I Skåne kører en masse pågatåg rundt, og i Malmö har jeg set flere ting
med påga- foran. Jeg har prøvet forskellige ordbøger på nettet - ingen
har kunnet hjælpe...
--
Jens Fallesen <je...@fallesen.dk> O-
Hedegaardsvej 41 st th, 2300 Copenhagen S, Denmark
Phone: (+45) 32 86 18 99 * Fax: (+45) 32 86 17 99
CCIE #5470
Jeg tor nok at det er skånsk for pojka, hvilken også passer meget godt
med
togende. De er jo ikke så store.
--
-
Poul-Erik Andreasen
Hvis du mangler nogen til noget eller du kan noget for nogen.
http://linux-freelance.pea.dk
> I Skåne kører en masse pågatåg rundt, og i Malmö har jeg set
> flere ting med påga- foran. Jeg har prøvet forskellige ordbøger
> på nettet - ingen har kunnet hjælpe...
Skånsk "påg" svarer til det (især) sjællandske "pog" og betyder dreng. Det
er ikke, trods den tilsyneladende lydlige lighed, beslægtet med svensk
"pojke", som er et finsk lån.
Det danske navn på byen er "Malmø".
TT
Det sidste var jeg ikke klar over. Så blev jeg lidt klogere.
Påg stammer formentlig fra det lavtyske pok. og dukkede op
i skånsk i 1600-1700-tallet.
Mht. togene så er komemr forklaringen her (fra den
svenske nationalencyklopædi):
pågatåg, officiell benämning på lokaltåg i Malmöhus län.
Benämningen fick tågen då de infördes 1983 p.g.a.
att tågsätten uppkallades efter fiktiva och verkliga "skånepågar"
som Bombi Bitt, Nils Holgersson och Piraten.
mvh
jens olsen
> Det danske navn på byen er "Malmø".
Skal vi så også til at sige "Landskrone"?
;-) Stefan K
>> Det danske navn på byen er "Malmø".
>Skal vi så også til at sige "Landskrone"?
Hvem snakker om at sige?
Og siger du "juesæi"?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Pog var i ældre dansk et almindeligt ord. Man havde pogeskoler i adskillige
byer, og lærerne på disse skoler hed pogelærere. Pogeskoler synes at have
været en art underskoler, DOF kalder dem "Skole for Smaabørn".
Ordene pog, pogelærer og pogeskole er med i DOF 2 (1914).
Thomas skriver "det (især) sjællandske pog" - vil det sige, at ordet stadig
bruges på Sjælland?
Poul Erik Jørgensen
--
Remove YYY from my email-address before emailing me.
Enlevez YYY de mon adresse email pour me contacter.
Pog var et almindeligt ord i ældre dansk. DOF 2, 1914 kender pog, pogelærer
og pogeskole. Pogeskoler var en art underskoler (DOF skriver "Skole for
Smaabørn"), vist kun i privat regi, som fandtes landet over.
Thomas skriver "det (især) sjællandske pog" - vil det sige, at ordet endnu
> Thomas skriver "det (især) sjællandske pog" - vil det sige, at ordet
stadig
> bruges på Sjælland?
Nok ikke ret meget mere, men det må sjællænderne i gruppen kunne fortælle.
Jeg har læst engang at ordet især blev brugt på Sjælland, underforstået i
sjællandsk dialekt. Det var det der var baggrunden for bemærkningen.
TT
> Skal vi så også til at sige "Landskrone"?
Gerne for min skyld. Der er dog en forskel idet Malmø stadig har et dansk
navn, mens den danske form af Landskrona "Landskrone" er "uddød".
TT
Det er det, og jeg er enig med din underforståede holdning at man skal
skrive sådan når man skriver dansk. Det gør Vejdirektoratet og
lignende myndigheder også, hvilket man kan se på vejskiltene til Malmø
på vejene i Storkøbenhavn.
Men det er alligevel næsten tilgiveligt at skrive bynavnet på svensk i
jernbanesammenhæng. De europæiske jernbaner har i nogen grad
tradition for at benævne selve stationerne på det sprog (eller et af
de sprog) der bruges på den station der omtales. Derfor kan man i
Danmark se tog der skiltes til fx Malmö Syd, Malmö C, Hamburg Hbf og
Niebüll. På svenske stationer kan man se skilte med "Tåg mot
Köpenhamn" ved siden af et skilt der udtaler at toget kører til
"København H".
Andre har forklaret betydningen. Grunden til at du ikke lige fandt
det, er måske at du ikke genkendte fuge-a'et, så du fik ikke slået
"påg" op. "Påg" står i min svensk-svenske ordbog (altså den på
hylden).
Nå, men der kan altså forekomme fuge-a'er på svensk. Hvis derimod et
navneord der ender på a, indgår som første led i et sammensat ord,
falder det a bort. Eksempler:
skola + bok = skolbok [skolebog]
bana + verk = Banverket [Svensk pendant itl Banestyrelsen]
dimma + moln = dimmoln (1) [tågeskyer]
kvinna + rörelse = kvinnorörelse (2) [kvindebevægelse]
gata + kök = gatukök (2) [grillbar]
(1) Selv om der egentlig skulle skrives tre m'er i rap, fjerner man
det ene undtage ved orddeling.
(2) Visse ord på -a får en anden endelse i sammensætninger.
>> Thomas skriver "det (især) sjællandske pog" - vil det sige, at ordet
>>stadig bruges på Sjælland?
>Nok ikke ret meget mere, men det må sjællænderne i gruppen kunne fortælle.
Jeg har aldrig hørt det brugt, men mine erfaringer med sjællandsk går
også kun et kvart århundrede tilbage.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
> dimma + moln = dimmoln (1) [tågeskyer]
>(1) Selv om der egentlig skulle skrives tre m'er i rap, fjerner man
>det ene undtage ved orddeling.
Hm. Den forvirrende regel har de lige fjernet på tysk. Nu skal
ordene skrives med det rigtige antal bogstaver.
Sikkert for at undgå at skifte ruteskiltene i de enkelte vogne i
internationale toge hver gang de krydser en officiel sproggrænse.
> Derfor kan man i
> Danmark se tog der skiltes til fx Malmö Syd, Malmö C, Hamburg Hbf og
> Niebüll. På svenske stationer kan man se skilte med "Tåg mot
> Köpenhamn" ved siden af et skilt der udtaler at toget kører til
> "København H".
Jeg ser ingen direkte modstrid i dette. I første tilfælde et
bynavn og i andet tilfælde stationsnavnet.
Jeg syntes jeg kunne huske min barndoms finskbrød fra Irma hed
"Pågar" - og det ser ud til at stemme. På ovennævnte site er der en
fodnote (3) der hævder at betydningen "dreng" i praksis er gledet ud.
David
> På svenske stationer kan man se skilte med "Tåg mot Köpenhamn"
> ved siden af et skilt der udtaler at toget kører til "København
> H".
Det er også morsomt at lytte til det svenske togpersonales
annonceringer: Köpenhamns Centralstation, Köpenhamns Huvudbangård
og den sande perle "Kø-bøn-hawns Ho-vøð-banø-gård" med stærkt
overdrevet ð og ekstra tydelige, ubetonede e'er. Variant nummer
to er nok den hyppigste: "Nästa station: Köpenhamns Huvudbangård.
Det blir Köpenhamns Huvudbangård." På Øresundstogene for det
meste med en herlig skånsk udtale.
De lysavislignende skilte i vognene skifter i øvrigt sprog
når toget krydser grænsen ude på broen. Det er også morsomt
at iagttage de ofte dybt koncentrerede og lettere forvirrede
ansigtsudtryk hos specielt jyske passagerer der er på vej hjem
fra lufthavnen, når der bliver givet en højttalerbesked på
skånsk om forsinkelser eller lignende (forsinkelser er desværre
en meget hyppig foreteelse). Nogle reagerer tvært ("hvad ligner
det at tale svensk i Danmark?"), men jeg har en enkelt gang hørt
følgende replikskifte: "Mor, hvad sagde damen?" "Aner det ikke.
Det var vistnok på skånsk."
--
Torsten
> Hm. Den forvirrende regel har de lige fjernet på tysk. Nu skal
> ordene skrives med det rigtige antal bogstaver.
Ja, de svenske orddelingsregler minder meget om de ældre tyske.
Tillämpad -> till-lämpad, tillåta -> till-låta osv.
--
Torsten
> gata + kök = gatukök (2) [grillbar]
> (2) Visse ord på -a får en anden endelse i sammensætninger.
Forklaringen på det kan vi finde i oldnordisk. Gata endte på
-u i genitiv, dativ og akkusativ ental (götu). I flertal var
endelserne -ur i nominativ, -na i genitiv, -um i dativ og -ur
i akkusativ. Det bøjningsmønster var typisk for substantiver i
hunkøn på to stavelser som endte på -a i nominativ ental. U'et i
gatukök er altså en gammel kasusendelse.
På dansk er endelserne faldet sammen til -e, men vores fuge-e'er
og -s'er har selvfølgelig samme oprindelse. Svensk er nu, lige
så lidt som dansk, konsekvent med brugen af fugebogstaverne. Det
hedder fx gåtfull (gådefuld) og ikke *gåtufull selvom gáta på
oldnordisk blev bøjet på samme måde som gata (gåde hedder gåta på
svensk). Jeg spekulerer på om ikke sammenfaldet af nominativ- og
genitivformernes endelser til -e i dansk ikke har hjulpet med til
at bevare den ekstra stavelse.
--
Torsten