Nyreloger
Ib Baagře
hvad dette ord betyder?
Det stammer fra lægelatin, som jo er et kaudervælsk
af latin bøjet på latin, latin bøjet på dansk, engelsk,
engelsk bøjet på dansk, sammensætninger af latin,
dansk og engelsk, tåbelige forkortelser (eks. UE
= underekstremiteter = det vi andre kalder for ben),
helt uforståeligt kodesprog (f.eks. A5 for en eller
anden ryghvirvel), metodebetegnelser opkaldt efter
en eller anden læge og bøjet på latin!, almindelige
platte udtryk fra dagligsproget - det hele krydret
med ubehjælpsom sprogbrug og tegnsætning.
"Loger" lyder som om, det kunne være et dansk ord
(frimurerloge). Men det kan også tænkes at være
engelsk eller måske fransk? Og hvorhenne i kroppen
sidder der sådan en "loge"? Hvad laver den?
(Hverken google eller wikipedia besvarer spørgsmålet).
V.h. -- Ib
cpeter
Sjusket lydskrift for "neurologer" ?
Anders Søe Plougsgaard
[Nyreloger]
> Er der nogen af jer, der kan forklare mig nøjagtigt,
> hvad dette ord betyder?
Det er de grupper hvori man dyrker nyreligiøsitet.
/Anders
Svante
Urologi er den del af lægevidenskaben der beskæftiger sig med
urinvejene, bl.a. nyrerne.
Det kunne altså være en sammentrækning af nyre urologer, men
umiddelbart virker nyreurolog som dobbeltkonfekt.
Svante
Herluf Holdt, 3140
[nyreloger]
> Er der nogen af jer, der kan forklare mig nøjagtigt,
> hvad dette ord betyder?
Det er loger af skrupelløse læger, som fx narrer fattige
indere til, mod ringe betaling, at få udtaget en af deres
raske nyrer. Nyrelogerne sørger så for fordeling og salg
af "produkterne" world wide.
--
Herluf :·)
kjaer
> Er der nogen af jer, der kan forklare mig nøjagtigt,
> hvad dette ord betyder?
>
Poul E. Jørgensen
news:48d70482$0$56774$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er der nogen af jer, der kan forklare mig nøjagtigt,
> hvad dette ord betyder?
Det er altid en god ide at forklare hvor man har et eller andet ord fra,
gerne med et eller flere citater, hvor ordet indgår.
Ellers bliver resultatet bare en række morsomme svar.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Bjarne Jensen
nyrespecialist = nephrolog
> Ib Baagøe skrev:
Martin Bak
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:48d70482$0$56774$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
stemmen og evnen til at tale at gøre.
--
Martin
www.martinbak.dk/
Niels Peter Hansen
Gad vide, om det ikke er det, der på engelsk lægelatin kaldes "renal
regions", altså det sted, nyrerne "logerer"?
I hvert fald er det efter min googling at dømme nogle steder, man kan
banke på for at afgøre, om det er ømt....
Niels Peter
Tom Wagner
> Gad vide, om det ikke er det, der på engelsk lægelatin kaldes "renal
> regions", altså det sted, nyrerne "logerer"?
> I hvert fald er det efter min googling at dømme nogle steder, man kan
> banke på for at afgøre, om det er ømt....
Du har ret!
Nyreloge er nyrens leje, dvs. måden, den ligger på i sin hulning.
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
news:48d7ca8b$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
> Nyreloge er nyrens leje, dvs. måden, den ligger på i sin hulning.
Vil det sige det skal læses nyre-loge?
Er der virkelig nogen der siger sådan? Det lyder som afledt af noget med
logere, at opholde sig.
Arne H. Wilstrup
news:a24c8$48d7ea9b$5b96e0a8$10...@news.jay.net...
> "Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i meddelelsen
> news:48d7ca8b$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
>> Nyreloge er nyrens leje, dvs. måden, den ligger på i sin
>> hulning.
>
>
> Vil det sige det skal læses nyre-loge?
> Er der virkelig nogen der siger sådan? Det lyder som afledt
> af noget med logere, at opholde sig.
Jamen, er det ikke det en nyre gør i sin nyreloge? :-)
Tom Wagner
>> Nyreloge er nyrens leje, dvs. måden, den ligger på i sin hulning.
> Vil det sige det skal læses nyre-loge?
Ja, det hævder min hjemmelsmand, som har været kirurg.
> Er der virkelig nogen der siger sådan?
Måske nøjes de med at skrive det?
> Det lyder som afledt af noget med logere, at opholde sig.
Ja, det er nok fra fransk.
Hilsen Tom
Niels Peter Hansen
> "Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i meddelelsen
> news:48d7ca8b$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
>> Nyreloge er nyrens leje, dvs. måden, den ligger på i sin hulning.
>
>
> Vil det sige det skal læses nyre-loge?
> Er der virkelig nogen der siger sådan? Det lyder som afledt af noget med
> logere, at opholde sig.
Læger gør i al fald, at dømme efter de cases, jeg fandt ved en googling.
Et eksempel fra Ugeskrift for læger: "Objektivt fandtes en temperatur på
40,3 °C og bankeømhed i begge nyreloger".
Niels Peter
Ib Baagře
> Er der nogen af jer, der kan forklare mig nøjagtigt,
> hvad dette ord betyder?
Tak for jeres skide skægge svar og et par enkelte,
der bragte sandheden nærmere.
Jeg gætter mig til, at det betyder nogle tomrum nederst
i ryggen, hvori nyrerne så befinder sig. Formentlig poser
af bindevæv, der har til formål at adskille nyrerne fra
tarmene.
Ordet "loge" kan jo også betyde en teaterloge og er
vel i mamilie med "loggia" eller hvordan det nu staves,
som er en slags altan, der er bygget indad i et hus.
"Logi" kan måske betyde et hulrum, hvori man kan bo?
Med hensyn til konteksten, som én har efterlyst, neden-
stående citat. Det drejer sig for mig pt. om at oversætte
25 sider hospitalsjournaler til forståeligt dansk.
Anledningen er, at jeg er ved at skrive en "dokumentar-
roman" om min kones død for fire år siden som følge
af hospitalssvigt:
"St. p.: veskulær resp. overalt, ingen bilyde.
St. c.: regelm. hjerteaktion = p.p., ingen mislyde.
Abdomen: blød, uøm, ingen palp. tumores eller
organomegali. Normale tarmlyde. Uømme nyreloger".
Dette mesterstykke kan oversættes til dansk som følger:
Undersøgelse af lungerne med stetoskop: Normal vejr-
trækning overalt, ingen mislyde.
Undersøgele af hjertet med stetoskop: Regelmæssig
hjerterytme, ingen mislyde. (Hvad "p.p." betyder, aner
jeg ikke).
Maven: blød, ikke øm, ingen følelige svulster eller
forstørrede organer.
Normale tarmlyde. Ikke ømme "nyreloger".
Lige dét der med "nyrelogerne" har speciel interesse,
fordi konen faktisk døde som følge af en kræftsvulst
i bindevævet uden på den ene nyre, som tåberne ikke
var i stand til at opdage. En kræftsvulst er ikke "øm".
V.h. -- Ib
none
> af latin bøjet på latin, latin bøjet på dansk, engelsk,
> engelsk bøjet på dansk, sammensætninger af latin,
> dansk og engelsk, tåbelige forkortelser (eks. UE
> = underekstremiteter = det vi andre kalder for ben),
> helt uforståeligt kodesprog (f.eks. A5 for en eller
> anden ryghvirvel), metodebetegnelser opkaldt efter
> en eller anden læge og bøjet på latin!, almindelige
> platte udtryk fra dagligsproget - det hele krydret
> med ubehjælpsom sprogbrug og tegnsætning.
På trods af den tragiske baggrund for dit indlæg, så må jeg anholde din
opfatttelse af lægesproget som kaudervælsk eller kodesprog med tåbelige
forkortelser.
det r fagsprog som i en enhver anden branche - jeg synes fx også at det er
mærkværdigt at en svensknøgle og en skiftenøgle er det samme - og under alle
omstændigheder er det ikke indlysende, at der er tale om en form dims til at
skrue møtrikker med - eller skruer med kantede hoveder som derfor af en
eller anden grund ikke bare er en skrue men en fransk af slagsen.
På samme måde er lægevidenskab ikke en eksakt videnskab - det er et håndværk
med alle de særegne forhold det giver, når det ikke bare er mennekser, der
er udførere af ehvervet, men også er målet for anstrengelserne.
Voi sår i en brydningstid, hvor vi ikke længere har blind tillid til
lægeverdenen, men samtidig har svært ved at erkende, at de ofte handler lidt
på erfaring og lidt i blinde, fordi de ikke kan andet - af og til er det
trial and error, af og til er de mere på sikker grund.
Når ryghvirvler har et bogstav foran sig, så skyldes det opdelingen i en
halsdel (C for cervix), en brystdel (T for Thorax) og en lændedel (L for
lumbal) nummeret angiver så placeringen. Det kan da godt være at man skulle
inddele dem anderledes - men i USA og i Kina ved de altså også, hvad fx T4
er for en hvirvel, selvom Baagø eller Smith eller Wang ikke ved det.
Underekstremiteter - du foretrækker ben, men vi har jo ben mange steder. Og
foden fx er en del af underekstremiteten, men ikke af benet. Ikke hos mig
ihvertfald, der begynder benet ved hoften og slutter ved anklen. Er anklen
så en del af benet eller foden? Og det eneste platte udtryk jeg kender er en
krummerik, som vel ikke er så plat endda, og som nu er en international
betegnelse.
Inden for koagulation tales om fx kringler fordi nogle krøller har form som
kringler. Læger er jo også kun mennesker og de bruger betegnelser fra deres
hverdag som alle andre.
St c og St p kan godt synes som kodesprog, og er det vel også i en vis
forstand, men det er jo blot en forkortelse for et begreb som anvendes igen
og igen - og det er alt andet lige meget nemmere at skrive end at skulle
skrive helt ud at man med et særligt instrument har lyttet til lunger eller
hjerte. Skal man hurtigt skimme en journal, så er det nemmest på den måde.
EKG fx er et elektrokardiogram - og det burde måske hedde ecg for cardio,
men man kan jo ikke skrive elektrisk hjerterytmeoptagelse hver gang.
Niels Peter Hansen
> "St. p.: veskulær resp. overalt, ingen bilyde.
> St. c.: regelm. hjerteaktion = p.p., ingen mislyde.
> Abdomen: blød, uøm, ingen palp. tumores eller
> organomegali. Normale tarmlyde. Uømme nyreloger".
> hjerterytme, ingen mislyde. (Hvad "p.p." betyder, aner
> jeg ikke).
Jeg gætter på "perifer puls" ...
Niels Peter
Martin Bak
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
> "Ib Baagøe" skrev i en meddelelse:
>
> stående citat. Det drejer sig for mig pt. om at oversætte
> 25 sider hospitalsjournaler til forståeligt dansk.
> Anledningen er, at jeg er ved at skrive en "dokumentar-
> roman" om min kones død for fire år siden som følge
> af hospitalssvigt:
>
Martin
WHO-Patientambassadør
Martin Bak
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:48d842b1$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>
> St. c.: regelm. hjerteaktion = p.p., ingen mislyde.
> Abdomen: blød, uøm, ingen palp. tumores eller
> organomegali. Normale tarmlyde. Uømme nyreloger".
>
p.p. "perifær puls". Det skulle, stadig ifølge hende, betyde at pulsen er
normal.
--
Martin
www.martinbak.dk/
Ib Baagře
> det er fagsprog som i en enhver anden branche
Javist. Jeg har selv tidligere i livet bedrevet assembler-
programmering gennem 15 år, endda undervist i det
på DTU. Og værre uforståeligt kodesprog kan man
næppe forestille sig.
Problemet med lægejournalerne er imidlertid, at de skal
kunne læses og forstås af patienten og de pårørende.
Udleveringen har folketinget besluttet for en snes år
siden, og gudskelov for det. Før den tid kunne lægerne
lave lige så mange skæve, det skulle være, uden at blive
opdaget. Og her er det rent ud en uforskammethed at
udlevere uforståelig dokumentation til mennesker, der
i forvejen er i en presset situation, og hvoraf de fleste
har dårligere forudsætninger end undertegnede for at
dekode teksten.
Den mundtlige besked der følger med en udlevering er,
at man kan henvende sig til sin praktiserende læge, hvis
der er noget, man vil have forklaret. I så fald: stakkels
læge! I mit eget tilfælde er jeg så heldig at have en
gammel ven, der er dr. med., nu bosat i udlandet. Han
dukkede op til min kones bisættelse, og efterfølgende
brugte vi tre! timers koncentreret arbejde på at udrede
hendes journaler. Jeg skrev en ordliste (men enkelte
kodeord har jeg altså glemt at få skrevet ned, derfor
spørgsmålet her i NG). Jeg tror, den praktiserende
læge ville have betakket sig for at bruge tre timer på
mig for 200 kr., eller hvad han nu får pr. konsultation.
Det er helt fint (jfr. progammeringssprog), at læger og
andet sundhedspersonale benytter koder, der ikke
kan misforstås. Det er imidlertid ikke lægerne selv,
der skriver journalerne, derimod en lægesekretær
på basis af mundtlig snak, som lægen har indtalt i en
"diktafon". I de tilfælde, hvor folk ønsker journalerne
udleveret, må sekretæren så producere en læselig
udgave. Det vil meget simpelt kunne automatiseres
med et oversætterprogram. Aht. dokumentationen
i tilfælde af en erstatningssag, kan man jo vedlægge
den ulæselige originaludgave.
Minimumsløsningen: At lade trykke en ordliste, der
vedlægges hver journaludlevering.
Nu er det her jo imidlertid en sproggruppe. Og i
den sammenhæng var det den aldeles komiske
sammenblanding af flere sprog, bøjet efter forgodt-
befinden, samt de beskedne ortografiske evner
hos mennesker, der må formodes at være sproglige
studenter, jeg kastede mig over.
V.h. -- Ib
Arne H. Wilstrup
news:48d9afb2$0$56778$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> <none> skrev i en meddelelse:
>
>> det er fagsprog som i en enhver anden branche
>
> Javist. Jeg har selv tidligere i livet bedrevet assembler-
> p� DTU. Og v�rre uforst�eligt kodesprog kan man
> n�ppe forestille sig.
>
> Problemet med l�gejournalerne er imidlertid, at de skal
> kunne l�ses og forst�s af patienten og de p�r�rende.
> Udleveringen har folketinget besluttet for en snes �r
> siden, og gudskelov for det. F�r den tid kunne l�gerne
> lave lige s� mange sk�ve, det skulle v�re, uden at blive
> opdaget. Og her er det rent ud en uforskammethed at
> i forvejen er i en presset situation, og hvoraf de fleste
> dekode teksten.
>
> Den mundtlige besked der f�lger med en udlevering er,
> at man kan henvende sig til sin praktiserende l�ge, hvis
> der er noget, man vil have forklaret. I s� fald: stakkels
> l�ge! I mit eget tilf�lde er jeg s� heldig at have en
> gammel ven, der er dr. med., nu bosat i udlandet. Han
> brugte vi tre! timers koncentreret arbejde p� at udrede
> hendes journaler. Jeg skrev en ordliste (men enkelte
> sp�rgsm�let her i NG). Jeg tror, den praktiserende
> l�ge ville have betakket sig for at bruge tre timer p�
> mig for 200 kr., eller hvad han nu f�r pr. konsultation.
>
> Det er helt fint (jfr. progammeringssprog), at l�ger og
> andet sundhedspersonale benytter koder, der ikke
> der skriver journalerne, derimod en l�gesekret�r
> p� basis af mundtlig snak, som l�gen har indtalt i en
> "diktafon". I de tilf�lde, hvor folk �nsker journalerne
> udleveret, m� sekret�ren s� producere en l�selig
> udgave. Det vil meget simpelt kunne automatiseres
> i tilf�lde af en erstatningssag, kan man jo vedl�gge
> den ul�selige originaludgave.
> Minimumsl�sningen: At lade trykke en ordliste, der
> vedl�gges hver journaludlevering.
>
> Nu er det her jo imidlertid en sproggruppe. Og i
> sammenblanding af flere sprog, b�jet efter forgodt-
> befinden, samt de beskedne ortografiske evner
> studenter, jeg kastede mig over.
L�gejournaler er ikke skrevet for de p�r�rende, men alene for
at det l�gefaglige personale kan l�se dem og f�lge op p� en
behandling af patienten. Det er v�sentligt at man kan anvende
det n�dvendige fagsprog og de forkortelser der er n�dvendige
for at kommunikationen ogs� kan ske forholdsvis hurtigt.
Journaler har aldrig v�ret meningen at skulle v�re
tilg�ngelige for l�gmand. Nu er det s� s�dan at man kan f�
journalerne at se hvis man beder om dem - efter bestemte
regler. Fx kan man ikke uden videre f� afsnit at se der rummer
oplysninger fra andre, fx p�r�rende. Disse har jo i tillid til
l�gens tavshedspligt udtalt sig om patienten, og derfor skal
disse journaler oftest gennem et juridisk system f�r de kan
udleveres.
Det kan ikke v�re l�gesystemets opgave at skrive hele romaner
blot for at t�kkes folk der vil l�se deres egne journaler, og
overs�ttelsen af dem skal der naturligvis ikke afs�ttes
ressourcer til - det ville g� fra langt vigtigere opgaver der
kunne gavne patienterne.
Hvis folk er nysgerrige efter at finde ud af hvad der er
skrevet om dem, s� kan de g� ad de s�dvanlige kanaler, eller
direkte sp�rge l�gen. Men at udlevere dem med den ekstra
service - og de ekstra omkostninger der er i forbindelse med
en evt. overs�ttelse - ser jeg ingen grund til.
Bertel Lund Hansen
> gammel ven, der er dr. med., nu bosat i udlandet. Han
> dukkede op til min kones bis�ttelse, og efterf�lgende
> brugte vi tre! timers koncentreret arbejde p� at udrede
> hendes journaler.
Ville det arbejde v�re blevet reduceret hvis der ikke var brugt
fagsprog - eller var problemet at journalen var kompliceret
uanset hvordan den blev udformet, fordi din kones behandling
havde v�ret det, og fordi du ikke var inde i l�gestoffet?
Hvis f.eks. programkoder via et lovdekret skulle offentligg�res
alle sammen, ville det ikke spare menigmand ret mange sekunders
hovedbrud at koderne var erstattet med pr�cise ord for hvad de
udf�rte.
Det ville til geng�ld sinke fagfolk i en s�dan grad at de/vi
ville opgive at l�se det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul E. Jørgensen
"Ib Baag�e" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
news:48d9afb2$0$56778$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> udleveret, m� sekret�ren s� producere en l�selig
> udgave.
F�nomenet er jo ogs� kendt fra andre sammenh�nge end de l�gelige. Men det
rejser til stadighed det samme sp�rgsm�l: Hvilken af de to versioner er den
bindende i en retssal? Den l�gen har dikteret eller sekret�rens udl�gning af
teksten?
Enhver kan sikkert se at det ikke er s� enkelt endda. Og hvem siger at
sekret�ren ikke st�r i ledtog med l�gen, n�r der skal skjules fejl i
behandlingen? Hvis sekret�ren anklages, kan hun bare sige at hun ikke er
fagmand (fagkvinde?). Alts� m� hele dette ekstra kompleks v�ves ind i en
masse juristeri. Og det er vel n�ppe heller til patientens fordel.
--
Poul Erik J�rgensen