Halvtredie
Torben Abildgaard
weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
til toenhalv time.
Jeg har aldrig før hørt denne udvidelse af
"halvanden-genren", men det gamle stavær og den endnu ældre
gubbe sværger, at ordet da er ganske almindeligt og endda
også kan bruges som halvfjerde. Og de har sågu en fortid som
skolelærere.
Har jeg arbejdet for meget i København, eller er jeg for
ung?
--
kh ¸.·´¯)
><> ´ Torben
Torsten
> Min 95-årige bedstemor fra Åbybro (nordenfjords) brugte i
> weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
> til toenhalv time.
> Jeg har aldrig før hørt denne udvidelse af
> "halvanden-genren"
Det er skam ikke nogen udvidelse af genren. Derimod er der sket
en reduktion af den. Halvanden er bare den sidste rest.
--
Torsten
Henry Vest
> Min 95-årige bedstemor fra Åbybro (nordenfjords) brugte i
> weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
> til toenhalv time.
>
> Jeg har aldrig før hørt denne udvidelse af
> "halvanden-genren",
Det er jeg nu næsten sikker på du har! I hvert fald sådan lidt indirekte.
Har du måske aldrig hørt om halvtreds? For ikke at nævne halvfjerds og
halvfems.
/Henry
Per Vadmand
"Torben Abildgaard" <pial...@fjernmigget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb1dc8f$0$12010$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
I den gamle revyvise "Kejseren af Kinesiens Land" (står i "Lystige Viser"
findes kupletten:
"Og hendes hårpisk, tænk jer engang:
Den var halvelvte alen lang!"
Per V.
Sebastjan in Malta
> "Torben Abildgaard" <pial...@fjernmigget2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb1dc8f$0$12010$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> > Min 95-årige bedstemor fra Åbybro (nordenfjords) brugte i
> > weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
> > til toenhalv time.
> >
> > Jeg har aldrig før hørt denne udvidelse af
> >
Også her afspejles sprogets udvikling i bibeloversættelserne. I 1931
lød 2Mos.25,10 således:
Du skal lave en Ark af Akacietræ, halvtredje Alen lang, halvanden Alen
bred og halvanden Alen høj.
I 1992 derimod:
De skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden
alen bred og halvanden alen høj.
Venlige hilsner, Sebastjan
Jens Brix Christiansen
news:3cb1dc8f$0$12010$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Min 95-årige bedstemor fra Åbybro (nordenfjords) brugte i
> weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
> til toenhalv time.
Da nu andre har svaret ret fyldestgørende på det egentlige spørgsmål, må
jeg nøjes med den utaknemlige pedantiske rolle:
Det staves altså "halvtredje".
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Uffe Holst
Halvtredje og halvfjerde bruges vist ikke rigtig mere. Der er
ikke noget odiøst i den. Du kender den selv fra "halvtreds"
og "halvfjerds", der jo står for netop henholdsvis "halvtredje
snese" og "halvfjerde snese".
Og så kan vi jo lige tage "halvfemte" og "halvfems" med i rækken.
Men der er vist ingen tvivl om, at denne brug er ved at uddø.
--
Uffe Holst
Torsten
> Halvtredje og halvfjerde bruges vist ikke rigtig mere.
Halvanden går måske samme vej. Jeg har indtryk af, at i hvert
fald nogle yngre sprogbrugere foretrækker "én (og) én halv".
--
Torsten
Jens Brix Christiansen
news:a8uv5r$ick$1...@news.cybercity.dk...
> Halvanden går måske samme vej. Jeg har indtryk af, at i hvert
> fald nogle yngre sprogbrugere foretrækker "én (og) én halv".
Og dermed bliver det som på svensk, hvor den udvikling må betragtes som
tilendebragt.
Torsten
> Og dermed bliver det som på svensk, hvor den udvikling må
> betragtes som tilendebragt.
Der ender det nok, for den underliggende logik bag "halvanden" er
ikke umiddelbart indlysende, når halvtredje, halvfjerde osv. i
praksis er døde.
--
Torsten
Jens Brix Christiansen
> Der ender det nok, for den underliggende logik bag "halvanden" er
> ikke umiddelbart indlysende, når halvtredje, halvfjerde osv. i
> praksis er døde.
Man kunne måske forstå "halvtredje" ud fra en analogi med klokkeslættet
"halv tre", men det har jo ikke holdt det ord i live på hverken dansk
eller svensk. Så jeg tilslutter mig prognosen for "halvanden".
Jeppe Stig Nielsen
>
> "Torsten" <vi...@fraqz.archeron.dk> wrote:
>
> > Der ender det nok, for den underliggende logik bag "halvanden" er
> > ikke umiddelbart indlysende, når halvtredje, halvfjerde osv. i
> > praksis er døde.
>
> Man kunne måske forstå "halvtredje" ud fra en analogi med klokkeslættet
> "halv tre", men det har jo ikke holdt det ord i live på hverken dansk
> eller svensk. Så jeg tilslutter mig prognosen for "halvanden".
Hvis man taler hurtigt og utydeligt, kan »én en halv« forvirre.
Det gælder ikke så meget »to en halv«, »tre en halv«, ...
Søgt?
Ellers er der jo os rigtige mænd der siger »tre halve«, »fem halve«,
»syv halve«, ...
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Torsten
> Jens Brix Christiansen wrote:
>> Man kunne måske forstå "halvtredje" ud fra en analogi med
>> klokkeslættet "halv tre", men det har jo ikke holdt det ord
>> i live på hverken dansk eller svensk. Så jeg tilslutter mig
>> prognosen for "halvanden".
Jeg spekulerede også på klokkeslættene, men jeg tror ikke
sammenhængen er umiddelbar for de fleste. Det er ikke en
produktiv regel mere.
> Hvis man taler hurtigt og utydeligt, kan »én en halv« forvirre.
> Det gælder ikke så meget »to en halv«, »tre en halv«, ...
> Søgt?
Det tror jeg ikke. Jeg tænkte det samme efter jeg postede mit
sidste indlæg. Det er nok dét, der indtil videre har holdt
halvanden levende.
--
Torsten
Claus Tondering
> Man kunne måske forstå "halvtredje" ud fra en analogi med klokkeslættet
> "halv tre", men det har jo ikke holdt det ord i live på hverken dansk
> eller svensk. Så jeg tilslutter mig prognosen for "halvanden".
Jamen, så vil jeg bare for at være kontrær indtage det modsatte
standpunkt. Jeg finder at "halvanden" er særdeles udbredt - meget mere
end "en (og) en halv". Også i sammensætninger som "halvanden hundrede"
og "halvanden tusinde".
Det er i øvrigt interessant at også russisk kende udtrykkene
"halvanden", "halvtredje", halvfjerde", osv. (Mon det har været
universelle indoeuropæiske udtryk engang?) Og lige som på dansk er
"halvanden" det eneste der bruges på moderne russisk; men det bruges
til gengæld flittigt.
Hvordan er sagen på tysk. Dér hedder det vist "anderthalb". Bruges
det?
--
Claus Tøndering
Poul Erik Jørgensen
"Claus Tondering" <cl...@tondering.dk> skrev i en meddelelse
> Hvordan er sagen på tysk. Dér hedder det vist "anderthalb". Bruges
> det?
Ja det gør det.
På vej ud af sproget er derimod former som dritthalb, vierthalb, fünfthalb,
sechsthalb, siebthalb, achthalb, neunthalb, zehnthalb (det går vist ikke
højere op), der har samme klang som dansk halvtredje, halvfjerde, halvfemte
osv. De er ikke medtaget i en så anerkendt ordbog som Duden Deutsches
Universalwörterbuch A-Z.
Poul Erik Jørgensen
Niels Bache
[...]
> Også her afspejles sprogets udvikling i bibeloversættelserne. I 1931
> lød 2Mos.25,10 således:
>
> Du skal lave en Ark
[...]
> I 1992 derimod:
>
> De skal lave en ark
[...]
Tænk, er Gud virkelig blevet Des med Noa siden trediverne?
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Peter Loumann
<J...@fc.aalborghus.dk> wrote:
>På vej ud af sproget er derimod former som dritthalb, vierthalb, fünfthalb,
>sechsthalb, siebthalb, achthalb, neunthalb, zehnthalb
På vej ud? Vel ude ...
pl
Poul Erik Jørgensen
> > Også her afspejles sprogets udvikling i bibeloversættelserne. I 1931
> > lød 2Mos.25,10 således:
> Tænk, er Gud virkelig blevet Des med Noa siden trediverne?
Noa? Der er vist noget du har misforstået, Niels. Det er pagtens ark. Den
kan man ikke sejle i.
PEJ
Peter Loumann
wrote:
>Hvordan er sagen på tysk. Dér hedder det vist "anderthalb".
Ja.
>Bruges det?
Ja.
pl
Jeppe Stig Nielsen
Der er heller ikke plads til så mange dyr igen i en kasse med de
specificerede mål (ca. 125 cm × 75 cm × 75 cm).
Esben I.
ordet da er ganske almindeligt og endda
> også kan bruges som halvfjerde. Og de har sågu en fortid som
> skolelærere.
> Har jeg arbejdet for meget i København, eller er jeg for
> ung?
ja, og ja..
halvtres = halvtredie sinds tyve = 2½ x 20
halvfjerds = halvtfjerde sinds tyve = 3½ x 20
etc.
mvh
Esben I.
Jens Brix Christiansen
> Jamen, så vil jeg bare for at være kontrær indtage det modsatte
> standpunkt. Jeg finder at "halvanden" er særdeles udbredt - meget mere
> end "en (og) en halv". Også i sammensætninger som "halvanden hundrede"
> og "halvanden tusinde".
Jeg tænkte netop over det i aftes. Jeg siger selv "halvandet hundrede
tusind" om tallet 150 000. Men det er tydeligt at høre at jeg siger
"halvandet", ikke "halvanden".
Men jeg tror nu også at "halvandet hundrede tusind" opfattes som noget
vi halvgamle siger. Ungdommen siger måske snarere "hundrede og
halvtreds tusind(e)".
Torben Frandsen
> Men jeg tror nu også at "halvandet hundrede tusind" opfattes som noget
> vi halvgamle siger. Ungdommen siger måske snarere "hundrede og
> halvtreds tusind(e)".
Så må jeg være halvgammel. Jeg kan i øvrigt også finde på at sige "to og et
halvt hundrede" om 250. Men dog ikke "halvtredje hundrede".
Torben
Per Vadmand
"Esben I." <ragga...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3CB37A07...@get2net.dk...
> halvtres = halvtredie sinds tyve = 2½ x 20
Ja, og derved kan du huske, at halvtreDs staves med D, men tres (tre sinds
tyve) uden :-)
Per V.
Ib Therkelsen
> universelle indoeuropæiske udtryk engang?) Og lige som på dansk er
> "halvanden" det eneste der bruges på moderne russisk; men det bruges
> til gengæld flittigt.
Hvad er det russerne har så meget halvanden af?
Ib Therkelsen
Niels Bache
> "Poul Erik Jørgensen" wrote:
[...]
> > Noa? Der er vist noget du har misforstået, Niels. Det er pagtens ark. Den
> > kan man ikke sejle i.
>
> Der er heller ikke plads til så mange dyr igen i en kasse med de
> specificerede mål (ca. 125 cm × 75 cm × 75 cm).
Jeg bøjer mig beskæmmet i ørkenstøvet.
Jeg burde - om ikke andet - have undret mig over at der stod om Noas ark
i *Anden* Mosebog.
Torben Frandsen
> Jeg burde - om ikke andet - have undret mig over at der stod om Noas ark
> i *Anden* Mosebog.
Ja. Eller at Noa kunne få plads til så mange dyr i en ark på blot 5,625
kubikalen.
Torben
Peter Bjerre Rosa
> Ja. Eller at Noa kunne få plads til så mange dyr i en ark på
> blot 5,625 kubikalen.
Jeg vil nu også sætte spørgsmålstegn ved, at der i den rigtige ark på
godt 4.000 m2 er plads til så mange dyr.
(Tal fra
http://www.udfordringen.dk/Arkaeologi/Noas%20Ark/ekspedition4.htm)
--
Mvh. Peter
Torsten
>> Ja. Eller at Noa kunne få plads til så mange dyr i en ark på
>> blot 5,625 kubikalen.
> Jeg vil nu også sætte spørgsmålstegn ved, at der i den rigtige
> ark på godt 4.000 m2 er plads til så mange dyr.
Lad os se, byggevejledningen siger 300 alen lang gange 50
alen bred, det giver 15.000 kvadratalen, eller cirka 5.886
kvadratmeter. Der skal også være tre stokværk, så der skulle
altså være 17.657 kvadratmeter gulvplads, minus lidt til vægge og
sider. Vejledningen siger også, at der skal lægges tag på (som
ikke må rage for langt ud!), og at hele molevitten skal være 30
alen høj. Med tre etager, giver det vel knapt seks meter til
loftet på hver etage. Det skulle være nok til at kunne få plads
til et par giraffer.
--
Torsten
Henning Makholm
> Men jeg tror nu også at "halvandet hundrede tusind" opfattes som noget
> vi halvgamle siger. Ungdommen siger måske snarere "hundrede og
> halvtreds tusind(e)".
Jeg opfatter en forskel i præcision mellem de to udtryk.
"Halvandet hundrede" er cirka 150±30.
"Hundredehalvtreds" er enten 150±5 eller 150±½.
--
Henning Makholm "Slip den panserraket og læg
dig på jorden med ansigtet nedad!"
Peter Loumann
<vi...@fraqz.archeron.dk> wrote:
> byggevejledningen siger 300 alen lang gange 50
>alen bred
Nu plejer netop enheder at give store problemer ved oversættelse af
antikke tekster. DEr her nogen, der ved, hvad der gemmer sig bag
"alen"?
hilsen pl
Peter Bjerre Rosa
> Er her nogen, der ved, hvad der gemmer sig bag
> "alen"?
Ja, det gør det link, jeg skrev et par indlæg tilbage.
http://www.udfordringen.dk/Arkaeologi/Noas%20Ark/ekspedition4.htm
--
Mvh. Peter
Torsten
> "Halvandet hundrede" er cirka 150ą30.
> "Hundredehalvtreds" er enten 150ą5 eller 150ą˝.
Hvad er dit rationale?
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>> "Halvandet hundrede" er cirka 150ą30.
>Hvad er dit rationale?
Jeg er enig med Henning. Det svarer til at sige "et par hundrede"
eller "tohundrede". Det sidste er mere prćcist.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul Erik Jørgensen
"Peter Bjerre Rosa" <pe...@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:a94aue$p7e$1...@sunsite.dk...
Kun hvis man er rablende bibelfundamentalist, holder nævnte side vand (for
nu at blive i søfartssproget). Hele argumentationen går jo på, at det VAR
Moses himself der skrev Mose-bøgerne. Det er der ikke mange her i år 2002
der stadig i fuld alvor tror på, måske ud over nogle gale amerikanere i
bibelbæltet i sydstaterne - samt åbenbart denne Henri Nissen.
Poul Erik Jørgensen
Peter Loumann
<J...@fc.aalborghus.dk> wrote:
>> http://www.udfordringen.dk/Arkaeologi/Noas%20Ark/ekspedition4.htm
>
>Kun hvis man er rablende bibelfundamentalist, [...]
Jow. Hvis man ikke går ind i fortællerammen, så er enhver diskussion
af Arkens størrelse naturligvis absurd. Jeg er ikke inde i GT's
overleveringshistorie, men mener, at de versioner, vi bygger på, kan
spores tilbage til (sen)hellenismen. Og netop målangivelser fra den
periode er interessante. Divergerende oversættelser / fortolkninger af
de enheder, Erathostenes og Ptolemaios brugte i deres beregninger af
Jordens omkreds har vist haft betydning helt frem til og for Columbus'
projekt. Det var mere det end Arkens størrelse, der optog mig. Men det
er nok på randen af OT til OT ...
hilsen pl
Poul Andersen
> > Har jeg arbejdet for meget i København, eller er jeg for
> > ung?
> ja, og ja..
> halvtres = halvtredie sinds tyve = 2½ x 20
> halvfjerds = halvtfjerde sinds tyve = 3½ x 20
> etc.
> mvh
> Esben I.
ENDELIG!
Nu har jeg læst over tredive indlæg igennem for at se, om der var en, der
kunne svare
på det oprindelige indlæg (glem bare Noahs ark ;-) )
Og det var der.... Tak Esben!
Måske jeg lige skulle komplettere med, at ordet "sinds" simpelt hen betyder
"gange",- altså en multiplikation- men det er jo egentlig også det du har
fat i Esben.
Vh Poul
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>>http://www.udfordringen.dk/Arkaeologi/Noas%20Ark/ekspedition4.htm
Det er begrænset, hvor meget jeg ville stole på artikler i Udfordringen, når
det kommer til behandlingen af bibelske emner, men det er så hvad det er...
>Jow. Hvis man ikke går ind i fortællerammen, så er enhver
>diskussion af Arkens størrelse naturligvis absurd.
Selv med den i Bibelen angivne størrelse er ekspeditionen umulig. Men det er
for så vidt ikke afgørende.
>Jeg er ikke inde i GT's overleveringshistorie, men mener, at de versioner, vi
>bygger på, kan spores tilbage til (sen)hellenismen.
Vi bruger i alt væsentligt som kilde til GT det såkaldte Leningradmanuskript,
der godt nok kun daterer tilbage til ca. 1000 evt., men det synes - men visse
undtagelser - at være blevet særdeles pålideligt overleveret ned gennem tiden.
F.eks. stemmer den fra Leningradmanuskriptet kendte version af Esajas meget
godt med den version, man fandt blandt Dødehavsrullerne, der dateres til det
første århundrede fvt. Hvad angår GT i græsk oversættelse har vi kilder, der
ca. går tilbage til tiden omkring Dødehavsrullerne også.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
kristian...@gmail.com
> Min 95-årige bedstemor fra Åbybro (nordenfjords) brugte i
> weekenden udtrykket "halvtredie" om et tidsforløb svarende
> til toenhalv time.
>
> Jeg har aldrig før hørt denne udvidelse af
> "halvanden-genren", men det gamle stavær og den endnu ældre
> gubbe sværger, at ordet da er ganske almindeligt og endda
> skolelærere.
>
> ung?
>
> kh ¸.·´¯)
> ><> ´ Torben
Min morfar brugte også halvtredje og halvfjerde. "Halvtredje hundrede kroner" for eksempel.
Jeg selv kalder bussen i HT-området 150S for "Halvanden hundrede S" og tror kun sjældent jeg ville omtale halvanden hundrede som ethundredeoghalvtreds...
Per Rønne
halvtredjetusinde år siden. Ordet omtales endda i DDO:
<http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=halvtredje>
'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe
pkylle
alle de andre talord. ;-)
/peter
Peter Loumann
> 'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
--
pl
Per Rønne
<https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=halvniende&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=QO1kVL7zK8nyOOWCgYgI>
Per Rønne
> Peter Loumann <ped...@tdcadsl.dk> wrote:
>
> > On Thu, 13 Nov 2014 13:38:10 +0100, Per Rønne wrote:
> >
> > > 'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
> >
> > Jow. Kan du finde et eksempel på brug i praksis?
>
> Det tog mig 0,6 sekunder at finde 224 eksempler, alene på nettet.
>
<https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=halvniende&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=QO1kVL7zK8nyOOWCgYgI>
en kommentar til Peter:
<http://books.google.dk/books?id=UJo2AAAAMAAJ&pg=PA294&lpg=PA294&dq=halvniende&source=bl&ots=t92eoamrCO&sig=TGIkX1Ef6Mi3CUN1oUylQwuFYqA&hl=da&sa=X&ei=Qe1kVN-PHYbGPYuzgbgN&ved=0CDgQ6AEwCA>
"halvniende Snese, eller 170"
Det drejer sig om mester Hans Urnes testamente fra 1503. Han var
tilsyneladende domprovst i Odense. 1503.
Peter Loumann
> Per Rønne <p...@RQNNE.invalid> wrote:
>
>> Peter Loumann <ped...@tdcadsl.dk> wrote:
>>
>>> On Thu, 13 Nov 2014 13:38:10 +0100, Per Rønne wrote:
>>>
>>> > 'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
>>>
>>> Jow. Kan du finde et eksempel på brug i praksis?
>>
>> Det tog mig 0,6 sekunder at finde 224 eksempler, alene på nettet.
(0,59 sekunder)"
> <https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=halvniende&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=QO1kVL7zK8nyOOWCgYgI>
>
> Heriblandt følgende fodnote fra Danske Magasin, som også kan gælde som
> en kommentar til Peter:
>
> <http://books.google.dk/books?id=UJo2AAAAMAAJ&pg=PA294&lpg=PA294&dq=halvniende&source=bl&ots=t92eoamrCO&sig=TGIkX1Ef6Mi3CUN1oUylQwuFYqA&hl=da&sa=X&ei=Qe1kVN-PHYbGPYuzgbgN&ved=0CDgQ6AEwCA>
>
> "halvniende Snese, eller 170"
>
> Det drejer sig om mester Hans Urnes testamente fra 1503. Han var
> tilsyneladende domprovst i Odense. 1503.
--
pl
Per Rønne
> On Thu, 13 Nov 2014 19:00:47 +0100, Per Rønne wrote:
>
> > Per Rønne <p...@RQNNE.invalid> wrote:
> >
> >> Peter Loumann <ped...@tdcadsl.dk> wrote:
> >>
> >>> On Thu, 13 Nov 2014 13:38:10 +0100, Per Rønne wrote:
> >>>
> >>> > 'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
> >>>
> >>> Jow. Kan du finde et eksempel på brug i praksis?
> >>
> >> Det tog mig 0,6 sekunder at finde 224 eksempler, alene på nettet.
>
> Jeg vil ikke konkurrere på tid i googling. Men jeg fik "Ca. 505 resultater
> (0,59 sekunder)"
> > tilsyneladende domprovst i Odense. 1503.
>
> Du skrev 'er', ikke 'var'.
I øvrigt vil vi fremover sagtens kunne finde nutidig brug af
'halvniende'. Ikke mindst i denne tråd:-).
Per Rønne
> I øvrigt vil vi fremover sagtens kunne finde nutidig brug af
> 'halvniende'. Ikke mindst i denne tråd:-).
halvfems, blive til halvnis?
Bertel Lund Hansen
>>> 'Halvniende' er i øvrigt det samme som 8,5.
>> Jow. Kan du finde et eksempel på brug i praksis?
> Det tog mig 0,6 sekunder at finde 224 eksempler, alene på nettet.
citater, og endnu andre er "halv niende", og så er der noget
norsk der blander sig i det.
Det er en ommer.
--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk