> "Per Erik Ronne" <se...@diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:1eug5ni.168ormb19cekr5N%se...@diku.dk...
> > >Faktisk betyder menneske egentligt kun godhed.
> > Nej.
> Jeg mener i dets rod. I dag betyder det meget mere, helt enig.
Nej. Ordet "menneske" kommer af "mand":
Gyldendals Etymologisk Ordbog:
menneske glda mænniskæ, no. menneske, sv. människa, sen oldnord.
manneskja; lån fra oldsax. mennisco, hvoraf mnty mensche, holl. mens,
modsv. oldhty. mannisco, mannesco, ty. Mensch, oldfris. manniska;
substantivering af adj. oldnord. menskr 'menneskelig', got. mannisks,
oldsax mannisk, oldhty mennisk, oldeng. mennisc, der er en afledn. med
suff. germ. *-iska (se -sk) til mand.
FUT dk.kultur.sprog.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Nydansk Ordbog - _måske_ mand! - _identisk_ med middelda. menske -
godhed!
mvh. Havmand
Jeg kender ikke Nydansk Ordbog, men den opfattelse at "menneske" etymologisk
måske skulle betyde noget med godhed, synes grebet ud af den blå luft. Otto
Kalkar: Ordbog over det ældste danske Sprog (1300-1700) anfører godtnok
menske = velvilje, godhed, samt refererer Moth menske = udgift, ofring, men
eksemplerne er tynde og sære. Den Nydanske Ordbog kommer ud i problemer,
hvis den så også skal forklare tysk Mensch (og hollandsk mens) ud fra dette
løjerlige nordiske ord.
Per Erik Rønnes henvisninger er alment anerkendte og sproghistorisk
overbevisende.
Man kan præcisere Per Erik Rønnes oplysning
> suff. germ. *-iska (se -sk) til mand
med, at ordet altså egentlig er et tillægsord (man + isk "det
menneskelige"). Dermed må "menske"-historien falde fra hinanden.
Hvis påstanden endelig skal reddes (og det skal den ikke), må "menske" =
godhed være sekundært, men det bliver et nummer for sentimentalt.
Poul Erik Jørgensen
Tjah, jeg går da ud fra Nudansk Ordbog er lige så god en autoritet
på sit område som alle andre.
mvh. Havmand
>> > Nydansk Ordbog - _måske_ mand! - _identisk_ med middelda.
>menske -
>> > godhed!
>Tjah, jeg går da ud fra Nudansk Ordbog er lige så god en autoritet
>på sit område som alle andre.
Jeg kan ikke finde det citerede i Politikens Nudansk Ordbog med
etymologi.
Hvilken udgave står det i?
Tom
>Hvis påstanden endelig skal reddes (og det skal den ikke), må "menske" =
>godhed være sekundært, men det bliver et nummer for sentimentalt.
NO siger i sin fulde ordlyd: [middelda.; i nordisk lånt fra oldsax.
/mennisco/, sml. tysk /mensch/; substantivering af et adj. oldhty.
/mennisk/, oldnord. /menskr/ menneskelig; besl.m. /mand/; måske egl. m.
kollektiv betydn. 'menneskeheden', og identisk med middelda. /menske/
godhed; fr. /umenneske/]
Altså:
1) det etymologiske slægtskab til /menske/ er potentielt
2) det middeldanske /menske/ er sekundært dannet, efterhånden som
"menneskelig" via indflydelse fra latin "humanus" fik betydningen
"god".
Venlig hilsen,
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
Hvis man ser i Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, findes
"menske" = godhed kun i 2-stavelsesform. Derimod er Kalkars eksempler på
"menneske" = homo sapiens fra 1300-1700 uden undtagelse 3-stavelsesformer.
Dette bør give alvorlig anledning til overvejelse, om hvorvidt NOs angivelse
er korrekt. Jeg mener det ikke! Kalkar heller ikke så meget som antyder en
forbindelse.
Udeladelsen af den mellemste stavelse -ne- i ordet "menneske" er typisk
nudansk, men findes slet ikke i de former Kalkar anfører fra
senmiddelalderen og tidlig nutid!
Kalkar anfører under "menske" = godhed svensk mänska og islandsk menska; det
er uklart om det er senmiddelalderlige former. Skulle disse sprog virkelig
have smidt den mellemste stavelse bort som i nudansk talesprog? Og så kun i
denne specielle betydning? Mystisk! Hvorfor har Kalkar ikke blot 1 eksempel
på en 3-stavelsesudgave af menske = godhed? Problemet er muligvis, at
Kalkars "menske" måske blot er et fantom. Men det kan de folk undersøge, der
har adgang til kildeteksterne.
Poul Erik Jørgensen
Ja, jeg har forstået, at du klamrer dig til NO.
Jeg prøver at argumentere og ikke bevidstløst blot at citere autoriteterne.
Du kunne da i det mindste med argumenter prøve tilbagevise mine meninger i
stedet for blot atter at henvise til Bibe .. æh jeg mener til NO.
PEJ
> Altså:
> 1) det etymologiske slægtskab til /menske/ er potentielt
> 2) det middeldanske /menske/ er sekundært dannet, efterhånden som
> "menneskelig" via indflydelse fra latin "humanus" fik betydningen
> "god".
Flot Rasmus.
Jeg har kigget lidt i Oldnordisk Ordbog af Erik Jonsson 1863.
Hvis man skal finde et ord for menneske i bogen skal man kigge
under "Maðr" også skrevet "Meðr" Menneske, et individ af
menneskeslægten (Homo)
Ordret om "Mennska"
Mennska (-u,uden pl.), f., Menneskelighed, Humanitet.
Mennskr, adj., menneskelig, af menneskelig natur:
m. maðr (i modsætning til trolde og jætter).
-- Ávöxtr mennskrar ágirni = frugten af menneskelig
gjerrighed.
Så er der noget mere som måske ikke er så relevant, men:
Mennt, Mennta, Menntan og Menntr.
Allesammen har noget med dannelse og færdigheder at gøre.
Man (-s, uden pl.),n., træl, slave; trælkvinde;
collect., krigsfanger
Og så videre...
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Undskyld jeg ikke svarer før nu. 1980 udgaven.
mvh. Havmand
Hoho. Rolig nu. Jeg er ingen sprogforsker. Jeg er nødt til at
klamre mig til ordbøger.
mvh. Havmand
>Hoho. Rolig nu. Jeg er ingen sprogforsker. Jeg er nødt til at
>klamre mig til ordbøger.
Det skal du også have lov til, men når debatten så er nået over
det niveau hvor ordbøgerne kan følge med, så er det ikke længere
relevant at henvise til dem.
--
Bertel
Fundet via et Fidusomedlems hjemmeside:
http://www.torkil.com/Bear3.mpg (1,4 MB)
> Fundet via et Fidusomedlems hjemmeside:
> http://www.torkil.com/Bear3.mpg (1,4 MB)
ROTFL!
Bo H.