Farimags
jytte jensen
betyder farimag ?
(eller hører det til i historie afd. ?).
Venlig hilsen
Jytte
Niels Peter Hansen
Så vidt jeg husker, var de gader oprindeligt så smalle, at man var nødt
til at "fare i mag", altså stille og roligt.
Niels Peter
Herluf Holdt, 3140
> I københavn er der en vester- nørre- og østerfarimagsgade.
> Men hvad betyder farimag ?
Som Niels Peter siger, er det bydemåden /far i mag/
dvs. 'kør langsomt'. Stednavneordbogen siger at
vejforløbet kan føres tilbage til 1600-tallet. I en
Københavns-beskrivelse fra 1790 omtales
Farimagsveyen, og på et kort fra 1810 kaldes en
mark ved siden af vejen for Fraimags Flæderne.
--
Herluf :·)
Per Vadmand
Det skal så lige nævnes, at på ældre københavnsk ( i min barndom, da jeg
boede lige om hjørnet" blev det udtalt "farimaksgade" - hvilket udløste
denne dialog i PH's "Kritisk Revy":
"Hvem var Farimarx?"
"Socialdemokratiets Grundlægger."
En Vits, der fik en ekstra pointe ved, at partiavisens redaktion faktisk lå
i Farimagsgade.
Jeg har i øvrigt altid syntes, at partiet burde have hovedkvarter på Røde
Mellemvej.
Per V
--
Privatisering af offentlig virksomhed er legaliseret tyveri af folkets
ejendom.
Niels Peter Hansen
> Som Niels Peter siger, er det bydemåden /far i mag/
> dvs. 'kør langsomt'.
Men det er der desværre ingen, der gør dér nu om dage ;-)
Niels Peter
Anders Søe Plougsgaard
> I københavn er der en vester- nørre- og østerfarimagsgade. Men hvad
> betyder farimag ?
Der er en Farimagsvej i Næstved. Jeg husker at jeg så den sidste års Obese
og bed mærke i den - og ikke fordi jeg kender de københavnske Farimagsgader.
Et pusseløjerlighed: Hvis man søger på dgs.dk efter Farimagsgade i Næstved,
så får man én træffer, en person som bor Nørre Farimagsgade 21. 2, 4700
Næstved. Men det er altså noget vrøvl, personen bor på den nævnte gade i
København, hvor også kortet viser hen. Hvordan dgs.dk så får placeret det i
Næstved, ved jeg ikke.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Poul. E. Jørgensen
news:48ca86e4$0$56772$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> på et kort fra 1810 kaldes en
Nå, eksisterer der et flæde på dansk? ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=444732 kender det faktisk, det synes at være
afledt af flad.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Kim Ludvigsen
> Det skal så lige nævnes, at på ældre københavnsk ( i min barndom, da jeg
> boede lige om hjørnet" blev det udtalt "farimaksgade"
Jeg boede på en sidevej til Østre Farimagsgade i midten af
80'erne. Jeg har aldrig hørt det udtalt som andet end
"farimaksgade".
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ryd op i dine foretrukne bogmærker med AM-DeadLink.
http://kimludvigsen.dk
Philip Nunnegaard
> Der er en Farimagsvej i Næstved.
Hvordan udtales det så? (Jævnfør at vi udtaler den københavnske Fraimagsgade
som "fari'maksgade")
> Et pusseløjerlighed: Hvis man søger på dgs.dk efter Farimagsgade i
> Næstved, så får man én træffer, en person som bor Nørre Farimagsgade 21.
> 2, 4700 Næstved. Men det er altså noget vrøvl, personen bor på den nævnte
> gade i København, hvor også kortet viser hen. Hvordan dgs.dk så får
> placeret det i Næstved, ved jeg ikke.
Jeg har oplevet lignende underlige søgeresultater på både dgs og Krak.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> Det skal så lige nævnes, at på ældre københavnsk ( i min barndom, da
>> jeg boede lige om hjørnet" blev det udtalt "farimaksgade"
>
> Jeg boede på en sidevej til Østre Farimagsgade i midten af
> 80'erne. Jeg har aldrig hørt det udtalt som andet end
> "farimaksgade".
Det glæder mig da, at man holder traditionen ved lige i kvarteret.
Boede du i kartoffelrækkerne, din heldige kartoffel?
Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
Kim Ludvigsen
> Kim Ludvigsen wrote:
>> Jeg boede på en sidevej til Østre Farimagsgade i midten af
>> 80'erne. Jeg har aldrig hørt det udtalt som andet end
>> "farimaksgade".
>
> Det glæder mig da, at man holder traditionen ved lige i kvarteret.
>
> Boede du i kartoffelrækkerne, din heldige kartoffel?
Jeps, J. A. Schwartzgade - med en lille altan og udsigt over
søen.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Gratis backup med Ceren Backup.
http://kimludvigsen.dk
Poul. E. Jørgensen
news:48cabfb4$0$15897$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Hvordan udtales det så? (Jævnfør at vi udtaler den københavnske
Udtalen med k skyldes vel en foregribende assimilation, hvor det bløde
stemte g bliver ustemt hårdt g ( - k om man vil) under indflydelse af s.
Se også ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=441491 Farimagsvej, hvor både
udtalen med blødt g og med hårdt g findes.
Anders Søe Plougsgaard
> Hvordan udtales det så? (Jævnfør at vi udtaler den københavnske
> Fraimagsgade som "fari'maksgade")
Det må Peter Loumann udrede for os ved lejlighed
/Anders
Philip Nunnegaard
> Det skal så lige nævnes, at på ældre københavnsk ( i min barndom, da jeg
> boede lige om hjørnet" blev det udtalt "farimaksgade"
Det gør det stadig.
Første gang jeg hørte navnet udtalt, blev jeg dog overrasket. Ikke så meget
på grund af det hårde "g", men mere på grund af trykket på 3. stavelse.
Indtil da havde jeg kun set det på tryk og troede at trykket skulle ligge på
1. stavelse.
Jeg forestillede mig at gaden var opkaldt efter en fyr der hed "Farimag" til
efternavn.
Ib Baagře
> Jeg har i øvrigt altid syntes, at partiet burde have hovedkvarter på Røde
> Mellemvej.
DKP havde i 1950'erne en particelle i en haveforening
på Røde Mellemvej; "mellemvej" var nok en forkert valgt
betegnelse. Men SD har aldrig været andet end blegrøde.
V.h. -- Ib
Herluf Holdt, 3140
> Philip Nunnegaard skrev:
>> [Farimagsvej i Næstved]
>> Hvordan udtales det så? (Jævnfør at vi udtaler den
>> københavnske Fraimagsgade som "fari'maksgade")
> Det må Peter Loumann udrede for os ved lejlighed
Peter Loumann har skrevet følgende på sin hjemmeside:
/Farimagsvej/ er anlagt efter åbningen af banen 1870.
Navnet udtales med tryk på 3. stavelse, der lyder som
drengenavnet Max.
http://huse-i-naestved.dk/grgks/index.html
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
Fordi den ikke går agurk?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Herluf Holdt, 3140
> Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
Da du spurgte sidste år svarede jeg således:
> »Kong Otto - ja tænk dig, han har fået fur, fordi han var
> sådan en bøffel. En søn af prins Christian nu konge er. Se,
> /han/ er en heldig kantøffel«.
> [...] nu må jeg da hellere tilføje at min kilde var
> "Bevingede ord", og at der er mere: I 1863 blev der skrevet en
> vise i anledning af den danske prins Vilhelms valg til konge af
> Grækenland - under navn Georgios 1. ...
> Visens form tyder på, at vendingen forud var et slagord. Det
> har åbenbart været på mode omkring 1860; blev da også dette og
> følgende år flere gange anvendt i ugebladet /Folkets Nisse/.
--
Herluf :·)
Arne H. Wilstrup
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i
meddelelsen
news:3kpmc4t4tuhp500qn...@news.stofanet.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
>> Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
>
> Fordi den ikke går agurk?
Så må man da håbe at den holder gulerødderne for sig selv!
Kim Ludvigsen
Ellers skal vi nok få gjort kål på den.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Brug KompoZer til at lave fremtidssikrede hjemmesider, der
overholder internet-standarderne.
http://kimludvigsen.dk
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>> Kim Ludvigsen wrote:
>
>>> Jeg boede på en sidevej til Østre Farimagsgade i midten af
>>> 80'erne. Jeg har aldrig hørt det udtalt som andet end
>>> "farimaksgade".
>>
>> Det glæder mig da, at man holder traditionen ved lige i kvarteret.
>>
>> Boede du i kartoffelrækkerne, din heldige kartoffel?
>
> Jeps, J. A. Schwartzgade - med en lille altan og udsigt over
> søen.
Skægt - en stor del af min seneste roman "Flyttedag" foregår i den gade.
Selv har jeg boet i Collinsgade - det er ikke helt den ægte vare, men det
smager da lidt af kartoffel.
Per Vadmand
Her må dette citat være på sin plads:
"Hvordan kan det være, at vores hukommelse er god nok til i mindste detalje
at huske, hvad der er sket os, men ikke god nok til at huske, hvor tit vi
har fortalt det til den samme person? "
Francois De La Rochefoucauld
Det gælder åbenbart også, hvad man har spurgt om ...
Arne H. Wilstrup
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:48cb7a0a$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Kim Ludvigsen wrote:
>> Per Vadmand skrev:
>>> Kim Ludvigsen wrote:
>>
>>>> Jeg boede på en sidevej til Østre Farimagsgade i midten
>>>> af
>>>> 80'erne. Jeg har aldrig hørt det udtalt som andet end
>>>> "farimaksgade".
>>>
>>> Det glæder mig da, at man holder traditionen ved lige i
>>> kvarteret.
>>>
>>> Boede du i kartoffelrækkerne, din heldige kartoffel?
>>
>> Jeps, J. A. Schwartzgade - med en lille altan og udsigt
>> over
>> søen.
>
> Skægt - en stor del af min seneste roman "Flyttedag" foregår
> i den gade. Selv har jeg boet i Collinsgade - det er ikke
> helt den ægte vare, men det smager da lidt af kartoffel.
Ja, i den roman er der vist også nogle der får gulerødderne i
klemme på den ene eller anden måde. Men jeg er stadigvæk ikke
færdig med den -den er yderst detaljeret skrevet - så det
tager sin tid - "Manden der skrev breve" læste jeg en på en
eftermiddag i Berlin (sic!), men den tid har jeg ikke nu hvor
arbejdsdagene er begyndt - men jeg "kæmper" - dog falder jeg
ofte i søvn som en sæk kartofler når jeg skal til at læse den
som godnatlæsning -ikke fordi den er kedelig, men den virker
som sagt meget detaljeret.
I øvrigt ville det være rart hvis nogen kender "etymologien"
til ordet kartoffel - så far i mag og find ud af det - så er
der et par minutters god beskæftigelse - det er som at skrælle
kartofler. :-)
Herluf Holdt, 3140
>>> Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
>>
>> Da du spurgte sidste år svarede jeg således:
>>
>>> [...]
> Her må dette citat være på sin plads:
>
> "Hvordan kan det være, at vores hukommelse er god nok
> til i mindste detalje at huske, hvad der er sket os, men
> ikke god nok til at huske, hvor tit vi har fortalt det til
> den samme person? "
> Francois De La Rochefoucauld
> Det gælder åbenbart også, hvad man har spurgt om ...
Jeg kan trøste dig med at jeg også selv havde glemt det.
Men heldigvis kan en googlegruppesøgning kalde al ens
sludder gennem årene frem. Jeg huskede at jeg flere
gange havde nævnt Irma-Olsens reklamer for "heldige
kartofler". Så var det bare at søge * heldige kartofler Herluf *
i denne gruppe:
Da du har et ret sjældent efternavn kan du selv gøre det
på samme måde i Google.
--
Herluf :·)
Nikitta
> Arne H. Wilstrup skrev:
>> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i
>> meddelelsen
>> news:3kpmc4t4tuhp500qn...@news.stofanet.dk...
>>> Per Vadmand skrev:
>>>
>>>> Hvorfor er en kartoffel for resten heldig?
>>> Fordi den ikke går agurk?
>>
>> Så må man da håbe at den holder gulerødderne for sig selv!
>
> Ellers skal vi nok få gjort kål på den.
>
Så skal i passe på at i ikke ender i salatfadet
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Trond Engen
> I øvrigt ville det være rart hvis nogen kender "etymologien"
> til ordet kartoffel - så far i mag og find ud af det - så er
> der et par minutters god beskæftigelse - det er som at skrælle
> kartofler. :-)
Nå syns jeg det er forferdelig kjedelig å skrelle poteter, så: Så vidt
jeg husker er det fra et norditaliensk ord som tilsvarer fransk
'tartuffe' "trøffel", overført gjennom tysk.
--
Trond Engen
- fant røttene
Herluf Holdt, 3140
> I øvrigt ville det være rart hvis nogen kender
> "etymologien" til ordet kartoffel - så far i mag og
> find ud af det - så er der et par minutters god
> beskæftigelse - det er som at skrælle kartofler. :-)
Min etymologiske ordbog (DEO) har svaret, men det
tager en frygtelig tid at skrive af fra den - og solen
skinner.
ODS har svaret online:
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=474313&liste=alfa
--
Herluf :·)
Arne H. Wilstrup
"Nikitta" <nikitt...@yahoo.se> skrev i meddelelsen
news:Xns9B18708992013n...@85.214.54.150...
> >>>
>>> Så må man da håbe at den holder gulerødderne for sig selv!
>>
>> Ellers skal vi nok få gjort kål på den.
>>
> Så skal i passe på at i ikke ender i salatfadet
Hvordan kan "i" ende i salatfadet? Jeg ved godt at man kan
sige "I" ender i salatfadet, men hvad du mener med at "i"
ender i salatfadet, forstår jeg ikke ;-) (Det er jo en
sproggruppe, ikke sandt? :-o )
(jeg ved godt at jeg er noget kål-høgen her, men det skyldes
måske at jeg gennem tiden har oplevet forskellige former for
"dressing" der har gjort mig noget immum over for bladsmørere
der ikke vander deres sproglige beredskaber på samme vis som
man gør i sin have når man har grønne fingre - eller måske er
denne analogi helt ude på herrens mark?)
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> I øvrigt ville det være rart hvis nogen kender
>> "etymologien" til ordet kartoffel - så far i mag og
>> find ud af det - så er der et par minutters god
>> beskæftigelse - det er som at skrælle kartofler. :-)
>
>
> Min etymologiske ordbog (DEO) har svaret, men det
> tager en frygtelig tid at skrive af fra den - og solen
> skinner.
Og jeg som lige er begyndt med de lange underbukser? ;-)
>
> ODS har svaret online:
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=474313&liste=alfa
tak!
Nikitta
>
> "Nikitta" <nikitt...@yahoo.se> skrev i meddelelsen
> news:Xns9B18708992013n...@85.214.54.150...
>> >>>
>>>> Så må man da håbe at den holder gulerødderne for sig selv!
>>>
>>> Ellers skal vi nok få gjort kål på den.
>>>
>> Så skal i passe på at i ikke ender i salatfadet
>
> Hvordan kan "i" ende i salatfadet? Jeg ved godt at man kan
> sige "I" ender i salatfadet, men hvad du mener med at "i"
> ender i salatfadet, forstår jeg ikke ;-) (Det er jo en
> sproggruppe, ikke sandt? :-o )
>
Sådan har jeg lært mig at skrive det. Hvorfor anden person, flertal, skulle
skrives med stor undrer mig såre og det virker, på mig, lige så gammeldags
som at skrive navneord med stort, eller aa i stedet for å, så jeg vil
fastholde at det ikke er en fejl, indtil det modsatte er bevist.
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Per Vadmand
- eller måske er
> denne analogi helt ude på herrens mark?)
Snarere på Lars Tyndskids.
Per v
Per Vadmand
>
> Men heldigvis kan en googlegruppesøgning kalde al ens
> sludder gennem årene frem. Jeg huskede at jeg flere
> gange havde nævnt Irma-Olsens reklamer for "heldige
> kartofler". Så var det bare at søge * heldige kartofler Herluf *
> i denne gruppe:
Denne her har jeg vist også nævnt før, et skilt på et marked i Mannheim:
"Glückliche Kartoffeln aus freilaufenden Bauern".
Til Jørgen Grandt: Jeg har et billede af det, vil du have det til samlingen?
Eller det har du måske allerede fået? Jeg trænger til ferie ... Nå, det er
sandt, det skalæ jeg jo også! Pyh ...
Anders Søe Plougsgaard
> Sådan har jeg lært mig at skrive det.
He, har du selv lært dig at skrive dansk :-)
> Hvorfor anden person, flertal, skulle
> skrives med stor undrer mig såre og det virker, på mig, lige så gammeldags
> som at skrive navneord med stort, eller aa i stedet for å, så jeg vil
> fastholde at det ikke er en fejl, indtil det modsatte er bevist.
Nu kan man ikke linke til et opslag i Retskrivningsordbogen længere, men
hvis du selv går ind på http://www.retskrivningsordbogen.dk og søger på 'i',
så skal du bare se:
"3. I pron., jer, jeres (jf. eder, eders)."
Jeg tror ikke fænomenet er beslægtet med navneordene der skulle skrives med
stort. Jeg gætter på at det skrives sådan for at skelne det fra
forholdsordet 'i', hvilket bestyrkes af at jer, jeres, eder og eders ikke
skrives med stort.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Herluf Holdt, 3140
> Sådan har jeg lært mig at skrive det. Hvorfor anden person,
> flertal, skulle skrives med stor undrer mig såre og det
> virker, på mig, lige så gammeldags som at skrive navneord med
> stort, eller aa i stedet for å, så jeg vil fastholde at det
> ikke er en fejl, indtil det modsatte er bevist.
Som Arne og Anders rigtigt skriver, skal pronomenet 'I'
skrives med stort.
Jeg prøver i stedet at linke til sproget.dk:
http://sproget.dk/search?SearchableText=I&submit=Start+s%C3%B8gning+
"3. I pron., jer, jeres (jf. eder, eders)."
--
Herluf :·)
Nikitta
> Som Arne og Anders rigtigt skriver, skal pronomenet 'I'
> skrives med stort.
>
> Jeg prøver i stedet at linke til sproget.dk:
>
> http://sproget.dk/search?SearchableText=I&submit=Start+s%C3%B8gning+
>
> "3. I pron., jer, jeres (jf. eder, eders)."
>
Jamen, så er det vel sådan det skal skrives. I så fald er det bare
underligt at jeg ikke har fået det at vide, men det kunne måske ske at jeg
har fået det at vide, men senere har glemt det, fordi det er et ord som jeg
kun yderst sjældent skriver?
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Arne H. Wilstrup
> Jamen, så er det vel sådan det skal skrives. I så fald er
det bare
> underligt at jeg ikke har fået det at vide, men det kunne
> måske ske at jeg
> har fået det at vide, men senere har glemt det, fordi det er
> et ord som jeg
> kun yderst sjældent skriver?
Det er sikkert derfor. I hvert fald skal I med stort i
tiltale, akkurat som ordene De, Dem og Deres i tiltaleform
skal det.
Arne H. Wilstrup
> >>>>
>>> Så skal i passe på at i ikke ender i salatfadet
>>
>> Hvordan kan "i" ende i salatfadet? Jeg ved godt at man kan
>> sige "I" ender i salatfadet, men hvad du mener med at "i"
>> ender i salatfadet, forstår jeg ikke ;-) (Det er jo en
>> sproggruppe, ikke sandt? :-o )
>>
> Sådan har jeg lært mig at skrive det.
Nej, det har du ikke - enhver skoleundervisning vil fortælle
dig at pronomenet skal med stort når der er tale om tiltale.
Det er muligt at du ikke har hørt efter eller har glemt det,
men det er almindeligt stof i dansk grammatik -også for
skolebørn, uanset hvornår de har gået i skole. (Her tænker jeg
på enhver skolelov siden 1937-loven- ja, måske endda helt
tilbage efter 1903-loven? der er fulgt op af en betænkning om
hvad der skal læres i skolen. Her indgår dansk grammatik som
en naturlig del af det hele)
Hvorfor anden person, flertal, skulle
> skrives med stor undrer mig såre og det virker, på mig, lige
> så gammeldags
> som at skrive navneord med stort, eller aa i stedet for å,
> så jeg vil
> fastholde at det ikke er en fejl, indtil det modsatte er
> bevist.
Tja, du kunne prøve retskrivningsordbogens §13:
1) TILTALEPRONOMENER
Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort
begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De:
Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af
tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine,
jer, jeres, eder, eders.
q.e.d.
(hvilket skulle bevises - altså er det hermed bevist! -så
mangler det bare at du lader dig overbevise af "sagkundskaben"
:-) )
Bertel Lund Hansen
> stort. Jeg gætter på at det skrives sådan for at skelne det fra
> forholdsordet 'i', hvilket bestyrkes af at jer, jeres, eder og eders ikke
> skrives med stort.
Men man kan nu godt undre sig allivel. Vi skriver jo heller ikke
"Anden" selv om det kan forveksles med "anden".
Nikitta
Jamen, så har jeg også lært noget i dag. Tak for det.
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Nikitta
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>
>> stort. Jeg gætter på at det skrives sådan for at skelne det fra
>> forholdsordet 'i', hvilket bestyrkes af at jer, jeres, eder og eders
>> ikke skrives med stort.
>
> Men man kan nu godt undre sig allivel. Vi skriver jo heller ikke
> "Anden" selv om det kan forveksles med "anden".
>
- Hvad er forskellen på en and?
- Den svømmer bedre end den går
Med Venlig Hilsen,
Nikitta, som ikke kunne dy sig!
Tom Wagner
> Sådan har jeg lært mig at skrive det.
Det udsagn er helt i overensstemmelse med moderne pædagogisk tænkning, hvor
det ikke er læreren, der lærer eleven noget, men eleven, der tager ansvar
for egen læring og lærer sig noget.
Du har blot lært dig noget forkert.
> Med Venlig Hilsen,
> Nikitta.
Hilsen Tom
PS Har du også lært dig at stave Venlig med stort?
Arne H. Wilstrup
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i meddelelsen
news:48cc34af$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
> Nikitta wrote:
>
>> Sådan har jeg lært mig at skrive det.
>
> Det udsagn er helt i overensstemmelse med moderne pædagogisk
> tænkning, hvor det ikke er læreren, der lærer eleven noget,
> men eleven, der tager ansvar for egen læring og lærer sig
> noget.
> Du har blot lært dig noget forkert.
Det er en forvanskning af "ansvar for egen læring". Det
/forbyder/ ikke at man underviser eleven.
Det er ofte en forudsætning.
Det er ikke eleven der skal foretage selvstudier når der er en
lærer til rådighed, men på baggrund af de kundskaber læreren
formidler, er det eleven der lærer SIG noget ved en aktiv
målsætning om at lære. Det er det man kalder for "læring".
Læreren sidder altså ikke inde i hovedet på eleven og ´lærer
for vedkommende. Læreren underviser/formidler kundskaber/viser
undere for eleven/eleverne, men det er eleven der lærer -
ingen andre kan gøre det for vedkommende.
Man kan sige det mere enkelt: jeg kan forklare tingene for
dig, men jeg kan ikke forstå dem for dig.
Tom Wagner
> Man kan sige det mere enkelt: jeg kan forklare tingene for
> dig,
Ja, ja!
> men jeg kan ikke forstå dem for dig.
Nej, nej!
Hilsen Tom
PS
Selv det nemmeste kan siges svært
- og det er nemt.
Selv det sværeste kan siges nemt
- og det er svært.
Carl Erik Soya
( - her citeret fra flappen af Peder Skyum Nielsen: Godt dansk)
Arne H. Wilstrup
:-)
Peter Brandt Nielsen
> Peter Loumann har skrevet følgende på sin hjemmeside:
>
> /Farimagsvej/ er anlagt efter åbningen af banen 1870.
> Navnet udtales med tryk på 3. stavelse, der lyder som
> drengenavnet Max.
Peter er dygtig, at han sådan kan deltage i diskussionerne, selvom han
slet ikke er her.
Herluf Holdt, 3140
Ja. P.L. har ikke skrevet på usenet siden 22. juni 2008,
så jeg synes lige jeg ville gengive, hvad han skrev om
Farimagsvej på sin hjemmeside.
Han er i øvrigt efter min mening en fremragende dygtig
fotograf. Se selv på http://huse-i-naestved.dk/grgks/index.html
--
Herluf :·)
Ib Baagře
> Det er en forvanskning af "ansvar for egen læring". Det /forbyder/ ikke at
> man underviser eleven.
Jamen hvad mener politikerne/lærerforeningen så med
denne floskel? Din søforklaring forstod jeg ikke. Men
kommunikationen er åbenbart alene mit ansvar? ;-)
Jeg har sågu da altid haft ansvaret for min egen læring,
siden jeg overhovedet kendte begrebet ansvar. Hvad
er det nye i dét? Ganske vist var der undervisnings-
pligt - ikke "skolepligt" - gennem 7 år i min tid, så i en
vis forstand var jeg altså i bur og dermed ansvarsløs
fra 7 til 14 år. Men jeg kunne jo så have meldt mig ud
og være blevet cykelbud - det var mit eget ansvar at
fortsætte med at lære.
Ny luft på tomme flasker? V.h. -- Ib
Arne H. Wilstrup
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
news:48d091c9$0$56774$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> "Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse:
>
>> Det er en forvanskning af "ansvar for egen læring". Det
>> /forbyder/ ikke at man underviser eleven.
>
> Jamen hvad mener politikerne/lærerforeningen så med
> denne floskel? Din søforklaring forstod jeg ikke. Men
> kommunikationen er åbenbart alene mit ansvar? ;-)
Jeg kan forklare tingene for dig, men jeg kan ikke forstå
tingene for dig = Ansvar for egen læring.
>
> Jeg har sågu da altid haft ansvaret for min egen læring,
> siden jeg overhovedet kendte begrebet ansvar.
Det har man da altid haft - enhver har ansvar for egen læring
og har altid haft det.
Hvad
> er det nye i dét? Ganske vist var der undervisnings-
> pligt - ikke "skolepligt" - gennem 7 år i min tid, så i en
> vis forstand var jeg altså i bur og dermed ansvarsløs
> fra 7 til 14 år. Men jeg kunne jo så have meldt mig ud
> og være blevet cykelbud - det var mit eget ansvar at
> fortsætte med at lære.
Ansvar for egen læring er blot en knæsættelse af et princip om
hvordan læringen foregår. I gamle dage troede man at eleverne
var tomme kar, der blot skulle fyldes for at de kunne lære
noget. Deraf "indlæring"- men senere fandt man ud af at det
ikke forholdt sig således. Man talte faktisk med foragt om
"tankpasserpædagogikken" hvor det gjaldt om at "fylde på
tanken" med kundskaber og så regne med at der kom viden ud af
det.
Senere blev det til læring, hvor eleven har sat sig det mål
at lære /sig/ noget på aktiv basis. Det er det, man kalder for
"læring" og ansvar for egen læring er altså logisk fordi man
ikke kan have ansvar for hvad andre lærer /SIG/, men alene har
ansvaret for at man selv lærer sig noget, ved fx at være aktiv
handlende i læreprocessen.
Hvis man ikke reflekterer over det man skal lære sig, lærer
man intet.
>
Ib Baagøe
<ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
> Ansvar for egen læring er blot en knæsættelse af et princip om hvordan
> læringen foregår. I gamle dage troede man at eleverne var tomme kar, der
> blot skulle fyldes for at de kunne lære noget. Deraf "indlæring"- men
> senere fandt man ud af at det ikke forholdt sig således. Man talte faktisk
> med foragt om "tankpasserpædagogikken" hvor det gjaldt om at "fylde på
> tanken" med kundskaber og så regne med at der kom viden ud af det.
Dette forekommer mig at være en skrøne, som lærere i
1970'erne har opfundet for at have et fjendebillede, som
de kunne spejle deres egen (manglefulde) undervisning i.
Jeg tror, at man skal tilbage til før år 1900 for at finde
"tankpasserpædagogik". Mine forældre (f. 1906-08) har
i hvert fald ikke berettet om den slags, de havde faktisk
fået temmelig meget ud af deres 10 års skolegang. Betydeligt
mere end min søn med hans 13 år i 1970'erne og 80'erne.
At omgangstonen i skolen så førhen var præget af vold,
er en anden sag. For 100 år siden troede alle på voldens
nødvendighed for karakterens "dannelse".
For mit eget vedkommende (skolegang 1946-58) kan
jeg kun genkende tåbelig "tankfyldning" på et enkelt
punkt: salmeversene. Disse var en pestilens og det eneste,
jeg spildte tid på de første fem år af min skolegang. Sågu
omkring fire timer om ugen til at lære dette gylle uden ad,
foruden al den undervisningstid, læreren spildte på at "høre"
ungerne i de uforståelige vers og forbande dem ned i helvede,
når de ikke kunne rable versene af sig. En analyse af, hvad
Grundtvig og de andre i grunden mente med deres volapyk,
har jeg aldrig oplevet.
Tænk, hvis jeg havde anvendt den samme tid på f.eks. at
lære engelsk i den periode af livet, hvor man er allermest
modtagelig for fremmedsprog!
At matematiske og fysiske regler skal læres udenad, vil
jeg ikke betegne som "tankfyldning". Dette er åbenlyst
nødvendigt for at danne de associationer i hjernen, der
gør det muligt at løse de opgaver, man efterfølgende som
elev bliver præsenteret for. Tilsvarende med grammatiske
regler i tysk, fransk, latin og såmænd også engelsk og dansk.
Når udenadslæren har et umiddelbart formål (f.eks. at
kunne udtrykke sig korrekt), kan selv eleverne acceptere
det.
Mishandlet af salmevers -- Ib
Bertel Lund Hansen
> Dette forekommer mig at være en skrøne, som lærere i
> 1970'erne har opfundet for at have et fjendebillede, som
> de kunne spejle deres egen (manglefulde) undervisning i.
> Jeg tror, at man skal tilbage til før år 1900 for at finde
> "tankpasserpædagogik".
Jeg er enig et godt stykke af vejen. Begrebet tankpasserpædagogik
har altid irriteret mig fordi det kun kan bruges til at nedgøre
nogen eller noget. Det har det tilfælles med
"rundkredspædagogik".
En kritik af folkeskolen der tager sit udgangspunkt i at der
overvejende eller udelukkende bruges én metode, er forfejlet og
helt ude af trit med virkeligheden.
Der findes mange forskellige pædagogiske metoder, og jeg er enig
med dig når du beskriver hvordan udenadslære kan være både
nødvendigt og ønskværdigt.
Arne H. Wilstrup
> "Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse> "Ib Baagøe"
> <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
>
>> Ansvar for egen læring er blot en knæsættelse af et princip
>> om hvordan læringen foregår. I gamle dage troede man at
>> eleverne var tomme kar, der blot skulle fyldes for at de
>> kunne lære noget. Deraf "indlæring"- men senere fandt man
>> ud af at det ikke forholdt sig således. Man talte faktisk
>> med foragt om "tankpasserpædagogikken" hvor det gjaldt om
>> at "fylde på tanken" med kundskaber og så regne med at der
>> kom viden ud af det.
>
> Dette forekommer mig at være en skrøne, som lærere i
> 1970'erne har opfundet for at have et fjendebillede, som
> de kunne spejle deres egen (manglefulde) undervisning i.
Det er ikke en skrøne. Og jeg forstår ikke hvad du mener med
"mangelfuld" undervisning.
> Jeg tror, at man skal tilbage til før år 1900 for at finde
> "tankpasserpædagogik".
Nej, den var faktisk meget "levende" i 50'erne.
Mine forældre (f. 1906-08) har
> i hvert fald ikke berettet om den slags, de havde faktisk
> fået temmelig meget ud af deres 10 års skolegang. Betydeligt
> mere end min søn med hans 13 år i 1970'erne og 80'erne.
Det kan så være at din søn ikke er særlig klog eller begavet.
> At omgangstonen i skolen så førhen var præget af vold,
> er en anden sag. For 100 år siden troede alle på voldens
> nødvendighed for karakterens "dannelse".
Vi skal ikke 100 år tilbage for at finde den slags påstande -
den var gældende da pryglestraffen blev endelig afskaffet i
'67, hvor lærerne jamrede over at nu havde de ingen
disciplinarmidler længere, så nu overtog ungerne magten.
>
> For mit eget vedkommende (skolegang 1946-58) kan
> jeg kun genkende tåbelig "tankfyldning" på et enkelt
> punkt: salmeversene. Disse var en pestilens og det eneste,
> jeg spildte tid på de første fem år af min skolegang. Sågu
> omkring fire timer om ugen til at lære dette gylle uden ad,
> foruden al den undervisningstid, læreren spildte på at
> "høre"
> ungerne i de uforståelige vers og forbande dem ned i
> helvede,
> når de ikke kunne rable versene af sig. En analyse af, hvad
> Grundtvig og de andre i grunden mente med deres volapyk,
> har jeg aldrig oplevet.
Også det har jeg oplevet.
> Tænk, hvis jeg havde anvendt den samme tid på f.eks. at
> lære engelsk i den periode af livet, hvor man er allermest
> modtagelig for fremmedsprog!
ja, men det var ikke den på bjerget gældende opfattelse - man
mente at hvis du kunne lære salmevers udenad, så ville du også
være god til at lære andre fag.
>
> At matematiske og fysiske regler skal læres udenad, vil
> jeg ikke betegne som "tankfyldning".
Tankpasserpædagogik handler om at man anser eleverne for tomme
kar der skal fyldes op med kundskaber med håbet om at de vil
kunne "give pote" senere i skolen. Det er en antagelse om
eleven som objekt for læringen og at vedkommende ikke bidrager
med noget andet end blot at modtage informationer. En slags
lineær påfyldning af kundskaber uden refleksioner.
Dette er åbenlyst
> nødvendigt for at danne de associationer i hjernen, der
> gør det muligt at løse de opgaver, man efterfølgende som
> elev bliver præsenteret for. Tilsvarende med grammatiske
> regler i tysk, fransk, latin og såmænd også engelsk og
> dansk.
> Når udenadslæren har et umiddelbart formål (f.eks. at
> kunne udtrykke sig korrekt), kan selv eleverne acceptere
> det.
Det lyder besnærende, men holder ikke i den virkelige verden.
Eleverne bliver ikke bedre til tysk, engelsk, fransk eller
dansk fordi de bliver præsenteret for grammatikken som
udenadslært stof. De bliver bedre til grammatikken, men ikke
bedre til at tale sproget, og de bliver ikke bedre til at få
grammatikken ind i en fremmedsprolig sammenhæng.
Opfattelsen af at de rene input er nok til at lære et
fremmedsprog eller at man skal oversætte for at kunne forstå
og lære et fremmedsprog, holder ikke for en nærmere prøvelse.
Forskningsarbejder af fx den hollandske forsker Ruth Wajnryb,
af Newmark og Reibel og Merril Swain viser noget helt andet
og bidrager til en større forståelse af hvordan man lærer et
fremmedsprog. At have fokus på form kan sagtens bestå i andet
end bevidstløs grammatikterperi, og der er ikke nogen evidens
for at man lærer et fremmedsprog bedre ved at blive
præsenteret for udenadslærte grammatiske regler for sproget.
Arne H. Wilstrup
meddelelsen
news:js84d4t3543atiitt...@news.stofanet.dk...
> Ib Baagøe skrev:
>
>> Dette forekommer mig at være en skrøne, som lærere i
>> 1970'erne har opfundet for at have et fjendebillede, som
>> de kunne spejle deres egen (manglefulde) undervisning i.
>> Jeg tror, at man skal tilbage til før år 1900 for at finde
>> "tankpasserpædagogik".
>
> Jeg er enig et godt stykke af vejen. Begrebet
> tankpasserpædagogik
> har altid irriteret mig fordi det kun kan bruges til at
> nedgøre
> nogen eller noget. Det har det tilfælles med
Tankpasserpædagogik har intet med "rundbordspædagogik" at
gøre -det er faktisk to forskellige opfattelser af hvad
undervisning er, og de to opfattelser er diamentralt modsatte.
Tankpasserpædagogik handler om en holdning til børn som "tomme
kar" der blot skal fyldes og hvor børnene er objekter for
undervisningen.
Rundbordspædagogik er en udløber af den såkaldte
reformpædagogik, hvor man tager udgangspunkt i barnet og hvor
man tilrettelægger omgivelserne således at man opnår maksimale
muligheder for barnets frie udfoldelse.
Ingen af delene er anbefalelsesværdige fordi de ikke giver
anledning til særlige refleksioner over hvad de lærer. Om det
er er de ydre eller de indre forhold der bidrager bedst til
læringen, ved vi noget mere om i dag end tidligere. Vi kan
derfor entydigt sige at med tankpasserpædagogik taler vi om
"indlæring" -altså at barnet er passivt modtager af
informationer, og med "rundbordspædagogik" er undervisning
baseret på barnets selvvirksomhed, men uden at man som lærer
tager noget ansvar for at målrette undervisningen så den også
giver det optimale udbytte for barnet. Det vil føre for vidt
at komme ind på detaljerne i disse meget forskellige
indgangsvinkler til læring, men det handler ikke om
udenadslæring i forhold til ikke-udenadslæring, om paratviden
kontra at alt skal kunne slås op. Der er altså ikke tale om et
enten-eller, men et både -og.
Det har altså ikke noget at gøre med "fjendebilleder", men
alene at gøre med velargumenterede forhold i forbindelse med
undervisning i folkeskolen.
>
> En kritik af folkeskolen der tager sit udgangspunkt i at der
> overvejende eller udelukkende bruges én metode, er forfejlet
> og
> helt ude af trit med virkeligheden.
Der er ingen der hævder at man i folkeskolen kun benytter sig
af én metode, og det vil du også kunne lede længe efter i mine
indlæg.
>
> Der findes mange forskellige pædagogiske metoder, og jeg er
> enig
> med dig når du beskriver hvordan udenadslære kan være både
> nødvendigt og ønskværdigt.
Det har som sagt intet med udadlæring at gøre -
tankpasserpædagogik forholder sig ikke eksplicit til
udenadslæring og kritikken af den handler heller ikke om det,
men om måden at undervise og at lære på, om menneskesyn og
samfundssyn, om synet på barnet som et aktivt eller et passivt
individ i sin læringsproces.
--
Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd.pæd.
B.A. (engelsk)
none
> Forskningsarbejder af fx den hollandske forsker Ruth Wajnryb,
> af Newmark og Reibel og Merril Swain viser noget helt andet og bidrager
> til en større forståelse af hvordan man lærer et fremmedsprog. At have
> fokus på form kan sagtens bestå i andet end bevidstløs grammatikterperi,
> og der er ikke nogen evidens for at man lærer et fremmedsprog bedre ved at
> blive præsenteret for udenadslærte grammatiske regler for sproget.
Jeg kan ikke refere eller gennemskue, hvad der måtte være af materiale om
dette eller hint inden for dit fag, men umiddelbart forekommer det mig
indlysende, at man har nemmere ved at tale fx engelsk, hvis man har lært de
skæve verber udenad. Guderne skal vide, at det er dødssygt, men man slipper
altså for at høre en elev sige "I have goed".
Naturligvis skal man have det aspekt med, at man ikke lærer engelsk eller
kan udtale engelsk fordi man kan sige go, gone, gone eller spend, spent,
spent, men hvis man ikke skal bruge sit krudt på om det hedder det ene elle
det andet, så har man måske det større overskud til at lære alt det andet..
Akkurat som at man hvis man har lært udenad at to tals sum gange de samme
tals differens er lig med kvadratet på første led minus kvadratet på andet
led ikke har lært matematik - men hvis man fx møder tal, der er grupperet
omkring et andet - fx 45x35, som kan være svært at håndtere i hovedet - så
kan det anvendes til at sige 40+5 gange 40- 5 = 1600 - 25. Man skal ikke
bruge sin energi på trivialiteterne, men kan finde overskud til at vurdere
andre aspekter. Man behøver ikke opfindedet varme vand hver gang man skal
vaske op.
Jeg har engang hørt, at hvis et barn skal bruge al sin energi på at få
motorikken til at fungere så en finger kan følge en linje tekst, så øjet er
i stand til at se bogstavrækkefølgen - så kan barnet ikke læse (meget
firkantet formuleret) - hvis det derimod har så god motorik, at det ikke
behøver denne energiudladning kan det nemmere læse. Altså - man lærer ikke
at læse af en god motorik, men den dårlige motorik bremser ikke processen.
På samme måde må nogle former for udenadslære kunne støtte en læringsproces.
Af og til må man bare acceptere, at nogle sammenhænge er givne - om man
forstår det eller ej.
For en lægmand som mig virker meget af dette som om man - sådan sat lidt på
spidsen - forventer, at hvis man sætter alle elever under et æbletræ, så vil
de alle før eller siden have funderet så meget over tilværelsens faldne
æbler, at de hver for sig bliver til miniature-newtoner, der alle kan
forklare gravitation og faldlove. Sådan er virkeligheden som bekendt ikke,
og jeg har virkelig svært ved at fatte, at man ikek kan give nogle faste
systemer som eleverne derefter kan udfordre og udforske.
Arne H. Wilstrup
news:48d2f187$0$15884$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Forskningsarbejder af fx den hollandske forsker Ruth
>> Wajnryb,
>> af Newmark og Reibel og Merril Swain viser noget helt
>> andet og bidrager til en større forståelse af hvordan man
>> lærer et fremmedsprog. At have fokus på form kan sagtens
>> bestå i andet end bevidstløs grammatikterperi, og der er
>> ikke nogen evidens for at man lærer et fremmedsprog bedre
>> ved at blive præsenteret for udenadslærte grammatiske
>> regler for sproget.
>
> Jeg kan ikke refere eller gennemskue, hvad der måtte være af
> materiale om dette eller hint inden for dit fag, men
> umiddelbart forekommer det mig indlysende, at man har
> nemmere ved at tale fx engelsk, hvis man har lært de skæve
> verber udenad.
Hvorfor skulle det være nemmere? Enhver kan lære sig nogle
verber udenad, men at anvende dem i korrekt samtale eller i
det hele taget at samtale på fremmedsproget, gør det da ikke
nemmere. Men som jeg har skrevet tidligere: det handler ikke
om at "lære udenad", men at få det, man skal lære ind i en
forståelig sammenhæng, og her kan man som lærer undervise
eleverne, men man kan ikke lære for eleverne. Man kan forklare
tingene for eleverne, men man kan ikke forstå tingene for dem
= ansvar for egen læring.
Guderne skal vide, at det er dødssygt, men man slipper
> altså for at høre en elev sige "I have goed".
Hvis man fx anvender dictogloss-metoden, som er en metode
blandt mange, så vil eleven opdage den rette sammenhæng og
derfor - forhåbentlig - lære det, ikke blot for "en gangs
skyld", men hele tiden. Og at lære en elev at sige "I went" i
stedet for, har jo ikke noget at gøre med at eleven ikke har
ansvar for egen læring. Det er netop det, hun har hvis hun
sætter sig for at lære tingene.
> Naturligvis skal man have det aspekt med, at man ikke lærer
> engelsk eller kan udtale engelsk fordi man kan sige go,
> gone, gone eller spend, spent, spent, men hvis man ikke skal
> bruge sit krudt på om det hedder det ene elle det andet, så
> har man måske det større overskud til at lære alt det
> andet..
Igen: det har intet med "AFEL" at gøre - det alene drejer sig
om at eleven lærer SIG det der skal til for at tale et
ordentligt engelsk.
>
> Akkurat som at man hvis man har lært udenad at to tals sum
> gange de samme tals differens er lig med kvadratet på første
> led minus kvadratet på andet led ikke har lært matematik -
> men hvis man fx møder tal, der er grupperet omkring et
> andet - fx 45x35, som kan være svært at håndtere i hovedet -
> så kan det anvendes til at sige 40+5 gange 40- 5 = 1600 -
> 25. Man skal ikke bruge sin energi på trivialiteterne, men
> kan finde overskud til at vurdere andre aspekter. Man
> behøver ikke opfindedet varme vand hver gang man skal vaske
> op.
Nej, og det er netop det fortalerne for udenadslæren gør - de
vil have at man skal lære tingene på den måde de selv er
blevet undervist, så skidt være med at man måske kunne komme
til et resultat der er mindst lige så godt og som indgår i en
sammenhæng. Jeg har lært disse tossede sætninger udenad en
gang, akkurat som jeg lærte tysk grammatik på samme måde.
Resultatet er at jeg kender sætningerne, men er hverken bedre
til anvendt matematik eller til tysk.
>
> Jeg har engang hørt, at hvis et barn skal bruge al sin
> energi på at få motorikken til at fungere så en finger kan
> følge en linje tekst, så øjet er i stand til at se
> bogstavrækkefølgen - så kan barnet ikke læse (meget
> firkantet formuleret) - hvis det derimod har så god motorik,
> at det ikke behøver denne energiudladning kan det nemmere
> læse. Altså - man lærer ikke at læse af en god motorik, men
> den dårlige motorik bremser ikke processen.
> På samme måde må nogle former for udenadslære kunne støtte
> en læringsproces.
> Af og til må man bare acceptere, at nogle sammenhænge er
> givne - om man forstår det eller ej.
Det er ikke i modstrid med hvad jeg har skrevet før.
>
> For en lægmand som mig virker meget af dette som om man -
> sådan sat lidt på spidsen - forventer, at hvis man sætter
> alle elever under et æbletræ, så vil de alle før eller siden
> have funderet så meget over tilværelsens faldne æbler, at de
> hver for sig bliver til miniature-newtoner, der alle kan
> forklare gravitation og faldlove. Sådan er virkeligheden som
> bekendt ikke, og jeg har virkelig svært ved at fatte, at man
> ikek kan give nogle faste systemer som eleverne derefter kan
> udfordre og udforske.
Faste systemer giver ikke læring. De bliver for eleven
"systemer". Hvis man - som jeg- har forsøgt via gammeldags
metoder at undervise en elev i at man i en ligning blot skal
gøre det samme på begge sider af lighedstegnet (uden
anvendelse af konkrete vægte o.lign.) og selvom man har været
yderst langsom og tålmodig, har opdaget at eleven stadigvæk
ikke forstår det, så kan det jo være at min måde at forklare
det for eleven ikke har været god nok til at det har skabt
læring i eleven.
Jeg har til gengæld oplevet at en elev spontant har udbrudt:
Nu forstår jeg det -det har jeg aldrig gjort før, fordi man
har forklaret tingene på den rette måde og så ladet eleven
reflektere over det over tid.
Når man kan læse, kan man ikke forstå hvorfor det er svært for
nogen. Det skyldes at man ikke kan huske egne læreprocesser og
genkalde sig den tid hvor man ikke kunne læse.
none
> skyldes at man ikke kan huske egne læreprocesser og genkalde sig den tid
> hvor man ikke kunne læse.
Du rammer sikkert noget der - jeg kan ikke huske at jeg på noget tidspunkt
har haft svært ved noget for alvor - jo, engang da jeg skulle lære de små
tabeller udenad - 3x7 og 8x7 (og jeg vil til min død påstå at det er godt at
kunne dem udenad - og den store med for den sags skyld. Men altså også fordi
jeg har brug for at kunne overskue disse størrelser hurtigt og uden den
store refleksion.).
Og jo - jeg er sikker på at der findes masser af ting jeg ikke kan - og at
det jeg kan vil blive spørgsmålssat af rigtig mange - men det er en anden
sag.