guds krydsord og rebusser

[Peter Loumann]

Efter en heftig byge sad jeg på altanen og nød en fin regnbue. For enden af
den ka man finde en tønde / spand / krukke med guld. Det slog mig at det ku
være en rest af den gamle signaturlære. Gud satte sine signaturer eller
mærker på naturen for at vejlede mennesker. Men de sku gøre sig lidt umage
for at tolke dem.

Den fromme og spirituelle Hildegard af Bingen dyrkede den. Det samme gjorde
renæssancens provo Paracelsus, ligeledes hans danske elev Peder Sørensen
der latiniserede sig som Petrus Severinus.

Det handlede mest om planter som lægemidler: Deres navn eller form eller
begge gav mennesker et vink om hva de ku. Vorterod har navn efter sine
vortelignende rodknolde og er virksom med vorter. Orchide har navn efter
røddernes lighed med testikler og hjælper på potensen. Det samme gør nok
stinksvamp, på folkeligt præstepik, latin phallus impudicus.

Signaturlæren er ikke begrænset til vestlig tradition eller til fortiden.
Hvem ka tænke sig noget mere potent end næsehornets horn. Ikke kinesere.
Det har ikke været godt for arten.

--
pl

[Poul E. Jørgensen]

Den 30-07-2017 kl. 22:09 skrev Peter Loumann:

> Den fromme og spirituelle Hildegard af Bingen dyrkede den. Det samme gjorde
> renæssancens provo Paracelsus, ligeledes hans danske elev Peder Sørensen
> der latiniserede sig som Petrus Severinus.

Det gennemsyrede alt hvad man i middelalderen betragtede som ikke
kættersk videnskab. Selv sprogvidenskaben.
Isidor af Sevilla (ca. 560 til 636) - af visigotisk slægt, men katolik -
en af de førende kirkefædre, var meget optaget af etymologi. Efter hans
opfattelse så man Guds finger også i sproget, så han skrev en bog om
etymologi.
Mange af hans etymologier er fornuftige nok, andre er rablende.
En af de 'rablende' går på det latinske substantiv mors = døden. Hvorfor
hedder det sådan, tænkte Isidor. Jo, det er opstået af det latinske
morsus = et bid, nemlig det bid som Eva i paradis satte i æblet, hvorved
hun krænkede Guds lov og indførte døden i verden. Som Isidor sagde: Mors
a morsu = ordet død kommer af ordet bid.

Det fablede middelalderen videre over. Navnet var altså Eva. Så hopper
vi nogle tusinde år frem til en dag hvor en engel opsøger en jomfru ved
navn Maria og indleder samtalen (på latin): Ave, gratia plena = Hil være
dig, du gudbenådede. - Hvorfor sagde englen ave? Fordi ave er Eva stavet
bagfra. Maria er altså den omvendte Eva, idet Maria fødte Kristus, som
overvandt den død, Eva havde bragt ind i verden.
Rablende? Naturligvis. For det eneste vi ved med sikkerhed var at englen
talte græsk og sagde chaire = vær hilset, for sådan står der i det
græske ny testamente. Den latinske oversættelse kommer først et par
århundreder senere.
Men så ryger jo det smarte påhit med den omvendte Eva. Men tanken
gentages atter og atter i middelalderlig teologi og i Maria-digtningen.

--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.

[Poul E. Jørgensen]

Den 31-07-2017 kl. 10:36 skrev Poul E. Jørgensen:

> Rablende? Naturligvis. For det eneste vi ved med sikkerhed var at englen
> talte græsk og sagde chaire = vær hilset, for sådan står der i det
> græske ny testamente. Den latinske oversættelse kommer først et par
> århundreder senere.
> Men så ryger jo det smarte påhit med den omvendte Eva. Men tanken
> gentages atter og atter i middelalderlig teologi og i Maria-digtningen.

Hvis englen talte aramæisk, sagde han vel noget i retning af shalom.
Men nogle mener den talte englesprog, et sprog uden ord, et sprog alle
forstår - noget à la pinseunderet i NT eller visionære kristnes
beskrivelser af 'talte' budskaber i visioner.