's' på danske ejestedord?

[Hans Henrik Hansen]

Jeg kom (i nat!) til at tænke få følgende:

Kunne man - under en drøftelse i et (fiktivt) parforhold med to
sammenbragte børn - fx. sige følgende:

"Dit barns trivsel ville blive tilgodeset på mits bekostning"
- nej, det ville skurre i ørerne (mine i hvert tilfælde).

Men hvis der nu var flere sammenbragte børn?:

"Dine børns trivsel ville blive tilgodeset på mines bekostning"
- det kunne jeg godt acceptere.

Men kan det være rigtigt, at det 'går an' i flertal, men ikke i ental??

--
med venlig hilsen,
Hans

[Bertel Lund Hansen]

Hans Henrik Hansen skrev:

> Jeg kom (i nat!) til at tænke få følgende:

Sjov iagttagelse.

> Kunne man - under en drøftelse i et (fiktivt) parforhold med to
> sammenbragte børn - fx. sige følgende:

> "Dit barns trivsel ville blive tilgodeset på mits bekostning"

Ja, det kan man fint. Det skurrer ikke i mine ører, men det er en
smule usædvanligt. Jeg søgte på "mits gerne" ("gerne" for at
undgå fremmedsprogede sider), men selv om der kom mange træffere,
så var der ingen af dem fra den første side der indeholdt ordet
"mits". Det lader til at Google ignorerer s'et.

Almindeligvis vil man undgå "mits" ved at bruge "mit barns" i
stedet.

> "Dine børns trivsel ville blive tilgodeset på mines bekostning"
> - det kunne jeg godt acceptere.

Det er også normalsprog.

> Men kan det være rigtigt, at det 'går an' i flertal, men ikke i ental??

Nej. Det går an i begge eksempler.

--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk

[Peter Brandt Nielsen]

Der er også hans, hendes, vores, jeres og deres, som vist kun i talesprog
kan tilføjes s ('voreses').

--
Peter

[Hans Henrik Hansen]

Bertel Lund Hansen <gade...@lundhansen.dk> wrote:

...

> Nej. Det går an i begge eksempler.

OK - tak for kommentar...men der er jo et yderligere (potentielt)
skisma!: Hvad siger/skriver man så, når ejestedordet i grundformen ender
på 's':

hans, hendes, dens...jeres, deres?

"hans' " - "hanses"...???

[Tom Wagner]

Den 23-10-2016 kl. 12:22 skrev Peter Brandt Nielsen:
> Hans Henrik Hansen wrote:
>> Jeg kom (i nat!) til at tænke få følgende:
>>
>> Kunne man - under en drøftelse i et (fiktivt) parforhold med to
>> sammenbragte børn - fx. sige følgende:
>>
>> "Dit barns trivsel ville blive tilgodeset på mits bekostning"
>> - nej, det ville skurre i ørerne (mine i hvert tilfælde).
>>
>> Men hvis der nu var flere sammenbragte børn?:
>>
>> "Dine børns trivsel ville blive tilgodeset på mines bekostning"
>> - det kunne jeg godt acceptere.

Det er på mine børns bekostning.

>> Men kan det være rigtigt, at det 'går an' i flertal, men ikke i ental??

> Der er også hans, hendes, vores, jeres og deres, som vist kun i talesprog
> kan tilføjes s ('voreses').

Hans, hendes osv. er i forvejen genitiv af de personlige pronominer.
Ejestedord bøjes som tillægsord efter det ord, de lægger sig til: min
cykel, mit hus, mine børn. Men ikke engang Dansk Folkeparti siger vist
'vort ansvar, 'vore penge'.

Man hører ellers mange konstruktioner rundt omkring: hvem er det sin,
hvems er dethersens osv.
Husk Politikens ATS, grammatik for jyder:
Min appelmin
din appeldin
hans appelsin

Hilsen Tom

[Bertel Lund Hansen]

Hans Henrik Hansen skrev:

>> Nej. Det går an i begge eksempler.

> OK - tak for kommentar...men der er jo et yderligere (potentielt)
> skisma!: Hvad siger/skriver man så, når ejestedordet i grundformen ender
> på 's':

Man sætter ikke s på, og det ville være misforståeligt at bruge
samme konstruktion som dit eksempel:

Dit barns trivsel ville blive tilgodeset på hans bekostning.

Selv hvis man tillod sig at sige "hanses", vil det blive opfattet
som et ubehjælpsomt "hans". Man er nødt til at omformulere:

Dit barns trivsel ville blive tilgodeset

på hans børns bekostning.

[Bertel Lund Hansen]

Peter Brandt Nielsen skrev:

> Der er også hans, hendes, vores, jeres og deres, som vist kun i talesprog
> kan tilføjes s ('voreses').

Ja, og det findes også som "ores(es)", men det er blot en
variation af "vores". Det er ikke et forsøg på dobbelt genitiv.

[Poul E. Jørgensen]

Den 23-10-2016 kl. 15:06 skrev Bertel Lund Hansen:

> Ja, og det findes også som "ores(es)", men det er blot en
> variation af "vores". Det er ikke et forsøg på dobbelt genitiv.

Den er jysk - og kun forklarlig som sådan.
Formen opstår der hvor folk begynder at tillempe deres sprog rigsdansk.

De hører deres forældre sige wos (han kinner wos) og de ved at det
svarer til rigsdansk os. De hører deres forældre sige wor (wor hus) som
svarer til rigsdansk vores. Altså - ved de - sløjfer man det der w og så
får man ores.

Ejestedordene hedder på vestjysk
mi
di
hans / si (n må æ slo si bø'n)
wor
jer
djer

I wor/ jær/ djær er r næppe artikuleret.

--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.

[Hans Henrik Hansen]

Poul E. Jørgensen <po...@Zgvdnet.dk> wrote:

...

> Den er jysk - og kun forklarlig som sådan.
> Formen opstår der hvor folk begynder at tillempe deres sprog rigsdansk.

...

Det er jeg nu ikke ganske sikker på: Jeg stammer selv fra Storkøbenhavn
(1940 - 60) og mener bestemt, at udtalen også havde en vis udbredelse
dér (for omfattende til at det alene kunne forklares med indvandring fra
hovedlandet).

[Hans Henrik Hansen]

Tom Wagner <tom...@energimail.dk> wrote:

...

> Hans, hendes osv. er i forvejen genitiv af de personlige pronominer.

...
Er det mon et (formelt) korrekt udsagn?

Jeg kan ikke rigtigt imødegå det på dansk, men på tysk (som jeg
me...eget langt fra er ekspert i!) har man jo præpositioner, der styrer
genitiv, så der findes sætninger som denne:

"Viele Hausfrauen arbeiten zeit ihres Lebens für ihre Familien" -
eksemplet er tyvstjålet herfra:

http://mein-deutschbuch.de/praepositionen-mit-genitiv.html

Ejestedordet er 'ihr', men det er da IKKE " genitiv af 'sie' "!(?);
derimod er 'ihres' genitiv af 'ihr' - ville jeg hævde.

Men jeg er på tynd is her - har vi ikke nogen med mere ekspertise i tysk
(eller latin)?

[Hans Henrik Hansen]

Hans Henrik Hansen <h2vh...@webspeed.dk> wrote:

...

> Ejestedordet er 'ihr', men det er da IKKE " genitiv af 'sie' "!(?);
> derimod er 'ihres' genitiv af 'ihr' - ville jeg hævde

...

Denne artikel:

http://www.tyskforlaget.dk/Deutschstunde/ORDKLASSERpronominerPOSSESSIV.html

stadfæster (synes jeg) min påstand, at possessive pronominer er en egen
ordklasse - og altså ikke (blot) 'genitiv af de personlige pronominer'

[Peter Brandt Nielsen]

ODS nævner "ores" som sjællandsk barnesprog (under III. vor):

(barnespr., vel ved ligedannelse efter os) or(r)es olgn. [ˈωrəs] olgn. i
midtsjællandsk Barnesprog: "De' æ' aars Kridt; aars skal være det samme som
Skriftsprogets vort og Talesprogets vores. Jeg kender Formen fra Holbæk
(Skolebørn) og fra København (hvor en lille emsig Bogtrykker lapsede sig
med: Den gaar inte i aars Faa'retning)." VorUngdom.1915.431. "Oeres
Plænemaskine!" Pol.25/51937.4.sp.5. "henne paa orres Skole."
Socialdem.9/101947.12.sp.4. Jesp.​Sproget.​(1941).77. Ordb S.(nordsjæll.)

Og så om "voreses":

(vulg., barnespr. ell. spøg., jf. tilsvarende former u. II. de, II. han,
II. hun, II. I (3)) vor(e)ses [ˈvωr(ə)səs] olgn. Hrz.​XVIII.271.
PNJørg.​ER.5. Schand.​UM.270. Kidde.​De Salige.​(1910).190.
AntonNielsen.​EtAar.​(1919). 48. AndNx.​MR.141. jf. Rask.​Fynske BS.82 (“i
Kjøbstæder”) samt ndf. u. bet. 1; formen synes tidligere at have været
ejendommelig for jøders sprog: PAHeib.​Sk.​II.292.359. Bredahl. I.195.
Ploug.​Sylv.10)

--
Peter

[Peter Brandt Nielsen]

Hans Henrik Hansen wrote:
> Tom Wagner <tom...@energimail.dk> wrote:
>
> ...
>> Hans, hendes osv. er i forvejen genitiv af de personlige pronominer.
> ...
> Er det mon et (formelt) korrekt udsagn?

Sproget.dk skriver det samme og skelner således:

"De possessive pronomener er min (mit, mine), din (dit, dine), sin (sit,
sine), vor (vort, vore) (bruges især i faste udtryk, fx i vore dage). De
fungerer ligesom pronomenernes genitivformer (fx hans, hendes), men bøjes
ligesom adjektiver i køn og tal efter det substantiv der følger efter"

http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/pronomener

--
Peter

[Poul E. Jørgensen]

Den 24-10-2016 kl. 04:10 skrev Peter Brandt Nielsen:

> ODS nævner "ores" som sjællandsk barnesprog (under III. vor):

I Jylland har jeg ofte hørt vos = os, som jeg tolker som afstandtagen
fra udtalen wos, men sådan set kan det være analogi til 'vi'.

Findes det så også i sjællandsk?

[Poul E. Jørgensen]

Den 23-10-2016 kl. 23:48 skrev Hans Henrik Hansen:

> Ejestedordet er 'ihr', men det er da IKKE " genitiv af 'sie' "!(?);

Rigtigt.

Tysk er jo langt mere et kasussprog end dansk. Derfor er genitiv en
kasus, der kan optræde ligesom akk. og dativ - også i pronominer.

Tager vi f.eks. det personlige pronomen sie = hun, hedder det i de fire
kasus:
nom. sie
akk. sie
genitiv ihrer
dativ ihr

Hvad betyder så ihrer? Det betyder ikke 'hendes', for hendes er
possessivt pronomen. Det betyder 'hende'.

Sml.
ich kenne sie = jeg kender hende
ich gedenke ihrer = jeg mindes hende
ich danke ihr = jeg takker hende

[Bertel Lund Hansen]

Hans Henrik Hansen skrev:

>> Hans, hendes osv. er i forvejen genitiv af de personlige pronominer.

> Er det mon et (formelt) korrekt udsagn?

Ja.

> Jeg kan ikke rigtigt imødegå det på dansk, men på tysk (som jeg
> me...eget langt fra er ekspert i!) har man jo præpositioner, der styrer
> genitiv, så der findes sætninger som denne:

> "Viele Hausfrauen arbeiten zeit ihres Lebens für ihre Familien" -

Præpositioner har ikke nogen betydning i denne her sammenhæng,
men sætningen er et udmærket eksempel på at der forekommer et
ejestedord, "ihres".

> Ejestedordet er 'ihr', men det er da IKKE " genitiv af 'sie' "!(?);
> derimod er 'ihres' genitiv af 'ihr' - ville jeg hævde.

Det er ikke -es der gør det til et ejestedord. "Ihr" er også et
ejestedord (genitiv om du vil), og -es er her kun hægtet på fordi
det skal bøjes efter navneordet (Leben). Her er en sætning hvor
det er -en der skal hægtes på:

Das geschah wider ihren Wille.
Det skete mod hendes vilje.

Parallelstilling af dansk og tysk:

hun, hende, hendes (,hende)
sie, sie, ihr, ihr

Parentesen skyldes at vi ikke har en dativform på dansk.

Hvis man vil sige at "hendes" er en bøjning af "hun", så kan man
også sige at "ihr" er en bøjning af "sie". Men forskellen på
dansk og tysk i den sammenhæng er at genitiven på dansk dannes
ved at sætte s på akkusativen. På tysk er de to former
forskellige.

Engelsk er nærmest en mellemting mellem dansk og tysk idet hunkøn
minder om tysk, mens intetkøn er som på dansk:
he, him, his
she, her, her
it, it, its

[Bertel Lund Hansen]

Poul E. Jørgensen skrev:

>> ODS nævner "ores" som sjællandsk barnesprog (under III. vor):

> I Jylland har jeg ofte hørt vos = os, som jeg tolker som afstandtagen
> fra udtalen wos, men sådan set kan det være analogi til 'vi'.

Det er det. Bo Bojesen boede i Åbenrå til han blev 18, og
derefter boede han i København. Han tegnede på et tidspunkt en
tegning der såmænd er aktuel i forbindelse med Metrobyggeriet.

Anledningen til tegningen var at der skulle udføres noget
vejarbejde i byen, og i den forbindelse blev det bestemt at der
skulle tages hensyn til de omkringboende.

Tegningen:
En arbejdsmand står med en brolægger og kikker op på et vindue
som netop er blevet åbnet af en ældre herre som siger til ham:

Så lægger vi vos, Frederiksen.

Jeg tror ikke at det skal forestille jysk sprogbrug. Mine
forældre med sjællandsk og bornholmsk rod undrede sig ikke over
ordet, men opfattede det nok som lavsprog.

[Poul E. Jørgensen]

Den 24-10-2016 kl. 11:08 skrev Bertel Lund Hansen:

> En arbejdsmand står med en brolægger og kikker op på et vindue
> som netop er blevet åbnet af en ældre herre som siger til ham:
>
> Så lægger vi vos, Frederiksen.
>
> Jeg tror ikke at det skal forestille jysk sprogbrug.

Det er nok rigtigt.
Så er det en analogidannelse:

vi
vos
vores

sml.
vi
os
ores