at man i dag kalder
»junior high« for »middle school«, og mener i øvrigt at den omfatter
årgangene 5-8, mens »high school« bruges om 8-12 årgang. Men bogen er
også 20 år gammel.
Følgende artikel synes i øvrigt heller ikke at støtte det synspunkt, at
den amerikanske highschool kun er for en årgangs elite:
http://www.miami.com/mld/miamiherald/business/11348725.htm
- hvorfra jeg citerer begyndelsen:
»Job opportunities limited for high school dropouts
Between October 2003 and October 2004, the unemployment rate of dropouts
was 39.9 percent, or nearly twice the unemployment rate of high school
graduates who were not enrolled in college.
BY DIANE STAFFORD
Knight Ridder News Service
New data from the U.S. Bureau of Labor Statistics reinforces what high
school counselors try to drill into the minds of students: Dropping out
limits job opportunities.
The bureau said that between October 2003 and October 2004, about
500,000 youths dropped out of high school. Among those, the unemployment
rate was 39.9 percent, or nearly twice the unemployment rate of high
school graduates who were not enrolled in college.
High school graduates who had not enrolled in college for the fall
semester last year had an unemployment rate of 20 percent.«
[Niveauet for amerikansk Advanced Math i college].
> > Jeg er skam udmærket klar over at der er forskel på de forskellige
> > colleges i USA. Også niveaumæssigt.
> Godt, så dine bekendtes "oplevelser" kan vi hermed skrotte. Det var da
> altid noget.
»Bekendtes« er nu så meget sagt. Såmænd blot alle de stud.scient.er jeg
er stødt ind i, som har været et år på amerikansk college. Men siden er
niveauet for dansk gymnasiematematik jo også faldet betragteligt, så det
er da muligt at det ikke længere er sandt.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>> Bare for god ordens skyld: Den engelske betegnelse "high school" er i
>> to ord.
>
>Nu skrev jeg jo faktisk på dansk.
Aha. Hedder det så også "elementaryschool" og "middleschool" når man
skriver på dansk, for slet ikke at tale om "juniorcollege" og
"nurseryschool"? Eller er det noget særligt for "highschool", måske
fordi det ord er indgået som almindelig glose i det danske sprog?
Per Rønne
> Eller er det noget særligt for "highschool", måske
> fordi det ord er indgået som almindelig glose i det danske sprog?
Sikkert. Jeg kunne jo heller ikke få mig selv til at skrive andet end
»middle school«, som du nok lagde mærke til.
Men faktisk er der en tradition for ikke at oversætte »high school« til
dansk, men blot sige 'highschool'. Efter min opfattelse en glimrende
tradition, fordi der også er traditioner for at oversætte såvel »high
school« som »college« til gymnasium. Hvilket ikke er særligt heldigt,
når man sidder med en dansk tekst.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Men faktisk er der en tradition for ikke at oversætte »high school«
> til dansk, men blot sige 'highschool'.
Nå.
Prøv et opslag på ord der begynder med 'high-': i den danske netordbog:
<
http://netdob.asb.dk/netdob/FMPro?-Db=NetDOB.fp5&-Lay=Artikel&-Format=/netdob/searchresult.html&-Error=error.html&-Op=begins%20with&SearchField=high&-Max=5&-Sortfield=Lemma&-Sortfield=HomIDX&-Sortfield=PolIDX&-SortOrder=ascend&-Find
>
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Per Rønne
> Prøv et opslag på ord der begynder med 'high-': i den danske netordbog:
Men strider der ikke mod Odense Bane Gård- princippet, som forfølges her
i gruppen?
--
Per Erik Rønne
Peter Brandt Nielsen
> Men strider der ikke mod Odense Bane Gård- princippet, som
> forfølges her i gruppen?
Jo, hvis man ser det som et dansk ord. Men det måske mere populære
alternativ er at se det som at anvende det amerikanske navn for et
amerikansk fænomen inden for en dansksproget sammenhæng.
Thomas Widmann
Da kun, hvis man antager, at elementerne er lånt hver for sig og så
sammensat på dansk. Men fx "high school" er da vel lånt som ét ord,
der blot skrives med mellemrum.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
Per Rønne
> sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Herluf Holdt, 3140 <herlufho...@privat.dk> wrote:
> >
> >> Prøv et opslag på ord der begynder med 'high-': i den danske netordbog:
> >
> > Men strider der ikke mod Odense Bane Gård- princippet, som forfølges her
> > i gruppen?
>
> Da kun, hvis man antager, at elementerne er lånt hver for sig og så
> sammensat på dansk. Men fx "high school" er da vel lånt som ét ord,
> der blot skrives med mellemrum.
Hvis jeg skal være ærlig, var jeg slet ikke sikker på om jeg skulle
skrive »high school« eller »highschool«. Men hvis du i øvrigt kigger
lidt på resultatet af nedenstående søgning:
http://www.google.com/search?client=safari&rls=da-dk&q=highschool&ie=UTF
-8&oe=UTF-8
- så bruges begge former altså i engelsksproget sammenhæng.
--
Per Erik Rønne
Henning Makholm
> Per Rønne wrote:
>> Nu vil de jo være et år ældre, når de i givet fald skal starte på
>> highschool.
> Plidder.
Point!
--
Henning Makholm "Skidt med din brud
når der står et par nymfer
i tyl og trikot i den lysegrønne skov!"
David T. Metz
> David T. Metz <d...@tdcadsl.invalid> wrote:
>
>
>>Per Rønne wrote:
>
>
>>>Nu vil de jo være et år ældre, når de i givet fald skal starte på
>>>highschool.
>
>
>>Plidder.
>
>
> Det er det faktisk ikke. En 18-årig elev i 2g vil således ikke kunne
> forvente at kunne tage et år på »high school« efter sommerferien.
Ja, men de er i mindretal. Hvis du regner på den måde skal du nemlig
huske på at 3.g'erne ikke er "gymnasieelever" året efter ... Ergo er det
over halvdelen i 1. og 2. g der er under 17 år.
>>>>>2. Gymnasieskolen er skolen for 33% af en årgang {10% da jeg var elev
>>>>>der}, highschool principielt skolen for 100%.
>
>
>>>>Her er en tilsvarende implicit fejl: Gymnasieskolen er ikke
>>>>"principielt" eller på anden vis skolen for 33 % af en årgang.
>
>
>>>Skrev jeg da det?
>
>
>>Ja, det står citeret her.
>
>
> Næh.
Joda. Problemet er tilsyneladende at du læser min gengivelse forkert.
Jeg skriver jo "... hverken "principielt" eller på anden vis ..." Her
bedes du bemærke "på anden vis", hvilket dækker dit udtryk. Ergo skrev
du sådan.
>
>>>Faktisk brugte jeg kun ordet »principielt« om
>>>highschool.
>>
>>Ja, men det ændrer ikke ved at
>>1 du skrev at "gymnasiet er skolen for 33 % af en årgang", hvilket jeg
>>modsiger
>
>
> Der går faktisk cirka 1/3 af en årgang i gymnasieskolen, den almene, er
> det det du modsiger?
Næ.
> Eller mener du at sværhedsgraden i nutidens
> gymnasieskole er af en sådan art, at alle sagtens kunne gennemføre den?
Jeg mener at gymnasiet ikke er tænkt som endsige praktiseres som en
institution for netop 1/3 af en årgang.
>>2 at du implicerer at dette afspejler principper idet du for high shools
>>vedkommende ekspliciterer at der er diskrepans mellem princip og praksis.
>
>
> Jeg var faktisk meget bevidst om kun at bruge vendingen om highschool
> {som på engelsk naturligvis staves i to ord}.
Ja, men hvad mener du så med "skolen for"? Det er en
funktionalistisk/bureaukratistisk skrivemåde som indikerer at der er en
plan eller et formål. Det er der naturligvis også, men altså ikke at det
skal være en hel bestemt andel af en årgang, som er sammenfaldende med
den andel der er gældende i dag, der benytter den.
>>>Gymnasieskolen, med 33% af en årgang, må nødvendigvis være mere elitær
>>>end en skoleform som »i princippet« hele årgangen bør følge.
>>
>>Nu var du der igen med "bør". Hvor har du det fra?
>
>
> Lad mig så citere fra Lene Koch: »American Society«, Aschehough 1985,
> isbn 87-11-07332-2, side 87:
http://usinfo.state.gov/usa/infousa/facts/factover/ch6.htm
All states require young people to attend school. The age limit varies,
however. Most states require attendance up to age 16, some up to 18.
Thus, every child in America receives at least 11 years of education.
> Følgende artikel synes i øvrigt heller ikke at støtte det synspunkt, at
> den amerikanske highschool kun er for en årgangs elite:
Næ, hvem støtter dog det?
> »Bekendtes« er nu så meget sagt. Såmænd blot alle de stud.scient.er jeg
> er stødt ind i, som har været et år på amerikansk college.
De har alle sagt at niveauet i adv. math var lavere end 2.g? Det må jeg
nok sige. Hvor mange er "adskillige" og er du sikker på loyaliteten i
deres gengivelser?
Er det sådan at du mener at deres "oplevelser" vejer tungere end en
egentlig sammenligning af læseplaner?
David
Thomas Damgaard Nielsen
[klip]
> Men strider der ikke mod Odense Bane Gård- princippet, som forfølges her
> i gruppen?
"Odense Bane Gård- princippet"?
--
Thomas Damgaard Nielsen - http://thomasdamgaard.dk
"Det er i hvert fald i størrelsesordenen 1000 eller flere om året der
dør i Danmark af partikler." -- Steffen Loft, professor, Københavns
Universitet
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> [klip]
> > Men strider der ikke mod Odense Bane Gård- princippet, som forfølges her
> > i gruppen?
>
> "Odense Bane Gård- princippet"?
Ja, det skulle gå lidt hurtigt;-(.
--
Per Erik Rønne