Bøjning af "af".
Bertel Lund Hansen
Jeg læste et indlæg hvor der stod om en diskussion "så længe vi
har proppen ae" (hvormed der mentes: "mens vi stadig har sagen
til debat").
Det gik op for mig at jeg vist også bøjer "af" i talesproget ved
at trække vokalen lidt i stedet for at sige "af" som det egentlig
skal siges. Det er da en pudsig ting.
Bøjningen er vel inspireret af "proppen er oppe/nede/henne..."
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/fiduso.htm
Byrial Jensen
>Det gik op for mig at jeg vist også bøjer "af" i talesproget ved
>at trække vokalen lidt i stedet for at sige "af" som det egentlig
>skal siges. Det er da en pudsig ting.
Du mener vel forhåbentlig ikke at man "egentlig" bør udtale f'et
i "af"?
>Bøjningen er vel inspireret af "proppen er oppe/nede/henne..."
Hmm, jeg har også 2 udtaler af "af". Det har jeg aldrig tænkt
over før, og kan ikke umiddelbart sige hvilken udtale jeg bruger
i hvilke situationer. Min første tanke var at det er afhængigt af
om ordet bruges som forholdsord (a') eller biord (a'e), men det
holder vist ikke helt.
--
Byrial
Bertel Lund Hansen
>Du mener vel forhåbentlig ikke at man "egentlig" bør udtale f'et
>i "af"?
Nejda, jeg tænker på kort vokal og stød.
Jens Brix Christiansen
>
> Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> skrev:
>
> >Det gik op for mig at jeg vist også bøjer "af" i talesproget ved
> >at trække vokalen lidt i stedet for at sige "af" som det egentlig
> >skal siges. Det er da en pudsig ting.
>
> i "af"?
>
Ikke inspireret af, snarere analog med. Det er skriftsproget der ikke
magter at skelne mellem to forskellige ord i talesproget; det er ikke
talesproget der har gang i en nydannelse.
Det er selvfølgelig en smagssag om man vil betragte "oppe" som en
bøjning af "op" eller som to forskellige ord der er nært beslægtede på
en systematisk måde.
> Hmm, jeg har også 2 udtaler af "af". Det har jeg aldrig tænkt
> over før, og kan ikke umiddelbart sige hvilken udtale jeg bruger
> i hvilke situationer. Min første tanke var at det er afhængigt af
> om ordet bruges som forholdsord (a') eller biord (a'e), men det
> holder vist ikke helt.
Det er snarere, som Bertel skrev, ligesom med "op" og "oppe". "oppe"
betegner en varig tilstand, mens "op" betegner forandringen. Det er
lidt i stil med hvornår visse forholdsord på tysk styrer hhv. dativ og
akkusativ.
Man kan så påstå (og det gør jeg nu) at dansk har to forskellige ord,
der begge staves "af". De udtales som Byrial skrev.
Broen går op - broen er oppe.
Hvor skal du hen - hvor er du henne?
Jeg tager proppen af - proppen er af.
Jeg skal hjem - jeg bliver hjemme.
Måske man skulle foreslå de stavet "affe"?
Helge S
Bertel Lund Hansen wrote in message ...
>Det gik op for mig at jeg vist også bøjer "af" i talesproget ved
>at trække vokalen lidt i stedet for at sige "af" som det egentlig
>skal siges. Det er da en pudsig ting.
Det er det eneste hyppige danske ord der ikke står i RO.
Ligesom de fleste andre adjektiver har det en e-form.
Proppen er af nu.
Propperne er afe (?) nu.
En sikker kandidat til næste RO hvis nogen gider arbejde for sagen,
Det har ikke noget med dynamisk/statisk at gøre som i op/oppe, hjem/hjemme
osv
kautaq
> Jeg læste et indlæg hvor der stod om en diskussion "så længe vi
> har proppen ae" (hvormed der mentes: "mens vi stadig har sagen
> til debat").
Opslag i DOF 1907:
Ae, et især Talesproget tilhørende Biord med Betydningen:
borte (Laasen er ae), sædv. skrevet: af (s. d.)
--
Mike
Bertel Lund Hansen
>Det er det eneste hyppige danske ord der ikke står i RO.
Det er jo også håbløst at stave det. Hverken "afe" eller "affe"
dur. "Ae" er på en måde det bedste bud, men det går jo imod den
rigtige stavning af "af".
>En sikker kandidat til næste RO hvis nogen gider arbejde for sagen,
Næ, men jeg vil da spørge sprognævnet om hvad de mener.
>Det har ikke noget med dynamisk/statisk at gøre som i op/oppe, hjem/hjemme
>osv
Jo, det har det nu nok. "Af'e" kan du kun bruge til at betegne
den (semi)permanente tilstand at proppen er taget af.
Hos min onkel er det en helt permanent tilstand. Når han tager
proppen af en flaske, smider han den i skraldespanden med ordene:
"Den skal vi jo ikke bruge mere!"
Allan Vebel
>Det er det eneste hyppige danske ord der ikke står i RO.
>Ligesom de fleste andre adjektiver har det en e-form.
Jo, det står da i RO96:
"nu er proppen af"
Ae er noget helt andet - er det ikke noget, man gør med en kat - eller er
det katten, der gør det ved dig?
Med venlig hilsen
Allan Vebel
al...@vebel.dk
www.vebel.dk
Henning Makholm
> Måske man skulle foreslå de stavet "affe"?
Så hellere "af", efter min mening. Gad vide om det er fordobling af en
stum konsonant jeg ikke kan lide?
--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på en kugle. Har I nogen
side besøgt de egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"
Poul Erik Jørgensen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahogbb...@embla.diku.dk...
> Scribit Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk>
> > Måske man skulle foreslå de stavet "affe"?
> Så hellere "af", efter min mening. Gad vide om det er fordobling af en
> stum konsonant jeg ikke kan lide?
Formen [a:] = 'at noget er gået af' er vist ganske gammel i dansk. Jeg
mindes at have set den i en senmiddelalderlig tekst.
Den er dannet i lighed med ind/inde, ud/ude, op/oppe etc.
I dag regnes den vist til lavsproget, men den er utrolig praktisk.
Ang. stavning af "af": Ordet er et af de få, der har bibeholdt en virkelig
gammel staveform, som ellers gik af mode i 1600-tallet. Det var typen loffue
= love; skriffue = skrive, haff = hav o.l. Disse f-former er vi forlængst
gået over til at skrive med v - undtagen altså i ordet af. Svenskere og
nordmænd vil sikert undre sig over denne konservative skriveform, især da i
betragtning af udtalen.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
J...@aalborghus.dk
Tom Wagner
<J...@mail.aalborghus.dk> wrote:
[...]
>Disse f-former er vi forlængst
>gået over til at skrive med v - undtagen altså i ordet af. Svenskere og
>nordmænd vil sikert undre sig over denne konservative skriveform, især da i
>betragtning af udtalen.
Ja, derfor skrev mange ældre danske sproggranskere også konsekvent av
for af.
Tom
Klaus Ole Kristiansen
>Det er snarere, som Bertel skrev, ligesom med "op" og "oppe". "oppe"
>betegner en varig tilstand, mens "op" betegner forandringen.
Der er vel ikke meget varighed i "det kom oppe fra loftet".
Klaus O K
Tom Wagner
wrote:
Nej, men hvis du siger: "Det kom op nede fra kælderen" eller "det kom
ned oppe fra loftet" har du forskellen.
De afledte former betegner netop en tilstand, en situation, (som ikke
behøver at være særlig varig, men som dog har en vis tidsmæssig
udstrækning). Helt som Jens skriver, når han sammenligner med
akkusativ og dativ på tysk.
Jeg er enig med Jens i, at det er en smags sag, om vi vil tale om
afledning og således regne op/oppe for to ord eller opfattede det som
bøjede former af samme ord.
Jeg har forstået, at bøjning af forholdsadverbier//præpositioner
(over - ovre -oven) sjældent ses uden for de nordiske sprog.
(Overgaden oven vandet, Overgaden neden vandet, Østen for solen og
vesten for månen.)
Om stavning af a'e:
Jens foreslår (forhåbentlig i spøg??): affe
Henning skriver:
>Så hellere "af", efter min mening. Gad vide om det er fordobling af en
>stum konsonant jeg ikke kan lide?
Lad os hellere stave af med v, som de andre nordiske sprog. Selvom vi
kun udtaler det som "a" er "av" nærmere udtalen i sammensætninger og
så passer det med udviklingen af andre ord, hvor f>v (ræf > ræv,
hafn > havn).
Befalingsmændene i forsvaret kommer dog i knibe, når de skal sige:
"Træd afff!!". Men det må de avfinde(!) sig med.
Tom
Bertel Lund Hansen
>Jens foreslår (forhåbentlig i spøg??): affe
Mon dog ikke?
>Lad os hellere stave af med v
Ave?
>Befalingsmændene i forsvaret kommer dog i knibe, når de skal sige:
>"Træd afff!!".
Sig mig: Udtaler befalingsmændene f'et? Det ville overraske mig.
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Tom Wagner skrev:
>
>>Jens foreslår (forhåbentlig i spøg??): affe
>
>Mon dog ikke?
Jo, jo!
(Association til affe: Die Ahnen kletterten im Urwald, er ist der Affe
im Kulturwald. Erich Kästner citat om det moderne menneske, - frit
efter hukommelsen.)
>>Lad os hellere stave af med v
>
>Ave?
Mon dog?
>>Befalingsmændene i forsvaret kommer dog i knibe, når de skal sige:
>>"Træd afff!!".
>
>Sig mig: Udtaler befalingsmændene f'et? Det ville overraske mig.
Det aner jeg ikke, om de (stadig) gør, nogle gjorde i middelalderen,
da jeg var ung! Men kommandosprog var (og er) meget specielt, og det
overrasker mig, at det ville overraske dig.
Tom
Robert Piil
>Sig mig: Udtaler befalingsmændene f'et? Det ville overraske mig.
Jeg hørte det sidst den 15. april 87 i Livgarden. Siden har jeg efter
bedste evne forsøgt at undgå befalingsmænd.
--
Pas godt på dig selv - og dine omgivelser
Robert Piil
Slægtsforskning og havfiskeri <URL: http://www.image.dk/~rpiil/ >
Skak <URL: http://www.wiktor.dk/~stribskak/ >