Når tøj bliver mindre i vask...
Martin
er det korrekte?
/Martin
Peter Bjerre Rosa
> Når tøj bliver mindre i vask, krymper det så? Eller kryber det?
> Hvilket ord er det korrekte?
Begge.
--
Mvh. Peter
Per Rønne
> Martin skrev:
>
> > Når tøj bliver mindre i vask, krymper det så? Eller kryber det?
> > Hvilket ord er det korrekte?
>
> Begge.
Ah, 'krybe' får nu mig til at tænke på slanger ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Anders Søe Plougsgaard
> Ah, 'krybe' får nu mig til at tænke på slanger ...
Nej, de er synonyme, se blot i Gen 3,14:
"Da sagde Gud Herren til slangen
"(...) På din bug skal du krympe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.""
Bibelspøg til side... jeg er enig i at det virker forkert at sige 'krybe i
vask'. Jeg kender ingen andre sammenhæng hvor 'krybe' betyder at blive
mindre, kun sådanne hvor 'krybe' er en langsom bevægelse, som f.eks. i
'krybespor'. og 'kryberum' - i min forståelse fordi man kryber ind i det,
ikke fordi rummet er krympet.
Jeg tror dog ikke jeg ville studse hvis nogen sagde at tøjet var krøbet. Jeg
kunne vist endda selv bruge udtrykket i et ubevogtet øjeblik. Det er kun
hvis vi skal diskutere korrekthed at jeg har noget imod det. Er det så brugt
at det må regnes for korrekt? Skal vi snart til at sige 'kravle i vask'?
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Ah, 'krybe' får nu mig til at tænke på slanger ...
Bliver de også mindre når man vasker dem?
--
(indlægget slutter her)
Hans Poulsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
"Anders Søe Plougsgaard" <Ander...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46d270a1$1...@news.dansketelecom.com...
Jens Brix Christiansen
<Ander...@hotmail.com> wrote:
> jeg er enig i at det virker forkert at sige 'krybe i
>vask'.
Det virker ikke forkert på mig, men det er sikkert fordi man brugte
"krybe" i mit barndomshjem, og det gør jeg så selv stadig. "Krympe"
har jeg først lært senere.
På svensk er der ingen tvivl. "Att krympa" bruges om tøj, og "att
krypa" bruges om kryb(ebevægelser).
> 'kryberum' - i min forståelse fordi man kryber ind i det,
>ikke fordi rummet er krympet.
Jeg er enig. Jeg forstår navnet derhen at man er nødt til at krybe
for at komme frem inde i rummet, for nu at være ekstra pedantisk.
--
(indlægget slutter her)
Per Rønne
> On Mon, 27 Aug 2007 06:15:03 +0200, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >Ah, 'krybe' får nu mig til at tænke på slanger ...
>
> Bliver de også mindre når man vasker dem?
Næh, de /krymper/ ikke ... i min sprogforståelse har de to ord intet
fælles betydningsfelt.
Peter Loumann
>> jeg er enig i at det virker forkert at sige 'krybe i
>>vask'.
> Det virker ikke forkert på mig, men det er sikkert fordi man brugte
> "krybe" i mit barndomshjem, og det gør jeg så selv stadig. "Krympe"
> har jeg først lært senere.
Samme her.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Herluf Holdt, 3140
> Når tøj bliver mindre i vask, krymper det så?
> Eller kryber det?
> Hvilket ord er det korrekte?
Jeg vil også sige begge er rigtige, når det gælder
tøj i vask. Men der er forbindelser, hvor kun krympe
er rigtigt. Uldtøj kan ved for hed vask "chok-krympe".
I dette tilfælde kan man ikke sige "chok-krybe".
Det hedder også "krympefri" - ikke "krybefri".
P.s.
Jeg har hørt flere dansktalende tyskere sige, fx:
"Mine bukser er løbet ind." (En direkte oversættelse
af 'eingelaufen').
--
Herluf :·)
- hendes bluse var så stram at
jeg næsten ikke kunne få vejret
Peter Bjerre Rosa
> Bibelspøg til side... jeg er enig i at det virker forkert at sige
> 'krybe i vask'.
Udtrykket bliver ikke mere forkert af, at du ikke kender det. Nudansk Ordbog
kender det udmærket.
> Jeg kender ingen andre sammenhæng hvor 'krybe'
> betyder at blive mindre,
Så er det på tide at få udvidet ordforrådet. Læs fx lidt H.C. Andersen:
"Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det
andet, der satte hun sig og krøb sammen." (Gæt selv, hvilket eventyr vi har
fat i.)
"Krybe" er et gammelt arveord i dansk, og selvom grundbetydningen er at
bevæge sig langsomt, har man også altid kunnet tale om "at krybe sammen".
Langt tilbage talte man således om, at tøjet "krøb sammen" eller "krøb ind",
men i dag nøjes man med at sige, at et "kryber".
--
Mvh. Peter
Martin Bak
"Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:46d28836$0$90263$1472...@news.sunsite.dk...
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>
>> Bibelspøg til side... jeg er enig i at det virker forkert at sige
>> 'krybe i vask'.
>
> Udtrykket bliver ikke mere forkert af, at du ikke kender det. Nudansk
> Ordbog kender det udmærket.
>
>>
slet ikke i tvivl. Her vil jeg altid bruge "krøbet i vask" og ikke krympet.
Martin
Karin Trabolt
Jens Brix Christiansen wrote:
>> Det virker ikke forkert på mig, men det er sikkert fordi man brugte
>> "krybe" i mit barndomshjem, og det gør jeg så selv stadig. "Krympe"
>> har jeg først lært senere.
> Samme her.
Samme her.
Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
--
Karin Trabolt
Poul E. Jørgensen
news:46d2e839$0$90276$1472...@news.sunsite.dk
> Samme her.
> Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
- »Nå, hvordan klarede du så bakkerne ved Kassel
med den dér gryde?«.
- »Jah, jeg må indrømme at jeg en overgang måtte
trække ind i krympesporet«.
--
Herluf :·)
Per Rønne
> "Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46d2e839$0$90276$1472...@news.sunsite.dk
> > Samme her.
> > Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
>
> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
Og hvis der kommer et dyr ind i det, når det ligger på gulvet, så
begynder det at krybe :-).
Trond Engen
På norsk bruker vi 'kryp' også om sammentrekking i andre materialer.
Treverk kryper når det tørker, og det gjør det alltid når det er nytt.
Betong kryper også over tid etter støping.
--
Trond Engen
- snakker fag for en gangs skyld
Karin Trabolt
> "Karin Trabolt"
>> Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
Ja.
Jeg har forgæves kigget efter formen "krybefri", som er den form jeg i sin
tid har lært.
"Krybefri terylene", det var bare sagen!
--
Karin Trabolt
Poul E. Jørgensen
> Jeg har forgæves kigget efter formen "krybefri", som er den form jeg
> i sin tid har lært.
Ser man det.
Jeg googlede efter "krybefri" - men heller ikke jeg havde heldet med mig.
Jeg mener heller ikke jeg har hørt den form, men den er da logisk nok.
Dog kender RO den heller ikke.
Martin
> Og hvis der kommer et dyr ind i det, når det ligger på gulvet, så
> begynder det at krybe :-).
Eller som Shubidua synger, en Lacoste er dyr at krybe i.
Poul B
>> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
>
> Og hvis der kommer et dyr ind i det, når det ligger på gulvet, så
> begynder det at krybe :-).
... og bliver skudt af en krybskytte.
--
Poul
Poul B
>>> Det virker ikke forkert på mig, men det er sikkert fordi man brugte
>>> "krybe" i mit barndomshjem, og det gør jeg så selv stadig. "Krympe"
>>> har jeg først lært senere.
>> Samme her.
>
> Samme her.
> Ifølge DDO er krympe synonymt med krybe.
Og sådan har det været længe. Betydningen er med i ODS: "4.3) (fagl.) om
stof: trække sig sammen, formindske sit omfang (især under indflydelse af
vand olgn.). /alt Stof kryber noget i Vask/. Hjemmet.1904.349.sp.2.".
<http://ordnet.dk/ods/opslag?id=483996>
--
Poul
Bertel Lund Hansen
> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
Hm. Det betyder ikke andet end at det allerede er vasket et par
gange.
Jeg tilslutter mig koret af (onde?) ånder der er vokset op med
"krybe".
Poul E. Jørgensen
news:1pl920rgfxq36$.okcp4zo4arli$.d...@40tude.net
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
>
> Hm. Det betyder ikke andet end at det allerede er vasket et par
> gange.
Det var nu tænkt som en sproglig vits der skulle illustrere de to brug.
Som også Karin var inde på: krybefri eksister ikke rigtigt, undtagen vist i
privat sprogbrug.
Dennis Nielsen
Bertel Lund Hansen
> Uld krymper ikke - det stamper.
Nej, det filt(r)er.
Dennis Nielsen
Se her:
"af den kunde der laves Klintelug til at stampe Valem i, saa var det
letttere til at krybe ind. Stampe Vamel var Aftenarbejde for Karlene, der
blev heldt varmt Vand i et stort Kar, vori der og var kommen Klintelug, der
sto Karlen og stampe, saalæng til det fik den ønskede Tykkelse, det blev
ikke paa en Aften....."
//Dennis
Poul B
>>> Uld krymper ikke - det stamper.
>>
>> Nej, det filt(r)er.
[...]
> Se her:
> "af den kunde der laves Klintelug til at stampe Valem i, saa var det
> letttere til at krybe ind. Stampe Vamel var Aftenarbejde for Karlene, der
> blev heldt varmt Vand i et stort Kar, vori der og var kommen Klintelug, der
> sto Karlen og stampe, saalæng til det fik den ønskede Tykkelse, det blev
> ikke paa en Aften....."
Men er det her ulden, som stamper?
--
Poul
Dennis Nielsen
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:9r6mu1pu9ty3$.1dyu50k8dxy8w.dlg@40tude.net...
JA, stampe Vamel (som er en type af uld) var aftenarbejde. Man får uld til
at stampe ved at komme det i varmt vand.
//Dennis
Poul B
>>> "af den kunde der laves Klintelug til at stampe Valem i, saa var det
>>> letttere til at krybe ind. Stampe Vamel var Aftenarbejde for Karlene, der
>>> blev heldt varmt Vand i et stort Kar, vori der og var kommen Klintelug,
>>> der
>>> sto Karlen og stampe, saalæng til det fik den ønskede Tykkelse, det blev
>>> ikke paa en Aften....."
>>
>> Men er det her ulden, som stamper?
[...]
> JA, stampe Vamel (som er en type af uld) var aftenarbejde. Man får uld til
> at stampe ved at komme det i varmt vand.
Men i ovenstående lyder det netop, som om man får ulden til at krybe, ved
at *man* stamper den. Der står jo også "der sto Karlen og stampe". I ODS
finder jeg heller ikke umiddelbart tegn på, at 'stampe' skulle være
synonymt med 'krybe'. Derimod kan man med lidt god vilje sige, at det er
synonymt med 'få til at krybe': "1.1) i al alm. om handling, hvorved noget
stødes ell. trædes sammen til en fastere masse, til mindre omfang; ogs.
undertiden (i forb. m. adv. ell. præp.-led): ved stød med et redskab ell.
med foden drive noget fast (ned, ind i noget)."
Og lidt længere nede i teksten: "1.2) m. h. t. klæde: behandle med stød af
særlige redskaber (stampere) ell. (tidligere) af fødderne under tilsætning
af forsk. midler (som sæbe, alkalier, valkejord) med det formaal at
blødgøre stoffet og faa de enkelte taver til at filte sig indbyrdes ..."
Kilde: <http://ordnet.dk/ods/opslag?id=557687>
--
Poul
Dennis Nielsen
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
Jeg skal søge lidt mere dokumentation i bøger om textilers egenskaber -
vender tilbage
//Dennis
Herluf Holdt, 3140
> [stampe]
> Jeg skal søge lidt mere dokumentation i bøger om textilers
> egenskaber - vender tilbage
Du vil sandsynligvis ikke finde nogen dokumentation om
at det var tekstilet der stampede. Valkning af uldne
tekstiler foregår ved at man bearbejder det mekanisk
(stamper det) i varmt vand med sæbe og lidt syre.
I gamle dage kunne foregå manuelt, som tidligere nævnt,
og det kunne foregå i en stampemølle. Jeg bor selv i
nærheden af en tidligere klædefabrik, hvor man brugte
en vanddreven stampemølle til valkning af klæde.
--
Herluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Poul E. Jørgensen skrev:
>> Stof der ikke kryber i vask, er krympefrit.
> Hm. Det betyder ikke andet end at det allerede er vasket
> et par gange.
Eller sanforiseret. Ifølge "Eponymordbogen":
*sanforiseret*. Betegnelse for stoffer (klæde),
der er gjort krympefri ved en særlig proces,
opfundet af amerikaneren Sandford L. Cluett
(1874-1968).
http://www.hecht-johan.dk/page.asp?sideid=193&zcs=2
http://en.wikipedia.org/wiki/Sanforization
--
Herluf :·)
Poul E. Jørgensen
news:46d3504d$0$49738$edfa...@dread11.news.tele.dk
> "af den kunde der laves Klintelug til at stampe Valem i, saa var det
> letttere til at krybe ind. Stampe Vamel var Aftenarbejde for Karlene,
> der blev heldt varmt Vand i et stort Kar, vori der og var kommen
> Klintelug, der sto Karlen og stampe, saalæng til det fik den ønskede
> Tykkelse, det blev ikke paa en Aften....."
Hvor har du teksten fra? Den virker som skrevet i ældre tid med en række
dialekttræk (vamel = vadmel; og = også, sto = stod; stampe = stampede;
sålæng = sålænge)
"klintelug" er vel klintelud (af skriveren udtalt klintelu).
"lettere til at krybe ind" betyder vel: så er det lettere at få til at hænge
sammen (?).
Bertel Lund Hansen
> "lettere til at krybe ind" betyder vel: så er det lettere at få til at hænge
> sammen (?).
Jeg opfattede det som "lettere at få det til at krybe".
Dennis
>
> Hvor har du teksten fra? Den virker som skrevet i ældre tid med en række
> dialekttræk (vamel = vadmel; og = også, sto = stod; stampe = stampede;
> sålæng = sålænge)
>
>
> http://www.historie.syd-fyn.dk/Landbrug/nordfynsk.htm
Men jeg desværre ikke kunne finde dokumentation for at uld "stamper".. omend
jeg (ret) sikker på det bruges i textil-fag-kredse.
//Dennis
Bertel Lund Hansen
> Men jeg desværre ikke kunne finde dokumentation for at uld "stamper".. omend
> jeg (ret) sikker på det bruges i textil-fag-kredse.
Det ville være en så sær sprogbrug at jeg ikke kan tro på det før
jeg ser holdbar dokumentation. At stampe er en aktiv handling som
uld ikke kan foretage. Den består i op- og nedgående bevægelser
som stamperen udfører.
Poul E. Jørgensen
news:46d464b6$0$47586$edfa...@dread11.news.tele.dk
PEJ spurgte:
>> Hvor har du teksten fra? Den virker som skrevet i ældre tid med en
>> række dialekttræk (vamel = vadmel; og = også, sto = stod; stampe =
>> stampede; sålæng = sålænge)
> Her:
>> http://www.historie.syd-fyn.dk/Landbrug/nordfynsk.htm
Tak for linket. Det er en *meget* interessant tekst, skrevet af en fynbo der
må være født i 1820erne. Sproget er - som nævnt - meget dialektalt præget.
Venner - læs den!