Gennemgås eller gennemgåes?
MAndersen
...betingelserne bør gennemgås/gennemgåes?
Jeg har forsøgt i forbruger, hvor MB oplyste, at gennemgås står i
retskrivningsordbog, men er det en fugl?
MAndersen
Herluf Holdt, 3140
Nej, det er (set ud fra sammenhængen) ikke en fugl. Før jeg
kendte d.k.s. puttede jeg også af og til et 'e' ind, når jeg
ville undgå misforståelser. (Fx. undgåes, forbigåes ...), men
det gør jeg ikke mere. Der er vist heller ikke sådanne "gæs" :·)
Jeg håber at en anden kan fortælle om der er en paragraf som
"forbyder" dette ekstra 'e'. Det ser ud til at onlineudgaven af
RO (Retskrivningsordbogen) ikke vil kendes ved *ordslutninger*
på "-åes":
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=%E5es&M=2&S.x=36&S.y=11
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Herluf Holdt, 3140
> Før jeg kendte d.k.s. puttede jeg også af og til et 'e' ind,
> når jeg ville undgå misforståelser. (Fx. undgåes, forbigåes ...),
Et par eksempler mere:
- skal rødspætten flås?
- skal plænen snart slås?
--
'rluf - fås kun i et eksemplar :·)
Torsten Poulin
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Før jeg kendte d.k.s. puttede jeg også af og til et 'e' ind,
>> når jeg ville undgå misforståelser. (Fx. undgåes, forbigåes ...),
> Et par eksempler mere:
> - skal rødspætten flås?
> - skal plænen snart slås?
Tja, sammenlign nogle aktive og passive præsensformer: går-gås,
flår-flås, slår-slås, kører-køres, ser-ses, bærer-bæres,
sniger-sniges, æder-ædes osv. Princippet turde være tydeligt.
--
Torsten
Karin Trabolt
> Jeg håber at en anden kan fortælle om der er en paragraf som
> "forbyder" dette ekstra 'e'. Det ser ud til at onlineudgaven af
> RO (Retskrivningsordbogen) ikke vil kendes ved *ordslutninger*
> på "-åes":
Jeg tror ikke der findes nogen paragraf om emnet.
Spørgsmålet blev behandlet i "Ud med Sproget" den 20. maj 2004 i udsendelsen
"Nå".
http://www.dr.dk/p1/udmedsproget/arkiv.asp?action=showarticle&id=30488
Reglen er at e'et er valgfrit i ord som ender på i, u og y.
Det kan hedde "sis" eller "sies", "dur" eller "duer", "sys" eller "syes".
Ved de øvrige vokaler er e'et ikke tilladt, altså ikke e i fx "tøs" eller
"gås".
Så det letteste er helt at droppe e'et.
Dit spørgsmål fik mig til at tjekke RO's "ordslutninger" med "ies" og "yes".
Bøjningsformer er åbenbart ikke med. Men formerne med e findes under opslag
af de enkelte ord.
Karin Trabolt
Torsten Poulin
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Før jeg kendte d.k.s. puttede jeg også af og til et 'e' ind,
>> når jeg ville undgå misforståelser. (Fx. undgåes, forbigåes ...),
>
> Et par eksempler mere:
> - skal rødspætten flås?
> - skal plænen snart slås?
I ældre dansk havde man en konvention med (eller tendens til) at
bruges et e som vokallængdemarkør. Passivformen "slås" [slå?s]
har jo egentlig langvokal (/slå:s/). Infinitiven "slås", der
er et andet verbum, har derimod kort vokal: [slâs]. I dette
skriftsystem vil en form som "slåes" (eller rettere "slaaes")
derfor give mening.
Alternativt spøger den gamle aktive pluralisform "slaae" måske
("Plænerne skulle slaaes"?).
Det er i øvrigt interessant at bokmål har slår-slåes. Måske
er historien mere indviklet end jeg antyder. Men under alle
omstændigheder er e'et blevet elimineret i dansk.
--
Torsten
Torsten Poulin
> Reglen er at e'et er valgfrit i ord som ender på i, u og y.
>
> Det kan hedde "sis" eller "sies", "dur" eller "duer", "sys"
> eller "syes". Ved de øvrige vokaler er e'et ikke tilladt, altså
> ikke e i fx "tøs" eller "gås".
Mon ordenes etymologi spiller en rolle? Sammenlign med de
tilsvarende svenske verber: Att sila - silar (oldislandsk sía,
islandsk har vist síla; dansk sile er lånt fra svensk sila
eller norsk sile), att duga - duger (oldislandsk duga), men att
sy - syr (oldislandsk har sýja). I alle tre tilfælde har de
oldislandske verber to stavelser.
--
Torsten
Torsten Poulin
> Karin Trabolt skrev:
>> Det kan hedde "sis" eller "sies", "dur" eller "duer", "sys"
>> eller "syes". Ved de øvrige vokaler er e'et ikke tilladt, altså
>> ikke e i fx "tøs" eller "gås".
> Mon ordenes etymologi spiller en rolle? Sammenlign med de
> tilsvarende svenske verber: Att sila - silar (oldislandsk sía,
> islandsk har vist síla; dansk sile er lånt fra svensk sila
> eller norsk sile), att duga - duger (oldislandsk duga), men att
> sy - syr (oldislandsk har sýja). I alle tre tilfælde har de
> oldislandske verber to stavelser.
Jeg prøvede lige at kigge i Kalkar. Han har "duge-duger" og
"du(g)elig". Under "sy (sju, sjø, søje)" finder vi eksempler som
"at siu", "hun som siuer de kleder [...]", "[...] huor hun leerde
søye och kneple", "weffue oc søye".
--
Torsten
Torsten Poulin
> Karin Trabolt skrev:
>> Det kan hedde "sis" eller "sies", "dur" eller "duer", "sys"
>> eller "syes". Ved de øvrige vokaler er e'et ikke tilladt, altså
>> ikke e i fx "tøs" eller "gås".
> Mon ordenes etymologi spiller en rolle? Sammenlign med de
> tilsvarende svenske verber: Att sila - silar (oldislandsk sía,
> islandsk har vist síla; dansk sile er lånt fra svensk sila
> eller norsk sile), att duga - duger (oldislandsk duga), men att
> sy - syr (oldislandsk har sýja). I alle tre tilfælde har de
> oldislandske verber to stavelser.
Jeg prøvede lige at kigge i Kalkar. Han har "duge-duger" og
"du(g)elig". Under "sy (sju, sjø, søje)" finder vi eksempler som
"at siu", "hun som siuer de kleder [...]", "[...] huor hun leerde
at søye och kneple", "weffue oc søye".
--
Torsten
Karin Trabolt
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Jeg håber at en anden kan fortælle om der er en paragraf som
>> "forbyder" dette ekstra 'e'.
Beklager mit første svar. Jeg kan ikke min bibel! Der *er* en paragraf!
Der lurede noget i baghovedet, og en søgning på Sprognævnets hjemmeside gav
svaret:
klip----------
Spørgsmål: Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen
fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
Svar: Man skal skrive fås. Man må ifølge Retskrivningsordbogen ikke indskyde
et e i verber (udsagnsord) der ender på -å. Men i de verber der ender på
trykstærkt -i, -u eller -y, er det valgfrit om man vil indskyde et e eller
ej før endelserne -s og -r. Man kan altså vælge mellem fx syes og sys,
fornyr og fornyer, befris og befries, dur og duer (jf.
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 672-673, § 29).
klip----------
Karin Trabolt
Karin Trabolt
> Mon ordenes etymologi spiller en rolle? Sammenlign med de
> tilsvarende svenske verber: Att sila - silar (oldislandsk sía,
> islandsk har vist síla; dansk sile er lånt fra svensk sila
> eller norsk sile), att duga - duger (oldislandsk duga), men att
> sy - syr (oldislandsk har sýja). I alle tre tilfælde har de
> oldislandske verber to stavelser.
Jeg kan ikke gennemskue mønstret.
RO 1955:
si, sier, sies
sy, syr, sys
du, duer
tø, tør, tøs
Dansk Retskrivningsordbog 1940:
si, sir
sy, syr, sys
du eller due (ikke flere former angivet)
tø, tør, tøs
Karin Trabolt
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> [nogle former i nært beslægtede sprog]
> Jeg kan ikke gennemskue mønstret.
>
> RO 1955:
> sy, syr, sys
>
> Dansk Retskrivningsordbog 1940:
> sy, syr, sys
Du havde selv "syes" med i et tidligere indlæg. Hvor har du
egentlig den fra? Tostavelsesformer er belagt i Kalkar, men hvor
tæt på nutiden har de mon været acceptable?
--
Torsten
Karin Trabolt
> Du havde selv "syes" med i et tidligere indlæg. Hvor har du
> egentlig den fra?
RO. 2001, 1996 og1986. Der er valgfrihed mellem "sys" og "syes".
Men altså ikke RO 1955.
>Tostavelsesformer er belagt i Kalkar, men hvor
> tæt på nutiden har de mon været acceptable?
Så vidt jeg kan se uden at tage luppen frem, har ODS kun formen "sys" i
eksemplerne.
Karin Trabolt
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeg håber at en anden kan fortælle om der er en paragraf som
> "forbyder" dette ekstra 'e'.
Se § 29. I øvrigt er den passive bøjning af den slags verber hvor der
kan være tvivl, i alle tilfælde opført under selve ordet. Slå fx op
under »gennemgå«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)