(A) Mor/Moren?
(B) Mor/Moderen?
(C) Moder/Moderen?
Jeg har hele livet brugt (B) ... men er det på tide at overveje (A)? (A)
var lidt af revolution da Herman Bang brugte det. Men det jo længe
siden... og jeg har det svært med 'moderen'.
Søren O(ldie and maybe not so Goodie)
> (A) Mor/Moren?
> (B) Mor/Moderen?
> (C) Moder/Moderen?
> Jeg har hele livet brugt (B) ... men er det på tide at overveje (A)?
(A)
> var lidt af revolution da Herman Bang brugte det. Men det jo længe
> siden... og jeg har det svært med 'moderen'.
Ifølge RO er A og C begge korrekte. Bruger man "mor", er "moren" den
naturlige bestemte form, me(de)ns "moder" bliver til "moderen". "Moren"
er ikke længere revolutionær.
Thomas T.
Immer nur B. Og jeg agter stivnakket at vedblive med det.
'Moren' og især 'Faren' ser farligt ud i en text (sic!).
Ib Th.
> Ifølge RO er A og C begge korrekte. Bruger man "mor", er "moren" den
> naturlige bestemte form, me(de)ns "moder" bliver til "moderen". "Moren"
> er ikke længere revolutionær.
Og hver gang jeg ser den bestemte form "moren", tænker jeg altid:
"Moren har gjort sin pligt" :-).
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Peter Grauslund Christensen skriver:
>
> "Ib Therkelsen" <i...@imbg.ku.dk> wrote in message
> news:3BE297...@imbg.ku.dk...
>
> [klip]
>
> > Immer nur B. Og jeg agter stivnakket at vedblive med det.
>
> Det er da særdeles inkonsekvent.
>
> - "Vi skal ha' faste regler"
Jeg er ikke til regeler!
Jeg tror nok, jeg ofte har været lidt inkonsekvent og f.eks.
valgt forskelligt alt efter sprogleje, men normalt ville jeg
bruge (A).
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Ifølge PV tager RO fejl.
Per V.
>Ifølge PV tager RO fejl.
Også i den grad. Moren er Othello, og faren er noget, man svæver i.
Kun B duer. Og C, hvis man skal være meget højstemt.
--
Mvh
Niels Søndergaard
> Også i den grad.
Sludder. Hvis man siger "mor", siger man også "moren" og ikke "moderen".
Da jeg gik i skole, fattede jeg ikke at man skulle bruge disse kunstige
bestemte former. Det er i det hele taget mærkværdigt at der skulle gå så
længe inden "moren" og "faren" blev almindelig anerkendt.
Skal den bestemte form af fjer også være fjederen?
> Moren er Othello, og faren er noget, man svæver i.
> Kun B duer.
Duer er fugle.
Thomas T.
> Jeg tror nok, jeg ofte har været lidt inkonsekvent
> og f.eks. valgt forskelligt alt efter sprogleje, men normalt
> ville jeg bruge (A).
Jeg er enig med min navnebroder.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
>Sludder. Hvis man siger "mor", siger man også "moren" og ikke "moderen".
Ja, man udtaler det sådan, men man gør klogt i at stave det "moderen",
for så bliver det ikke forvekslet med Othello.
>Det er i det hele taget mærkværdigt at der skulle gå så
>længe inden "moren" og "faren" blev almindelig anerkendt.
De er ikke almindeligt anerkendt af ret mange brugere.
Google-søgning på "moren" (danske sider): 2180 forekomster (og der er
jo nok også et par Othelloer imellem)
Google-søgning på "moderen" (danske sider): 13900 forekomster.
Konklusion: I er i mindretal.
>Skal den bestemte form af fjer også være fjederen?
Det var den jo vist nok rent faktisk engang, men som du ved, har sprog
ikke noget med logik at gøre, så din sammenligning er irrelevant.
>> Kun B duer.
>Duer er fugle.
Hvis du dermed mener, at man ikke må skrive "duer" som nutid af "at
du", er du galt afmarcheret. Det er efter min mening den eneste form,
der duer.
--
Mvh
Niels Søndergaard
> Tak for advarslen.
*Siger* du også ordene med tre stavelser? Hvis ikke kan jeg
ikke se nogen særlige argumenter for dit synspunkt. Reelt
er det nok et spørgsmål om fornemmelser (f.eks. Søren Olsen:
"jeg har det svært med 'moderen'", Ib Therkelsen: "'Moren' og
især 'Faren' ser farligt ud i en text"), og så synes jeg ikke, der
er nogen grund til at advare mod det ene frem for det andet.
Jeg har svært ved at se, hvorfor nogen skulle finde på at
forveksle det med en neger. Det er lige så dumt som at
forveksle en måtte med at måtte.
Kontekst, kontekst, kontekst!
> Kontekst, kontekst, kontekst!
Farmor, mormor, humor!
Bo H.
> Ja, man udtaler det sådan, men man gør klogt i at stave det "moderen",
> for så bliver det ikke forvekslet med Othello.
Nej. Det kan ikke i praksis forveksles.
> De er ikke almindeligt anerkendt af ret mange brugere.
> Google-søgning på "moren" (danske sider): 2180 forekomster (og der er
> jo nok også et par Othelloer imellem)
> Google-søgning på "moderen" (danske sider): 13900 forekomster.
> Konklusion: I er i mindretal.
90 % af befolkningen har i skolen fået at vide at det hedder
mor/moderen, og derfor skriver de sådan. Det hedder det ikke mere. Det
skal nok rette sig efterhånden.
> Det var den jo vist nok rent faktisk engang,
Nej. Det var fjer/fjeren eller fjeder/fjederen - ikke fjer/fjederen.
> men som du ved, har sprog
> ikke noget med logik at gøre, så din sammenligning er irrelevant.
Nej. Det er ikke irrelevant. Hvorfor skal mor og far (og evt. bror) være
de eneste ord der får et stumt -de- indskudt i bestemt form? Vi kan
sagtens undvære denne uregelmæssighed.
> Hvis du dermed mener, at man ikke må skrive "duer" som nutid af "at
> du", er du galt afmarcheret.
Det skrev jeg ikke. Men duer betyder også to ting, og
forvekslingschancen er omtrent den samme som i "moren" og kun lidt
mindre end i "faren" .
> Det er efter min mening den eneste form,
> der duer.
Dur dur også.
Thomas T.
> Dur dur også.
Mol dur også. (Men derudover er jeg enig med dig.)
> > Moren er Othello, og faren er noget, man svæver i.
> > Kun B duer.
> Duer er fugle.
De bor i et slag.
En slags flyvende, kappeklædte tandlæger med andre ord.
Bo H.
>Nej. Det kan ikke i praksis forveksles.
Nå, ikke?
"Moren stod i vinduet og betragtede moren nede på gaden."
Hvem er hvem? spørger jeg bare.
>90 % af befolkningen har i skolen fået at vide at det hedder
>mor/moderen, og derfor skriver de sådan.
Så dumme er folk altså ikke. De skriver naturligvis sådan, fordi
formen "moren" generer dem.
>Det hedder det ikke mere.
Jo, det gør. Du har jo selv lige sagt, at 90% af befolkningen skriver
det, selv om jeg nu mener, det tal er en anelse overdrevet.
>Det skal nok rette sig efterhånden.
Tja, håbet er jo lysegrønt.
> Hvorfor skal mor og far (og evt. bror) være
>de eneste ord der får et stumt -de- indskudt i bestemt form?
Fordi "moren" og "faren" betyder noget andet! Hvis disse betydninger
ikke fandtes, ville formerne næppe støde nogen, men nu findes de
altså, og uanset hvor længe du holder vejret og stamper i gulvet, er
der altså et flertal af befolkningen, som foretrækker de former, du så
gerne vil have afskaffet.
--
Mvh
Niels Søndergaard
> "Moren stod i vinduet og betragtede moren nede på gaden."
> Hvem er hvem? spørger jeg bare.
Det betyder: "Moderen stod i vinduet og betragtede moderen nede på
gaden."
Hvem er hvem? spørger jeg tilbage.
"En mor stod i vinduet og betragtede en mor nede på gaden."
Hvem er hvem? spørger jeg igen, for denne sætning er i høj grad i
overensstemmelse din bøjning (mor/moderen).
> Så dumme er folk altså ikke. De skriver naturligvis sådan, fordi
> formen "moren" generer dem.
Den 'generer' dem kun at skrive det fordi de har lært en anden form.
> Jo, det gør. Du har jo selv lige sagt, at 90% af befolkningen skriver
> det, selv om jeg nu mener, det tal er en anelse overdrevet.
Så er det måske 80%. At der er mange der gør det, skyldes som sagt at
det er det de har lært. 90% af dem der gør det, tror formentlig at det
er korrekt. Det har de jo lært i skolen.
> Tja, håbet er jo lysegrønt.
Det tager måske 50-100 år.
> Fordi "moren" og "faren" betyder noget andet!
Ja, og? Der er så mange ord der også betyder noget andet. Det er helt
usandsynligt at man ikke kan gætte om det er et moderne udtryk for en
moder eller et antikveret for en neger.
I øvrigt er næsten alle forekomster af "moren" på Google om en moder.
Moren om en neger bruges kun historisk.
Med faren er der større forvekslingsmuligheder, men i praksis må det
fremgå om det er en far eller en fare det drejer sig om. Det er jo ikke
de eneste ord der har enslydende bestemt form på trods af at den
ubestemte er forskellig. Det volder ingen praktiske problemer.
Andre ordpar af typen far-en/fare-n:
Liren er det lir-en eller lire-n?
Listen er det list-en eller liste-n?
Reden er det red-en eller rede-n?
Regalet er det regal-et eller regale-t?
Styret er det styr-et eller styre-t?
Hvordan kan vi dog holde disse ord ude fra hinanden? Vi har i øvrigt
masser af andre ord der staves ens, men betyder noget forskelligt, hvor
også *grundformen* er sammenfaldende (som i mor/mor).
> Hvis disse betydninger
> ikke fandtes, ville formerne næppe støde nogen, men nu findes de
> altså, og uanset hvor længe du holder vejret og stamper i gulvet, er
> der altså et flertal af befolkningen, som foretrækker de former, du så
> gerne vil have afskaffet.
Hvorfor skulle jeg holde vejret og stampe i gulvet? Det er ikke mig der
med alskens krumspring stritter imod forandring af den eksisterende
uorden.
Thomas T.
>> "Moren stod i vinduet og betragtede moren nede på gaden."
>> Hvem er hvem? spørger jeg bare.
>
>Det betyder: "Moderen stod i vinduet og betragtede moderen nede på
>gaden."
Ja, og det betyder også "Negeren stod i vinduet og betragtede negeren
nede på gaden"
eller
"Moderen stod i vinduet og betragtede negeren nede på gaden"
eller
"Negeren stod i vinduet og betragtede moderen nede på gaden"
Og hvis vi tager konteksten med, sådan som nogle foreslår:
"Hun havde sit barn ved hånden."
Hvem af dem var det så, der havde sit barn ved hånden? For moren kan
jo godt være en sort moder, ikke sandt?
Og så videre, og så videre. Jeg fatter ikke, at det kan være så svært
at forstå, hvorfor det er praktisk at skelne mellem et mødrene ophav
og en neger - og hvis vi tager problematikken faren/faderen, er der
ifølge sagens natur endnu bedre grund til at foretage en praktisk
sondring, hvilket 80% af befolkningen da også er på det rene med.
>Hvorfor skulle jeg holde vejret og stampe i gulvet? Det er ikke mig der
>med alskens krumspring stritter imod forandring af den eksisterende
>uorden.
Hvis det er mig, du hentyder til, så stritter jeg ikke mod noget som
helst. Det er ikke mig, der er i modvind her. Det er dig, der slås mod
vejrmøller.
--
Mvh
Niels Søndergaard
>Det "problem" eksisterer da også i ental:
Du mener i ubestemt form.
>"En mor stod i vinduet og betragtede en mor nede på gaden".
Uha, ja! Men så må vi jo bare glæde os så meget mere over, at vi i det
mindste kan løse problemet i bestemt form.
--
Mvh
Niels Søndergaard
>Hvorfor skulle jeg holde vejret og stampe i gulvet? Det er ikke mig der
>med alskens krumspring stritter imod forandring af den eksisterende
>uorden.
Et lille tillægsspørgsmål, Thomas: Hvis du mener, det er så vigtigt,
at bøjningen følger logikken, så går du vel også ind for, at "mødrene"
skal erstattes af "morerne", ikke?
--
Mvh
Niels Søndergaard
> Ja, og det betyder også "Negeren stod i vinduet og betragtede negeren
> nede på gaden"
> eller
> "Moderen stod i vinduet og betragtede negeren nede på gaden"
> eller
> "Negeren stod i vinduet og betragtede moderen nede på gaden"
Søgt.
Hvad betyder så:
"En mor stod i vinduet og betragtede en mor nede på gaden."
Det er dog en mere brugbar sætning end din, for dine former står i
bestemt form så må man ud fra konteksten må være klart hvem der er hvad.
Hvis man i øvrigt skulle svinge sig op til at bruge et så litterært ord
som "mor" om en neger så ville stillejet nærmest kræve at man brugte
moder om moderen.
> Og hvis vi tager konteksten med, sådan som nogle foreslår:
> "Hun havde sit barn ved hånden."
> Hvem af dem var det så, der havde sit barn ved hånden? For moren kan
> jo godt være en sort moder, ikke sandt?
Det var sgu ikke meget kontekst! Står det i en bog? Hvem har skrevet
den? Hvor gammel er bogen? Hvad handler den om? Er det et opslag i
Netto? Er det fra en artikel i Ekstra Bladet? Hvor skulle den sætning
stå henne så den kunne misforstås? Og er denne infinitesimale risiko for
misforståelse de to ekstra stumme bogstaver i et hyppigt ord værd? Hvis
man skulle følge din logik, så skulle formen mor for moder helt fjernes
(eller staves mo'r, mo'er eller lignende - som man gjorde tidligere) for
den ubestemte form kan også forveksles.
> Og så videre, og så videre. Jeg fatter ikke, at det kan være så svært
> at forstå, hvorfor det er praktisk at skelne mellem et mødrene ophav
> og en neger -
Der er ingen der bruger mor om neger mere uden for en historisk eller
litterær kontekst.
> og hvis vi tager problematikken faren/faderen, er der
> ifølge sagens natur endnu bedre grund til at foretage en praktisk
> sondring, hvilket 80% af befolkningen da også er på det rene med.
Det er upraktisk at have en ulogisk bestemthedsform. Jeg har forklaret
de 80%. Hvis man ikke havde lært skolebørnene at det hed "en
mor/moderen", så ville 100% naturligt skrive "mor/moren",
"moder/moderen", "far/faren", "fader/faderen". Der er jo ingen andre ord
der har uregelmæssig bestemthedsform på grund af forvekslingsfare på
trods af at der er hundredevis af ens stavede ord der betyder noget
forskelligt.
Giv mig bare ét eksempel på at moren eller faren i praksis er blevet
misforstået! Eller find et eksempel på Nettet, med link, hvor moren og
moren eller faren og faderen med nogen sandsynlighed kan forveksles.
> Hvis det er mig, du hentyder til, så stritter jeg ikke mod noget som
> helst. Det er ikke mig, der er i modvind her. Det er dig, der slås mod
> vejrmøller.
Du klamrer dig til fortiden og slås mod fremtiden.
Jeg slås ikke, og moren og faren har medvind. For 20 år siden var
formerne næsten utænkelige. Nu er ses det dog jævnligt. Det er vejen
frem.
Thomas T.
> Et lille tillægsspørgsmål, Thomas: Hvis du mener, det er så vigtigt,
> at bøjningen følger logikken, så går du vel også ind for, at "mødrene"
> skal erstattes af "morerne", ikke?
Nej, hvorfor skulle man det?
Thomas T.
>Og i ubestemt form hvis ve kan leve med "moder", men det kommer da til
>at lyde noget arkaisk. Men det er måske kun en fordel. Den anden slags
>"mor" kan vist ikke just betragtes som et almindeligt nudansk ord.
Jeg ved ikke ... måske kunne det få en renæssance i den politiske
korrektheds navn. Det støder jo visse sorte medborgere (bl.a. Hella
Joof) at blive kaldt "neger", selv om det jo bare betyder "sort", men
lur mig, om det ikke kun er et spørgsmål om tid, før en eller anden
himler op over "sort", og det bliver bandlyst. Så måske har "mor" en
chance ... bortset fra, at det er det samme ord som "maurer", og så
skal der jo nok være nogle danskere af nordafrikansk afstamning, der
reagerer ...
--
Mvh
Niels Søndergaard
Nej, hvorfor dog? Og hvis "mor" på aldeles ulogisk vis kan hedde
"mødrene" i bestemt form flertal, kan det vel også hedde "moderen" i
bestemt form ental, ikke?
--
Mvh
Niels Søndergaard
>Jeg slås ikke, og moren og faren har medvind. For 20 år siden var
>formerne næsten utænkelige.
Nej, de var ikke. De er (med lidt god vilje) med i RO fra 1953,
hvilket har forledt visse personer (ingen nævnt, ingen glemt) til at
bruge dem, men tiden har vist, at de ikke har slået an og heller
aldrig kommer til det.
>Nu er ses det dog jævnligt. Det er vejen
>frem.
Dream on, baby.
Og så er det vist på tide, at vi får oprettet dk.kultur.sprog.mor, så
de andre her i gruppen kan få lov til at være i fred.
--
Mvh
Niels Søndergaard
> Og så er det vist på tide, at vi får oprettet dk.kultur.sprog.mor, så
> de andre her i gruppen kan få lov til at være i fred.
Unødvendigt. Diskussionen er jo -- undskyld udtrykket -- ganske morsom.
Bo H.
>Nej, de var ikke. De er (med lidt god vilje) med i RO fra 1953,
>hvilket har forledt visse personer (ingen nævnt, ingen glemt) til at
>bruge dem, men tiden har vist, at de ikke har slået an og heller
>aldrig kommer til det.
Med eller uden god vilje er de helt med i RO55:
moder el. mor no., -en, mødre
mor1 no., -en -er (maurer)
mor2 no., -en, u.flt. (lag af affaldsstoffer)
mor3 no., -et (stof)
mor4 se moder
Staveformen "moder" løser altså kun en brøkdel af de mulige
misforståelser der kunne tænkes - i løsrevne sætninger produceret
til lejligheden for at vise at en ændring er katastrofal.
>Og så er det vist på tide, at vi får oprettet dk.kultur.sprog.mor, så
>de andre her i gruppen kan få lov til at være i fred.
Vi skal ikke oprette en gruppe til hver eneste uenighed der
dukker op.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>himler op over "sort", og det bliver bandlyst. Så måske har "mor" en
>chance ... bortset fra, at det er det samme ord som "maurer"
Vi kan da ikke tillade at staveformen ændres fra "maurer" til
"mor" - uanset om udtalen har skiftet. Det var da også en bedre
måde at forebygge misforståelser på.
> Nej, de var ikke. De er (med lidt god vilje) med i RO fra 1953,
> hvilket har forledt visse personer (ingen nævnt, ingen glemt) til at
> bruge dem, men tiden har vist, at de ikke har slået an og heller
> aldrig kommer til det.
Du mener den fra 55. Jo, de er med, men de var i hvert fald "forbudt" i
min skole. Og tydeligvis i mange andres skoler efter udbredelsen at
dømme.
Formerne var, tilladte eller ej, imod den gængse norm dengang. Nu er de
mere normale også hos "ikke-normbrydere".
Thomas T.
> Nej, hvorfor dog? Og hvis "mor" på aldeles ulogisk vis kan hedde
> "mødrene" i bestemt form flertal, kan det vel også hedde "moderen" i
> bestemt form ental, ikke?
Nej. Den bestemte form følger altid den ubestemte*), mens flertalsformer
ofte er uregelmæssige.
Mødre er en gammel flertalsform med omlyd.
Moder rammes som mange andre ord med -de- af disse lydes gradvise
bortfald:
moder > moer > mor.
Den bestemte form følger som altid udtalemæssigt med:
moderen > moeren > moren.
Til gengæld følger flertalsformen - af bl.a. lydlige årsager - ikke med.
Du har stadig ikke givet et eneste eksempel hvor der er en reel
forvekslingsfare i kontekst.
Thomas T.
*) Både i udtale og skrift. En lydlig ændring i den ubestemte form
medfører også en lydlig ændring i den bestemte form. En
uoverensstemmelse mellem skrift og udtale i den ene form giver en
tilsvarende uregelmæssighed i den anden form. Der er så vidt jeg ved
ingen undtagelser - altså bortset fra de "kunstige" former mor/moderen,
far/faderen og bror/broderen. Kunstige fordi man tillader mor, far og
bror, men modarbejder moren, faren og broren. Måske på grund af
forvekslingsfare, måske bare reaktionært. Det var muligvisogså indbildte
forvekslingsfarer der holdt de store begyndelsesbogstaver inde i det
danske sprog så længe.
>Du har stadig ikke givet et eneste eksempel hvor der er en reel
>forvekslingsfare i kontekst.
Det har jeg da i allerhøjeste grad, selv om det åbenbart prellede af
som vand på en gås . Men pyt. Det er dig, der er i defensiven og har
brug for argumenter. Jeg har det dejlig nemt i denne diskussion, for
jeg kan jo bare henvise til virkeligheden.
Endnu en gang: Folks sprogbrug har intet med logik at gøre, og du er
oppe mod strømninger, der ikke lader sig tæmme.
Niels
PS. Jeg sad lige og læste søndagspolitiken, hvor ordet "farfaderen"
dukkede op. Hvordan har dit blodtryk det med den form?
> Det har jeg da i allerhøjeste grad, selv om det åbenbart prellede af
> som vand på en gås .
Nej, du kom med et konstrueret eksempel uden for kontekst. Giv mig et
reelt eksempel.
> Men pyt. Det er dig, der er i defensiven
Nej. Jeg venter.
> og har brug for argumenter.
Nej. Jeg har masser. Du har ikke tilbagevist et eneste.
> Jeg har det dejlig nemt i denne diskussion, for
> jeg kan jo bare henvise til virkeligheden.
Det gør jeg også.
> Endnu en gang: Folks sprogbrug har intet med logik at gøre, og du er
> oppe mod strømninger, der ikke lader sig tæmme.
Dig med.
Thomas T.
>Det har jeg da i allerhøjeste grad, selv om det åbenbart prellede af
>som vand på en gås .
Sludder. Du gav et konstrueret eksempel uden kontekst.
Der er ord som
akvarium - akvariet
evangelium - evangeliet
gymnasium - gymnasiet
konservatorium - konservatoriet
og en del andre tilsvarende. Her oplever vi også et stærkt pres
for at få udryddet anomalien ved at ændre de ubestemte former til
at ende på -ie.
Det bliver interessant at se om nogle af formerne akvarie,
evangelie, gymnasie, konservatorie etc. bliver tilladte i den nye
RO som kommer senere på måneden.
Ja, og hvis man ikke havde lært skolebørnene, at det hed gjorde/gjort, ville
en masse sikkert skrive enten gjore/gjort eller gjorde/gjort. Eller sagt på
en anden måde - dine "logiske" argumenter kan ikke bruges til at bevise det
ene eller det andet, for det danske skriftsprog er ikke logisk.
Per V.
Hvad med "Moderen har gjort sin pligt, moderen kan gå."?
Per V.
>> Sludder. Du gav et konstrueret eksempel uden kontekst.
>Hvad med "Moderen har gjort sin pligt, moderen kan gå."?
Hvor er konteksten?
Undskyld, jeg troede, dette mundheld var almindeligt kendt. Der er ingen
anden konteskst, end at det er et (troede jeg?) almindeligt anvendt udtryk
(dog selvfølgelig med stavningen - og betydningen - "moren"), der bruges,
når man fyrer folk, efter at de har udrettet et beskidt arbejde. Jeg ved
faktisk ikke, hvor det oprindeligt stammer fra - kan det være Holberg?
Min formulering var et forsøg på at være morsom, men jeg kan godt se, det
falder til jorden, hvis man ikke kender udtrykket...
Per V.
>> >Hvad med "Moderen har gjort sin pligt, moderen kan gå."?
>>
>> Hvor er konteksten?
>Jeg ved
>faktisk ikke, hvor det oprindeligt stammer fra - kan det være Holberg?
Shakespeare: Moren fra Venedig
Verdis opera Othello
Mor: maurer, morian