Jeg har længe været irriteret over, at mange ikke kan stave til: at
være nødt til noget...Mange skriver: at være nød til noget...
Er det mig eller de andre, som har ret? Jeg ville så nødig være en nød
til at stave ;o)
--
Knus,
Heidi
**** Er det din underlæbe, eller går du med rullekrave? ****
Kim Schumacher
>Er det mig eller de andre, som har ret?
Det er dig.
Det kommer af verbet "nøde". Man kan nøde nogen, hvilket betyder,
at man presser dem til noget. Hvis man er presset er man således
også nødt. Men man kan ikke være presse, og man kan ikke være
nød.
Problemet stammer formodentlig fra udtalen, der jo ikke har noget
t på, i hvetfald ikke i min mund.
--
Venlig hilsen, Bertel
Rigtige køer nørder i textmode.
http://www.image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)
> Heidi Falch skrev:
>
> >Er det mig eller de andre, som har ret?
>
> Det er dig.
Det er jeg nu ikke sikker på.
I forbindelse med den nyeste udgave af retskrivningsordbogen godkendtes
stavemåder som 'grønhandler' [for grønthandler], 'vandrehjem' [for
vandrerhjem].
Hvorfor så ikke 'være nød til'.
Jeg kan desværre ikke kontrollere det, da jeg ikke har anskaffet den nye
retskrivningsordbog.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage with pgp public key: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Forkert. RO har kun 'grønthandel' og 'grønthandler', men den har fx
'grønsag'. Og det er der ikke noget ulogisk i. En grønsag er
(typisk) grøn, ikke "grønt".
>'vandrehjem' [for
>vandrerhjem].
Korrekt. De er ligestillede. Men dog kun næsten: der skal bruges
'vandrerhjem' i sammensætninger som fx 'vandrerhjemsbestyrer'.
Ændringen er lidt ulogisk, da der oprindeligt er tale om hjem for
vandrere, men hvad så? Hvis den bevirker færre ligegyldige stavefejl
at genere andre med, er det kun godt. Men jeg finder det lidt
besynderligt at Sprognævnet kun næsten har ligestillet de to former
- det havde været bedre om det var 'alt eller intet'.
>Hvorfor så ikke 'være nød til'.
Fordi de såkaldte sikre stavere endnu ikke er begyndt at stave dette
ord forkert. Dertil er ordet for hyppigt forekommende. Det er næsten
umuligt at ændre stavningen af meget hyppigt forekommede ord. Tænk
bare på 'det' som udtales 'de', og 'de' som udtales 'di'.
>Jeg kan desværre ikke kontrollere det, da jeg ikke har anskaffet den nye
>retskrivningsordbog.
RO siger:
nødt ubøj. adj.; være nødt til.
Mvh.
- Byrial
> Ændringen er lidt ulogisk, da der oprindeligt er tale om hjem for
> vandrere, men hvad så? Hvis den bevirker færre ligegyldige stavefejl
> at genere andre med, er det kun godt. Men jeg finder det lidt
> besynderligt at Sprognævnet kun næsten har ligestillet de to former
> - det havde været bedre om det var 'alt eller intet'.
Har du ikke set vittighedstegningen af et vandrehjem?
Et hus med et par ben i korte bukser og fedtlæderstøvler strittende ud -
på vej med at vandre hen ad vejen?
Som modsætning til et vandrerhjem - hvor vandrere overnatter!
Ups, jeg så forkert i RO. Der er også frit valg for de sammensatte
ord med vandre[r]hjem. Jeg overså at RO har en artikel for hver af
stavemåderne; hver artikel nævner nemlig kun den ene form i
sammensætninger.
Og det var også forkert da jeg skrev "korrekt" til at der er sket en
ændring på dette punkt i den nyeste RO. RO af 1986 og 1955 har de
samme stavemåder for vandrehjem!
Mvh.
- Byrial
> Og det var også forkert da jeg skrev "korrekt" til at der er sket en
> ændring på dette punkt i den nyeste RO. RO af 1986 og 1955 har de
> samme stavemåder for vandrehjem!
Min 86-udgave skriver: 'vandre[r]hjem'. men jeg synes da jeg har set den
af mig nævnte tegning i grundskolen - til skræk og advarsel.
Og _så_ længe er det altså ikke siden - når der endda nævnes
55-ordbogen!
Heidi Falch wrote:
> Jeg har længe været irriteret over, at mange ikke kan stave til: at
> være nødt til noget...Mange skriver: at være nød til noget...
Jeg har tit været ude for at blive kritiseret for min udtale. Som et
'pragteksemplar' af nordvestsjællandsk (Kalundborg-egnen) dialekt
udtaler jeg "luksus" med 2 x "u" (i stedet for "låksus")og "onsdag" som
"oonsdag". Det er som det er og selv de mest nævenyttige venner retter
mig ikke. Tilgengæld bliver jeg lidt irriteret over at blive RETTET når
jeg siger "Det er vel nok syndt for ham". Altså...skal ordet 'syndt'
være med eller uden (stavet og) udtalt 't'??
Tinka
>mig ikke. Tilgengæld bliver jeg lidt irriteret over at blive RETTET når
>jeg siger "Det er vel nok syndt for ham". Altså...skal ordet 'syndt'
>være med eller uden (stavet og) udtalt 't'??
Den kommer du til at æde. "Synd" er et navneord, og det kan ikke
få t på. Man kan ikke sige "en synd" mand eller "en synd"
gerning. "Det er synd" = "Der er begået en synd" (el. lign.).
"Sund", derimod, er et tillægsord, så noget kan godt være "sundt
for ham". Mon det har inspireret dig? (eller "tynd"?)
--
Venlig hilsen, Bertel
[det er synd[t] for ham]
> Den kommer du til at æde. "Synd" er et navneord, og det kan ikke
> få t på. Man kan ikke sige "en synd" mand eller "en synd"
> gerning. "Det er synd" = "Der er begået en synd" (el. lign.).
Det sjove er at de to betydninger har hver sin udtale i det dansk
jeg taler.
Det er synd for ham: her udtales synd som første stavelse
i 'søndag', så det rimer på bøn, løn...
Det er en synd at bande: her udtales synd så det rimer på
'begynd'.
Findes denne forskel også i andre versioner af dansk? Det kunne være
en væsentlig årsag til at det falder mange naturligt at sige 'det er
syndt for ham'.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
>Det sjove er at de to betydninger har hver sin udtale i det dansk
>jeg taler.
Det var pudsigt. Jeg har slet ikke nogen forskel, og jeg har ikke
bemærket det hos andre, men jeg har heller ikke lyttet efter det.
>Findes denne forskel også i andre versioner af dansk? Det kunne være
>en væsentlig årsag til at det falder mange naturligt at sige 'det er
>syndt for ham'.
Det kunne nemt tænkes.
Nu er der faktisk ikke nogen forskel på min udtale af de to ord - måske
er det DIN dialekt der her spiller ind? ;)
...og selvom det er højst ukorrekt dansk (jeg har gransket sætningen og
tilfældet "det er synd for ham", står 'synd' som subjektprædikat
(omsagnsled-til-grundled) så der skal ikke noget -t på, som hvis det var
et biord (grøn - grønt) ) og I har irettesat mig, så bliver jeg ved med
at sige det .. tror jeg.
Ha' en god sommer.
Tinka
>Findes denne forskel også i andre versioner af dansk?
Jeg har samme forskel mellem de to udgave af synd, men om det er
en anden version af dansk er jo svært at sige. Mit sprog blev
grundlagt i København.
Steen
>NOSPA...@image.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>[det er synd[t] for ham]
>> Den kommer du til at æde. "Synd" er et navneord, og det kan ikke
>> få t på. Man kan ikke sige "en synd" mand eller "en synd"
>> gerning. "Det er synd" = "Der er begået en synd" (el. lign.).
>Det sjove er at de to betydninger har hver sin udtale i det dansk
>jeg taler.
>Det er synd for ham: her udtales synd som første stavelse
>i 'søndag', så det rimer på bøn, løn...
Ikke af mig.
>Det er en synd at bande: her udtales synd så det rimer på
>'begynd'.
>Findes denne forskel også i andre versioner af dansk? Det kunne være
>en væsentlig årsag til at det falder mange naturligt at sige 'det er
>syndt for ham'.
Hvis du sagde "det er sønt for ham" til mig, tror jeg ikke, jeg
ville fatte meningen. En anden vokal eller et forkert -t kunne
måske gå, men begge dele ville være for meget.
Klaus O K
> Findes denne forskel også i andre versioner af dansk?
Jeg har den samme forskel, men om jeg taler en anden version af dansk er nok
et godt spørgsmål.
Min 'etniske' baggrund:
6 1/2 år på Østerbro
12 år lidt uden for Århus
3 år i Bagsværd.
Hvilken dialekt af dansk jeg taler, vil jeg nødigt selv svare på. I de 12 år i
Jylland, fik jeg tit at vide, at jeg talte Købehavnsk, men når vi var i
København for at besøge familien, fik jeg at vide, at jeg talte jysk.
--
Henrik Grove --- gr...@diku.dk --- http://www.diku.dk/students/grove/
----------------------------------------------------------------------
Måske er jeg lidt distræt,
men det har så mange genier før mig også været!