2 fra dagens nyheder

[skriv...@gmail.com]

TV2 skriver i en omtale på hjemmesiden i dag, at "Den røde barnecykel blev i 1954 smidt op af et træ i en skov i Vashon Island af den dengang otteårige Don " - cyklen er siden blevet indkapslet i træet.

Mon ikke cyklen blev smidt op ad træet?

JV skriver i dag om flere postkasser som er blevet sprunget i luften. De er formentlig blevet sprængt i stumper og stykker.
Men når det nu er sådan, hvorfor taler man så om en sprunget pære?
Hvem kan sejle foruden vand - og hvem kan springe uden bevægelse?

[Leif Neland]

skriv...@gmail.com sendte dette med sin computer:

> Men når det nu er sådan,
> hvorfor taler man så om en sprunget pære?

Når pæren springer, er det glødetråden, der brænder over, der brister,
der springer.
Hvis pæren sprænger, er det med et brag, og der er glasskår over det
hele. Ret ubehageligt.

Leif

--
Husk kørelys bagpå, hvis din bilfabrikant har taget den idiotiske
beslutning at undlade det.

[Jens Brix Christiansen]

Leif Neland skrev (04-01-2013 09:02):
> skriv...@gmail.com sendte dette med sin computer:
>> Men når det nu er sådan, hvorfor taler man så om en sprunget pære?

Det er lige ud ad landevejen: Pæren springer. Den sprang. Den er sprunget.

> Når pæren springer, er det glødetråden, der brænder over, der brister,
> der springer.

Ja.

> Hvis pæren sprænger, er det med et brag, og der er glasskår over det
> hele. Ret ubehageligt.

Det er forkert. Også her skal man vælge "springe". Hvis man vil beskrive
mere præcist at der er tale om at glasset er gået i stykker med et brag,
kan man bruge det teknisk muligvis upræcise verbum "eksplodere".

"At sprænge" er transitivt. Det betyder at nogen kan sprænge noget, men
man kan ikke sige at noget sprænger. Man kan altså slet ikke sige at
"pæren sprænger".

Noter:
(1) Ja, jeg ved godt at "sprænge" kan bruges intransitivt om en hest.


--
Jens Brix Christiansen

[Herluf Holdt, 3140]

Jens Brix Christiansen skrev:
> Leif Neland skrev:

>> Hvis pæren sprænger, er det med et brag, og der er glasskår
>> over det hele. Ret ubehageligt.
>
> Det er forkert. Også her skal man vælge "springe". Hvis man
> vil beskrive mere præcist at der er tale om at glasset er gået
> i stykker med et brag, kan man bruge det teknisk muligvis
> upræcise verbum "eksplodere".

Faktisk er det mere præcist at sige "implodere" om
det en gammeldags elektrisk pære gør, når glasset går
i stykker med et brag. Den er jo fremstillet så der er
vakuum inde i glaspæren.

--
Herluf :·)
- bedre nytår!

[Niels Peter Hansen]

On Fri, 4 Jan 2013 12:42:00 +0100, "Herluf Holdt, 3140"
<herlufho...@privat.dk> wrote:


>Faktisk er det mere præcist at sige "implodere" om
>det en gammeldags elektrisk pære gør, når glasset går
>i stykker med et brag. Den er jo fremstillet så der er
>vakuum inde i glaspæren.

Det gælder vist også de gammeldags billedrør fra før fladskærmene ...

Niels Peter

[skriv...@gmail.com]

Den fredag den 4. januar 2013 12.27.30 UTC+1 skrev Jens Brix Christiansen:

snip

>
> Det er lige ud ad landevejen: Pæren springer. Den sprang. Den er sprunget.
>

> "At sprænge" er transitivt. Det betyder at nogen kan sprænge noget, men
>
> man kan ikke sige at noget sprænger. Man kan altså slet ikke sige at
>
> "pæren sprænger".
>
>

Så lang så godt -
Men når postkassen så sprænges af skytset, er den så sprunget i luften eller sprængt i luften?
Er elastikken sprunget, fordi trækket blev for stort eller sprængt af det store træk?
Og parallelt - er glødelampens tråd sprunget, da varmen blev for høj eller sprængt af den høje varme?

Jeg er ikke sikker på, jeg helt ser forskellen.

[kjaer]

En and kan også sprænge.

[Tom Wagner]

Den 04-01-2013 13:33, kjaer skrev:

> En and kan også sprænge.

Vel snarere sprænges (blive sprængt, saltet).

Hilsen Tom

[Jens Brix Christiansen]

Herluf Holdt, 3140 skrev (04-01-2013 12:42):
> Jens Brix Christiansen skrev:

> Faktisk er det mere præcist at sige "implodere" om
> det en gammeldags elektrisk pære gør, når glasset går
> i stykker med et brag. Den er jo fremstillet så der er
> vakuum inde i glaspæren.

Ja, hvis den er gammeldags nok - dvs. fra før Herluf blev født.

Men knap så gammeldags pærer plejer at være fyldt med en blanding af
nitrogen og argon. Trykket inde i pæren er typisk omkring 0,7 bar ved
stuetemperatur, så hvis den går i stykker ved den temperatur, er der
tale om en implosion; men hvis pæren har været tændt et stykke tid, er
den så varm at der er overtryk inde i den, og så eksploderer den hvis
glasset går i stykker.

Opgave til dem der har lyst til at banke rusten af deres gymnasiefysik:
Hvis trykket i pæren ved stuetemperatur er 0,7 bar, hvor varm skal pæren
så blive for at trykket i den stiger til 1,0 bar?

--
Jens Brix Christiansen

[Jens Brix Christiansen]

kjaer skrev (04-01-2013 13:33):

> En and kan ogsￜ sprￜnge.

Nej.

--
Jens Brix Christiansen

[Jens Brix Christiansen]

skriv...@gmail.com skrev (04-01-2013 13:30):

> Men når postkassen så sprænges af skytset, er den så sprunget i luften eller sprængt i luften?

Postkassen er sprunget (i luften). Her bruges det intransitive verbum
"springe" i aktiv.
Postkassen er blevet sprængt (i luften). Her bruges det transitive
verbum "sprænge" i passiv.

> Er elastikken sprunget, fordi trækket blev for stort eller sprængt af det store træk?

Elastikken sprang fordi trækket blev for stort.
Elastikken er sprunget fordi trækket blev for stort.
Det store træk sprængte elastikken.
Elastikken blev sprængt af det store træk.

> Og parallelt - er glødelampens tråd sprunget, da varmen blev for høj eller sprængt af den høje varme?

Glødelampen(s tråd) sprang da varmen blev for høj.
Glødelampen(s tråd) er sprunget fordi varmen blev for høj.
Den høje varme sprængte glødelampen(s tråd).
Glødelampen(s tråd) blev sprængt af den høje varme.

Faktisk plejer glødetråde i glødelamper at springe fordi de har udviklet
et sted hvor de er blevet tyndere, hvorved den meget lokale elektriske
modstand er blevet tilsvarende højere. Under pærens opvarmning, som
typisk tager et par hundrede millisekunder, afsættes der
uforholdsmæssigt meget varme på det sårbare sted, og så smelter tråden
over der. Strømstyrken i tråden er meget større under opvarmningen, så
den lokale ophedning til over trådens smeltepunkt, som er den hyppigste
slutårsag til at pæren springer, sker næsten altid i en i øvrigt kold pære.

--
Jens Brix Christiansen

[Peter Loumann]

On Fri, 04 Jan 2013 14:50:30 +0100, Tom Wagner wrote:

>> En and kan også sprænge.

> Vel snarere sprænges (blive sprængt [...]).

"Tag Dem ikke af dyrets gruopvækkende skrig!"

--
pl

[Jens Brix Christiansen]

Det er længe siden jeg har været på Afholdshotellet.

--
Jens Brix Christiansen

[Bertel Lund Hansen]

skriv...@gmail.com skrev:

> Men når postkassen så sprænges af skytset, er den så sprunget i
> luften eller sprængt i luften? Er elastikken sprunget, fordi
> trækket blev for stort eller sprængt af det store træk? Og
> parallelt - er glødelampens tråd sprunget, da varmen blev for
> høj eller sprængt af den høje varme?

> Jeg er ikke sikker på, jeg helt ser forskellen.

Man bruger begge beskrivelser om de samme hændelser. Valget
kommer an på hvilket aspekt man vil understrege. Hvis det er en
ydre pårsag der er væsentlig, siger man at emnet bliver sprængt.
Hvis man bare observerer at der sker en sprængning, siger man at
emnet er sprunget (i luften).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

[Bertel Lund Hansen]

Jens Brix Christiansen skrev:

>>> Vel snarere sprænges (blive sprængt [...]).

>> "Tag Dem ikke af dyrets gruopvækkende skrig!"

> Det er længe siden jeg har været på Afholdshotellet.

L'hôtel sans sprut ...

[Bertel Lund Hansen]

Jens Brix Christiansen skrev:

>> En and kan også sprænge.

> Nej.

Jo, hvis den træder på en kontakt til en detonator.

[Anders D. Nygaard]

On 04-01-2013 14:54, Jens Brix Christiansen wrote:
> Opgave til dem der har lyst til at banke rusten af deres gymnasiefysik:

> Hvis trykket i p�ren ved stuetemperatur er 0,7 bar, hvor varm skal p�ren
> s� blive for at trykket i den stiger til 1,0 bar?

300K * 1,0 bar / 0,7 bar = 428K eller ca. 150 grader Celsius.

/Anders.