Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Engelske, toleddede ord i danske sammensatte ord

75 views
Skip to first unread message

Søren O(lsen)

unread,
Jan 27, 2008, 7:05:43 AM1/27/08
to
Jeg læsere korrektur på en årsberetning (eller som redaktøren selv
siger: årsrapport). Her finder jeg følgende:

I 2007 frasolgte koncernen treasury management produktet XYZ.

Her vil jeg selvfølgelig gerne sætte bindestreg mellem 'management' og
'produktet'. Men hvor finder jeg dokumentation? Ikke i § 18-19 i
RO ...

Jeg ved at vi har haft den oppe at vende, men den er lidt svær at søge
på.

--
Søren O

Peter Bjerre Rosa

unread,
Jan 27, 2008, 7:20:57 AM1/27/08
to
Søren O(lsen) skrev:

> I 2007 frasolgte koncernen treasury management produktet XYZ.
>
> Her vil jeg selvfølgelig gerne sætte bindestreg mellem 'management' og
> 'produktet'. Men hvor finder jeg dokumentation? Ikke i § 18-19 i
> RO ...

Men til gengæld i § 63.7 om gruppesammensætninger. Der skal ganske rigtigt
sættes bindestreg.

--
Mvh. Peter

Søren O(lsen)

unread,
Jan 27, 2008, 7:29:10 AM1/27/08
to
On Jan 27, 1:20 pm, "Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> wrote:

>
> Men til gengæld i § 63.7 om gruppesammensætninger. Der skal ganske rigtigt
> sættes bindestreg.
>

Min RO fra 1991 har kun § 63 1-4 ...??
Jeg skal måske ud og købe en ny?
Hvad siger 63.7 (sådan i store træk)?

--
Søren O(rdbogsflov)

Herluf Holdt, 3140

unread,
Jan 27, 2008, 8:17:21 AM1/27/08
to
Søren O(lsen) skrev:
> "Peter Bjerre Rosa" wrote:

>> Men til gengæld i § 63.7 om gruppesammensætninger.
>> Der skal ganske rigtigt sættes bindestreg.

> Min RO fra 1991 har kun § 63 1-4 ...??
> Jeg skal måske ud og købe en ny?

Det ser ud til at du må til boghandleren.
RO2001 (3. udgave, 3. oplag) har 68 paragraffer.

Onlineversionen af paragrafferne i sproget.dk slutter
desværre allerede efter § 62:

http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv

--
Herluf :·)


Søren O(lsen)

unread,
Jan 27, 2008, 8:22:02 AM1/27/08
to
On Jan 27, 2:17 pm, "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk>
wrote:

> Det ser ud til at du må til boghandleren.
> RO2001 (3. udgave, 3. oplag) har 68 paragraffer.
>
>

Det har min 1991-udgave også.
Derimod har den kun fire punkter under paragraf 63 - og Peter henviste
til punkt 7.

--
Søren O

Søren O(lsen)

unread,
Jan 27, 2008, 9:15:11 AM1/27/08
to
On Jan 27, 2:22 pm, "Søren O(lsen)" <soere...@gmail.com> wrote:

> Derimod har den kun fire punkter under paragraf 63 - og Peter henviste
> til punkt 7.

Hvis nogen har lyst til at gengive 63.7 eller bare det vigtigste af
63.7 - så er jeg meget interesseret.

--
Søren O

kjaer

unread,
Jan 27, 2008, 9:31:44 AM1/27/08
to
Søren O(lsen) typed:
Hele smøren, klippet og klistret.


(7) GRUPPESAMMENSÆTNINGER OG -AFLEDNINGER
(a) Gruppesammensætninger
I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord,
sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene:


væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl
Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science
fiction-roman, joint venture-aftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse,
mund- og klovsyge-bekæmpelsen, P 1-program, Tv 2-udsendelse, finans-joint
venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites.
Også i sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse
af adjektiv + substantiv, sættes der som hovedregel bindestreg mellem
sammensætningsdelene:


flydende krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus.
Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden
bindestreg, fx


hvid slavehandel, kinesisk æskesystem, rådgivende ingeniørfirma.
Sammensætninger med a conto og en gros som første led skrives dog i ét ord,
fx acontobeløb, engrosforretning. Det samme gælder sammensætninger med halv
+ et talord som førsteled, fx halvtitiden (men: Klokken er halv ti).
Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej
(jf. § 12.10.c ). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i
retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

Der sættes bindestreg mellem sammensætningens dele hvis første- eller
sidsteleddet selv indeholder en bindestreg:


drive-in-biograf, walkie-talkie-udstyr, cha-cha-cha-melodi,
mave-tarm-kanalen, læbe-gane-spalte, olie-eddike-dressing,
Lolland-Falster-pressen, Harwich-Esbjerg-færgen, S-togs-station,
legetøjs-walkie-talkie, service-drive-in, 18-års-fødselsdag, 8-mm-film,
200-km's-grænse, 10-kr.s-frimærke (el. 18-års fødselsdag osv., jf. § 19.4).
(b) Gruppeafledninger
I afledninger med tungere suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét
ord, sættes der bindestreg foran suffikset:


Peter Pan-agtig, joint venture-mæssig.


Søren O(lsen)

unread,
Jan 27, 2008, 9:42:09 AM1/27/08
to
On Jan 27, 3:31 pm, "kjaer" <v...@roov.dk> wrote:

>
> Hele smøren, klippet og klistret.

Tak!

--
Søren O

Peter Bjerre Rosa

unread,
Jan 27, 2008, 1:46:36 PM1/27/08
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Det ser ud til at du må til boghandleren.
> RO2001 (3. udgave, 3. oplag) har 68 paragraffer.
>
> Onlineversionen af paragrafferne i sproget.dk slutter
> desværre allerede efter § 62:

Ja, og det skyldes jo, at kommasystemerne er slået sammen. Det er egentlig
noget rod, at det har medført rod i paragrafferne. Det afsnit, jeg henviste
til i RO2001, er nu blevet til § 57 (Bindestreg):

http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-57-bindestreg

--
Mvh. Peter

0 new messages