Et tog, flere?
Niels Peter Hansen
ental som flertal?
Jeg synes, jeg ser flere og flere, der siger "toge" i flertal ...
Niels Peter
Peter Bjerre Rosa
> Er det mig, der er galt på den, når jeg mener, det hedder "tog" i
> såvel ental som flertal?
Nej, det er korrekt.
> Jeg synes, jeg ser flere og flere, der siger "toge" i flertal ...
Ja, og det er også korrekt og har været det siden 1996. Men derfor kan
vi to selvfølgelig godt blive enige om, at de, der siger sådan, er nogle
togehoveder.
--
Mvh. Peter
Niels Peter Hansen
> Niels Peter Hansen skrev:
> Ja, og det er også korrekt og har været det siden 1996.
Sådan at forstå, at det er valgfrit?
Niels Peter
Philip Nunnegaard
> Sådan at forstå, at det er valgfrit?
Jeps! Det er valgfrit.
Poul E. Jørgensen
news:4891d48d$0$90269$1472...@news.sunsite.dk...
> Niels Peter Hansen skrev:
>> Er det mig, der er galt på den, når jeg mener, det hedder "tog" i såvel
>> ental som flertal?
>
> Nej, det er korrekt.
>
>> Jeg synes, jeg ser flere og flere, der siger "toge" i flertal ...
>
> Ja, og det er også korrekt og har været det siden 1996.
I adskillige årtier (måske tilbage til 1900) har det på nørrejysk heddet jen
tågh, tow tåghghe (kort å både i ental og flertal, spirantisk g).
Det er - som det tilladte i rigsmålet efter 1996 - en analogidannelse.
Gad vidst om man også må sige korstoge, felttoge, tilbagetoge, udtoge,
indtoge etc.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Mikkel Mikkelsen
Der er noget der halter her. Flertal og flertal ... tjah, et, to, tre tog
er fint nok, men følgende sætning er jo rent nonsens, hvis ikke
konstruktionen "togene" fandtes og blev lovligt anvendt: "Et efter et kørte
tog(ene) ind til perronen".
--
/ Mikkel
Philip Nunnegaard
> Der er noget der halter her. Flertal og flertal ... tjah, et, to, tre tog
> er fint nok, men følgende sætning er jo rent nonsens, hvis ikke
> konstruktionen "togene" fandtes og blev lovligt anvendt: "Et efter et
> kørte
> tog(ene) ind til perronen".
Jeg er ikke helt sikker på hvor du vil hen.
Så vidt jeg kan se, hedder det "togene" i bestemt form flertal. Og her er
det ikke valgfrit.
Mikkel Mikkelsen
Ahhh, bestemt flertal ... javel så. Så blev jeg så klog (eller gjorde
jeg?). ;-)
--
/ Mikkel
Bertel Lund Hansen
> Gad vidst om man også må sige korstoge, felttoge, tilbagetoge, udtoge,
> indtoge etc.
Nej, det må man ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Ahhh, bestemt flertal ... javel så. Så blev jeg så klog (eller gjorde
> jeg?). ;-)
Mangler du hjælp, eller er du bare vittig?
Jens Brix Christiansen
<unos...@lundhansen.dk> wrote:
>Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Gad vidst om man også må sige korstoge, felttoge, tilbagetoge, udtoge,
>> indtoge etc.
>
>Nej, det må man ikke.
Men derimod gerne S-toge, lyntoge, godstoge, o.l.
--
(indlægget slutter her)
Mikkel Mikkelsen
> Mikkel Mikkelsen skrev:
>
>> Ahhh, bestemt flertal ... javel så. Så blev jeg så klog (eller gjorde
>> jeg?). ;-)
>
> Mangler du hjælp, eller er du bare vittig?
Hvis jeg påstod at jeg var vittig, ville det sikkert falde på klippegrund i
denne gruppe. Nej, jeg erkende bare - over for et måbende publikum - at jeg
ikke ved ret meget om det "tekniske". Jeg bruger sproget levende, men
sproget som fag/disciplin/videnskab er uden for min sfære.
Som min kommentar fremstod, er den jo ikke relevant for andre end mig selv
og jeg beklager den ;-)
--
/ Mikkel
Bertel Lund Hansen
> >> Ahhh, bestemt flertal ... javel så. Så blev jeg så klog (eller gjorde
> Som min kommentar fremstod, er den jo ikke relevant for andre end mig selv
> og jeg beklager den ;-)
Det skal du ikke. Jeg gad blot ikke skrive en forklaring hvis det
kun var for sjov du antydede at du ikke forstod det. Her er
skemaet for bøjning af navneord:
regelmæssig bøjning:
ubestemt ental en have
bestemt ental haven
ubestemt flertal (flere) haver
bestemt flertal (alle) haverne
en uregelmæssig bøjning:
ubestemt ental et tog
bestemt ental toget
ubestemt flertal (flere) tog
bestemt flertal (alle) togene
en anden uregelmæssig bøjning:
ubestemt ental en bonde
bestemt ental bonden
ubestemt flertal (flere) bønder
bestemt flertal (alle) bønderne
Det hedder "ubestemt" fordi "et tog" og "flere tog" handler om
diverse uspecificerede tog. Men hvis man siger "Toget kommer
klokken fire" - så er det ét bestemt tog man taler om, nemlig
firetoget. Tilsvarende med "Alle togene i remisen brændte helt
ned". Det er nogle ganske bestemte tog der er tale om.
Poul E. Jørgensen
news:p634941l1h10bfov1...@4ax.com...
Konklusion: kun flertal toge hvis det er transportmidler på skinner.
Jens Brix Christiansen
<3...@gvdnet.invalid> wrote:
>Konklusion: kun flertal toge hvis det er transportmidler på skinner.
Noget i den stil. Men jeg føler mig ikke sikker når det gælder
"lastvognstog".´"Vogntog", derimod, står i RO uden muligheden for
"-e".
--
(indlægget slutter her)
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8hj59419bve741ijs...@news.stofanet.dk...
> en uregelmæssig bøjning:
> ubestemt ental et tog
> bestemt ental toget
> ubestemt flertal (flere) tog
> bestemt flertal (alle) togene
Er det ikke lidt voldsomt att kalde denne bøjning uregelmæssig?
Ubestemt flertal tilføjer:
1. Ingenting
(et år, flere år)
2. -e
(en dag, flere dage)
3. -r
(en uge, flere uger)
4. -er
(en måned, flere måneder)
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
Følgende fra Net-RO http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm :
Underligt nok har de ikke opslagsordet "lastvognstog", selv om de under
"lastvogn" skriver følgende:
"lastvogn sb., -en, -e, i sms. lastvogns-, fx lastvognstog."
Søger man under -stog som ordslutning, finder man af relevant kun
"slukningstog sb., -et, slukningstog, bf. pl. -ene"
- så det må hedde "flere lastvognstog".
Poul E. Jørgensen
news:48930529$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:8hj59419bve741ijs...@news.stofanet.dk...
>
>> en uregelmæssig bøjning:
>> ubestemt ental et tog
>> bestemt ental toget
>> ubestemt flertal (flere) tog
>> bestemt flertal (alle) togene
>
> Er det ikke lidt voldsomt att kalde denne bøjning uregelmæssig?
Jeg forstår Bertel på en anden måde.
Ganske vist faldt også ordet uregelmæssig mig for brystet - men den
oprindelige bøjning af tog (et tog, flere tog) hører til den meget store
gruppe af enstavelses intetkønsord, som ikke får endelse i ubestemt flertal
(lyn/ lyn, råb/ råb, spring/ spring, bånd/ bånd etc.). Det er en STOR
gruppe. Imidlertid har i tidens løb nogle - i analogi med andre typer
bøjning - tilføjet en flertalsendelse på -e eller -er, jf. vores "et tog,
flere toge" eller . I andre ord er det kun analogi-flertallet der er korrekt
(land/ lande, skib/ skibe, brev/ breve, træ/ træer, skaft/ skafter etc.).
PS: Ligesom ubestemt flertal tog eller toge stadig kan vække splid, kan
ordet knæ i flertal det også (knæ eller knæer), men knæer, som er ganske
almindeligt, godkender ODS underligt nok ikke. Flertal er altså: flere knæ,
alle knæene - men ODS anfører sært nok "komme på knæe(r)ne" - hvad det så
skal betyde.
Tom Wagner
"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:5e087$48932a94$5b96e0a8$11...@news.jay.net...
>> Er det ikke lidt voldsomt att kalde denne bøjning uregelmæssig?
> Jeg forstår Bertel på en anden måde.
> Ganske vist faldt også ordet uregelmæssig mig for brystet - men den
> oprindelige bøjning af tog (et tog, flere tog) hører til den meget store
> gruppe af enstavelses intetkønsord, som ikke får endelse i ubestemt
> flertal ...
Ja, det er jo det, vi diskuterer - nu forstår jeg endnu mindre.
Er det rimeligt at kalde bøjningen: et tog - toget - flere tog - alle togene
uregelmæssig?
Den svarer helt til mit eksempel med år.
Jeg skrev kun om de fire muligheder for endelser, men vokalskiftet i
bonde-bønder kan man godt kalde uregelmæssigt.
Hilsen Tom
Philip Nunnegaard
> PS: Ligesom ubestemt flertal tog eller toge stadig kan vække splid, kan
> ordet knæ i flertal det også (knæ eller knæer), men knæer, som er ganske
> almindeligt,
Er det nu også så almindeligt? Jeg hører det i hvert fald meget sjældent.
Jeg tror faktisk kun at jeg har hørt det én gang, og det var i en børnesang,
hvor "knæerne" skulle rime på "tæerne".
birgitte lund
Jeg har aldrig hørt det.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Poul E. Jørgensen
news:4893333c$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jeg hører det hyppigt i Nordjylland, i visse kredse er det formodentlig den
eneste accepterede form (det er osse dem der siger "toge"), men if. ODS har
flertalsformen knæer været ganske udbredt
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=kn%E6&submit=S%F8g
I jysk er flertalsformen knæe, svarende til skrivningen knæer.
Ha - det er fra ODS at RO har sit tåbelige "komme på knæe(r)ne". Det er
nemlig "citat" fra ODS:
"i rigsspr. (ligesom i kbh. og bornh., jf. Esp.§124.2) er knæ nu den alm.
form i bet. 1-2 (jf. dog komme paa knæe(r)ne u. bet. 2.2)" (citat slut).
Skal vi lige diskret gentage at nogle ordbøger har det med at skrive af
efter hinanden?
Googler man efter "knæer", finder man godt 3.000 hits - altså ikke alverdens
hyppigt. Eksemplerne er dog ganske sigende.
Philip Nunnegaard
> Jeg tror faktisk kun at jeg har hørt det én gang, og det var i en
> børnesang, hvor "knæerne" skulle rime på "tæerne".
Så fandt jeg sangen:
http://www.boernelege.dk/lege/toskridt.php
Den går på samme melodi som "Oppe i Norge der boede tre trolde...".
Ib Baagře
> Jeg synes, jeg ser flere og flere, der siger "toge" i flertal ...
"Toge" er børnehavesprog. Benyttes af de samme
personer, der siger "Tsivoli", "madd" og "jeg føler
sissom at...".
Da disse udgør en stigende del af danskerne, og da
DSN kun anlægger statistiske kriterier, er formen
blevet optaget i RO.
Tågenørd -- Ib