sludder og vrøvl
Georg
sætninger og spørgsmål. Nu er kunsten jo ikke altid, at svare på det man
bliver spurgt om, men at svare på det spørgeren mener. Nogle eksempler:
Kunden: "Har du dankort?"
nu skulle man tro, at kunden vil vide om jeg har et dankort. Det er ikke
tilfældet. Kunden mener, om jeg modtager dankort som betalingsmiddel.
Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
Her tror man jo, at hvis jeg ikke ved hvor vestergade er, så vil kunden til
en anden vej eller gade. Det er ikke tilfældet.
Georg
Bertel Lund Hansen
>Kunden: "Har du dankort?"
>nu skulle man tro, at kunden vil vide om jeg har et dankort. Det er ikke
>tilfældet. Kunden mener, om jeg modtager dankort som betalingsmiddel.
Jeg forstår godt at du bemærker den måde at spørget på. "Tager du
dankort" ville være lige sp nemt, lige ud ad landevejen og helt
korrekt.
>Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
>Her tror man jo, at hvis jeg ikke ved hvor vestergade er, så vil kunden til
>en anden vej eller gade.
Det er jeg ikke enig i. Det er rigtigt at det er det der står
hvis man tager pedantiske briller på og glemmer mindst 50 års
sprogligt forløb i dansk (og tonefaldet i udtalen passer også med
den tolkning). Men der står præcis hvad kunden mener på
almindeligt dansk. Der er nemlig underforstået "... så behøver
jeg ikke forklare det".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
David Rasmussen
>
> Det er jeg ikke enig i. Det er rigtigt at det er det der står
> hvis man tager pedantiske briller på og glemmer mindst 50 års
> sprogligt forløb i dansk (og tonefaldet i udtalen passer også med
> den tolkning). Men der står præcis hvad kunden mener på
> almindeligt dansk. Der er nemlig underforstået "... så behøver
> jeg ikke forklare det".
>
Det er klart, men jeg studser nu stadig over mange af den slags oplagte
semantiske vanskabninger. Altså hvor der er en helt oplagt anden
betydning som er mere umiddelbar, hvis ikke det var for idiomet.
/David
Bertel Lund Hansen
>Det er klart, men jeg studser nu stadig over mange af den slags oplagte
>semantiske vanskabninger. Altså hvor der er en helt oplagt anden
>betydning som er mere umiddelbar, hvis ikke det var for idiomet.
Ja, det kan jeg da også godt forstå. Udtrykket bruges vel også
mest som en slags eftertanke: "Jeg vil gerne til Flodbio ... hvis
du altså ved hvor det er?"
Reelt er det vanen med at bruge "hvis" der giver anledning til
forundring. Man kunne jo godt have sagt: "Jeg vil gerne til
Flodbio ... ved du hvor det er?"
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> Reelt er det vanen med at bruge "hvis" der giver anledning til
> forundring. Man kunne jo godt have sagt: "Jeg vil gerne til
> Flodbio ... ved du hvor det er?"
>
misforståelig - vending, men tage den bogstaveligt vil man vel normalt kun i
humoristisk eller drillende øjemed.
Et lignende eksempel er: "Ved du, hvor NN er" eller "kan du se NN nogen
steder?". Hvis man her blot svarer med "Ja" og ikke reagerer i øvrigt, har
man formelt retten på sin side, men vil let blive opfattet som enten uhøflig
eller tungnem.
Per V.
Thomas S
>
> Kunden: "Har du dankort?"
Er der virkelig nogen, der siger det? Siger de ikke "Ta'r du Dankort"?
Det gør jeg i hvert fald.
> Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
>
> Her tror man jo, at hvis jeg ikke ved hvor vestergade er, så vil kunden til
> en anden vej eller gade. Det er ikke tilfældet.
Nej. Det der menes, er nærmere "hvis du ved hvor det er, så jeg ikke
behøver at forklare yderligere". Men ofte vælger man jo alligevel en
anden lokalitet i sin forklaring, hvis taxachaffuøren ikke ved, hvor
det er.
Når jeg skal hjem, kunne samtalen let lyde sådan her:
"Jeg skal til Stavangergade, hvis du ved, hvor det er"
"Nej, ikke rigtigt."
"Kristianiagade - kan det bruges?"
"Naah..."
"Kør til Østerport, så fortæller jeg dig, hvornår vi drejer af."
"OK!"
Tricket er jo rent faktisk, at jeg beder om at komme tli en anden
gade. Men jeg ender det samme sted.
mvh
Thomas S
Herluf Holdt, 3140
>> Kunden: "Har du dankort?"
> Er der virkelig nogen, der siger det? Siger de ikke "Ta'r du Dankort"?
> Det gør jeg i hvert fald.
Man kunne også sige: "Har du en fluesmækker?"
eller: "Har du en dankortlæser?". Og så håbe at
man ikke får smæk med en rigtig fluesmækker.
>> Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
> Nej. Det der menes, er nærmere "hvis du ved hvor det er, så jeg
> ikke behøver at forklare yderligere".
Ja, sådan forstår jeg det også.
> Men ofte vælger man jo alligevel en anden lokalitet i sin forklaring,
hvis taxachaffuøren ikke ved, hvor det er.
Hmmm. Jeg synes det er synd at fratage den kvikke
hyrevognschauffør muligheden for at brillere med faktisk
at vide, hvor min specielle lokalitet ligger, inden jeg selv
begynder med snedige, overflødige hjælpeforklaringer.
P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Man kunne også sige: "Har du en fluesmækker?"
> eller: "Har du en dankortlæser?". Og så håbe at
> man ikke får smæk med en rigtig fluesmækker.
> P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
> bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
> fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
> end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
> gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
> kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
Der var måske én der havde kørt hende til Rigensgade?
Ruth
vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd6f4df$0$29371
>
> P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
> bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
> fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
> end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
> gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
> kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
>
skulle ringe til mig. Det var i partstelefonernes dage, og hun fik altid
2436U, selv om hun bad om 2436Y - og detr hjalp ikke, at hun understregede,
at det var "U som i Umer!"
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
>> bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
>> fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
>> end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
>> gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
>> kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
> Der var måske én der havde kørt hende til Rigensgade?
Det er muligt. Men når hun prøvede at sige Ryesgade, lød
det mere 'u'-agtigt, ['ru?sgað(ë)]. Og da hun var meget
lattermild, kunne hun ikke lade være med at grine samtidig,
så det kunne vist nemt give anledning til nogle fejlkørsler.
--
'rluf
Carsten Finn Rasmussen
>>
>> Kunden: "Har du dankort?"
>
> Er der virkelig nogen, der siger det? Siger de ikke "Ta'r du Dankort"?
> Det gør jeg i hvert fald.
>
Den er da ikke meget bedre.
(Ser for mig en hyrevognschauffør der har for vane at frarøve kunderne
deres dankort.)
En mere korrekt formulering kunne være "Modtager du dankort som
betalingsmiddel?", eller "Kan jeg betale med dankort?".
Heldigvis er mange formuleringer så situationsbestemte, at ingen er i
tvivl om meningen, selv om formuleringen ikke er 'korrekt' dansk :)
Her kunne man måske starte en sidetråd om begrebet "tage" kontra
"modtage".
Det er min fornemmelse, at ordet "tage" i betydningen "modtage" er ved
'erobre markedet'. Hvem ville idag sige: "Modtager du tilstrækkelig
betaling for dine ydelser"?
"Ta'r du nok for det?", er mere sandsynligt.
Den samme problematik gælder iøvrigt "give" og "betale".
--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
Herluf Holdt, 3140
> En pige fra England, jeg kendte engang, havde altid problemer,
> når hun skulle ringe til mig. Det var i partstelefonernes dage,
> og hun fik altid 2436U, selv om hun bad om 2436Y - og detr
> hjalp ikke, at hun understregede, at det var "U som i Umer!"
ROTFL
--
'rluf
Jørgen Grandt
> (...) "Ved du, hvor NN er" eller "kan du se NN nogen
> steder?". Hvis man her blot svarer med "Ja" og ikke reagerer i øvrigt,
> har man formelt retten på sin side, men vil let blive opfattet som enten
> uhøflig eller tungnem.
Jeg kom en klassiker i hu:
- Kan jeg få en returbillet?
- Ja. Hvortil?
- Hertil, naturligvis.
(Gengivet således af pladshensyn.)
--
Jørgen Grandt
Bertel Lund Hansen
>> Er der virkelig nogen, der siger det? Siger de ikke "Ta'r du Dankort"?
>> Det gør jeg i hvert fald.
>Den er da ikke meget bedre.
Jo. Det er kunhden ligegyldigt om taxachaufføren har dankort
eller ej. Det er derimod relevant om han tager (imod)
dankort(betalinger).
>(Ser for mig en hyrevognschauffør der har for vane at frarøve kunderne
>deres dankort.)
Ja, eller den chauffør der siger "Hvad rager det mig" når man
fortæller ham at man gerne vil til Stenløkken. Mulighederne er
mangfoldige.
>En mere korrekt formulering kunne være "Modtager du dankort som
>betalingsmiddel?", eller "Kan jeg betale med dankort?".
Nej nej. Det hedder: Må jeg allerhøfligst have lov at forespørge
den herre om det ville være ubelejligt dersom jeg erlægger det af
mig til Dem ud i fremtiden skyldige beløb ved midlertidigt at
betro Dem mit dankort?
>Det er min fornemmelse, at ordet "tage" i betydningen "modtage" er ved
>'erobre markedet'.
Mon ikke du har en urealistisk idé om hvor meget "modtage" hidtil
har været brugt?
>Hvem ville idag sige: "Modtager du tilstrækkelig betaling for dine ydelser"?
Hvem har nogensinde sagt sådan - eller hørt det?
>Den samme problematik gælder iøvrigt "give" og "betale".
Ja!
Carsten Finn Rasmussen
> Carsten Finn Rasmussen skrev:
>
>>> Er der virkelig nogen, der siger det? Siger de ikke "Ta'r du
>>> Dankort"? Det gør jeg i hvert fald.
>
>> Den er da ikke meget bedre.
>
> Jo. Det er kunhden ligegyldigt om taxachaufføren har dankort
> eller ej. Det er derimod relevant om han tager (imod)
> dankort(betalinger).
>
Som jeg skrev, er der formodentlig ingen der er i tvivl om betydningen i
den givne situation.
Mit argument var, at rent sprogligt er "ta'r" ikke meget bedre end
"har".
Jeg er helt overbevist om, at begge formuleringer vil blive forstået.
>> (Ser for mig en hyrevognschauffør der har for vane at frarøve
>> kunderne deres dankort.)
>
> Ja, eller den chauffør der siger "Hvad rager det mig" når man
> fortæller ham at man gerne vil til Stenløkken. Mulighederne er
> mangfoldige.
>
Nu vrøvler du.
>> En mere korrekt formulering kunne være "Modtager du dankort som
>> betalingsmiddel?", eller "Kan jeg betale med dankort?".
>
> Nej nej. Det hedder: Må jeg allerhøfligst have lov at forespørge
> den herre om det ville være ubelejligt dersom jeg erlægger det af
> mig til Dem ud i fremtiden skyldige beløb ved midlertidigt at
> betro Dem mit dankort?
>
Nu vrøvler du igen.
>> Det er min fornemmelse, at ordet "tage" i betydningen "modtage" er
>> ved 'erobre markedet'.
>
> Mon ikke du har en urealistisk idé om hvor meget "modtage" hidtil
> har været brugt?
>
Det har jeg sikkert, jeg er lidt 'gammeldags' :)
I min daglige omgang med sproget, har jeg ingen problemer. Jeg kan
udmærket forstå, hvad mine omgivelser siger/mener, og har ikke indtryk
af, at jeg selv bliver misforstået.
Det er kun når jeg bliver mindet om det (f.eks. her i gruppen), at det
går op for mig, at almindeligt anvendte ord ændrer betydning/indhold.
>> Hvem ville idag sige: "Modtager du tilstrækkelig betaling for dine
>> ydelser"?
>
> Hvem har nogensinde sagt sådan - eller hørt det?
> '
Jeg tør næsten ikke indrømme det, men det har jeg faktisk sagt til
naboen for et par måneder siden.
Peter B. Juul
> En pige fra England, jeg kendte engang, havde altid problemer, når hun
> skulle ringe til mig. Det var i partstelefonernes dage, og hun fik altid
> 2436U, selv om hun bad om 2436Y - og detr hjalp ikke, at hun understregede,
> at det var "U som i Umer!"
Åh ja, jeg husker også Vivienne Mckey(sp?) og Preben Kristensen(sp?),
der lavede noget glimrende underholdning i et eller andet
lørdagsmagasinprogram engang i monopoltiden. De fik meget skæg ud af,
at hun gerne ville synge sangen om "Buens lus".
--
Peter B. Juul, o.-.o "Could it possibly get uglier? I used to be a
The RockBear. ((^)) highly respected Watcher and now I'm a wounded
I speak only 0}._.{0 dwarf with the mystical strength of a doily."
for myself. O/ \O - Giles
Thomas S
> Thomas S wrote:
> >
> > Siger de ikke "Ta'r du Dankort"?
>
Det er den da. Oppe i kantinen står en colaautomat. Den tager kun
1-kroner, 2-kroner, 5-kroner og 10-kroner. Den tager ikke Dankort,
25-ører, 50-ører eller 20-kroner.
Er ovenstående forkert brug? Jeg kunne have valgt at bruge tager imod
eller modtager, men når vi taler automater og/eller betalingskort er
det ikke nødvendigt, skulle jeg mene.
> (Ser for mig en hyrevognschauffør der har for vane at frarøve kunderne
> deres dankort.)
Mange taxachauffører tager faktisk kortet, når turen starter, og så
får du det tilbage bagefter. Så hvis du vil misforstå bogstaveligt, så
kan det sagtens gøres uden at være i modstrid med virkeligheden.
> "Modtager du dankort som betalingsmiddel?"
"Snakker du også som var du med i en Morten Korch-film?" Jeg tror,
aldrig jeg har haft brug for ordet betalingsmiddel. I hvert fald ikke
mit hverdagssprog.
> "Kan jeg betale med dankort?"
Den er go'.
> Her kunne man måske starte en sidetråd om begrebet "tage" kontra
> "modtage".
> Det er min fornemmelse, at ordet "tage" i betydningen "modtage" er ved
> 'erobre markedet'. Hvem ville idag sige: "Modtager du tilstrækkelig
> betaling for dine ydelser"?
> "Ta'r du nok for det?", er mere sandsynligt.
Ville du heller ikke spørge taxachaufføren: "Hvis jeg bestiller en tur
til x-by, hvad tager du så for det?" Ville du bruge modtage i den
sætning? Kan du ikke se, at det ændrer sætningens betydning
fundamentalt? Det betyder to forskellige ting:
"Hvad modtager du for det" = "Får du nok i løn"
"Hvad tager du for det" = "Hvor meget skal JEG slippe"
> Den samme problematik gælder iøvrigt "give" og "betale".
Den samme betydningsforskel findes også her. Hvis der bruges "give"
ville jeg ofte - langt fra altid - forvente, at omkostningen kunne
komme til at berøre min egen pengepung:
"Hvad betalte du for det" = nysgerrigt spørgsmål om kroner og øre
"Hvad gav du for det" = relevant spørgsmål om a) hvad jeg selv kan
forvente at skulle betale for det samme eller b) hvor meget skylder
jeg dig så
mvh
Thomas S
PS: Staves Dankort med stort?
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
>bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
>fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
>end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
>gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
>kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
Schleppegrellsgade?
Byrial Jensen
> PS: Staves Dankort med stort?
Nej. Ordet er opslagsord i RO, så svaret er nemt.
Byrial Jensen
> Georg skrev:
>
>>Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
Det er høflig formulering hvis formål sikkert er at undgå at chaufføren
taber ansigt hvis han ikke kender gaden.
>>Her tror man jo, at hvis jeg ikke ved hvor vestergade er, så vil kunden til
>>en anden vej eller gade.
Nej, kunden vil give chaufføren mulighed for at indrømme at han ikke
kender gaden uden at tabe ansigt.
> Det er jeg ikke enig i. Det er rigtigt at det er det der står
> hvis man tager pedantiske briller på og glemmer mindst 50 års
> sprogligt forløb i dansk
50 års sprogligt forløb? Det er intet nyt i den måde at formulere sig
på. Man sagde sikkert det samme til droskekuske for 100 år siden.
Byrial Jensen
> Et lignende eksempel er: "Ved du, hvor NN er" eller "kan du se NN nogen
> steder?". Hvis man her blot svarer med "Ja" og ikke reagerer i øvrigt, har
> man formelt retten på sin side, men vil let blive opfattet som enten uhøflig
> eller tungnem.
Den formulering har til formål at give mulighed for at svare "nej" hvis
den adspurgte ikke ved hvor NN er. Det er høfligere end "Hvor er NN?"
fordi det sidste ikke altid kan besvares, hvilket ville kunne føles pinligt.
Jørn Ibsen
news:3fd6f4df$0$29371$edfa...@dread15.news.tele.dk
>
> P.s.: En pige fra Canada, som talte udmærket dansk,
> bortset fra at hun ikke kunne udtale bogstavet 'y',
> fortalte at hun altid var nødt til at sige noget andet
> end Ryesgade, når hun skulle hjem med taxa. Så hun
> gik altid til fods det sidste stykke hjem fra en gade i
> kvarteret, som hun kunne udtale navnet på.
>
Synd, hun ikke var begavet nok til at skrive adressen på en lap papir,
som kunne opbevares i pungen (fx. sammen med dankortet).
Mvh. JIB
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Jørn Ibsen
> Kunden: "Har du dankort?"
Jeg har nu godt nok aldrig hørt den formulering...
> Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
Sådanne sætninger morer jeg mig altså også tit over!
Fx.:
"Hvis du vil med, så går jeg nu!"
Jamen, hvornår går du hvis jeg ikke vil med?
"Jeg kommer fra Giffelby, hvis du ved hvor det er!"
Det gør jeg ikke - hvor kommer du så fra?
"Der er flere bøffer, hvis du vil have en mere!"
Det vil jeg ikke - forsvandt resten så??
En bekendt fra udlandet skulle holde et større foredrag, og ville
indlede med at fortælle om sin oprindelse.
"Er der nogen, der ved hvor Fiji-øerne er?"
startede hun, hvorefter det lød fra salen:
"Er de da blevet væk?".
Andre typer vrøvlesætninger: (som vi alle udmærket forstår, men som
alligevel er lidt sjove)
"Hvem har været i køleskabet?"
Ingen - det er der slet ikke plads til.
"Jeg går lige over i postkassen!"
Kan du virkelig komme derind?
"Jeg har købt en pæn sko til festen på lørdag." (kvindesætning)
Du er blevet snydt! Du bruger jo 2...
"Hvad tager I for sådan et ur?"
Intet - vi regner med, at du frivilligt afleverer beløbet.
"Vi kommer på mandag 8 dage"
Det får jeg til en tirsdag.
"Det var en billig restaurant - vi spiste 4 personer for 500,- kr."
Kannibaler?
"Jeg har tabt mig!"
Nå, men så har du vel samlet dig op igen?!?
"Skal jeg trække vinen op?"
Nej, du må frygtelig gerne nøjes med proppen!
"Kom indenfor, jeg står lige midt i maden."
Hm. Ingen kommentarer.
Og sådan kan man vel blive ved....
Georg
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt wrote:
>> [Ryesgade i Kbh. N/Ø]
> Schleppegrellsgade?
Ha - den gade er da lidt af en ædruelighedstest, både
for indfødte og tilflyttere. Hvis jeg boede der, ville jeg
få et postbox-nummer. Og altid bære et papskilt i en
snor under skjorten. Til hyrevognschauffører ville jeg
sige: "Læssøesgade" og gå hjem derfra.
Johansen
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Georg skrev:
>>
>>> Kunden: "Jeg skal til vestergade, hvis du ved hvor det er!?"
>
> Det er høflig formulering hvis formål sikkert er at undgå at
> chaufføren taber ansigt hvis han ikke kender gaden.
Ja, og "hvis" indgår i en række forskellige forbindelser hvor det signalerer
høflighed. Man kan fx også sige "Hvis du lige går derhen." Den sætning er jo
formelt ikke helt i orden da den mangler en hovedsætning, men den er udtryk
for en høflighed som ikke udtrykkes med fx "Gå lige derhen".
Jeg tror at "hvis"-høfligheden er beslægtet med konjunktiv-høfligheden ("jeg
ville gerne have...") - de tilføjer begge noget hypotetisk til en
formulering. I dansk har man ikke så mange enkle høflighedsformer (som
"bitte" og "please"), så der er en tendens til at man "kompenserer" vha.
andre, ofte mere komplicerede formuleringer.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
>Jeg tror at "hvis"-høfligheden er beslægtet med konjunktiv-høfligheden
God iagttagelse.
Thomas S
> Thomas S wrote:
> > PS: Staves Dankort med stort?
>
> Nej. Ordet er opslagsord i RO, så svaret er nemt.
Oh! Det havde jeg ikke forventet. Jeg betragtede det nærmest som et
slags varemærke på linje med MasterCard, men det må så åbenbart være
et "ægte" ord.
mvh
Thomas S