Skandinavien
Peter Brandt Nielsen
Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville jeg selv
(som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og Sverige.
Samtidig ved jeg, at ordet egentlig kun omfatter den skandinaviske
halvø, dvs. Norge og Sverige. Og samtidig fortæller mit leksikon mig, at
ordet ofte bruges om Norden (som omfatter DK, N, S, Finland og Island).
Jeg vil gerne høre fra jer sprogbrugere fra de øvrige nordiske lande,
hvordan I definerer ordet - og fra danskere om min definition er
rigtig/normal.
Vil det for eksempel være rimeligt at kalde et evt. kommende fodbold-EM
i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i Skandinavien"? Eller "EM
i Norden"?
--
Peter Brandt Nielsen
bra...@etklikherfra.dk
http://w1.1537.telia.com/~u153700010
og http://www.whitney.dk
Søren Hansen
> Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville jeg selv
> (som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og Sverige.
Jeg er ganske enig i den definition.
> Vil det for eksempel være rimeligt at kalde et evt. kommende fodbold-EM
> i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i Skandinavien"? Eller "EM
> i Norden"?
Helt klart "i Norden".
--
Salu2, Søren.
Joachim Fr. Kavli
>> Vil det for eksempel være rimeligt at kalde et evt. kommende fodbold-EM
>> i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i Skandinavien"? Eller "EM
>> i Norden"?
>Helt klart "i Norden".
Jeg ville sagt EM i fotball...
;-) JFr.
Tor S. Mehus
<d8We5.58$XF....@news101.telia.com>:
>Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville jeg selv
>(som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og Sverige.
Det er slik jeg også normalt vil definere Skandinavia. (Dog i
rekkefølgen N, S, DK :-))
>Samtidig ved jeg, at ordet egentlig kun omfatter den skandinaviske
>halvø, dvs. Norge og Sverige.
Ja. Det kommer an på om man vil bruke en strengt geografisk definisjon,
eller en litt videre definisjon som også tar hensyn til f. eks.
politiske, kulturelle og språklige forhold.
>Og samtidig fortæller mit leksikon
>mig, at ordet ofte bruges om Norden (som omfatter DK, N, S, Finland
>og Island).
Mitt inntrykk er at ordet ofte brukes slik utenfor Norden.
>Vil det for eksempel være rimeligt at kalde et evt. kommende
>fodbold-EM i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i
>Skandinavien"? Eller "EM i Norden"?
Norden.
--
Tor S. Mehus
Bangsbo Design
Søren Hansen skrev:
> Vil det for eksempel være rimeligt at kalde et evt. kommende fodbold-EM
> i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i Skandinavien"? Eller "EM
> i Norden"?
Jeg mener det spingende punkt er om Finland og Island er med ...
Der tales om de Fem Nordiske Svaner - blandt andet på Frimærke
i anledning af "NORDENS DAG" 1956.
Uden Finland og Island vil det være Skandinavien - som feks. i SAS som
jo netop er en samling af - Norge - Sverige og Danmark.
James Last har indspillet en CD som hedder James Last In Scandinavia og
det er en samling Musik fra Norge - Sverige og Danmak.
Så som nævnt vil det for mig være vigtigt om Finland og Island er med ....
Et EM uden Finland vil uden tvivl blive kaldt "EM in Scandinavia"
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
Bo Hansen
Bangsbo Design skrev:
>
> James Last har indspillet en CD som hedder James Last In Scandinavia og
> det er en samling Musik fra Norge - Sverige og Danmak.
Musik fra Norge, Sverige og Danmark er vel også fra Skandinavien?
En plade med lutter melodier fra Jylland og Fyn kunne vel også godt
kaldes "Musik fra Danmark", selv om fx sjællandske melodier var
fraværende?
Bo H.
Bangsbo Design
> En plade med lutter melodier fra Jylland og Fyn kunne vel også godt
> kaldes "Musik fra Danmark", selv om fx sjællandske melodier var
> fraværende?
Det ved jeg ikke om man vil kalde "Musik i Danmark" mit formål med
sammenligningen er at vi ude i Verden er kendt som "Scandinavia"
sammen med Norge og Sverige men; at det stiller sig anderledes vis
Finland og Island er med.-
Vi har jo i øvrigt et Sprogfællesskab med Norge og Sverige som vi
ikke har med Finland - Som jeg selv har besøgt på "Nordisk plan".-
Vi måtte ha' tolk på idet delegationen fra Finland som var vært ikke
ville forstå / kunne forstå svensk.- "Skandinavisk" :-)
Ann Nielsen
Peter Brandt Nielsen <bra...@etklikherfra.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:d8We5.58$XF....@news101.telia.com...
> Hej!
>
> Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville jeg
selv
> (som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og
Sverige.
skandinaviske
leksikon mig, at
> ordet ofte bruges om Norden (som omfatter DK, N, S, Finland og
Island).
>
Jeg slog lige op i et engelsk leksikon.
Der er "Scandinavia" dels halvøen, bestående af Norge og Sverige,
dels Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov,
vi
glemte Færøerne).
Det nævnes at landene har kulturen tilfælles. Det ved jeg nu
ikke, om jeg
er enig i. Sprogene må da være en væsentlig del af kulturen, men
finsk er
jo ikke et germansk sprog.
Ann
dovprst
>Jeg slog lige op i et engelsk leksikon.
>Der er "Scandinavia" dels halvøen, bestående af Norge og Sverige,
>dels Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov,
>vi
>glemte Færøerne).
>Det nævnes at landene har kulturen tilfælles. Det ved jeg nu
>ikke, om jeg
>er enig i. Sprogene må da være en væsentlig del af kulturen, men
>finsk er
>jo ikke et germansk sprog.
>
>Ann
>
Sverige´, Norge, Finland og Island. Men jeg synes det er ikke rigtigt.
I døves tegnsprog (internationalt og Dansk) bruger vi fem fingre for
Skandinavien. (DK,N,S,IS,FI)
____________
Scott.
For those who care:
It cost me $1.74.9 for gas last time I filled up in Maryland. (DC)
But they ripped me off, other gas nearby was 1.639.
Bangsbo Design
> Må jeg sige lidt. Når vi siger Skandinavien her i USA mener vi Danmark,
> Sverige´, Norge, Finland og Island. Men jeg synes det er ikke rigtigt.
>
> I døves tegnsprog (internationalt og Dansk) bruger vi fem fingre for
> Skandinavien. (DK,N,S,IS,FI)
>
Først må jeg skynde mig at sige UNSKYLD til ALLE .....
Det er så nemt at påstå en ting, til man har slået Fakta op.
Scott og Ann har ret ....
Internationalt arbejder man ikke med betegnelsen "Norden" men;
Skandinavien eller Scandinavia som Scott også nævner i tegnsprog.
Lademanns Leksikon '99 & 2000 taler her om at de andre nordiske
lande bruger Skandinavien som anden betegnelse for Norden og
i Engelske ordbøger eksistere ordet Norden ikke.-
Ja der kan skrives en helt roman om emnet men; jo mere man
læser des klogere bliver man.-
Med hensyn til EM i fodbold vil det vel stadig komme til at hedde
"EM-Fodbold i Scandinavia" for at blive Internationalt.
Endnu engang UNDSKYLD ..fra en der er blevet klogere ... :-)
Med venlig hilsen
Kæld
Kimmo
>
> Hej!
>
> Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville jeg selv
> (som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og Sverige.
> Samtidig ved jeg, at ordet egentlig kun omfatter den skandinaviske
> halvø, dvs. Norge og Sverige. Og samtidig fortæller mit leksikon mig, at
> ordet ofte bruges om Norden (som omfatter DK, N, S, Finland og Island).
>
> hvordan I definerer ordet - og fra danskere om min definition er
> rigtig/normal.
>
> i Danmark, Norge, Sverige og Finland for "EM i Skandinavien"? Eller "EM
> i Norden"?
>
> Peter Brandt Nielsen
> bra...@etklikherfra.dk
> http://w1.1537.telia.com/~u153700010
> og http://www.whitney.dk
Och kommentar från Finland.
Vi hör gärna till Norden och de nordiska länderna. Men Skandinavien
tackar vi nej till. Skandinavien är en geografisk definition av halvön
med Sverige och Norge (ändan ligger i Skåne - Scania på latin). I
och med att det handlar om en halvö är det inte klart definierat var den
tar slut, men trots det räknar vi inte oss till skandinaver.
(I tiderna användes ett uttryck som Fenno-Skandien för att betekna
även Finland)
Trots att de flesta i Finland har finska som modersmål skall man inte
glömma att vi Finland har två officiella (och likvärda) språk finskan
och svenskan. Det stämmer att vi har vissa svårigheter att följa med
språk som danskan. Men själv har jag alltid klarat mig.
Vad gäller den sk. skandinaviskan så finns den inte. Jag har erfarenhet
av veckolånga kurser där deltagarna kommer från Danmark, Norge,
Sverige och Finland. Officiella språket har varit skandinaviska. De
som har sig svårast att anpassa sig (göra sig förstådda, "tala tydligt")
har varit danskarna, sedan svenskarna. Norrmännen och finnarna har
klarat sig bäst. Danskarna och svenskarna hade svårt att tala tydligt
och att använda sig av enkel vokabulär. Höll man sig till skrivet
språk fanns inga problem.
Gemensamt för alla deltagarna var att de ansåg att språket som talas
i deras land var närmast det som kallas för skandinaviska. Detta
medför att till slut talar alla sitt eget språk.
Kimmo
PS: Jag är från Finland med svenska som modersmål.
PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
Finland, BelgX-Mozilla-Status: 0009m - Mon Jul 24 21:53:35 2000
X-Mozilla-Status: 0801
X-Mozilla-Status2: 00000000
X-Mozilla-News-Host: news.inet.fi
Message-ID: <397C90AF...@iki.fi>
Date: Mon, 24 Jul 2000 21:53:35 +0300
From: Kimmo <he...@iki.fi>
X-Mozilla-Draft-Info: internal/draft; vcard=0; receipt=0; uuencode=0; html=0; linewidth=0
X-Mailer: Mozilla 4.73 [en] (Win98; U)
X-Accept-Language: fi,sv,en,pdf
MIME-Version: 1.0
Newsgroups: sfnet.keskustelu.huumori
Subject: Re: Avoimia =?iso-8859-1?Q?ty=F6paikkoja?=
References: <8lhk5i$t01$1...@tron.sci.fi> <397C5D...@math.jyu.fi>
Content-Type: text/plain; charset=iso-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8bit
Jari Huikari wrote:
>
> Miettinen wrote:
> >
> > Kuopiossa olisi muutama avoin työpaikka.
> > Unohduin miettimään myytäviä tuotteita:
> >
> > Jos jäätelömyyjä myy jäätelöä, niin myykö kioskimyyjä kioskeja?
> > Jos kioskimyyjä myy kioskista, niin myykö keittiömyyjä keittiöstä?
>
> Turussa ei voi enaa liikkua, kun katukauppias myis kaikki kadut.
>
> Jari
> --
> PER ARDUA IN FIDE SERVITE DEO
>
> http://www.math.jyu.fi/~huikari/
Miksi puhelinmyyX-Mozilla-Status: 0009leen. Onko heillä jo puhelin??
Kimmo
Tom Wagner
<cfp1...@vip.cybercity.dk> wrote:
>Der er "Scandinavia" dels halvøen, bestående af Norge og Sverige,
>dels Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov,
>vi
>glemte Færøerne).
>Det nævnes at landene har kulturen tilfælles. Det ved jeg nu
>ikke, om jeg
>er enig i.
Det er vanskeligt at definere et sprogsamfund. Udgangspunktet kan
bl.a. være:
1. Sprogligt (lighed)
2. Socialt (hyppig kontakt)
3. Psykologisk (symbolsk)
Interesserede kan læse Ulla Börestamm Ullmann: Språkliga och
interaktionella strategier i samtal mellan danskar, normänn och
svenskar, Uppsala 1994. Disputats.
Tom
Tor S. Mehus
>PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
Det fins flere enn tre.
--
Tor S. Mehus
Morten Øen
>
> PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
Hmm... Sveits, Luxemburg, Belgia...
Er du heilt sikker på at det ikkje er mange fleir enn tre? Som til dømes
Finland og Spania, og eg meiner Irland har både engelsk og irsk (gaelic) som
offisielle språk (sjølv om dei færraste irar kan irsk).
Om du tek med offisielle minoritetsspråk så har både Sverige og Noreg det
samiske språket i tillegg til at Sverige så langt eg har høyrt har definert
finsk som offisielt språk.
Eg vil tru at dei tysktalande Sør-Tyrolerar har fått behalde tysk som
offisielt språk på same viset som Elsass-Lorraine har det.
Og medan ein er inne på Frankrike så kjem eg til å hugse på Bretagne og
Korsica. Dessutan er det vel framleis ikkje provenciansk og languedoc heilt
utdøydde, men det er kanskje berre levande som talemål og uoffisielt
skriftspråk?
Eg er usikker på statusen til walisisk i Storbritannia, men det er vel
framleis ei stor gruppe som nyttar det språket?
Og så vidt eg har forstått er sorbisk eit slavisk språk som blir aktivt
brukt i delar av Brandenburg og Sachsen (eller deromkring) i Tyskland. Eg
er ikkje sikker på statusen til det, like lite som eg sikker på om ikkje det
er to språk som heiter noko med sorbisk eller om det er to dialekter.
Eller for å få litt orden i det her rotet: Kva meiner du med offisielt
språk?
--
Morten
...og for øvrig meiner eg at sjøfartsdirektøren bør gå av!
Lars Kongshøj
> Internationalt arbejder man ikke med betegnelsen "Norden" men;
> Skandinavien eller Scandinavia som Scott også nævner i tegnsprog.
Paa hvilket sprog "internationalsk" eller "USAsk"?
(Pointen er selvfoelgelig: hvordan USA misfortolker begreberne, kan ikke
have indflydelse paa hvad, der er korrekt dansk).
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
> I døves tegnsprog (internationalt og Dansk) bruger vi fem fingre for
> Skandinavien. (DK,N,S,IS,FI)
Det synes jeg er lidt uheldigt. Paa Noerebro, hvor jeg kommer fra,
bruger man een finger, naar man vil meddele politiet, hvad man mener om
politiet. Tre fingre, naar man vil signalere til Windows, hvad man mener
om Windows. Fem fingre? Kan man ane en sammenhaeng?
--
Lars Kongshøj
PS. Kig godt efter; der er en stor, roed, blinkende smiley efter sidste
punktum i ovenstaaende indlaeg.
Lars Kongshøj
[en hel masse interessante udtalelser om skandinavisk sprog]
> PS: Jag är från Finland med svenska som modersmål.
Er det virkeligt kun tre? Nu ved jeg ikke, hvor hvad er officielt, men
jeg kan da paa staaende fod komme i tanke om foelgende multisprogede
lande i Europa (der er sikkert flere):
Danmark: dansk, tysk, faroesk, groendlandsk.
Sverige: svensk, samisk.
Norge: norsk, samisk.
Finland: finsk, svensk, samisk, romani.
Storbritanien: engelsk, irsk, skotsk-gaelisk, walisisk, manx.
Tyskland: tysk, dansk, plattysk, frisisk, sorbisk.
Holland: nederlandsk, frisisk.
Belgien: nederlandsk, fransk, tysk.
Luxembourg: letzebourgesch, tysk, fransk.
Schweiz: swytserdystsch, fransk, italiensk, raetoromansk.
Jeg ved godt, at ikke alle ovennaaevnte sprog er officielle, men det er
jo kun de primaert germansk-talende lande jeg har opremset her, og jeg
tror da at vi allerede er naaet over tre, muligvis afhaengigt af
definitionen paa officielt sprog.
--
Lars Kongshøj
(Som ikke mener ovenstaaende som mudderkastning, men er nysgerrig efter
at hoere mere om mindretalssprogenes status i vores nabolande).
Henry Vest
> PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
Finland, Belgien og Svejts?
Henry
Peter Brandt Nielsen
Bangsbo Design
> Med hensyn til EM i fodbold vil det vel stadig komme til at hedde
> "EM-Fodbold i Scandinavia" for at blive Internationalt.
Øhh -
bare for at være irriterende:
- på engelsk ville det nok hedde "European Football Championships 2008 (?)
in Scandinavia". Eller blot "Euro 2008 in Scandinavia".
- på dansk ville det hedde "EM i fodbold i Skandinavien/Norden (stadig
ikke sikker) 2008".
Da der ikke er noget sprog, der hedder internationalt, vil jeg slet ikke
prøve at byde på det.
(NB: på fransk ville det nok hedde noget med "Eurofoot 2008". Og sådan
kunne man blive ved)
--
Peter
Bangsbo Design
> Paa hvilket sprog "internationalsk" eller "USAsk"?
>
> (Pointen er selvfoelgelig: hvordan USA misfortolker begreberne, kan ikke
> have indflydelse paa hvad, der er korrekt dansk).
Internationalt tænker jeg bla. på Fransk - Tysk - Engelsk ... o.s.v.
I øvrigt er det en vending fra Lademanns Leksikon men; et sprog
som jeg tror de fleste forstår meningen af .... :-)
Internationalt Sprog - Handel - you name it ....
Med venlig hilsen
Kæld
Bangsbo Design
> bare for at være irriterende:
> - på engelsk ville det nok hedde "European Football Championships 2008 (?)
> in Scandinavia". Eller blot "Euro 2008 in Scandinavia".
> - på dansk ville det hedde "EM i fodbold i Skandinavien/Norden (stadig
> ikke sikker) 2008".
> Da der ikke er noget sprog, der hedder internationalt, vil jeg slet ikke
> prøve at byde på det.
>
> (NB: på fransk ville det nok hedde noget med "Eurofoot 2008". Og sådan
> kunne man blive ved)
Hej Peter .....
Jeg forstår dig godt ..... :-) i øvrigt har jeg ikke en pind forstand
på Fodbold - jeg gættede bare, idet jeg dårligt kunne tænke mig -
at det skulle hedde "EM i Fodbold i Norden"
Og til dig også - for mig er der sprog der er internationalt vi er
en del af det - det samme er bla. Morse ....
Når jeg tænker på Internationalt er det bla. i den form at på
Tysk - Engelsk - Fransk m.m er der ikke noget der hedder
Norden - der kalder man det Scandinavia blot et eksempel.-
Med venlig hilsen
Kæld
Kimmo
Rätt. I dessa länder har flera språk officiellt (lagstadgat i grundlag
(+motsv.)) angivits som landets språk.
K
Hans Georg Schaathun
<cfp1...@vip.cybercity.dk> wrote:
: Der er "Scandinavia" dels halvøen, bestående af Norge og Sverige,
: dels Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov,
: vi
: glemte Færøerne).
Hvorfor skal vi ha med Færøene og ikke Åland?
: Det nævnes at landene har kulturen tilfælles. Det ved jeg nu
: ikke, om jeg
: er enig i. Sprogene må da være en væsentlig del af kulturen, men
: finsk er
: jo ikke et germansk sprog.
Det er ikke helt borte -- alle landene er i det minste kolonisert fra
Skandinavien. Så spørs det om finnene synes det er godt nok grunnlag
for å bli tillagt samme kultur :-)
Dog er der også svensker i Finland. Flere enn der er islendinger
på Island om jeg husker rett.
--
:-- Hans Georg --- student of 'Life, the Universe and Everything'
<ge...@ii.uib.no> (stud.oecon. stud.scient.) http://www.ii.uib.no/~georg/
`Det er beint fram ureinsleg, ikkje å skifta meining frå tid til anna.'
Hans Georg Schaathun
<me...@chello.no> wrote:
: "Kimmo" <he...@iki.fi> wrote in message news:397C93F9...@iki.fi...
: >
: > PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
:
: Hmm... Sveits, Luxemburg, Belgia...
Jeg tror du tar feil mht. Luxembourg. Rett nok bruker de tre sprog,
men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
Riktig, i følge Britannica Online:
Official language: none: Luxemburgian (national);
French (used for most official purposes); German (lingua franca).
Det forenede Kongedømme har kun ett off. sprog, engelsk.
Danmark, kun dansk.
Men Irland har to, både irsk og engelsk.
Vi er dermed oppe i fire vesteuropeiske land, Sveits, Belgien, Irland
og Finland. Jeg er ganske sikker på at det er alt.
Så kan man begynne å telle på de østeuropeiske land. Hviterussland
har f.eks. både russisk og hviterussisk.
Hans Georg Schaathun
<he...@iki.fi> wrote:
: Vad gäller den sk. skandinaviskan så finns den inte. [...]
: Gemensamt för alla deltagarna var att de ansåg att språket som talas
: i deras land var närmast det som kallas för skandinaviska. Detta
: medför att till slut talar alla sitt eget språk.
Jeg kan benytte det samme argumentet for å bevise at norsk ikke
finnes. Når nordmenn fra ulike kanter av landet møtes, så snakker
hver sin dialekt. Flertallet har problemer med å tilpasse seg,
og misforståelser oppstår fra tid til annen. Alle pukker på at
deres dialekt er nærmest nationalmålet. Og alle holder på å tale
sin dialekt.
Et sprog er blott en dialekt med en egen hær.
Hadde Skandinavien vært ett rike, så hadde det hatt ett sprog.
Hadde Norge vært tre riker så hadde det hatt tre.
Men det er lettere for meg å forstå en københavner enn en trønder,
og jeg slutter derfor at københavnermål er en dialekt av norsk,
mens trøndsk er en dialekt av svensk :-)
Eller så kan vi hevde at de 4-5 skandinaviske sprog rett og slett
er dialekter av ett skandinavisk sprog. Det er variert, javel,
men det er mange sprog.
Peter Makholm
> Riktig, i følge Britannica Online:
Endelig et sted hvor CIA factbook ikke har nogle ordentlige
oplysninger.
Ellers er den teoretisk set meget korrekt om Danmark, men er "den
nationale helligdag" ikke grundlovsdag? (og ikke som CIA factbook
siger dronningens fødselsdag).
--
Peter
Jon Grepstad
>
> On Mon, 24 Jul 2000 20:08:17 GMT, Morten Øen
> <me...@chello.no> wrote:
> : "Kimmo" <he...@iki.fi> wrote in message news:397C93F9...@iki.fi...
> : >
> : > PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
> :
> : Hmm... Sveits, Luxemburg, Belgia...
>
> Jeg tror du tar feil mht. Luxembourg. Rett nok bruker de tre sprog,
> men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
>
> French (used for most official purposes); German (lingua franca).
>
> Det forenede Kongedømme har kun ett off. sprog, engelsk.
> Danmark, kun dansk.
>
> Men Irland har to, både irsk og engelsk.
>
> Vi er dermed oppe i fire vesteuropeiske land, Sveits, Belgien, Irland
> og Finland. Jeg er ganske sikker på at det er alt.
I Norge er bokmål og nynorsk offisielle skriftspråk. Samisk har særskilt
status. Når det gjelder bokmål og nynorsk, er forholdene regulert bl.a.
ved "lov om målbruk i offentleg teneste". Når det gjelder samisk, er det
et eget administrasjonsområde for samisk språk. Reglene er gitt i
sameloven. Lovene fins bl.a. på www.lovdata.no.
Jon Grepstad
Hans Georg Schaathun
<grep...@sprakrad.no> wrote:
: I Norge er bokmål og nynorsk offisielle skriftspråk. Samisk har særskilt
: ved "lov om målbruk i offentleg teneste".
Det er sant. Jeg overså det med vilje, siden der er grunn til å
diskutere om bokmål og nynorsk virkelig er forskjellige sprog.
: Når det gjelder samisk, er det
: et eget administrasjonsområde for samisk språk. Reglene er gitt i
: sameloven. Lovene fins bl.a. på www.lovdata.no.
Når det gjelder samisk, så har det ganske riktig en «særskilt
status». SVJHF er det noe av det samme som tysk nylig har fått
i Danmark. Det er dog langt fra offisielt sprog annet enn i
enkelte kommuner.
Kvan
> Ellers er den teoretisk set meget korrekt om Danmark, men er "den
> nationale helligdag" ikke grundlovsdag? (og ikke som CIA factbook
> siger dronningens fødselsdag).
Det er meget atypisk at have fri på HM Dronningens fødselsdag, men de
fleste har mindst en halv fridag på Grundlovsdag. Så jo, Grundlovsdag
må siges at være et bedre bud.
CIA Factbook bruger også forkerte engelske navne om en del partier, i
det mindste i sidste udgave. Deres ministerlister er vist også ved
siden af, men det kan man ikke fortænke dem i - ministre udskiftes jo
i et væk (men sjovt nok aldrig så hurtigt at de ikke kan nå at
kvalificere sig til ministerpension...)
Er den lige så upræcis omkring de andre nordiske lande?
Kvan.
--
-------Casper Kvan Clausen------ | 'Many people would rather
--------<kv...@infopaq.dk>------- | die than think;
| in fact, most do.'
| - Bertrand Russell.
Bertel Lund Hansen
>Eller så kan vi hevde at de 4-5 skandinaviske sprog rett og slett
>er dialekter av ett skandinavisk sprog.
Som halvstuderet røver vil jeg mene at det er en god måde at
betragte dem på. I stil med hvad du selv nævner vil man sikkert
kunne finde danskere der lettere forstår svensk eller norsk end
visse danske dialekter.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Bertel Lund Hansen
>Ellers er den teoretisk set meget korrekt om Danmark, men er "den
>nationale helligdag" ikke grundlovsdag? (og ikke som CIA factbook
>siger dronningens fødselsdag).
Ingen af dagene er hellige.
Tor S. Mehus
<slrn8nqp61...@balsa.ii.uib.no>:
>Jeg tror du tar feil mht. Luxembourg. Rett nok bruker de tre sprog,
>men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
>Riktig, i følge Britannica Online:
> Official language: none:
Dette må da bety at ingen språk er riktig offisielle der.
>Danmark, kun dansk.
Noen som vet om både dansk og færøyisk er offisielle på Færøyene? Og
statusen til frisisk på de frisiske øyer?
>Vi er dermed oppe i fire vesteuropeiske land, Sveits, Belgien,
>Irland og Finland. Jeg er ganske sikker på at det er alt.
Kan vi regne Malta med maltesisk og engelsk til Vest-Europa?
>Så kan man begynne å telle på de østeuropeiske land. Hviterussland
>har f.eks. både russisk og hviterussisk.
Det er sikkert flere av de tidligere sovjetrepublikkene som har russisk
ved siden av nasjonalspråket. Kypros har både gresk og tyrkisk.
Det er også et spørsmål om man skal regne med land som har flere
offisielle språk, men hvor bare ett har offisiell status for hele
riket. Norge (om man regner norsk som ett språk) er et eksempel på
dette, og Spania er i høyeste grad også et eksempel.
Uansett hvordan man regner, så blir det mer enn tre eurpoeiske land som
har mere enn ett offisielt språk.
--
Tor S. Mehus
Jon Grepstad
>
> ge...@ii.uib.no (Hans Georg Schaathun) wrote in
> <slrn8nqp61...@balsa.ii.uib.no>:
>
> >Jeg tror du tar feil mht. Luxembourg. Rett nok bruker de tre sprog,
> >men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
> >Riktig, i følge Britannica Online:
> > Official language: none:
>
> Dette må da bety at ingen språk er riktig offisielle der.
>
> >Danmark, kun dansk.
>
> Noen som vet om både dansk og færøyisk er offisielle på Færøyene? Og
> statusen til frisisk på de frisiske øyer?
Jf. http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=118649
Jon Grepstad
Hans Georg Schaathun
<to...@mail.hf.uio.no.invalid> wrote:
: ge...@ii.uib.no (Hans Georg Schaathun) wrote in
: <slrn8nqp61...@balsa.ii.uib.no>:
:
: >Jeg tror du tar feil mht. Luxembourg. Rett nok bruker de tre sprog,
: >men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
: >Riktig, i følge Britannica Online:
: > Official language: none:
:
: Dette må da bety at ingen språk er riktig offisielle der.
Akkurat. Det er efter sigende slik i USA også, ja, EB kan endog
bekrefte det.
Og ingen sprog er visselig ikke mer enn ett sprog :-)
: >Vi er dermed oppe i fire vesteuropeiske land, Sveits, Belgien,
: >Irland og Finland. Jeg er ganske sikker på at det er alt.
:
: Kan vi regne Malta med maltesisk og engelsk til Vest-Europa?
Oi, jeg visste ikke det var en selvstendig stat. Den hører ikke
til Afrika da?
: Det er også et spørsmål om man skal regne med land som har flere
: offisielle språk, men hvor bare ett har offisiell status for hele
: riket.
Da har landet bare ett offisielt sprog, mens områder innen landet
har andre sprog med en viss offisiell status. Jeg regner dem derfor
ikke med.
Per K. Nielsen
>Det er meget atypisk at have fri på HM Dronningens fødselsdag, men de
>fleste har mindst en halv fridag på Grundlovsdag.
Er du sikekr på det?
--
Per K. Nielsen
Jens Brix Christiansen
>
> Peter Makholm skrev:
>
> >Ellers er den teoretisk set meget korrekt om Danmark, men er "den
> >nationale helligdag" ikke grundlovsdag? (og ikke som CIA factbook
> >siger dronningens fødselsdag).
>
> Ingen af dagene er hellige.
Medmindre du sådan lidt spidsfindigt bare vil skelne mellem "helligdag"
og "hellig dag", vil jeg da gerne påpege at grundlovsdag er en helligdag
i juridisk forstand. Det indebærer især at de butikker som ikke må
holde åbent om søndagen, heller ikke må holde åbent på grundlovsdag. I
denne forstand er dronningens fødselsdag ikke nogen helligdag, men
juleaftensdag er.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvilke kriterier CIA Factbook anser for
relevante ved betegnelsen "national holiday".
Niels L Ellegaard
> Peter Brandt Nielsen <bra...@etklikherfra.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:d8We5.58$XF....@news101.telia.com...
> > Hej! Jeg spekulerede lidt over ordet Skandinavien. Normalt ville
> > jeg selv (som dansker) definere Skandinavien som Danmark, Norge og
> > Sverige. Samtidig ved jeg, at ordet egentlig kun omfatter den
> > skandinaviske halvø, dvs. Norge og Sverige. Og samtidig fortæller
> > mit > leksikon mig, at ordet ofte bruges om Norden (som omfatter
> > DK, N, S, Finland og Island).
> Jeg slog lige op i et engelsk leksikon. Der er "Scandinavia" dels
> halvøen, bestående af Norge og Sverige, dels Norge, Sverige,
> Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov, vi glemte Færøerne).
> Det nævnes at landene har kulturen tilfælles. Det ved jeg nu ikke,
> om jeg er enig i. Sprogene må da være en væsentlig del af kulturen,
> men finsk er jo ikke et germansk sprog.
Der er en lang diskussion af det i faqqen for soc.culture.nordic:
http://www.faqs.org/faqs/nordic-faq/part2_NORDEN/
Det er en længere smøre, så jeg vil nøjes med at opfordre
interesserede til at læse selv :)
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
PS: Hvis i retter mit sprog bliver jeg pisse sur
Hans Georg Schaathun
<j...@dksin.dk> wrote:
: Medmindre du sådan lidt spidsfindigt bare vil skelne mellem "helligdag"
: og "hellig dag", vil jeg da gerne påpege at grundlovsdag er en helligdag
: i juridisk forstand. Det indebærer især at de butikker som ikke må
: holde åbent om søndagen, heller ikke må holde åbent på grundlovsdag. I
: denne forstand er dronningens fødselsdag ikke nogen helligdag, men
: juleaftensdag er.
juleaftensdag? Er det 24de eller 25de december i Danmark?
Peter B. Juul
> : Medmindre du sådan lidt spidsfindigt bare vil skelne mellem "helligdag"
> : og "hellig dag", vil jeg da gerne påpege at grundlovsdag er en helligdag
> : i juridisk forstand. Det indebærer især at de butikker som ikke må
> : holde åbent om søndagen, heller ikke må holde åbent på grundlovsdag. I
> : denne forstand er dronningens fødselsdag ikke nogen helligdag, men
> : juleaftensdag er.
>
> juleaftensdag? Er det 24de eller 25de december i Danmark?
Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder juledag
og er en egentlig helligdag.
(Det blev vedtaget for få år siden, at alle skulle holde lukket
juleaftensdag, da det var synd for de som arbejdede i butikker, at de
skulle arbejde når andre holdt fri.)
--
Peter B. Juul, o.-.o "And how are you?" said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) Eeyore shook his head from side to side.
I speak only 0}._.{0 "Not very how," he said. "I don't seem to
for myself. O/ \O felt at all how for a long time."
Hans Georg Schaathun
<pb...@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote:
: Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder juledag
: og er en egentlig helligdag.
Vi pleier å kalle hele dagen for juleaften, samme hvor rart det lyder :-)
: (Det blev vedtaget for få år siden, at alle skulle holde lukket
: juleaftensdag, da det var synd for de som arbejdede i butikker, at de
: skulle arbejde når andre holdt fri.)
Kan man bruke det samme argument om lørdager og andre hverdager efter
kl. 17:00?
Jens Brix Christiansen
> > juleaftensdag? Er det 24de eller 25de december i Danmark?
>
> Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder juledag
> og er en egentlig helligdag.
Peters udtryk "egentlig helligdag" afspejler nok to forskellige måder at
skelne på:
Den 25. december har været en helligdag i Danmark i ca. 1000 år, mens
den 24. december først blev det for nylig.
Juledag (den 25. december) er en helligdag i Folkekirkens forstand,
hvilket juleaftensdag (den 24. december) ikke er.
For at gøre det hele mere indviklet, har vi også et antal flagdage,
altså dage hvor officielle bygninger skal hejse Dannebrog. Flagdagene
omfatter diverse kongelige fødselsdage, først og fremmest dronningens
(den 16. april), såvel som diverse nationale mærkedage, først og
fremmest den 9. april (hvor Danmark blev besat i 1940) og den 5. maj
(hvor Danmark blev befriet i 1945).
Flagdagene, de verdslige helligdage (hvor butikkerne som hovedregel skal
holde lukket) og de folkekirkelige helligdage har en vis grad af overlap
- 2. påskedag er fx med på alle tre lister - men hver af listerne har
undtagelser der ikke er med på de andre lister.
Almindelige danske kalendere til kontorbrug har typisk ikke nogen
konsekvent holdning til hvordan man skelner mellem disse forskellige
kategorier af helligdage.
Peter B. Juul
> Juledag (den 25. december) er en helligdag i Folkekirkens forstand,
> hvilket juleaftensdag (den 24. december) ikke er.
Hvilket gør den 25. til en helligdag og den 24. til en fridag. I
Danmark er helligdage altid fridage, men fridage er ikke altid
helligdage.
--
Peter B. Juul, o.-.o When you are a Bear of Very Little Brain, and you Think
The RockBear. ((^)) of Things, you sometimes find that a Thing which seemed
I speak only 0}._.{0 very Thingish inside you is quite different when it gets
for myself. O/ \O out into the open and has other people looking at it.
Morten Øen
> Morten Øen <me...@chello.no> skreiv...
> : "Kimmo" <he...@iki.fi> skreiv...
> : >
> : > PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
> :
> : Hmm... Sveits, Luxemburg, Belgia...
>
> men jeg tror ikke mer enn ett er officielt.
>
> Riktig, i følge Britannica Online:
> French (used for most official purposes); German (lingua franca).
>
Så daglegvarebutikken sel varene på luxemburgsk, avisene står på tysk og
parkeringsbota blir skriven ut på fransk?
Men om eg les Kunnskapsforlaget sitt leksikon på cd-rom Fokus 99 står det:
«Off. språk: Fransk, tysk, letzeburgesch»
Kva gjer ein då? Jau, ein går til kjelda, dei offisielle Internett-sidene
til storhertugdømmet Luxemburg. Der står... *hmm...* *hrmm...*
Er her nokon som kan fransk?
http://www.gouvernement.lu/gouv/fr/doss/savoirlu/situling.html
--
Morten
...og for øvrig meiner eg at sjøfartsdirektøren bør gå av!
Jens Brix Christiansen
>
> Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
>
> > Juledag (den 25. december) er en helligdag i Folkekirkens forstand,
> > hvilket juleaftensdag (den 24. december) ikke er.
>
> Hvilket gør den 25. til en helligdag og den 24. til en fridag. I
> Danmark er helligdage altid fridage, men fridage er ikke altid
> helligdage.
Jeg giver mig.
Jeg har kigget lidt på den gældende "Lov om butikstid". Du er enig med
den juridiske sprogbrug når det gælder glosen "helligdag", der netop
betegner "folkekirkens helligdage". I Danmark skal butikker som
hovedregel holde lukket på helligdage, grundlovsdag (5. juni) og
juleaftensdag (24. december), samt mellem lørdag klokken 17 og mandag
klokken 6. Den omtalte lov bruger ikke nogen samlende betegnelse for
gruppen helligdage suppleret med juleaftensdag og grundlovsdag.
Ordet "fridag" har ikke samme brede definition, men findes i visse
tekster der dækker visse grupper af tjenestemænd o.l.
For at vende tilbage til udgangspunktet: Hverken dronningens fødselsdag
eller grundlovsdag er en helligdag ifølge dansk juridisk sprogbrug.
Grundlovsdag er formentlig alligevel den mest relevante "national
holiday" i CIA's forstand, men det kan være svært at belyse nærmere.
Jens Brix Christiansen
> Kva gjer ein då? Jau, ein går til kjelda, dei offisielle Internett-sidene
> til storhertugdømmet Luxemburg. Der står... *hmm...* *hrmm...*
>
> Er her nokon som kan fransk?
> http://www.gouvernement.lu/gouv/fr/doss/savoirlu/situling.html
Jeg kan en del fransk.
Her er et udpluk på fransk:
La particularité de cette loi est la consécration, pour la première
fois, de l’identité luxembourgeoise (qui existe désormais et surtout
après la 2ième Guerre Mondiale) en constatant que le luxembourgeois est
la langue nationale. La loi de 1984 reconnaît les trois langues du
Luxembourg, le luxembourgeois, le français et l’allemand comme des
langues officielles. Cette parité est légèrement entravée dans une
disposition de cette loi (article 3) portant que les administrés doivent
se servir des trois langues « dans
la mesure du possible ». Il faut admettre que le français reste la
langue de la législation (article 2) ce qui est dû à l’application du
code civil napoléonien.
Og her er en hurtigt oversættelse til dansk - nogenlunde komplet, men
lidt usikker på punkter der er markeret med (?) (ingen fransk-ordbog ved
hånden):
Det særlige ved denne lov er at man for første gang anerkender
eksistensen af luxemburgisk, som fandtes under alle omstændigheder(?),
især efter anden verdenskrig, idet man konstaterer at luxemburgisk er
det nationale sprog. Loven af 1984 anerkender Luxemburgs tre sprog,
luxemburgisk, fransk og tysk, som officielle sprog. De behandles på
lige fod, som det fremgår(?) af en bestemmelse i denne lov (§3) om at
man ved henvendelse(?) til administrationen skal kunne benytte alle tre
sprog "i den udstrækning det er muligt". Det skal dog indrømmes at
lovgivningssproget fortsat er fransk (§2), hvilket skyldes anvendelsen
af Napoleon's "Code Civil".
Hans Georg Schaathun
<me...@chello.no> wrote:
: Hmm... Luxemburg har altså _mindre_ enn eitt offisielt språk...
Så sier skriften. Skjønt jeg mener å erindre å ha lest at fransk er
offisielt sprog en plass.
Om du følger Kunnskapsforlagets CD-rom, så betrakter jeg det som et
paradoks at vi ikke finner landets offisielle vevssider på tysk og
letzebourgesch (sp?). Normalt er sprogets offisielle status
kjennetegnet ved at staten påtar seg å tilby all offisiell informasjon
på dette sprog. I denne forstand er det fransk som er Luxembourgs
de facto offisielle sprog.
: Er her nokon som kan fransk?
: http://www.gouvernement.lu/gouv/fr/doss/savoirlu/situling.html
Ikke stort. Siden din åpner med å skrive at landets sproglige
situasjon kjennetegnes ved bruk og anerkjennelse av tre
offisielle sprog. Jeg skal ta med resten som sengelektyre for
øvelsens skyld :-)
Jens Brix Christiansen
> ... est la consécration, pour la première
> fois, de l’identité luxembourgeoise
Det kunne jeg have oversat bedre med:
... for første gang kanoniserer en særlig luxemburgsk nationalidentitet
...
Bertel Lund Hansen
>Vi pleier å kalle hele dagen for juleaften, samme hvor rart det lyder :-)
Det kan du også gøre på dansk, men man kan specificere at man
mener *dagen* hvis man ønsker det.
Morten Øen
news:397DBF...@dksin.dk...
> Morten Øen wrote:
> >
> > Er her nokon som kan fransk?
> > http://www.gouvernement.lu/gouv/fr/doss/savoirlu/situling.html
>
>
Då skulle det vere avklart: Luxemburg har tre offisielle språk: fransk, tysk
og luxemburgsk. Men av dei tre er fransk nytta i lov-samanheng og i
hovudsak i offentleg administrasjon.
Peter Brandt Nielsen
Peter
> Ellers er den teoretisk set meget korrekt om Danmark, men er "den
> nationale helligdag" ikke grundlovsdag? (og ikke som CIA factbook
> siger dronningens fødselsdag).
Grundlovsdag er Danmarks nationaldag. Men en helligdag er det vel ikke -
det er så vidt jeg ved kun betegnelsen for folkekirkens helligdage.
--
Peter
Peter Brandt Nielsen
Jens Brix Christiansen
> For at vende tilbage til udgangspunktet: Hverken dronningens fødselsdag
> eller grundlovsdag er en helligdag ifølge dansk juridisk sprogbrug.
> Grundlovsdag er formentlig alligevel den mest relevante "national
> holiday" i CIA's forstand, men det kan være svært at belyse nærmere.
Grundlovsdag er Danmarks nationaldag. Så enkelt er det.
Det jeg så er usikker på er, om *alle* har fri grundlovsdag? I min (tidl.)
skoles ferieoversigt for næste skoleår er Grundlovsdag ikke med!
--
Peter
dovprst
>dovprst wrote:
>> I døves tegnsprog (internationalt og Dansk) bruger vi fem fingre for
>> Skandinavien. (DK,N,S,IS,FI)
>
>Det synes jeg er lidt uheldigt. Paa Noerebro, hvor jeg kommer fra,
>bruger man een finger, naar man vil meddele politiet, hvad man mener om
>politiet. Tre fingre, naar man vil signalere til Windows, hvad man mener
>om Windows. Fem fingre? Kan man ane en sammenhaeng?
>
>--
>Lars Kongshøj
Jeg kun forstår de døves tegnsprog, ikke dit. ;-)
____________
Scott.
For those who care:
It cost me $1.74.9 for gas last time I filled up in Maryland. (DC)
But they ripped me off, other gas nearby was 1.639.
Peter Makholm
> For at vende tilbage til udgangspunktet: Hverken dronningens fødselsdag
> eller grundlovsdag er en helligdag ifølge dansk juridisk sprogbrug.
> Grundlovsdag er formentlig alligevel den mest relevante "national
> holiday" i CIA's forstand, men det kan være svært at belyse nærmere.
Når jeg slå op i den Gyldendals røde, der stod på mit kontor ved
indflytningen, så er der to opslags ord:
holiday: sb fridag, ferie; (rel) helligdag; -s ferie; go on a ~ tage
på ferie
holy day: helligdag
Er det så Gyldendal der er lidt for løs i definitionerne, eller ville
``national holiday'' ikke godt kunne betegne den af nationale grunde
afholdte fridag som grundlovsdag var indtil for nogle år siden?
--
Peter
Hans Georg Schaathun
<pe...@makholm.net> wrote:
: Når jeg slå op i den Gyldendals røde, der stod på mit kontor ved
: indflytningen, så er der to opslags ord:
:
: holiday: sb fridag, ferie; (rel) helligdag; -s ferie; go on a ~ tage
: på ferie
:
: holy day: helligdag
:
:
: Er det så Gyldendal der er lidt for løs i definitionerne, eller ville
: ``national holiday'' ikke godt kunne betegne den af nationale grunde
: afholdte fridag som grundlovsdag var indtil for nogle år siden?
_Webster's Encyclopedic Unabridged Dictionary_:
*national holiday*
1. a holiday that is observed throughout a nation
2. a holiday that is legally established by a national government
rather than by a municipal or state government
*holiday*
2. any day of exemption from labor (sic)
3. a religious feast day (holy day)
De øvrige forklaring går i samme stil (ferie), gjerne enda
strengere definisjoner.
Det høres altså ut som om julaften er a national holiday i
Danmark, mens hverken dronningens fødselsdag eller grunnlovsdagen
er det.
Jeg har i alle fall vanskelig for å se at man kan bruke ordet
«holiday» om noe som hverken er allminnelig fridag eller
kirkelig høytidsdag.
Hva blir da det norsk «nationaldag» på engelsk? national feast?
Jens Brix Christiansen
>
> On 26 Jul 2000 12:20:36 +0200, Peter Makholm
> <pe...@makholm.net> wrote:
> : Når jeg slå op i den Gyldendals røde, der stod på mit kontor ved
> : indflytningen, så er der to opslags ord:
> :
> : holiday: sb fridag, ferie; (rel) helligdag; -s ferie; go on a ~ tage
> : på ferie
> :
> : holy day: helligdag
> :
> :
> : Er det så Gyldendal der er lidt for løs i definitionerne, eller ville
> : ``national holiday'' ikke godt kunne betegne den af nationale grunde
> : afholdte fridag som grundlovsdag var indtil for nogle år siden?
>
> _Webster's Encyclopedic Unabridged Dictionary_:
> *national holiday*
> 1. a holiday that is observed throughout a nation
> 2. a holiday that is legally established by a national government
> rather than by a municipal or state government
> *holiday*
> 2. any day of exemption from labor (sic)
> 3. a religious feast day (holy day)
> De øvrige forklaring går i samme stil (ferie), gjerne enda
> strengere definisjoner.
En af grundene til at vi har denne diskussion er at dansk er et sprog
der på godt og ondt afspejler danske forhold. I Danmark har vi ikke
adskilt kirke og stat på samme måde som man har i mange andre lande.
Derfor er de folkekirkelige helligdage i Danmark et
lovgivningsanliggende, og derved er der nok sket det at glosen
"helligdag" i både juridisk dansk og hverdagsdansk har bevaret sin
kirkelige betydning i langt højere grad end "holiday" har i det engelske
sprogområde.
Derved er det vist sket det at juridisk dansk ikke har nogen glose der
afspejler det mere generiske "national holiday". Hverdagsdansk har
begrebet "nationaldag", som dækker eksempler som Norges 17. maj,
Frankrigs 14. juli, og vel også Danmarks grundlovsdag; men det er svært
at oversætte følgende sætning fra engelsk til dansk: "The first Monday
of September is a national holiday in the U.S.; it is called Labor Day."
Hans Georg Schaathun
<j...@dksin.dk> wrote:
: En af grundene til at vi har denne diskussion er at dansk er et sprog
: der på godt og ondt afspejler danske forhold. I Danmark har vi ikke
: adskilt kirke og stat på samme måde som man har i mange andre lande.
: Derfor er de folkekirkelige helligdage i Danmark et
: lovgivningsanliggende, og derved er der nok sket det at glosen
: "helligdag" i både juridisk dansk og hverdagsdansk har bevaret sin
: kirkelige betydning i langt højere grad end "holiday" har i det engelske
: sprogområde.
Det er selvsagt sant, men poenget mitt var at de danske nationaldager
ikke kvalifiserer som national holidays, fordi de ikke er allminnelige
fridager.
På norsk sier vi ofte «nationale høytidsdager» om dager som 1ste og
17de mai. Jeg er faktisk litt usikker på om det begrepet implisere
allminnelig arbeidsfri eller ikke. Man kan selvsagt også si
«nationale fridager», som har en selvsagt og intuitiv betydning
lik «national holiday». Vi misbruker også begrepet «helligdag»
fra tid til annen.
Apropos, så er der oppstått en del misbruk av ordet «hverdag»
også. Busselskapene her omkring har hverdagsruter, lørdagsruter
og søndagsruter, men de skriver ingenting i de såkalte hverdagsrutene
at de ikke gjelder lørdager.
: Derved er det vist sket det at juridisk dansk ikke har nogen glose der
: afspejler det mere generiske "national holiday". Hverdagsdansk har
: begrebet "nationaldag", som dækker eksempler som Norges 17. maj,
: Frankrigs 14. juli, og vel også Danmarks grundlovsdag; men det er svært
: at oversætte følgende sætning fra engelsk til dansk: "The first Monday
: of September is a national holiday in the U.S.; it is called Labor Day."
Første mandag i september er en national fridag i USA;
den kalles «Labor Day» (Arbeidets dag).
Det var vel ikke så vanskelig? Det kan umulig være verre å gjøre
de nødvendige korreksjoner som skiller dansk og norsk?
Kurt Lund
> men det er svært
> at oversætte følgende sætning fra engelsk til dansk: "The first Monday
> of September is a national holiday in the U.S.; it is called Labor Day."
I ren uvidenhed: er det ikke 1. maj du refererer til?
--
Kurt Lund
Jens Brix Christiansen
Nej, det er det faktisk ikke.
Jens Brix Christiansen
>
> On Wed, 26 Jul 2000 12:58:40 +0200, Jens Brix Christiansen
> <j...@dksin.dk> wrote:
> men det er svært
> : at oversætte følgende sætning fra engelsk til dansk: "The first Monday
> : of September is a national holiday in the U.S.; it is called Labor Day."
>
> Første mandag i september er en national fridag i USA;
> den kalles «Labor Day» (Arbeidets dag).
>
> Det var vel ikke så vanskelig? Det kan umulig være verre å gjøre
> de nødvendige korreksjoner som skiller dansk og norsk?
Nej, det drejer sig kun om "kaldes" og "arbejdets". Men dit forslag
rammer lidt ved siden af, synes jeg, hvis det bliver brugt på: "The
fourth Thursday in November is a national holiday in the U.S.; it is
called Thanksgiving Day."
Pointen er at taksigelsesdagen ikke bare er en fridag; der knytter sig
også ritualer til den, så den får en slags karakter af helligdag. Men
den er altså ikke er en helligdag i noget religionssamfund i USA som
jeg umiddelbart kender til.
Bertel Lund Hansen
>Apropos, så er der oppstått en del misbruk av ordet «hverdag»
>også. Busselskapene her omkring har hverdagsruter, lørdagsruter
>og søndagsruter, men de skriver ingenting i de såkalte hverdagsrutene
>at de ikke gjelder lørdager.
Man kan argumentere for at det *ikke* er misbrug. Lørdag er jo
ikke længere almindelig efter at det er blevet en fridag for de
fleste. Men jeg ved godt at "hverdag" (stadig) også omfatter
lørdag.
Hans Georg Schaathun
<ber...@nospam.dk> wrote:
: Hans Georg Schaathun skrev:
:
: >Apropos, så er der oppstått en del misbruk av ordet «hverdag»
: >også. Busselskapene her omkring har hverdagsruter, lørdagsruter
: >og søndagsruter, men de skriver ingenting i de såkalte hverdagsrutene
: >at de ikke gjelder lørdager.
:
: Man kan argumentere for at det *ikke* er misbrug. Lørdag er jo
: ikke længere almindelig efter at det er blevet en fridag for de
: fleste.
Ja, men de som må arbeide, kan ikke kreve ekstra betaling for
ubekvem arbeidstid, slik de kan på hellig- og national høytidsdager.
: Men jeg ved godt at "hverdag" (stadig) også omfatter
: lørdag.
Ja, og der er gode grunner for at det skal være slik. Det er i
alle fall ingen unnskyldning for at enkelte liberale busselskaper
skal lure sine kunder ved ny begrepsbruk uten definisjon.
Hans Georg Schaathun
<j...@dksin.dk> wrote:
: Nej, det drejer sig kun om "kaldes" og "arbejdets". Men dit forslag
: rammer lidt ved siden af, synes jeg, hvis det bliver brugt på: "The
: fourth Thursday in November is a national holiday in the U.S.; it is
: called Thanksgiving Day."
:
: Pointen er at taksigelsesdagen ikke bare er en fridag; der knytter sig
: også ritualer til den, så den får en slags karakter af helligdag. Men
: den er altså ikke er en helligdag i noget religionssamfund i USA som
: jeg umiddelbart kender til.
Hvis «point» er dette? Det er i alle fall ikke pointen i den
engelske setning du gjengir, for det er intet i den engelske
begrepsbruk som tillegger dagen rituell betydning. Man vil vel
si at de britiske bank holidays er «national holidays». Den
amerikanske labor day, som ble nevnt, har vel heller ikke nogen
rituell betydning.
Forrøvrig er vel takksigelsesdagen helligdag for wicca og paganistene,
vil jeg tro. Så man må gjerne kalle det national helligdag, selv
om din engelske setning ikke sier noget om det.
Kurt Lund
> > I ren uvidenhed: er det ikke 1. maj du refererer til?
>
> Nej, det er det faktisk ikke.
Jamen hvad så, da?
--
Kurt Lund
Jens Brix Christiansen
Det er en særlig fridag som blev indført gradvist i USA med begyndelse i
New York i 1880'erne. Læs mere om Labor Day her:
http://www.dol.gov/dol/opa/public/aboutdol/laborday.htm
Arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj, stammer også fra
hændelser i USA i 1880'erne, og den blev international i perioden 1890
til 1904. Da den socialistiske bevægelse verden over delte sig i en
socialdemokratisk og en kommunistisk bevægelse i kølvandet på
revolutionen i Rusland, blev 1. maj i USA tæt knyttet til kommunismen,
og den er derfor gået helt af mode i USA i takt med den amerikanske
kommunismes skæbne. Læs mere om 1. maj her:
Otto-Ville Ronkainen
> En af grundene til at vi har denne diskussion er at dansk er et sprog
> der på godt og ondt afspejler danske forhold.
Ligesom engelsk kan afspejle forenedekongerigske (og irske) forhold.
Udtrykket "bank holiday" kendes jo ikke i fx USA.
Henning Makholm
> Då skulle det vere avklart: Luxemburg har tre offisielle språk: fransk, tysk
> og luxemburgsk. Men av dei tre er fransk nytta i lov-samanheng og i
> hovudsak i offentleg administrasjon.
Men udfra den beskeivelse kunne man lige så godt sige at Danmark har
(mindst) tre officielle sprog: dansk, norsk og svensk (idet den
Nordiske Sprogkonvention vist foreskriver at man skal kunne
korrespondere med myndigheder på ethvert af det nordiske sprog). Men
af de tre bruges dansk i lovgivningen og er nærmest enerådende
i den offentlige adminstration.
Hvilket sprog bliver finske love skrevet på?
--
Henning Makholm "Monsieur, vous êtes fou."
Henning Makholm
> Derfor er de folkekirkelige helligdage i Danmark et
> lovgivningsanliggende, og derved er der nok sket det at glosen
> "helligdag" i både juridisk dansk og hverdagsdansk har bevaret sin
> kirkelige betydning
Ja, jeg har ihvertfald svært ved at forlige mig med "helligdag" i
anden betydning end "en dag hvor Folkekirken afholder højmesse af
anden grund end at det er søndag". Også selv om det vist er flere
år siden jeg har overværet en højmesse.
--
Henning Makholm "Hører I. Kald dem sammen. Så mange som overhovedet
muligt. Jeg siger jer det her er ikke bare stort. Det er
Stortstortstort. Det er allerhelvedes stort. Det er historiEN."
peter karlsson
>Apropos, så er der oppstått en del misbruk av ordet «hverdag»
>også. Busselskapene her omkring har hverdagsruter, lørdagsruter
>og søndagsruter, men de skriver ingenting i de såkalte hverdagsrutene
>at de ikke gjelder lørdager.
Det är likadant i Sverige, jag tror nästan att enbart ordböcker idag
har med lördag som vardag, alla andra anser att veckan består av
fem vardagar, lördag och söndag.
Ett spörsmål om norsk: Vad är skillnaden mellan "hverdag" och
"virkedag"? Det sista var det som fanns skrivet i den "ferielov" jag
försökte förstå för ungefär en månad sedan...
--
\\//
peter - http://www.softwolves.pp.se/
Uttalande angående obeställd reklampost i enlighet med svensk lag:
http://www.softwolves.pp.se/peter/reklampost.html
peter karlsson
>Hvilket sprog bliver finske love skrevet på?
Finska och svenska.
Hans Georg Schaathun
<pe...@privat.cybercity.no> wrote:
: Henning Makholm:
:
: >Hvilket sprog bliver finske love skrevet på?
:
: Finska och svenska.
Alle lover på begge sprog, eller noen lover på hvert sprog?
For dem som måtte lure har vi i Norge nogen lover på nynorsk,
andre på bokmål, og selvsagt gamle lover på dansk og dansk-norsk
efter normer fra det 17de til 19de århundre. Rettelser til gamle
lover føres også alltid efter samme normer som lovene opprinnelig
ble forfattet efter.
Hans Georg Schaathun
<pe...@privat.cybercity.no> wrote:
: Det är likadant i Sverige, jag tror nästan att enbart ordböcker idag
: har med lördag som vardag, alla andra anser att veckan består av
: fem vardagar, lördag och söndag.
Det kan være så, men i Norge har vi altså andre busselskaper som
betrakter lørdag som hverdag og fører sine rutetabeller derefter.
: Ett spörsmål om norsk: Vad är skillnaden mellan "hverdag" och
: "virkedag"? Det sista var det som fanns skrivet i den "ferielov" jag
: försökte förstå för ungefär en månad sedan...
Fra http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek.html:
TILSLAGSORD ARTIKKEL FRA BOKMÅLSORDBOKA
virkedag ~dag arbeidsdag, hverdag .
I forhold til ferieloven, så tror jeg det må bety hverdag inkl.
lørdag, utfra antallet virkedagers ferie som er fastsatt.
Derimot så mener jeg at banker og andre bedrifter betegner ved
«virkedager» hverdager untatt lørdag, altså de dager de selv
holder åpent, når de oppgir hvor lang tid ulike tjenester tar.
Roger Gustafsson
> On Wed, 26 Jul 2000 21:31:07 +0200, peter karlsson
> <pe...@privat.cybercity.no> wrote:
> : Henning Makholm:
> :
> : >Hvilket sprog bliver finske love skrevet på?
> :
> : Finska och svenska.
> Alle lover på begge sprog, eller noen lover på hvert sprog?
Jag skulle gissa att den gemensamma lagmassa som 1734 års lag utgjorde
endast fanns på svenska. Sedan så har finskan smugit sig in allt
eftersom, men fortfarande är det nog så att all finsk lag finns på både
finska och svenska, om jag har förstått saken rätt. (tvåspråkiga
jurister är tydligen ganska så eftertraktade i Finland, i alla fall om
man får tro de finska studenter som jag har haft som kursare)
> For dem som måtte lure har vi i Norge nogen lover på nynorsk,
> andre på bokmål, og selvsagt gamle lover på dansk og dansk-norsk
> efter normer fra det 17de til 19de århundre. Rettelser til gamle
> lover føres også alltid efter samme normer som lovene opprinnelig
> ble forfattet efter.
Intressant, då får man som svensk jurist hoppas att man för alltid
kommer att slippa peta i norsk lag ;)
//Roger
--
Roger Gustafsson
http://www.acc.umu.se/~gus/
Tor S. Mehus
<slrn8nug9c...@balsa.ii.uib.no>:
>Rettelser til gamle
>lover føres også alltid efter samme normer som lovene opprinnelig
>ble forfattet efter.
Dette gjelder da bare Grunnloven?
--
Tor S. Mehus
Hans Georg Schaathun
<to...@mail.hf.uio.no.invalid> wrote:
: ge...@ii.uib.no (Hans Georg Schaathun) wrote in
Nogen stikkprøver har vist at jeg nok tok feil. Jeg fant en og annen
lov med sterkt varierende rettskriving.
Otto-Ville Ronkainen
> Hvilket sprog bliver finske love skrevet på?
Rent praktisk: finsk. Og inden vedtagelsen bliver de (sammen med alle
forarbejderne og så videre) oversat til noget der næsten til forveksling
ligner svensk. (Lidt lissom de europæiske kul- og stålfællesskabers
retsakter skrives på fransk eller engelsk og så videre.)
--
Tämä viesti ei ole voimassa Färsaarilla ja Grönlannissa, mutta se voidaan
kunink. asetuksella panna kokonaan tai osittain voimaan Färsaarilla ja Grön-
lannissa erityisten färsaarelaisten tai grönlantilaisten olosuhteiden määrää-
min poikkeuksin.
Otto-Ville Ronkainen
> Jag skulle gissa att den gemensamma lagmassa som 1734 års lag utgjorde
> endast fanns på svenska.
Jo, och svjv finns t ex just 1734 års lag fortfarande officiellt bara
på svenska (huruvida lagbokens evt mindre officiella översättning
ger anledning till större problem vid användandet av 1734 års lag
i Finland kan jag inte kommentera).
Morten Øen
news:yahem4g...@embla.diku.dk...
> Scripsit "Morten Øen" <me...@chello.no>
>
> > Då skulle det vere avklart: Luxemburg har tre offisielle språk: fransk,
tysk
> > og luxemburgsk. Men av dei tre er fransk nytta i lov-samanheng og i
> > hovudsak i offentleg administrasjon.
>
> Men udfra den beskeivelse kunne man lige så godt sige at Danmark har
> (mindst) tre officielle sprog: dansk, norsk og svensk (idet den
> Nordiske Sprogkonvention vist foreskriver at man skal kunne
> korrespondere med myndigheder på ethvert af det nordiske sprog). Men
> af de tre bruges dansk i lovgivningen og er nærmest enerådende
> i den offentlige adminstration.
>
faktisk at alle tre språka er av lovverket rekna som offisielle. Men den
nordiske språkkonvensjonen er ein aksept av at dei andre språka kan nyttast,
sjølv om dei ikkje blir undervist i på skulen eller blir avkrevd dokumentert
evne til skriftleg bruk av i høve til arbeid i det offentlege. Om eg ikkje
misstyder det som stod på sida eg refererte til står det noko om både fransk
og tysk på skulen i Luxemburg. Kva som stod om luxemburgsk i skulen skjønar
eg ikkje.
(for dei som ikkje fekk med seg sida eg refererte til:
<URL:http://www.gouvernement.lu/gouv/fr/doss/savoirlu/situling.html> )
--
Morten
...og for øvrig meiner eg at sjøfartsdirektøren bør gå av!
Morten Øen
news:8F7E7B142tor...@193.216.69.37...
> ge...@ii.uib.no (Hans Georg Schaathun) wrote in
> <slrn8nug9c...@balsa.ii.uib.no>:
>
> >Rettelser til gamle
> >lover føres også alltid efter samme normer som lovene opprinnelig
> >ble forfattet efter.
>
> Dette gjelder da bare Grunnloven?
>
Grunnlova vart modernisert ein eller annan gong rundt 1900. Ikkje heilt opp
til den dåverande rettskrivinga rett nok, men ein heil del.
Det har vore eit skjemmande misstak at ein etter moderniseringa har gjort
ein del endringar i Grunnlova som har brukt nyare og eldre rettskriving enn
den nemnte moderniserte utgåva. Dei fleste har då vel fått med seg utspela
frå Finn Erik Vinje så seint som i vår i den samanhengen?
Tor S. Mehus
<HK_f5.17$w9....@news01.chello.no>:
>"Tor S. Mehus" <to...@mail.hf.uio.no.invalid> wrote in message
>news:8F7E7B142tor...@193.216.69.37...
>> ge...@ii.uib.no (Hans Georg Schaathun) wrote in
>> <slrn8nug9c...@balsa.ii.uib.no>:
>>
>> >Rettelser til gamle
>> >lover føres også alltid efter samme normer som lovene opprinnelig
>> >ble forfattet efter.
>>
>> Dette gjelder da bare Grunnloven?
>>
>Nei, det er ikkje sant. Det er ei romantisk myte,
Det er jeg klar over. Jeg ville ha frem at det bare er Grunnloven man
_forsøker_, med større eller mindre hell, å bevare i den opprinnelige
språkdrakt.
--
Tor S. Mehus
Roger Gustafsson
En annan sak som kan vara av intresse är att Finland ofta sägs ha
behållit mer av den då gemensamma lagstiftningen än vad Sverige har
gjort.
Helge J. Bj|rnhaug
> Nei, det er ikkje sant. Det er ei romantisk myte, for rettskrivinga
> i Grunnlova vart modernisert ein eller annan gong rundt 1900. Ikkje
> heilt opp til den dåverande rettskrivinga rett nok, men ein heil
> del.
>
> Det har vore eit skjemmande misstak at ein etter moderniseringa har
> gjort ein del endringar i Grunnlova som har brukt nyare og eldre
> rettskriving enn den nemnte moderniserte utgåva. Dei fleste har då
> vel fått med seg utspela frå Finn Erik Vinje så seint som i vår i
> den samanhengen?
De som ikke har, kan lese Vinjes og Aanund Hyllands kronikk:
http://www.aftenposten.no/meninger/kronikker/d140255.htm
--
Helge
Brian Elmegaard
Lars Kongshøj wrote:
>
> dovprst wrote:
> > I døves tegnsprog (internationalt og Dansk) bruger vi fem fingre for
> > Skandinavien. (DK,N,S,IS,FI)
>
> Det synes jeg er lidt uheldigt. Paa Noerebro, hvor jeg kommer fra,
> bruger man een finger, naar man vil meddele politiet, hvad man mener om
> politiet. Tre fingre, naar man vil signalere til Windows, hvad man mener
> om Windows. Fem fingre? Kan man ane en sammenhaeng?
>
LOL!
I øvrigt hedder det jo Nordisk Ministerråd og ikke Skandinavisk.
Brian
Morten Øen
news:vchem4e...@ulrik.uio.no...> > vel fått med seg utspela frå Finn-Erik Vinje så seint som i vår i
> > den samanhengen?
>
> De som ikke har, kan lese Vinjes og Aanund Hyllands kronikk:
> http://www.aftenposten.no/meninger/kronikker/d140255.htm
>
som murra i bakhovudet. Takk for linken forreisten!
Hugo Fernbom
> >
> > Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder
> > juledag og er en egentlig helligdag.
>
> Vi pleier å kalle hele dagen for juleaften, samme hvor rart det lyder
Det gör vi i Sverige också (julafton), men på finlandssvenska heter
24/12 "julaftonsdagen". I Sverige är 25/12 helgdag, men inte 24/12.
I almanackan är alltså 25/12 en "röd dag" (liksom söndagar), medan
24/12 är svart (liksom måndagar-lördagar).
--
Hugo Fernbom
Homepage: http://www.ludat.lth.se/~dat94hfe/
--
Orange
wrote:
>Hans Georg Schaathun <ge...@ii.uib.no> wrote:
>>
>> Peter B. Juul <pb...@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote:
>> >
>> > Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder
>> > juledag og er en egentlig helligdag.
>>
>> Vi pleier å kalle hele dagen for juleaften, samme hvor rart det lyder
>
>Det gör vi i Sverige också (julafton), men på finlandssvenska heter
>24/12 "julaftonsdagen". I Sverige är 25/12 helgdag, men inte 24/12.
I busstidtabeller, exempelvis, kallas julafton för helgafton och
sorteras in tillsammans med lördagar, nyårsafton och midsommarafton i
en kolumn.
Och för att återknyta till den danska diskussionen så är det absolut
vanligaste att folk är lediga på dessa dagar.
Christian Henriksson
(ora...@hem.passagen.se)
--
"These are the days of miracle and wonder
And don't cry, baby, don't cry, don't cry"
- Paul Simon
Erland Sommarskog
>"Kimmo" <he...@iki.fi> wrote in message news:397C93F9...@iki.fi...
>>
>> PS2: Det finns tre länder i Europa med mer än ett officiellt språk...
>
>Hmm... Sveits, Luxemburg, Belgia...
>Er du heilt sikker på at det ikkje er mange fleir enn tre? Som til dømes
>Finland og Spania, og eg meiner Irland har både engelsk og irsk (gaelic)
>som offisielle språk (sjølv om dei færraste irar kan irsk).
Vad jag vet har följande europeiska stater mer än ett (skrift)språk som
har officiell eller likvärdig status: (en del länder har inget offiellt
språk alls, USA t ex.)
Norge, Irland, Schweiz, Belgien, Luxemburg och Malta. Månne också
Vatikanstaten? Riktigt vad som gäller i Vitryssland den här veckan
har jag inte kläm på.
I följande stater finns det regioner där mer än ett språk har full
officiell status, eller ett annat språk än landets officella språk
är officiellt:
Finland, Nederländerna, Italien, Spanien, Danmark, Jugoslavien,
Storbritannien, Moldova. Ukraina också, tror jag.
Därtill finns det ett antal länder där diverse språk har status
som minoritetsspråk, eller har viss officiell status i form av
förekomst på skyltar, men inte kan sägas vara likvärdiga med landets
officiella språk. (Men det är inte uppenbart hur det fungerar i alla
länder. Det finns nog ställen i Rumänien och Makedonien, t ex, där det
är svårt att kommunicera med lokala myndigheter på det rumänska
resp. makedoniska.)
--
Erland Sommarskog, Stockholm, som...@algonet.se
Lars Kongshøj
>
> Lars Kongshøj skrev bla.
>
> > Paa hvilket sprog "internationalsk" eller "USAsk"?
> >
> > (Pointen er selvfoelgelig: hvordan USA misfortolker begreberne, kan ikke
> > have indflydelse paa hvad, der er korrekt dansk).
>
> Internationalt tænker jeg bla. på Fransk - Tysk - Engelsk ... o.s.v.
>
> I øvrigt er det en vending fra Lademanns Leksikon men; et sprog
> som jeg tror de fleste forstår meningen af .... :-)
>
> Internationalt Sprog - Handel - you name it ....
Jeg synes ellers, at 'trenden' nutildags er, at man i stigende grad
benytter de lokale stednavne i stedet for de såkaldt "internationale".
Dette princip ville det da være rart, at man også anvendte på Norden,
Skandinavien og København.
--
Lars Kongshøj
Tomi Liljeqvist
>I följande stater finns det regioner där mer än ett språk har full
>officiell status, eller ett annat språk än landets officella språk
>är officiellt:
>
>Finland, Nederländerna, Italien, Spanien, Danmark, Jugoslavien,
>Storbritannien, Moldova. Ukraina också, tror jag.
Erland, jag förstår inte varför du placerar Finland i den här gruppen?
Finlands grundlag har en paragraf om språk och där inget om några regioner.
Direkt citat från *den svenska versionen* av Finlands grundlag (731/99) http://www.om.fi/grundlagen/index.htm:
- - -
17 § Rätt till eget språk och egen kultur
Finlands nationalspråk är finska och svenska.
Vars och ens rätt att hos domstol och andra myndigheter i egen sak
använda sitt eget språk, antingen finska eller svenska, samt att få
expeditioner på detta språk skall tryggas genom lag. Det allmänna skall
tillgodose landets finskspråkiga och svenskspråkiga befolknings
kulturella och samhälleliga behov enligt lika grunder.
Samerna såsom urfolk samt romerna och andra grupper har rätt att bevara
och utveckla sitt språk och sin kultur. Bestämmelser om samernas rätt
att använda samiska hos myndigheterna utfärdas genom lag. Rättigheterna
för dem som använder teckenspråk samt dem som på grund av handikapp
behöver tolknings- och översättningshjälp skall tryggas genom lag.
- - -
Alltså det är fem språk som har officiell status i Finland: finska,
svenska, samiska, romani samt finländskt teckenspråk. Men det betyder
inte att alla ska tala dessa språk eller att de förekommer i hela
landet.
Hälsningar / terveisin
Tomi Liljeqvist
Stockholm / Tukholma
Jan Böhme
wrote:
>Vad jag vet har följande europeiska stater mer än ett (skrift)språk som
>har officiell eller likvärdig status: (en del länder har inget offiellt
>språk alls, USA t ex.)
>
>Norge, Irland, Schweiz, Belgien, Luxemburg och Malta. Månne också
>Vatikanstaten? Riktigt vad som gäller i Vitryssland den här veckan
>har jag inte kläm på.
>
>I följande stater finns det regioner där mer än ett språk har full
>officiell status, eller ett annat språk än landets officella språk
>är officiellt:
>
>Finland,
Här är jag inte med. På vilket sätt skiljer sig Finland formellt från
Belgien eller Schweiz?
En tidig paragraf (kommer inte ihåg numret på rak arm på landet) i
Republiken Finlands grundlag lyder ju "Finska och svenska är Finlands
nationalspråk".
Mer språkjämställt än så kan det väl inte bli?
Jan Böhme
Korrekta personuppgifter i detta inlägg är att betrakta som journalistik.
Felaktigheter utgör naturligtvis skönlitteratur.
Erland Sommarskog
>On 29 Jul 2000 21:02:16 GMT, som...@algonet.se (Erland Sommarskog)
>wrote:
>
>Här är jag inte med. På vilket sätt skiljer sig Finland formellt från
>Belgien eller Schweiz?
>
>En tidig paragraf (kommer inte ihåg numret på rak arm på landet) i
>Republiken Finlands grundlag lyder ju "Finska och svenska är Finlands
>nationalspråk".
>
>Mer språkjämställt än så kan det väl inte bli?
Jo! Det finns ju ett litet undantag, ett område som bara har ett
officiellt språk.
(Fast förutom att jag är petig har jag förmodligen fått allt om
bakfoten, och i så fall får jag det skäll jag förtjänar för det.)
Lars Kongshøj
>
> On Mon, 24 Jul 2000 17:34:57 +0200, Ann Nielsen
> <cfp1...@vip.cybercity.dk> wrote:
> : Der er "Scandinavia" dels halvøen, bestående af Norge og Sverige,
> : dels Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Færøerne. (Hov,
> : vi
> : glemte Færøerne).
>
> Hvorfor skal vi ha med Færøene og ikke Åland?
Kongeriget Danmark opfattes som værende et rigsfællesskab omfattende
områderne Danmark, Færøerne og Grønland. Indbyggerne i hvert af disse
området har deres egen nationalitet. Jeg ville selv have brugt samme
formulering som Ann Nielsen.
Færøerne arbejder i øvrigt for selvstændighed, og der været
forhandlinger med regeringen, men man er ikke blevet enig om de
økonomiske overgangsordninger.
--
Lars Kongshøj
Per Hagwall
"Erland Sommarskog" <som...@algonet.se> skrev i meddelandet
news:ALIAS.8F80E...@194.213.69.148...
>
> Vad jag vet har följande europeiska stater mer än ett (skrift)språk som
> har officiell eller likvärdig status: (en del länder har inget offiellt
> språk alls, USA t ex.)
Jag har för mig att Sverige inte heller har det.
/Per
Henning Makholm
Egentlig ville jeg vente at det snarere er reglen end undtagelsen at
et land har nogen formelle bestemmelser om hvad "det officielle sprog"
er. Sådan nogen laver man vel kun hvis sproget er kontroversielt i
forvejen. Hvis alle er enige om at det sprog man bruger ved officielle
lejligheder i Danmark er dansk, er der jo ingen grund til at lovfæste
det.
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
Tor S. Mehus
> Egentlig ville jeg vente at det snarere er reglen end undtagelsen at
> et land har nogen formelle bestemmelser om hvad "det officielle sprog"
> er. Sådan nogen laver man vel kun hvis sproget er kontroversielt i
> forvejen. Hvis alle er enige om at det sprog man bruger ved officielle
> lejligheder i Danmark er dansk, er der jo ingen grund til at lovfæste
> det.
Nei, det har du helt rett i. Men det er nok slik at i de fleste land
tales mere enn ett språk, og at det dermed kan oppstå kontrovers om
hvilket som skal brukes i offisielle sammenhenger. Mange land er
dessuten tidligere kolonier, og koloniherrenes språk er gjerne
kontroversielt.
--
Tor S. Mehus
Tomi Liljeqvist
> >>Finland,
>
> Jo! Det finns ju ett litet undantag, ett område som bara har ett
> officiellt språk.
>
> (Fast förutom att jag är petig har jag förmodligen fått allt om
> bakfoten, och i så fall får jag det skäll jag förtjänar för det.)
>
Finlands republik (hela området) har två nationalspråk, så jag förstår
inte vad du menar med 'ett område'?
Är det möjligen så att blandar i kommunal förvaltning som kan vara en
eller flerspråkig i Finland?
/Tomi Liljeqvist
Stockholm
Kjetil Rå Hauge
<to...@algonet.se> wrote:
Han tenker nok på ditt nærmeste naboland Åland, som er utelukkende
svenskspråklig. Det kommer harmdirrende innlegg i lokalavisene der om de
oppdager en plakat med baåde finsk og svensk tekst på postkontoret.
Kimmo
>
> Hans Georg Schaathun <ge...@ii.uib.no> wrote:
> >
> > Peter B. Juul <pb...@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote:
> > >
> > > Det er den 24. Juleaften er den 24. om aftenen. Den 25. hedder
> > > juledag og er en egentlig helligdag.
> >
> > Vi pleier å kalle hele dagen for juleaften, samme hvor rart det lyder
>
> Det gör vi i Sverige också (julafton), men på finlandssvenska heter
> 24/12 "julaftonsdagen". I Sverige är 25/12 helgdag, men inte 24/12.
> 24/12 är svart (liksom måndagar-lördagar).
>
> --
> Hugo Fernbom
>
> Homepage: http://www.ludat.lth.se/~dat94hfe/
> --
På "finlandssvenska" kallas 24.12 (vi separerar inte i datum med
/-tecken) julafton. Det du bjuder på är vad vi kallar snömos.
På julafton klockan 12 utlyses julfred från Åbo. Butiker håller öppet
till 13-14. Busstrafiken avstannar helt vid 18-tiden.
Juldagen 25.12 är helg. Liksom även julannandagen 26.12.
Med vänlig rättelse
Kimmo
Kimmo
För att det inte blir missuppfattningar: ALLA lagar och förordningar ges
ut på BÅDE finska och svenska. Oftast är det dock så som O-V skriver att
beredningen sker i allmänhet på finska.
Svenskan i lagtext är det inte mera fel på än det är på den motsvarande
finskan. Det är frågan om byrokratspråk.
Det att vissa svenska uttryck är ofattbara eller rent av idiotiska, det
får vi tyvärr tacka Sverige för. I lagsammanhang (men också gällande
t.ex. patenter) lånas uttrycken (termer) av Svenska motsvarigheter.
Därför innehåller Vägtrafiklagen termen trafikplats, som inte för
någon _fiffig_ mänska ger några som helst ideer om vad det kan vara.
K
Jan Böhme
wrote:
>Jan Böhme (jan....@sh.se) writes:
>>På vilket sätt skiljer sig Finland formellt från Belgien eller Schweiz?
>>En tidig paragraf (kommer inte ihåg numret på rak arm på landet) i
>>Republiken Finlands grundlag lyder ju "Finska och svenska är Finlands
>>nationalspråk".
>>Mer språkjämställt än så kan det väl inte bli?
>Jo! Det finns ju ett litet undantag, ett område som bara har ett
>officiellt språk.
Hm. Visst är det sant att Åland är enspråkigt svenskt. Men jag har
ändå litet svårt att se att detta puttar ner Finland i grupp 2.
Varför?
Jo, dels därför att det i samtliga andra fall med regionala officiella
språk rör sig om att ett _minoritetsspråk_ har officiell ställning i
vissa delar. I Finlands fall rör det sig om att _majoritetsspråket
icke_ har officiell ställning i ett visst område. Det faktum att det
är _minoritetsspråket_ som har enspråkig ställning gör enligt mitt
förmenande spelplanen mellan majoritets- och minoritetsspråk snarast
jämnare, i stället för tvärtom.
Dels har Åland även i andra avseenden, både vad avser inrikes och
utrikes förhållanden, en statsrättslig särställning.
Det är i själva verket svårt att se rent statsrättsligt att Åland ska
höra till Finland mer än vad Grönland eller Färöarna hör till Danmark.
Så jag vill nog gärna hävda att republiken Finland i sig, helt i
konformitet med sin grundlag, har två fullvärdiga officiella språk,
medan däremot ett autonomt område under republikens förvaltning har
minoritetsspråket som enda språk.